Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3035536_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-05863
3719672
Besvarelse af spørgsmål nr. 1087 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1087 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1087: Spm. om eventuelle politifejl i en afsluttet efterforskning og afsluttet sag
Spørgsmål nr. 1087 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i fortsættelse af ministerens svar på REU alm.
del - spm. 789, der vedrører eventuelle politifejl i en afsluttet
efterforskning og afsluttet sag, oplyse, hvad der i dette svar har
medført bemærkningen om fortrolighed, ligesom der ønskes
oversendt en ny besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 789 i
en ikke fortrolig version?”
Svar:
Justitsministeriet har gennemgået Rigspolitiets bidrag i Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 789 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg med
henblik på at fjerne fortrolige oplysninger.
På den baggrund kan følgende fra Rigspolitiets udtalelse oplyses:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der efter
Emilie Mengs forsvinden den 10. juli 2016 og fundet af hendes
lig den 24. december samme år blev iværksat en omfattende
efterforskning, der særligt relaterede sig til forsvindingsstedet i
Korsør og findestedet ved Regnemarks Bakke i Borup. [...], tog
politikredsen initiativ til udarbejdelse af en gennemgang af den
hidtidige efterforskning – herefter benævnt peer review 1. Dette
review blev gennemført af [...] i perioden fra den 20. april til den
12. maj 2017. Gennemgangen af den hidtidige efterforskning
blev iværksat på et tidspunkt, hvor peer review ikke endnu var
et institutionaliseret koncept i politiet, og der derfor ikke var en
mere fast ramme for, hvordan et peer review skulle gennemføres
eller afrapporteres.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at
Justitsministeriet den 9. maj 2018 modtog en henvendelse fra
Emilie Mengs forældre vedrørende sagen, hvoraf det bl.a.
fremgik, at forældrene havde oplevet efterforskningen
mangelfuld på centrale områder, og at de havde oplevet
udfordringer med politiets overholdelse af aftaler om
forudgående orientering ved offentliggørelse af oplysninger til
pressen.
På den baggrund anmodede Justitsministeriet den 15. maj 2018
– til brug for en orientering af justitsministeren – Rigspolitiet
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1087: Spm. om eventuelle politifejl i en afsluttet efterforskning og afsluttet sag
om en redegørelse om politiets håndtering af sagen. Samme dag
anmodede Rigspolitiet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
om en sådan redegørelse.
Den 18. maj 2018 sendte politikredsen en redegørelse om
politikredsens efterforskning af sagen til Rigspolitiet, som
Rigspolitiet samme dag videresendte til Justitsministeriet.
Redegørelsen indeholder et afsnit med overskriften ”Kritisk
gennemgang”, hvoraf følgende fremgår:
”I
løbet
af
foråret
2017
bad
politiets
efterforskningsledelse om hjælp til en kritisk gennemgang
af sagens spor og efterforskningsmæssige tiltag. På den
baggrund gennemgik [...] alt sagsmaterialet fra
efterforskningen. Resultatet af denne systematiske
gennemgang var et mindre antal anbefalinger om
opfølgende initiativer, som efterfølgende er gennemført.”
I forbindelse med den nylige omtale i pressen af det nedenfor
omtalte peer review 2 er det fremgået, at rapporten om peer
review 1 indeholder 55 anbefalinger. I den forbindelse er det
blevet problematiseret, at der i den omhandlede redegørelse
alene er omtalt ”et mindre antal” anbefalinger.
[...], hvor enkelte oplysninger er overstreget af hensyn til dels
enkeltpersoners privatliv, dels at undgå kompromittering af
politiets efterforskningsmetoder.
Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er peer review 1
opdelt i to hovedafsnit, hvoraf det ene har overskriften
”Analyse”, mens det andet har overskriften ”Sammenfatning”.
Analyseafsnittet indeholder bl.a. review-teamets ”spørgsmål,
undren, forslag til yderligere efterforskning m.v.” i relation til
en række af sagens rapporter. Det fremgår af rapporten, at dette
indhold
dagligt
er
blevet
afrapporteret
til
efterforskningsledelsen, der herefter har prioriteret opgaverne
og iværksat yderligere efterforskning, og flere af disse
yderligere og/eller nye efterforskningsskridt er således løbende,
ud fra en prioritering fra efterforskningsledelsen, blevet
iværksat.
