Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028478_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2025
Økonomikontoret
Pernille Hviid Skov
2025-06047
3724339
Besvarelse af spørgsmål nr. 1109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1109 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, hvad der sker med udslusningsfængsler, som ikke er realiseret i kriminalforsorgsaftalen
Spørgsmål nr. 1109 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der sker med
udslusningsfængsler,
som
ikke
er
realiseret
i
kriminalforsorgsaftalen, og hvor de ikke anvendte midler
henføres til, eller om midlerne er brugt til andre formål i
aftalen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det i Aftale
om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 var forudsat, at der
skulle etableres fire nye udslusningsfængsler, herunder det ene
som udvidelse af det eksisterende udslusningsfængsel i
Hvidovre.
I forbindelse med manglende finansiering og berostillelse af
enkelte flerårsaftaleinitiativer i 2022 blev kriminalforsorgens
økonomi efterfølgende fastlagt i en ny flerårsaftale for 2023-
2025, hvor det blev indarbejdet, at idriftsættelse af to ud af de
fire udslusningsfængsler først forventes at kunne ske efter
aftaleperiodens udløb.
I flerårsaftalen for 2023-2025 har der derfor kun været afsat
midler til to udslusningsfængsler i flerårsaftaleperioden. Dette
vedrører etablering af flere pladser i Hvidovre
Udslusningsfængsel og etablering af et nyt udslusningsfængsel
i Maribo.
De resterende udslusningspladser er først forudsat idriftsat efter
udløbet af flerårsaftalen for 2023-2025, og der er således ikke
afsat midler til disse udslusningsfængsler i indeværende
flerårsaftaleperiode.
Udgifter forbundet med etableringen vil skulle husleje- eller
lånefinansieres over en længere årrække fra det tidspunkt, hvor
pladserne tages i brug. Finansieringen til husleje eller
afskrivninger og renter samt til den løbende drift af pladserne
vil derfor først skulle tilvejebringes i kommende aftaleperioder.
Der er således ikke aktuelt uforbrugte midler forbundet med de
udslusningsfængsler, som ikke realiseres i indeværende
flerårsaftale.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, hvad der sker med udslusningsfængsler, som ikke er realiseret i kriminalforsorgsaftalen
Idriftsættelsen af Maribo Udslusningsfængsel sker den 1. juni
2025. Udvidelsen af Hvidovre Udslusningsfængsel er idriftsat i
første kvartal 2024 i form af midlertidige pavilloner, hvor
ansatte og indsatte aktuelt er genhuset grundet omfattende
skimmelsvamp.
Miljøundersøgelser
og
geotekniske
undersøgelser har sideløbende synliggjort, at en totalrenovering
af bygningerne er en økonomisk uholdbar løsning. Som
konsekvens heraf er der i 2025 ansøgt om nedrivning af
driftsbygningerne med henblik på genopførelse af nye faciliteter
til ansatte og indsatte.
Kriminalforsorgen har siden 2023 arbejdet videre med at
etablere
de
to
udestående
udslusningsfængsler.
Kriminalforsorgen har derfor løbende været i dialog med
kommuner i Trekantområdet og på Vestsjælland, hvilket har ført
til afsøgning af ca. 40 ejendomme omkring Vejle og Slagelse.
Der er dog endnu ikke fundet en egnet placering.
Kriminalforsorgen er ved at undersøge muligheden for at
etablere midlertidige udslusningspladser i form af
pavillonløsninger
i
tilknytning
til
eksisterende
udslusningsfængsler, indtil de kommende udslusningsfængsler
kan idriftsættes.”
2.
Som justitsminister er jeg optaget af, at indsatte, der ønsker et almindeligt
liv uden kriminalitet på den anden side af fængslet, får den rette hjælp til
det. Regeringen har den 22. maj 2025 lanceret en strafreform med en lang
række initiativer, der skal sikre hårdere straffe, mere retfærdighed og bedre
forebyggelse i samfundet.
Med strafreformen afsætter vi bl.a. midler til etablering og drift af de to
udestående udslusningsfængsler. Det skal sikre, at flere indsatte kan afsone
den sidste del af deres straf i et udslusningsfængsel, så de får mulighed for
at tilpasse sig livet uden for murene – under tæt kontrol og støtte fra
kriminalforsorgens personale.
Side 3/3