REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1060: Spm. om ministeren vil redegøre for, om man kan overdrage området for bøder ved kontrol i pakkedistributionen/fortoldning/eftersøgning af illegale varer generelt?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. juni 2025

Politikontoret

Maria Thostrup Jakobsen

2025-05533

3712076

Besvarelse af spørgsmål nr. 1059 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1059 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1060: Spm. om ministeren vil redegøre for, om man kan overdrage området for bøder ved kontrol i pakkedistributionen/fortoldning/eftersøgning af illegale varer generelt?

Spørgsmål nr. 1059 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt i forhold til

grundlovens paragraffer at åbne danske forsendelser i

pakkesystemet (mellem to danske modtagere), hvis disse f.eks.

er udvalgt som ”mistænkelige” på en række parametre i

forbindelse med scanning af pakker? Der tænkes på den

situation, hvor pakken f.eks. indeholde narko og sendes mellem

to danske adresser. Vil ministeren supplerende redegøre for,

hvad der skal til for, at henholdsvis politiet og toldstyrelsen kan

gøre det, og om han vil ændre loven i den forbindelse?”

Svar:

Det følger af grundlovens § 72, at husundersøgelse, beslaglæggelse og

undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og tele-

fonhemmeligheden, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene

må ske efter en retskendelse.

Om den beskyttelse, der følger af bestemmelsen, kan bl.a. henvises til Jens

Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (4. udgave, 2024), side 341, hvor

bl.a. følgende fremgår:

”Formålet med grundlovens § 72 er at yde beskyttelse mod

statsmagtens indgriben i den enkelte borgers privatliv.

Bestemmelsen yder dog kun beskyttelse mod visse typer

indgreb i privatlivet. Det følger af grundlovens § 72, 2. pkt., at

bestemmelsen omhandler tre typer indgreb, nemlig 1)

husundersøgelse, 2) beslaglæggelse og undersøgelse af breve og

andre papirer samt 3) brud på post-, telegraf- og

telefonhemmeligheden. Og videre følger det af bestemmelsen,

at beskyttelsen mod disse indgreb – alene – ligger i, at de kun

kan gennemføres af forvaltningen efter en forudgående kendelse

fra en domstol, idet lovgivningsmagten dog er givet adgang til

at gøre særegen undtagelse fra kravet om forudgående

retskendelse.

Det fremhæves ofte, at for at forvaltningen kan gennemføre et

indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, skal to krav være

opfyldt. For det første skal indgrebet have hjemmel i

lovgivningen. Dette hjemmelskrav er ikke reguleret af

grundlovens § 72, men følger af legalitetsprincippet. For det

andet skal forvaltningsmyndigheden indhente en forudgående

retskendelse – en godkendelse hos en domstol – før den kan

gennemføre indgrebet, medmindre det fremgår af loven, at

Side 2/4

indgrebet kan gennemføres uden en forudgående retskendelse.

Det er dette krav, som er reguleret i grundlovens § 72.”

Politiets adgang til i forbindelse med en efterforskning at foretage indgreb

i meddelelseshemmeligheden i form af åbning og standsning af forsendelser

er reguleret i retsplejelovens kapitel 71.

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 4, at åbning og standsning af

forsendelser kan foretages, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke

om, at der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som

ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf.

retsplejelovens § 783, stk. 1, 1. pkt. Politiet kan dog træffe beslutning om

åbning af en forsendelse, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes. I så

fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for

retten, jf. § 783, stk. 4. Ønsker politiet at standse forsendelsens videre

befordring, skal begæring om standsning indgives til retten inden 48 timer

efter tilbageholdelsens iværksættelse jf. § 790.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af den del af spørgsmålet, der

vedrører Toldstyrelsen, indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har

oplyst følgende:

”Toldstyrelsen foretager kontrol af varer, der ind- og udføres

eller transiterer det danske toldområde med henblik på, om der

er angivet korrekt told og afgifter, og om der sker indførsel af

ulovlige og indførselsforbudte varer til det danske toldområde.

Toldstyrelsen

foretager

derfor

ikke

kontrol

med

indenrigsforsendelser (mellem to danske modtagere).

Toldstyrelsens kontrol af ulovlige eller indførselsforbudte varer

i forbindelse med grænsekrydsning har karakter af en

indledende kontrol, da den nærmere og endelige vurdering af,

om en vare er underlagt forbud, restriktioner mv., foretages af

den kompetente myndighed på området f.eks. politiet, hvis der

er mistanke om narko.”

Regeringen ser med stor alvor på, at der bliver transporteret ulovlige

varer, herunder våben og narkotika, via det danske postsystem. Særligt

bekæmpelse af narkokriminalitet er en vigtig opgave for vores

myndigheder, som hver dag yder en stor indsats for at fjerne ulovlige stoffer

og andre ulovlige varer fra det kriminelle marked.

Side 3/4

Det er på den baggrund nødvendigt, at vi løbende overvejer, hvilke

værktøjer vi har til at sætte ind over for kriminelle, som eksempelvis

misbruger vores postsystem til at transportere ulovlige varer. Derfor er

Justitsministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet gået sammen

om at undersøge, hvordan udfordringerne med ulovlige forsendelser i det

danske postsystem kan adresseres.

I den forbindelse vil ministerierne i samarbejde bl.a. afsøge muligheden for

at stille krav til de danske postvirksomheder om at scanne forsendelser for

ulovlige varer. Undersøgelserne vil bl.a. omfatte de juridiske, praktiske og

økonomiske konsekvenser af et sådant krav, herunder hvordan den konkrete

scanningsteknologi fungerer, hvor effektiv den er og mulighederne for at

opstille et sådant krav for private postvirksomheder.

Jeg ser frem til at se resultaterne af det iværksatte arbejde, så vi kan tage

næste skridt i kampen mod ulovlige varer.

Side 4/4