Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3037749_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juni 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Larsen Petersen
2025-06014
3723612
Besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om, hvor og hvordan Palantir bruges i på justitsministerens områder
Spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor og hvordan Palantir bruges i
på justitsministerens områder, og om der er planer om, at det
tages i brug på andre områder? Ministeren bedes supplerende
redegøre for, hvilke etiske og retssikkerhedsmæssige
udfordringer, det giver anledning til.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet anvender
software fra firmaet Palantir i forbindelse med analyse og
efterforskning samt i forbindelse med understøttelse af opgaver
af mere administrativ karakter.
POL-INTEL anvendes som en fælles betegnelse for software
leveret af Palantir til politiet. POL-INTEL rummer forskellige
funktionaliteter til brug for forskellige brugergrupper og består
af følgende applikationer: Finder, Analyse, Smart Spot, PED
(Politiets Efterforskningsstøttedatabase) og POLPAX.
”POL-INTEL Finder” er en tværgående søgefunktionalitet, hvor
der hurtigt kan søges på tværs af data i en række it-systemer og
skabes et overblik over opmærksomhedspunkter ved en person,
en adresse, et køretøj eller lignende.
”POL-INTEL Analyse” er en intern analyseplatform til
sammenstilling, visualisering og analyse af data, som benyttes
af politiet til at overskue udvalgte dele af de store mængder data,
der findes i en række af politiets eksisterende individuelle it-
systemer. ”POL-INTEL Analyse” giver mulighed for at
analysere informationer og visualisere resultaterne på bl.a. kort,
tidslinjer og netværksdiagrammer. Analyserne kan i relevant
omfang benyttes til at understøtte operative beslutninger og
prioriteringer som led i politiets arbejde.
”POL-INTEL Smart Spot” er et webbaseret analyseredskab og
planlægningsværktøj, der via POL-INTEL fremstiller
registrerede hændelser på et kort.
”POL-INTEL PED” er et moniteringsværktøj, der indeholder
sensitive oplysninger om, hvilke navngivne personer fra
kriminelle miljøer politiet monitorerer. Brugen af ”POL-INTEL
PED” er særskilt reguleret i bekendtgørelse nr. 1079 af 20.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om, hvor og hvordan Palantir bruges i på justitsministerens områder
3037749_0003.png
september 2017 om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøttedatabase (PED).
”POL-INTEL POLPAX” er et it-system, der benyttes til
indsamling, behandling og videregivelse af passageroplysninger
fra fly i overensstemmelse med PNR-loven
1
.
Anvendelse af POL-INTEL er reguleret i politilovens § 2 a samt
i den såkaldte POL-INTEL-bekendtgørelse
2
, hvori der bl.a. er
fastsat regler om betingelserne for anvendelse af tværgående
informationsanalyser, om videregivelse, opbevaring og sletning
af personoplysninger samt om logning. I forhold til
behandlingssikkerheden i POL-INTEL gælder i øvrigt de regler,
der er fastsat herom i kapitel 12 i lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
I forhold til spørgsmålet om retssikkerhed kan Rigspolitiet
oplyse, at det er medarbejdere fra Palantir, der på konsulentbasis
yder bistand til politiet i forbindelse med udvikling, drift,
vedligeholdelse
og
brugersupport
af
POL-INTEL.
Konsulenterne har som led i dette arbejde – på samme måde som
konsulenter fra andre softwareleverandører, der yder support til
udvikling og drift af politiets it-systemer – adgang til de data,
der opbevares og udstilles i POL-INTEL, og ligesom andre
konsulenter er de sikkerhedsgodkendt og har underskrevet
erklæringer om tavshedspligt.
De data, der leveres fra kildesystemerne til det såkaldte
datavarehus i POL-INTEL, er under dansk politis kontrol og
opsyn, idet alt IT-udstyr såsom servere mv. er placeret i
Danmark på politiets lokaliteter, og al behandling af data
håndteres via politiets interne netværk og systemer. Det gælder
også den håndtering af data, der forestås af konsulenterne fra
Palantir.
Både konsulenterne fra Palantir og medarbejderne i politiet er
instrueret i, at det kun er tilladt at tilgå data i politiets systemer
mv., når der er et sagligt, arbejdsbetinget behov herfor. For at
sikre kontrol med korrekt anvendelse af data logges al
brugeraktivitet i POL-INTEL, og der føres proaktiv kontrol
hermed.
Der henvises endvidere til Rigspolitiets bidrag til brug for
Justitsministeriets besvarelse af 4. maj 2021 af spørgsmål nr.
908 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Lov nr. 1706 af 27. december 2018 om indsamling, anvendelse og opbevaring af
oplysninger om flypassagerer
2
Bekendtgørelse nr. 1078 af 20. september 2017 om politiets behandling af oplysninger i
forbindelse med tværgående informationsanalyser
1
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om, hvor og hvordan Palantir bruges i på justitsministerens områder
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder
spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder og kapaciteter.
PET bemærker, at en nærmere orientering af Folketinget om
efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende
forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer
vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s arbejde.”
Side 4/4