Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3036031_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anne Roding Grunnet
Dahlgaard
2025-05870
3719945
Besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Emil T. H. Thomsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om navene på de pågældende 35 familier, som Rigspolitiet har identificeret som kriminelle familier
Spørgsmål nr. 1091 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – om nødvendigt i fortrolig form - oplyse
navene på de pågældende 35 familier, som Rigspolitiet har
identificeret som kriminelle familier, hvor kriminalitet
nedarves? Der henvises til REU alm. del - bilag 224.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har den 30. april 2025 oversendt et nationalt
overblik over kriminelle familier, som er relevante for politiet
at være særligt opmærksom på, til Justitsministeriet. Det
fremgår bl.a. af overblikket, at Rigspolitiet på baggrund af
registerdata foreløbigt har identificeret 35 familier, der falder
inden for den registerbaserede afgrænsning af kriminelle
familier, som Rigspolitiet har foretaget, samt at politikredsene
i forbindelse med kvalificeringen af den databaserede analyse
har peget på yderligere familier, som ud fra kredsenes
lokalkendskab politifagligt vurderes at være relevante. Der
pågår nu et arbejde med at kvalificere overblikket yderligere i
samarbejde med politikredsene.
Rigspolitiet vil i det videre arbejde overveje, hvordan der kan
etableres en konkret model for iværksættelse af en
moniteringsindsats i forhold til de familier, der måtte stå bag
den mest alvorlige organiserede kriminalitet. Politiet foretager
allerede i dag systematisk politimæssig monitering af
kriminelle grupper og kriminelle netværk, der begår alvorlig
eller organiseret kriminalitet, og en vis andel af de personer,
der er identificeret som medlemmer af en kriminel familie,
optræder
allerede
i
politiets
PED-database.
En
moniteringsindsats af udvalgte kriminelle familier vil være et
tillæg til den eksisterende moniteringsindsats.
Det nationale overblik vil således være et internt
arbejdsredskab for politiet, som indeholder sensitive
oplysninger om, hvilke navngivne personer fra kriminelle
familier der kan blive underlagt politiets monitering.
Videregivelse af disse oplysninger eller oplysninger, som kan
bidrage til at identificere de pågældende personer, bekræfter
dermed, hvilken viden politiet har, herunder hvilke personer
der efter politiets vurdering tilhører kriminelle familier, som
kan være relevante for politiet at være særligt opmærksom på.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om navene på de pågældende 35 familier, som Rigspolitiet har identificeret som kriminelle familier
Videregivelse af oplysninger fra overblikket indebærer derfor
en risiko for kompromittering – tilsigtet eller utilsigtet – af
politiets fremadrettede indsats mod kriminelle familier. Det
gælder også, selv om oplysningerne videregives fortroligt.”
Side 3/3