Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3011581_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-03823
3697213
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AG
fra Folketingets Retsudvalg den 24. april 2025
Samrådsspørgsmål AG:
”Ministeren bedes redegøre for hhv. ministerens og Rigspolitiets
kendskab til fænomenet ”vask” af politisager, herunder hvornår
hhv. ministeren og Rigspolitiets øverste ledelse blev bekendt med
fænomenet ”vask” af politisager, og hvordan hhv. regeringen og
Rigspolitiets øverste ledelse konkret har ageret, da de blev
bekendt med det?”
Spørgsmål et er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF), Mette Thiesen
(DF), Betina Kastbjerg (DD) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Side 1/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for at indkalde til dagens samråd.
Samrådet i dag handler om et emne, som vi blandt andet
har drøftet på to tidligere samråd – nemlig om politiets
praksis
for
henlæggelse
af
sager
og
politiets
ressourcesituation.
Jeg ser frem til, at vi i dag får en god og konstruktiv
drøftelse af problemstillingen. For jeg tror, at vi alle i
lokalet har et fælles mål om at give politiet de bedst
mulige vilkår for at sikre tryghed og sikkerhed i
samfundet.
Jeg vil starte med at sige lidt om mit kendskab til
begrebet ”vaske sager”, og herefter vil jeg sige lidt om
politiets prioritering af sager. Til sidst vil jeg komme ind
på, hvad den seneste tids kritik har givet anledning til.
[Kendskab til begrebet ”vaske sager”]
Som jeg redegjorde for på de to tidligere samråd om dette
emne, har jeg ikke kendt til det konkrete udtryk at ”vaske
Side 2/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
sager” før den seneste tids kritik af politiets
sagsbehandling.
Som jeg også gav udtryk for på samrådene, er det
imidlertid ikke nyt for mig, at politiet er presset, og at der
må prioriteres hårdt.
Som justitsminister mødes jeg løbende med politiet i
forskellige sammenhænge, og mange af mine drøftelser
med blandt andet Politiforbundet, Rigspolitiet og de
mange dygtige betjente, jeg har haft fornøjelsen af at
mødes med, har netop handlet om, at politiet har for
mange opgaver og for få hænder.
Derfor har jeg også under hele min tid som justitsminister
arbejdet for at give politiet bedre vilkår for at udføre sit
arbejde. Det vender jeg tilbage til lidt senere.
Vi har også løbende drøftet politiets ressourcesituation i
forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens
økonomi – blandt andet i lyset af omprioriteringer som
følge af krigen i Ukraine, politiets opgaver relateret til
psykisk syge og ”crime as a service” samt de
rekrutteringsudfordringer, som politiet har oplevet de
senere år.
Side 3/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
[Politiets prioritering af sager]
Det ligger mig meget på sinde, at vi får drøftet politiets
prioriteringer, og om de svarer til samfundets
forventninger og har den rigtige balance i prioriteringen
mellem tryghed, sikkerhed og retsforfølgning.
Politiets prioriteringer er ikke statiske – de ændrer sig
over tid – blandt andet som følge af de konkrete
omstændigheder i de foreliggende sager, det generelle
opgavepres i politikredsen og de ressourcer, der er til
rådighed.
Efter min mening skal det være sådan, at politiet kan
sætte alt ind, når det virkelig gælder – når det f.eks. er
menneskeliv på spil.
Når et barn forsvinder, og politiet mistænker, at der er
sket en forbrydelse. Ja, så
skal
politiet sætte alle
tilgængelige ressourcer ind for at finde barnet og en
eventuel gerningsperson. Også selv om den massive brug
af mandskab og timer betyder, at andre og mindre
alvorlige sager bliver nedprioriteret – måske endda i en
længere periode.
Side 4/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
Når svenske børn bliver rekrutteret af danske bander via
sociale medier og rejser over Øresund for at sprænge
håndgranater og begår drab, så
skal
politiet sætte alt ind
for at stoppe kriminaliteten, for at bringe den til ophør.
Og gerningspersonerne skal fanges.
Men det koster på den samlede mængde ressourcer,
politiet har til rådighed. Det kan koste flere tusinde
arbejdstimer – men jeg synes, at hver en time er det værd,
hvis det betyder, at barnet bliver fundet, drabet ikke
bliver begået, eller drabsmanden bliver pågrebet.
Det tror jeg også, at medlemmerne af Retsudvalget er
enige med mig i. Og jeg tror faktisk også, at vi alle her
om bordet grundlæggende er enige om, at hos politiet, så
”kommer liv før ejendom”.
Når vi så samtidig har et skærpet trusselsbillede, der
kræver yderligere bevogtnings- og beskyttelsesopgaver,
og de enkelte politikredse samtidig må varetage en
kæmpe ekstraopgave i forhold til psykisk sårbare – ja, så
ender det ud i svære, men nødvendige prioriteringer
mellem sager i politikredsene.
Side 5/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
Og måske for hårde prioriteringer en gang imellem? Eller
forkerte prioriteringer? Skal Y prioriteres frem for X?
Det er en vigtig – og svær – debat, vi skal have med
hinanden. Derfor er det også godt, at der er betjente, der
har stillet sig frem og sagt, hvordan de oplever
situationen, og hvordan de oplever, at der bliver
prioriteret. Det vil jeg gerne sige dem tak for.
