Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chk
Sagsnr.:2025 - 4697
Dok. nr.: 333566
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1052 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. spril 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1052:
”Idet
spørgeren vedlægger en skrivelse fra Psykiatrisk Afdeling Aabenraa (REU alm.
del
–
bilag 217), hvor familien til den demente mand giver udtryk for nedenstående
ønsker, og hvor svaret fra psykiatrien er: »Sundhedsstyrelsens retningslinje for
værdig ældrepleje og et ældre liv finder ikke anvendelse inden for sygehusregi. Vi har
nogle andre retningslinjer i sygehusregi, som er i forhold til sundhedsloven,
psykiatriloven og når patienterne har fået en dom til behandling«, bedes ministeren
forklare, hvordan de ældrevenlige og demensvenlige tiltag, som ministeren i tidligere
svar har berettet om, skal finde sted, og hvordan de harmonerer med det nævnte
svar?
• Værdighed: basal personlig hygiejne standart (bad, tandbørstning, barbering,
soignering efter toiletbesøg, tøjskift dagligt)
• Måltider: der skal sidde personale og guide ham under hele måltidet til alle
måltider
• Hjemlige forhold: behov for at omgive sig med sine personlige ejendele som
billeder på væggene og et bord, hvor manden og konen kan spise sammen.
• Nærvær og omsorg: dedikeret tid til nærvær og omsorg dagligt til at opbygge
relationer og lave aktiviteter som fx gåtur inde eller ude, sang, høre musik, kigge
billeder etc.
• Ekstra lænestol på stuen til konen.”
Svar:
Jeg vil indledningsvis bemærke, at jeg desværre ikke kan udtale mig om den konkrete
sag, der henvises til.
./.
Jeg hæfter mig ved, at spørger refererer til en korrespondance med Psykiatrisk
Afdeling i Aabenraa, som oplyser, der gælder særlige retningslinjer i sygehusregi, som
er i forhold til sundhedsloven, psykiatriloven og når patienter har fået en dom til
behandling.
Som jeg også tidligere har oplyst Ældreudvalget i svar på alm. del. nr. 21 og
Retsudvalget i svar på alm. del nr. 248, så er det generelt vigtigt, at sygehusene er
opmærksomme på de særlige behov, der gør sig gældende, når mennesker med
demens er indlagt på sygehuset, uanset hvilken afdeling der varetager behandlingen.
Jeg kan i øvrigt henvise til disse to tidligere besvarelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
./.