REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm. om, hvem der bærer erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et testamente blev overset?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2025

Proces-

Insolvensretskontoret

Sofia Ravnsborg

2025-05567

3712753

Besvarelse af spørgsmål nr. 1065 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1065 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1065: Spm. om, hvem der bærer erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et testamente blev overset?

Spørgsmål nr. 1065 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvem der bærer

erstatningsansvaret og prisen for advokatregningen for den

borger, som blev udsat for en fejl fra Skifterettens side, ved at et

testamente blev overset? Der henvises til Københavns Byret,

sagsnummer SKS KIRH 2649/2023, den 12. juni 2024.”

Svar:

Som justitsminister er jeg generelt tilbageholdende med at udtale mig om

sager, der er eller har været under behandling ved domstolene.

Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at skifteretten kan genoptage et

bo, hvis arven er fordelt forkert, eller hvis der er begået væsentlige fejl i

forbindelse med boets behandling, jf. dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 2

og 3.

Genoptagelse forudsætter en anmodning fra nogen, der har retlig interesse

i, at boet optages til fornyet behandling.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 104, stk. 1, at træffes afgørelse om

genoptagelse, skal enhver arving, legatar eller kreditor om nødvendigt

fralægge sig den berigelse, vedkommende har opnået, dog ikke ud over

boets tab. Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i

penge, påvirkes kravet mod modtageren ikke af den måde, hvorpå pengene

er anvendt. Udbytte, som oppebæres, efter at krav om tilbageførsel af

berigelsen er rejst, skal tilsvares.

Modtageren er i øvrigt erstatningsansvarlig for boets tab efter almindelige

regler, jf. dødsboskiftelovens § 104, stk. 2. Det følger af bemærkningerne til

§ 104, stk. 2, i forslag til lov om skifte af dødsboer, jf. Folketingstidende

1995-1996, tillæg A, side 2905, at dødsboskiftelovens bestemmelse om

erstatningsansvar svarer til konkurslovens § 76 om omstødelse over for

ondtroende begunstigede. Det fremgår af betænkning nr. 606/1971 om

konkurs og tvangsakkord, s. 167, under bemærkningerne til lovudkastets §

75, der svarer til den nugældende konkurslovs § 76, at anvendelsen af

almindelige erstatningsregler vil medføre, at den begunstigede stilles som

den, der har begået en erstatningsforpligtende handling, f.eks. ved

uagtsomhed forårsaget skade på en andens ejendele. Personen må da erstatte

det tab, boet har lidt, forudsat at der foreligger en sådan forbindelse mellem

Side 2/4

dispositionen og tabet, at personen efter erstatningsrettens regler ville

komme til at erstatte dette.

I særlige tilfælde kan kravet mod modtageren dog nedsættes eller helt

bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld og

omstændighederne i øvrigt taler derfor, jf. dødsboskiftelovens § 104, stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov om skifte

af dødsboer, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 2905, at hvis

længere tid er forløbet siden modtagelsen, taler dette i videre omfang for at

lempe kravet over for en godtroende modtager. Det fremgår desuden af

bemærkningerne til bestemmelsen samme sted, at den svarer til

lempelsesreglen i konkurslovens § 78. Det fremgår af betænkning nr.

606/1971 om konkurs og tvangsakkord, s. 168, under bemærkningerne til

lovudkastets § 77, der svarer til den nugældende konkurslovs § 78, at der

skal tages hensyn til den begunstigedes økonomiske stilling og den

pågældendes muligheder for at dække kravet. Det er imidlertid ikke nok, at

tilbagebetalingen vil medføre alvorlige rystelser i personens økonomi. Det

kræves også, at omstændighederne i øvrigt taler for lempelse. Det fremgår

f.eks., at et særligt letsindigt forbrug kan tale mod lempelse.

Efter dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt

kan den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet

udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, rette et erstatningskrav

mod den, der har forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor skaden

er forvoldt af en offentlig myndighed, herunder f.eks. Domstolsstyrelsen.

Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne

ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er

culpa, dvs. at der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig

eller uagtsom adfærd. For offentlige myndigheder kan det f.eks. tale for

tilstedeværelsen af et ansvarsgrundlag, hvis myndigheden ikke har handlet

i overensstemmelse med loven.

Til illustration kan Justitsministeriet henvise til Østre Landsrets dom af

den 9. april 2013, i sag 12. afd. nr. B-2841-12, offentliggjort i Ugeskrift for

Retsvæsen, hvor Domsstolsstyrelsen blev pålagt erstatningsansvar for fejl

begået af skifteretten ved Retten i Roskilde. I den konkrete sag blev sagsøger

fejlagtigt vejledt om, at hun ikke kunne sidde i uskiftet bo, hvorefter boet

blev skiftet. Sagsøgers begæring om genoptagelse af boet blev afvist ved

kendelse, hvorefter hun til Retten i Roskilde rejste krav om erstatning.

Retten i Roskilde sendte kravet videre til Domstolsstyrelsen med indstilling

Side 3/4

om, at kravet afvistes. Domstolsstyrelsen afslog at være

erstatningsansvarlig, hvorfor sagsøger anlagde erstatningssag. Sagsøger

fandtes at have lidt et formuetab, der kunne opgøres til det beløb, hun ville

have rådet over, hvis den af skifteretten begåede fejl ikke var sket.

Side 4/4