Den kritik, som de har bidraget til at rejse, tager jeg
meget alvorligt. Jeg anerkender fuldt ud, at politiet er for
presset, og jeg anerkender, at vi har et problem i forhold
til, hvor hårdt politiet i dag må prioritere og dermed også
henlægge af sager.
Det er en alvorlig situation, som vi skal have undersøgt
til bunds, og som vi i fællesskab skal arbejde for at
forbedre i den kommende flerårsaftale for politiet. Der
skal vi netop drøfte prioriteringerne hos politiet.
I den sammenhæng skal vi også have en generel drøftelse
af, i hvilken udstrækning vi fra politisk hold skal tage
stilling til kommende prioriteringer.
[Politiets ressourcer]
Side 6/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
Regeringen arbejder konstant for at styrke indsatsen og
sikre, at politiet har de fornødne ressourcer og de rette
redskaber. Regeringen har blandt andet besluttet at styrke
politiet med ca. 80 mio. kr. årligt i 2025-2028 til kampen
mod grænseoverskridende bandekriminalitet, ligesom
der afsættes 110 mio. kr. i 2025 til politiet til at håndtere
den ændrede sikkerhedssituation og det skærpede
trusselsbillede.
I
løbet
af
de
seneste
år
er
politiets
og
anklagemyndighedens bevillinger steget, og vi har det
højeste antal polititjenestemænd i politiet siden 1940,
som er så langt tilbage, som politiet har data.
Politiets prioritering af sager skal selvfølgelig også være
et centralt tema under de kommende forhandlinger om en
ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Det
er drøftelser, som jeg ser frem til at have med
Folketingets partier – og ikke mindst høre de konkrete
forslag fra Folketingets partier til, hvordan vi kan styrke
politiet og anklagemyndigheden.
Derfor synes jeg også, at det er rigtigt positivt, at
retsordførerne og jeg kommer ind i ”maskinrummet” i
politiet
og
anklagemyndigheden
en
række
Side 7/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
temamøder. Vi har allerede afholdt det første, og det
andet er i kalenderen i starten af maj. Det tror jeg kommer
til at give nogle gode perspektiver til de kommende
drøftelser.
[Iværksatte tiltag]
Som jeg har understreget flere gange, så tager jeg den
kritik, der er rejst af politiets sagsbehandling, meget
alvorligt. Det er en kritik, som jeg ønsker at få undersøgt
grundigt.
Derfor har jeg for det første bedt Rigsadvokaten om at
sørge for, at der foretages en gennemgang og et
kvalitetstjek af alle actioncards og vejledninger om
henlæggelse
Folketinget.
Jeg har derudover bedt Rigsadvokaten om, at der
iværksættes en tilsynsundersøgelse, hvor første fase af
tilsynsundersøgelsen afsluttes inden sommerferien.
Anden fase vil blive startet op efter sommerferien.
Jeg har også noteret mig, at Rigsrevisionen – på
baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne – er i gang
af
sager
i
samtlige
politikredse.
Resultaterne af undersøgelsen vil blive delt med
Side 8/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
med
en
undersøgelse
af
politiets
praksis
med
henlæggelser.
Det bakker jeg naturligvis op om. Politiet og
anklagemyndigheden kommer selvsagt til at stille alt
materiale til rådighed for Rigsrevisionen, herunder også
alle actioncards og vejledninger.
Jeg har endvidere bedt Justitsministeriet om at meddele
Rigsrevisionen, at jeg som minister meget gerne ser, at
betjentene bliver spurgt om deres opfattelse af sagen, og
at jeg mener, at det vil være naturligt og rigtigt at foretage
spørgeskemaundersøgelsen som led i den undersøgelse,
som Rigsrevisionen har igangsat på foranledning af
statsrevisorerne.
[Afrunding]
Jeg ser frem til resultaterne af de forskellige
undersøgelser. Men uanset udfaldet af undersøgelserne
er rammerne for de drøftelser, vi skal have i forbindelse
med flerårsaftalen relativt klare; der sker en hård
prioritering i politiet. Den personfarlige kriminalitet
prioriteres generelt forud for den økonomiske. Og der er
ikke hænder nok til, at alle sager kan få den behandling
Side 9/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
som dedikerede medarbejdere og de fleste af os andre i
princippet gerne så at de fik.
Derfor er vi også nødt til at påbegynde drøftelser om
nogle af de spørgsmål, jeg rejste tidligere. For når alt
kommer til alt, så er det vel det, den her sag handler om.
Hvordan skal et politi uden ubegrænsede ressourcer
prioritere mellem de mange opgaver? Hvad skal
prioriteres højere? Er der noget, der kan prioriteres
mindre?
Er der noget, vi kan gøre for at aflaste betjente? Er der
nogle opgaver, som andre myndigheder måske kunne
løfte?
Er der behov for at styrke uddannelsen? Er der brug for
at investere i politiets IT? Er der nye udfordringer – som
f.eks. kriminelle klaner – hvor politiet skal have nye
værktøjer?
Alt sammen spørgsmål som vi skal se på i fællesskab. Og
jeg ser meget frem til at høre, om I også har bud på nogle
af de svar, som vi skal have fundet.
Side 10/11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1055: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 24. april 2025 om "vask" af politisager
Tak for ordet.
Side 11/11