REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om, hvor mange fængselspladser, det vil kræve, og hvor meget det vil koste at hæve straffen for kontaktbedrageri til en strafferamme, så retsplejelovens muligheder for indgreb om f.eks. aflytning og anvendelse af teleoplysninger kan finde anvendelse? Der bedes regnet på både en strafferamme på 6 år eller en særlig hjemmel, hvor straffen løftes til en minimumsstraf på et år.

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2025

Strafferetskontoret

Astrid Langholz Nathan

2025-05569

3712840

Besvarelse af spørgsmål nr. 1057 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1057 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1057: Spm. om, hvor mange fængselspladser, det vil kræve, og hvor meget det vil koste at hæve straffen for kontaktbedrageri til en strafferamme, så retsplejelovens muligheder for indgreb om f.eks. aflytning og anvendelse af teleoplysninger kan finde anvendelse? Der bedes regnet på både en strafferamme på 6 år eller en særlig hjemmel, hvor straffen løftes til en minimumsstraf på et år.

Spørgsmål nr. 1057 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange fængselspladser, det

vil kræve, og hvor meget det vil koste at hæve straffen for

kontaktbedrageri til en strafferamme, så retsplejelovens

muligheder for indgreb om f.eks. aflytning og anvendelse af

teleoplysninger kan finde anvendelse? Der bedes regnet på både

en strafferamme på 6 år eller en særlig hjemmel, hvor straffen

løftes til en minimumsstraf på et år.”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvor

mange fængselspladser det vil kræve, og hvor meget det vil koste,

henholdsvis at hæve strafferammen i kontaktbedragerisager til 6 års fængsel

og at indføre minimumsstraf i kontaktbedragerisager på 1 års ubetinget

fængsel.

Justitsministeriet har endvidere forstået spørgsmålet således, at det i begge

tilfælde skal være muligt at anvende retsplejelovens regler om indgreb i

meddelelseshemmeligheden mv.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Rigsadvokaten om en

udtalelse om antal fældende afgørelser vedrørende kontaktbedragerisager

samt oplysninger om den gennemsnitlige straflængde i disse sager.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

vedrørende sager om kontaktbedrageri. POLSAS er et

journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således,

at der journaliseres på en gerningskode, som knytter sig til en

eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning

registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat.

POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse

bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en

given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være

muligt at trække data af mere detaljeret karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes

selvstændige gerningskoder vedrørende kontaktbedrageri.

Rigsadvokaten har dog trukket oplysninger fra POLSAS

vedrørende antallet af fældende afgørelser, hvor søgenøglerne

Side 2/6

”kontaktbedrageri mod private” og ”kontaktbedrageri mod

virksomheder” er registreret, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Antal fældende afgørelser registreret med

søgenøglerne ”kontaktbedrageri mod private” og

”kontaktbedrageri mod virksomheder” i perioden 2022-

2025*, fordelt på afgørelsestype og opgjort på antal

personer

2022

1 Dom

2 Idømt bøde

3 Dom/kendelse - straffelovens § 68-70

4 Betinget dom

5 Betinget dom og bøde

6 Delvis betinget dom

21 Afgjort med bødeforelæg

40 Andet

63 Tiltalefrafald med vilkår (rpl. § 722, stk. 1, nr. 3)

66 Tiltalefrafald uden vilkår (rpl. § 722, stk. 1, nr. 4)

67 Tiltalefrafald uden vilkår (rpl. § 722, stk. 1, nr. 7)

68 Tiltalefrafald uden vilkår (rpl. § 722, stk. 2, jf. stk. 3)

70 Dom uden retsmøde

71 Tiltalefrafald uden vilkår (rpl. § 722, stk. 1, nr. 5)

77 Tiltalefrafald uden advarsel - straffeloven (rpl. § 722, stk. 1, nr. 1)

79 Tiltalefrafald - særlovgivningen (rpl. § 722, stk. 1, nr. 1 eller 7)

Total

115

2023

147

2024

210

2025 Total

130

195

211

590

Bemærkninger (POLSAS)

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets

sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis

usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil

der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af

oplysningerne i opgørelserne, idet der eksempelvis kan forekomme

efterregistreringer.

*Data er opdateret den 17. maj 2025.

Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket

i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.

”1 Dom” anvendes til registrering af domme med ubetinget fængsel eller

domme med kombination af bøde og frakendelse (dvs. frakendelse af

førerret, kørselsforbud eller anden rettighedsfrakendelse).

”40 Andet” anvendes til registrering af følgende afgørelser: alkolås,

indrejseforbud, henlagt sigtelse (død), pålæg efter dyreværnsloven, begået

under 15 år, selvstændig konfiskation, tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

advarsel betleri, forbud jf. ordensbekendtgørelsen og zoneforbud,

restaurationsforbud, forbud om ophold i ejendomme samt forbud jf. § 6 b i

politiloven.

Side 3/6

Opgørelsen på antal personer angiver, hvor mange personer, der er faldet

afgørelse for. Samme person vil kun fremgå én gang pr. år, selvom denne

kan være tilknyttet flere forhold/sagskomplekser.

Ved opgørelse af data på personer, kan totalen afvige fra summen af

kolonnerne og rækkerne. Det skyldes, at én person kun tælles én gang i

opgørelsen af totaltallet, mens personen tælles med i hver af kolonnerne og

rækkerne, hvis personen er dømt eller fået afgørelse i forskellige år. Summen

af personer pr. år kan derfor afvige fra totalen.

