Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3032410_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2025
Politikontoret
Cenia Anne
Petersen
2025-05736
3716490
Spottog
Besvarelse af spørgsmål nr. 1085 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1085 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om redegørelse for borgeres adgang til optagelser til brug for Gadebetjentene
Spørgsmål nr. 1085 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for borgeres adgang til optagelser til
brug for ”Gadebetjentene”, herunder i hvilke situationer en
borger, der er blevet filmet, kan få indsigt i eller udleveret
optagelser, og hvilke regler der gælder for dette i henhold til
forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen eller anden
relevant
lovgivning?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har indgået en aftale med Bull House
Media om en programserie med fokus på Københavns Politis
tryghedsskabende arbejde under titlen ”Gadebetjentene”.
Københavns Politi har henvist til aftalens punkt 6g – 6l, hvor
følgende fremgår:
”g. Optagelse på frit tilgængelige steder kan finde sted
uden samtykke, jf. dog det nedenfor under h. anførte,
ligesom det skal ske under hensyntagen til de presseetiske
retningslinjer og Pressenævnets praksis vedrørende
sløring.
h. Ved optagelse på ikke frit tilgængelige steder er det en
forudsætning, at mediet indhenter de berørte personers
samtykke til mediets tilstedeværelse samt optagelse på
stedet, jf. straffelovens § 264 om boligens ukrænkelighed
samt § 264a om optagelse af personer på ikke frit
tilgængeligt sted. Bull House Media skal ligeledes sikre
sig samtykke fra de berørte, hvis mediet på et ellers
offentligt tilgængeligt sted i kraft af politiets bistand opnår
en særlig kontakt med de enkeltpersoner, der berøres af
politiets arbejde.
i. Et samtykke kan gives skriftligt eller ved mundtligt
tilsagn optaget på kamera. Samtykke skal indhentes,
selvom mediet slører personen jf. de presseetiske
retningslinjer. Gyldigt samtykke skal indhentes på et
sprog, som den pågældende forstår og kan ikke gives af
en umyndig person eller af en person som f.eks. på grund
af sin psykiske tilstand, påvirkning af alkohol, narkotika,
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om redegørelse for borgeres adgang til optagelser til brug for Gadebetjentene
medicin eller på anden måde mangler evnen til at forstå,
hvad et samtykke indebærer.
j. Det er Bull House Media, der er ansvarlig for at indhente
og opbevare et samtykke. Københavns Politi har dog i
forbindelse med de konkrete optagelser ret til at sikre sig,
at det nødvendige samtykke foreligger. Samtykket skal
opbevares, så længe programmet kan bringes.
k. Det påhviler Bull House Media at sikre, at lovgivningen
og reglerne om god presseskik overholdes.
l. Der skal udvises størst muligt hensyn til eventuelle
anholdtes eller forurettedes pårørende og bopæl. Mediet
skal derfor som udgangspunkt ikke efterfølgende uden
forudgående aftale med politikredsen kontakte personer,
der i forbindelse med programmet har været i kontakt med
politiet.”
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen ikke er
i besiddelse af optagelser fra programserien ”Gadebetjentene”.
Københavns Politi modtager et link fra produktionsselskabet til
gennemsyn af de enkelte programmer, men optagelserne
gemmes ikke i Københavns Politis systemer.
Københavns Politi har i enkelte tilfælde fået udleveret korte klip
fra de færdige programmer til brug på politikredsens sociale
medier.
Københavns Politi har i forlængelse af ovenstående oplyst, at
politikredsen på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart har
modtaget anmodninger om indsigt eller aktindsigt i forbindelse
med anvendelse af klip fra programmerne, som beskrevet
ovenfor. Københavns Politi har på den baggrund ikke taget
stilling til behandlingen af sådanne anmodninger.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1083
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Justitsministeriet kan desuden generelt oplyse, at det følger af
offentlighedsloven, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med
dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv., som led i
administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. lovens
§ 7, stk. 1. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte
undtagelser alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag og
indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter, jf. § 7, stk. 2.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om redegørelse for borgeres adgang til optagelser til brug for Gadebetjentene
Offentlighedslovens dokumentbegreb skal forstås bredt og omfatter foruden
skriftlige dokumenter også bl.a. videobånd, lydbånd og fotografier, jf.
Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave
(2022), s 70.
For så vidt angår reglerne i forvaltningsloven, følger det af lovens § 9, stk.
1, at den, der er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter. En parts ret til aktindsigt er begrænset af de undtagelser, der
følger af lovens §§ 12-15 b.
Herudover kan Justitsministeriet oplyse, at den registrerede (borgeren) efter
reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 15 som udgangspunkt har
ret til at modtage en kopi af de oplysninger, som en dataansvarlig behandler
om vedkommende.
Retten til indsigt finder imidlertid i henhold til en række bestemmelser i
databeskyttelseslovens § 3 efter omstændighederne ikke anvendelse for
behandling af personoplysninger, der foretages af medier og/eller som led i
journalistisk virksomhed. Det drejer sig bl.a. om databeskyttelseslovens § 3,
stk. 4-6, om informationsdatabaser og § 3, stk. 8, om behandling i
journalistisk øjemed i øvrigt.
Det er i første omgang den dataansvarlige, der skal tage stilling til en
anmodning om indsigt, herunder om der kan gøres undtagelse til retten til
indsigt.
Det er muligt at klage til Datatilsynet, hvis man mener, at man ikke får de
oplysninger, som man har krav på efter reglerne om indsigt.
Side 4/4