Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3029776_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2025-05567
3712753
Besvarelse af spørgsmål nr. 1065 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1065 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm. om, hvem der bærer erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et testamente blev overset?
Spørgsmål nr. 1065 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvem der bærer
erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den
borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et
testamente blev overset? Der henvises til Københavns Byret,
sagsnummer SKS KIRH 2649/2023, den 12. juni 2024.”
Svar:
1.
Som justitsminister er jeg generelt tilbageholdende med at udtale mig om
sager, der er eller har været under behandling ved domstolene.
Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at skifteretten kan genoptage et
bo, hvis arven er fordelt forkert, eller hvis der er begået væsentlige fejl i
forbindelse med boets behandling, jf. dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 2
og 3.
Genoptagelse forudsætter en anmodning fra nogen, der har retlig interesse
i, at boet optages til fornyet behandling.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 104, stk. 1, at træffes afgørelse om
genoptagelse, skal enhver arving, legatar eller kreditor om nødvendigt
fralægge sig den berigelse, vedkommende har opnået, dog ikke ud over
boets tab. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i
penge, påvirkes kravet mod modtageren ikke af den måde, hvorpå pengene
er anvendt. Udbytte, som oppebæres, efter at krav om tilbageførsel af
berigelsen er rejst, skal tilsvares.
2.
Modtageren er i øvrigt erstatningsansvarlig for boets tab efter almindelige
regler, jf. dødsboskiftelovens § 104, stk. 2. Det følger af bemærkningerne til
§ 104, stk. 2, i forslag til lov om skifte af dødsboer, jf. Folketingstidende
1995-1996, tillæg A, side 2905, at dødsboskiftelovens bestemmelse om
erstatningsansvar svarer til konkurslovens § 76 om omstødelse over for
ondtroende begunstigede. Det fremgår af betænkning nr. 606/1971 om
konkurs og tvangsakkord, s. 167, under bemærkningerne til lovudkastets §
75, der svarer til den nugældende konkurslovs § 76, at anvendelsen af
almindelige erstatningsregler vil medføre, at den begunstigede stilles som
den, der har begået en erstatningsforpligtende handling, f.eks. ved
uagtsomhed forårsaget skade på en andens ejendele. Personen må da erstatte
det tab, boet har lidt, forudsat at der foreligger en sådan forbindelse mellem
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm. om, hvem der bærer erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et testamente blev overset?
dispositionen og tabet, at personen efter erstatningsrettens regler ville
komme til at erstatte dette.
3.
I særlige tilfælde kan kravet mod modtageren dog nedsættes eller helt
bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld og
omstændighederne i øvrigt taler derfor, jf. dødsboskiftelovens § 104, stk. 4.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov om skifte
af dødsboer, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 2905, at hvis
længere tid er forløbet siden modtagelsen, taler dette i videre omfang for at
lempe kravet over for en godtroende modtager. Det fremgår desuden af
bemærkningerne til bestemmelsen samme sted, at den svarer til
lempelsesreglen i konkurslovens § 78. Det fremgår af betænkning nr.
606/1971 om konkurs og tvangsakkord, s. 168, under bemærkningerne til
lovudkastets § 77, der svarer til den nugældende konkurslovs § 78, at der
skal tages hensyn til den begunstigedes økonomiske stilling og den
pågældendes muligheder for at dække kravet. Det er imidlertid ikke nok, at
tilbagebetalingen vil medføre alvorlige rystelser i personens økonomi. Det
kræves også, at omstændighederne i øvrigt taler for lempelse. Det fremgår
f.eks., at et særligt letsindigt forbrug kan tale mod lempelse.
4.
Efter dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt
kan den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet
udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, rette et erstatningskrav
mod den, der har forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor skaden
er forvoldt af en offentlig myndighed, herunder f.eks. Domstolsstyrelsen.
Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne
ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er
culpa, dvs. at der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig
eller uagtsom adfærd. For offentlige myndigheder kan det f.eks. tale for
tilstedeværelsen af et ansvarsgrundlag, hvis myndigheden ikke har handlet
i overensstemmelse med loven.
5.
Til illustration kan Justitsministeriet henvise til Østre Landsrets dom af
den 9. april 2013, i sag 12. afd. nr. B-2841-12, offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen, hvor Domsstolsstyrelsen blev pålagt erstatningsansvar for fejl
begået af skifteretten ved Retten i Roskilde. I den konkrete sag blev sagsøger
fejlagtigt vejledt om, at hun ikke kunne sidde i uskiftet bo, hvorefter boet
blev skiftet. Sagsøgers begæring om genoptagelse af boet blev afvist ved
kendelse, hvorefter hun til Retten i Roskilde rejste krav om erstatning.
Retten i Roskilde sendte kravet videre til Domstolsstyrelsen med indstilling
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm. om, hvem der bærer erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et testamente blev overset?
om, at kravet afvistes. Domstolsstyrelsen afslog at være
erstatningsansvarlig, hvorfor sagsøger anlagde erstatningssag. Sagsøger
fandtes at have lidt et formuetab, der kunne opgøres til det beløb, hun ville
have rådet over, hvis den af skifteretten begåede fejl ikke var sket.
Side 4/4