I det afsnit, der har overskriften ”Sammenfatning”, er der et
underafsnit benævnt ”Anbefalinger”. Af dette afsnit fremgår
dels fem særlige anbefalinger til yderligere efterforskning, dels
to yderligere efterforskningsmuligheder, som ifølge review-
teamet burde undersøges. Det er disse i alt syv anbefalinger, som
politidirektøren i redegørelsen af 18. maj 2018 til Rigspolitiet
har henvist til som ”et mindre antal”.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1087: Spm. om eventuelle politifejl i en afsluttet efterforskning og afsluttet sag
Et eksempel på en af de fem særlige anbefalinger til yderligere
efterforskning er [...]. Et eksempel på en yderligere
efterforskningsmulighed, der burde undersøges, er [...].
Det bemærkes, at de ”spørgsmål, undren, forslag til yderligere
efterforskning m.v.”, der fremgår af analyseafsnittet i rapporten
om peer review 1, og de anbefalinger, der fremgår af rapportens
sammenfatningsafsnit, er omtalt i peer review 2 som: ”48
anbefalinger relateret til konkrete rapporter (temaer), samt 7
særlige anbefalinger til den generelle efterforskning
(hovedtemaer).” Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi går ud
fra, at dette er baggrunden for, at det fremgår af omtale i pressen,
at peer review 1 indeholder 55 anbefalinger.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at
politikredsen i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen af
18. maj 2018 var af den opfattelse, at der med den
efterforskning, der var gennemført i tiden efter peer review 1,
var blevet fulgt op på både de syv anbefalinger i underafsnittet
benævnt ”Anbefalinger” og de ”spørgsmål undren, forslag til
yderligere efterforskning m.v.”, som fremgår af afsnittet
”Analyse”.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at der
efter et møde i Justitsministeriet med deltagelse af Emilie
Mengs nærmeste pårørende, den beskikkede bistandsadvokat og
justitsministeren blev afholdt et møde den 2. juli 2018 mellem
den
beskikkede
bistandsadvokat,
rigsadvokaten,
rigspolitichefen og politidirektøren i Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi. I forlængelse af dette møde blev det aftalt mellem
Rigspolitiet og politikredsen, at der skulle laves et nyt peer
review – benævnt peer review 2.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at
Rigspolitiet herefter sammensatte et review-team bestående af
[...]. Arbejdet med peer review 2 blev igangsat den 28. august
2018 og skulle oprindeligt have været afsluttet i løbet af 2-3
måneder. På grund af sagens omfang og kompleksitet blev
fristen for reviewets gennemførelse imidlertid forlænget, og der
blev undervejs tilført yderligere specialistkompetencer til
review-teamet i form af [...]. Peer review 2 blev afsluttet den 29.
marts 2019.
I rapporten om peer review 2 vurderedes indledningsvis bl.a.,
[...]. Peer review 2 koncentrerede derfor i høj grad indsatsen på
at validere en række af de oplysninger, som allerede indgik i
efterforskningsmaterialet, [...].
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endvidere oplyst, at
peer review 2 bidrog med flere meget væsentlige bidrag til sagen
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1087: Spm. om eventuelle politifejl i en afsluttet efterforskning og afsluttet sag
og til den fortsatte efterforskning, f.eks. validerede data,
opdaterede styringsdokumenter og en struktur for den
fremtidige organisering af efterforskningen. Hertil kom, at der i
forbindelse med gennemførelsen af peer review 2 blev taget nye
tekniske efterforskningsmuligheder i brug, som tilførte nye data
til sagen, og reviewet bidrog til skabelsen af nye hypoteser for
den videre efterforskning.
Under gennemførelsen af peer review 2 blev der udfærdiget 125
anbefalinger til den generelle efterforskning og 256
anbefalinger, der relaterede sig til nærmere undersøgelser af
koster/effekter/spor/erklæringer.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har herudover oplyst, at
der i forlængelse af peer review 2 løbende – hvert kvartal og
første gang i juni 2019 – blev afholdt møder mellem
politikredsen og Statsadvokaten i København, hvor
politikredsen afrapporterede på fremdriften i opfølgningen på
anbefalingerne fra peer review 2. Der blev i tiden frem til
anholdelsen af den formodede gerningsmand holdt 11 af
sådanne møder.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endelig oplyst, at
politikredsen i efteråret 2024 har igangsat en opfølgning på de
spørgsmål, som løbende er blevet rejst i forhold til politiets
håndtering af sagen fra dens indledning til dens afslutning.
Politikredsen har endnu ikke lagt sig fast på formen for
opfølgningen eller offentliggørelsen af dens konklusioner, men
bemærker, at offentliggørelse må forventes at skulle afvente
afgørelsen af den ankesag, som verserer ved Østre Landsret.
Konklusionerne fra peer review 2 indgår som en del af
opfølgningen.
Rigspolitiet kan oplyse, at rigspolitichefen i april 2019
orienterede Justitsministeriet telefonisk om, at peer review 2 af
sagen var afsluttet.”
Side 5/5