Søgenøgler er foruddefinerede begreber, der anvendes af politiet til at berige

straffesager i POLSAS med yderligere data i forbindelse med

efterforskningen af sagen, og som løbende vurderes at kunne give en

analysemæssig værdi afhængig af den enkelte kriminalitetsform. Der er ikke

systemtekniske krav om anvendelsen af søgenøgler, og der sker løbende en

revision af søgenøglerne baseret på udviklingen i kriminaliteten.

Søgenøgler kan anvendes på tværs af forskellige kriminalitetsformer og

dermed forskellige gerningskoder. Hvis en sag ændrer karakter som et

resultat af efterforskningen, vil dette også få betydning for de anvendte

søgenøgler, der i større eller mindre grad skal ændres i takt hermed.

Søgenøgler er således velegnede i analysemæssig kontekst, men er ikke

oprettet med henblik på statistisk brug.

Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at da der er tale om en

søgenøgle, som ikke er obligatorisk at anvende for politiet, afhænger

anvendelsesgraden af den enkelte sagsbehandler og politikreds. Opgørelse

på baggrund af søgenøgler er derfor ikke en konsistent metode til statistisk

at opgøre det reelle omfang af afgørelser, da en sådan opgørelse vil være

behæftet med stor usikkerhed.

I tabellerne er søgenøglerne 'kontaktbedrageri mod private' og

'kontaktbedrageri mod virksomheder' anvendt. Hvis disse søgenøgler ikke er

registreret på sagen, så fremgår disse ikke af modellen. Dette øger

usikkerheden for modellen.

2. Rigsadvokaten har desuden undersøgt mulighederne for at

trække oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) med henblik på

at tilvejebringe oplysninger om den gennemsnitlige straflængde,

hvor der er idømt ubetinget frihedsstraf, samt oplysninger om

antallet af ubetingede domme med en straflængde på under ét

år, hvor søgenøglerne ’kontaktbedrageri mod private’ og

’kontaktbedrageri mod virksomheder’ er registreret. Søgenøgler

registreres ikke i KR, hvorfor det vil forudsætte en manuel

gennemgang af et stort antal afgørelser, såfremt de ønskede

oplysninger skal tilvejebringes.”

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der handler om at hæve

strafferammen i kontaktbedragerisager til 6 års fængsel, har det ikke været

muligt for Justitsministeriet at foretage beregninger vedrørende

kapacitetsbehov og merudgifter uden oplysninger fra Rigsadvokaten om den

gennemsnitlige straflængde i disse sager. Dertil kommer, at oplysningerne

om antal afgørelser i Rigsadvokatens bidrag ovenfor, som beregningerne

Side 4/6

også ville skulle foretages på baggrund af, er behæftet med stor usikkerhed,

hvilket bl.a. skyldes, at Rigsadvokaten har fremsøgt oplysningerne ved

hjælp af søgenøgler og ikke gerningskoder.

Justitsministeriet kan dog oplyse, at ændringen må forventes at medføre et

vist yderligere kapacitetsbehov og merudgifter hos kriminalforsorgen. Det

skyldes bl.a., at hvis der inden for strafferammen lægges op til en

strafskærpelse med f.eks. en tredjedel, vil længden af de samlede idømte

fængselsstraffe blive forøget, ligesom dette må forventes at medføre, at

nogle af de sager, der i dag vil føre til betinget straf, vil føre til ubetinget

straf.

Hertil kommer bl.a. eventuelle udgifter forbundet med øgede ressourcer hos

politi, anklagemyndighed, domstole og udbydere som følge af et større antal

sager, hvor retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden

mv. kan anvendes i forbindelse med efterforskning af

kontaktbedragerisager.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der handler om at indføre

minimumsstraf i kontaktbedragerisager på 1 års ubetinget fængsel, skønner

Justitsministeriet, at hvis straffen i de sager om kontaktbedrageri, som er

afgjort med bøde, betinget dom eller delvist betinget dom, skulle hæves til

1 års ubetinget fængsel, vil dette isoleret set medføre et yderligere

kapacitetsbehov på ca. 66 pladser årligt. Det skønnede kapacitetsbehov er

baseret på antal betingede domme, kombinationsdomme (betinget dom og

bøde) og bøder i perioden 2022-2024. Vurderingen er dog behæftet med

væsentlig usikkerhed, hvilket yderligere forstærkes af den store usikkerhed,

som tallene i Rigsadvokatens bidrag er behæftet med, og som beregningerne

er foretaget på baggrund af.

Det har ikke været muligt at skønne over virkningen på kapacitetsbehovet,

ved de ubetingede fængselsdomme i disse sager svarende ca. til 52 sager

årligt, da dette ville kræve oplysninger om den gennemsnitlige straflængde.

Justitsministeriet har således ikke med afsæt i ovenstående foretaget

estimater over de forventede merudgifter forbundet med ændringen.

Ændringen må desuden forventes at medføre merudgifter hos politi,

anklagemyndighed og domstole som følge af en stigning i antallet af

straffesager, der skal behandles.

Side 5/6

Hertil kommer bl.a. eventuelle udgifter forbundet med øgede ressourcer hos

politi, anklagemyndighed, domstole og udbydere som følge af et større antal

sager, hvor retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden

mv. kan anvendes i forbindelse med efterforskningen.

Side 6/6