Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3035523_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anne Roding Grunnet
Dahlgaard
2025-05859
3719689
Besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Emil T.H. Thomsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om hvad de 35 kriminelle familieklaner årligt koster den danske statskasse i sociale ydelser og indsatser
Spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af Rigspolitiets redegørelse af
kriminelle familieklaner redegøre for, hvad de 35 kriminelle
familieklaner årligt koster den danske statskasse i sociale
ydelser og indsatser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet ikke er i besiddelse af en
sådan opgørelse.
Rigspolitiet har den 30. april 2025 oversendt et nationalt
overblik over kriminelle familier, som er relevante for politiet
at være særligt opmærksom på, til Justitsministeriet. Det
fremgår bl.a. af overblikket, at Rigspolitiet på baggrund af
registerdata foreløbigt har identificeret 35 familier, der falder
inden for den registerbaserede afgrænsning af kriminelle
familier, som Rigspolitiet har foretaget, samt at politikredsene
i forbindelse med kvalificeringen af den databaserede analyse
har peget på yderligere familier, som ud fra kredsenes
lokalkendskab politifagligt vurderes at være relevante. Der
pågår nu et arbejde med at kvalificere overblikket yderligere i
samarbejde med politikredsene.
Rigspolitiet vil i det videre arbejde overveje, hvordan der kan
etableres en konkret model for iværksættelse af en
moniteringsindsats i forhold til de familier, der måtte stå bag
den mest alvorlige organiserede kriminalitet. Politiet foretager
allerede i dag systematisk politimæssig monitering af
kriminelle grupper og kriminelle netværk, der begår alvorlig
eller organiseret kriminalitet, og en vis andel af de personer,
der er identificeret som medlemmer af en kriminel familie,
optræder
allerede
i
politiets
PED-database.
En
moniteringsindsats af udvalgte kriminelle familier vil være et
tillæg til den eksisterende moniteringsindsats.
Det nationale overblik vil således være internt arbejdsredskab
for politiet, som indeholder sensitive oplysninger om, hvilke
navngivne personer fra kriminelle familier der kan blive
underlagt politiets monitering. Videregivelse af disse
oplysninger eller oplysninger, som kan bidrage til at
identificere de pågældende personer, bekræfter dermed,
hvilken viden politiet har, herunder hvilke personer der efter
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om hvad de 35 kriminelle familieklaner årligt koster den danske statskasse i sociale ydelser og indsatser
politiets vurdering tilhører kriminelle familier, som kan være
relevante for politiet at være særligt opmærksom på.
Videregivelse af oplysninger fra overblikket indebærer derfor
en risiko for kompromittering – tilsigtet eller utilsigtet – af
politiets fremadrettede indsats mod kriminelle familier. Det
gælder også, selv om oplysningerne videregives fortroligt.”
Side 3/3