Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3035859_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-06098
3725832
Besvarelse af spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) REU, som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1102: Spm. om, hvor mange sager retten i Herning har haft med beboere fra Kærshovedgård i perioden 2015-2025
3035859_0002.png
Spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager retten i Herning
har haft med beboere fra Kærshovedgård i perioden 2015-2025,
og vil ministeren desuden redegøre for en fordeling af antallet
af retsdage angående beboere på Kærshovedgård?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten har til brug for udarbejdelsen af bidraget
modtaget en liste fra Udlændingestyrelsen. Listen indeholder
oplysninger om 1.692 personer, som på forskellige tidspunkter
i perioden mellem den 21. marts 2016 og den 14. maj 2025 har
stået angivet som beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård,
ligesom listen indeholder oplysninger om de pågældendes
indflytningsdato
udrejsecenteret.
Den
tidligste
indflytningsdato er angivet som den 21. marts 2016, mens den
seneste indflytningsdato er angivet som den 14. maj 2025.
Rigsadvokaten har på baggrund af listen trukket oplysninger fra
Kriminalregistret (KR), der viser antallet af domme og domme
uden retsmøde, som Retten i Herning har behandlet i perioden
fra den 21. marts 2016 til den 17. maj 2025 vedrørende de
pågældende personer, jf. tabel 1 nedenfor.
Af de 1.692 personer, som fremgår af den af
Udlændingestyrelsen fremsendte liste, er 702 personer
registreret i KR med en eller flere domme og/eller domme uden
retsmøde (både fældende og ikke-fældende afgørelser) i Retten
i Herning i perioden mellem den 21. marts 2016 og den 17. maj
2025.
Tabel 1. Antal domme og domme uden retsmøde ved Retten i
Herning vedrørende beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård i
perioden fra den 21. marts 2016 til 17. maj 2025, fordelt på
afgørelsesår og afgørelseskategori (opgjort som antal afgørelser)
Kategori
Domme
Domme
uden
retsmøde
Total
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Total
11
41
172 280 170 107 122 145 134 33
1215
-
11
-
41
21
193
40
320
58
228
48
155
58
180
50
195
40
174
7
40
322
1537
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1102: Spm. om, hvor mange sager retten i Herning har haft med beboere fra Kærshovedgård i perioden 2015-2025
Bemærkninger:
Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der tages
forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til
rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Grundet efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses
data først for at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter
seneste afgørelsesdato.
Datatrækket omfatter afgørelser ved Retten i Herning fra den 21. marts 2016.
Data er opdateret den 17. maj 2025.
Data er opgjort som antal afgørelser, hvor en person har modtaget en
afgørelse for hovedforholdet.
Datatrækket omfatter både fældende og ikke-fældende afgørelser.
Det skal bemærkes, at datatrækket kun omfatter de personer, som fremgår af
den liste, som Rigsadvokaten har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Listen
indeholder efter det oplyste indkvarterede personer på Kærshovedgård i
perioden fra den 21. marts 2016 til den 14. maj 2025. Der er 1.692 unikke
personer på listen. Heraf er 702 personer registreret med en eller flere domme
og/eller domme uden retsmøde i Retten i Herning i perioden fra den 21. marts
2016 til den 17. maj 2025. De resterende 835 er således ikke registreret med
en afgørelse i Retten i Herning.
Match mellem personer på listen og KR-data er foretaget gennem
PersonID/udlændingenummer via CPR.
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvokatens
standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation. Specielt
udviklede modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for ikke-
identificerede fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel.
Data i tabellen er således forbundet med betydelig usikkerhed.
2.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af retsdage i Retten i Herning vedrørende de 1.692
personer, som på forskellige tidspunkter i perioden mellem den
21. marts 2016 og den 14. maj 2025 har stået angivet som
beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsadvokaten ikke har
mulighed for at trække oplysninger fra POLSAS om antallet af
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1102: Spm. om, hvor mange sager retten i Herning har haft med beboere fra Kærshovedgård i perioden 2015-2025
retsdage i Retten i Herning knyttet til de pågældende 1.692
personer. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil
således forudsætte en særdeles omfattende manuel gennemgang
af et betydeligt antal sager, hvis de ønskede oplysninger skal
tilvejebringes.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det vil kræve en manuel og særdeles ressourcekrævende
gennemgang af sager ved Retten i Herning at tilvejebringe en
oversigt over antallet af retsdage, der har været afsat til sager,
hvor beboere fra Udrejsecenter Kærshovedgård har været
involveret. En sådan gennemgang er derfor ikke blevet
iværksat.”
Side 4/4