REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Kortlægning af udviklingen

på plejehjemsområdet

Heidi Hesselberg Lauritzen, Mads Lybech Christensen og

Michell Wello Steen Andersen

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet

e-ISBN: 978-87-7582-206-5

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302274

Finansiering: Social-, Bolig- og Ældreministeriets trækningsret

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Forord

Der bliver flere ældre. Udviklingen forventes at medføre

flere pleje- og behandlingskrævende ældre i fremtiden, og

behovet for plejeboliger forventes derfor også at stige.

Denne rapport kortlægger plejehjemsområdet inden for tre

emner: 1) Udviklingen i antallet af plejehjem, plejeboliger

og beboere på plejehjem i Danmark over de seneste 10 år,

2) Udviklingen i af antallet af plejeboliger til personer med

demens, samt i hvilket omfang plejehjem er demensvenligt

indrettet, og hvordan dette kommer til udtryk, og 3) Le-

delse på de danske plejehjem, herunder hvilke opgaver le-

derne varetager samt deres ledelsesvilkår.

Projektet er gennemført af analytiker Mads Lybech Chri-

stensen, studentermedhjælper Michell Wello Steen Ander-

sen og forsker Heidi Hesselberg Lauritzen (projektleder).

Rapporten baserer sig bl.a. på en spørgeskemaundersø-

gelse blandt plejehjemsledere i 10 kommuner. VIVE øn-

sker at takke deltagerkommunerne for deres samarbejde,

og ikke mindst de ledere, der har taget sig tid til at be-

svare spørgeskemaet.

Rapporten har været i fagligt review, og vi takker re-

viewerne for gode og indsigtsfulde kommentarer. Rap-

porten er finansieret af Social-, Bolig- og Ældreministeri-

ets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver

fra VIVE.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Indledning

Baggrund og formål

Boliger til ældre med behov for hjælp til pleje og omsorg

Rapportens opbygning

2.1

2.2

2.3

Udviklingen i antallet af ældre fra 2010-2021

Udviklingen på landsplan

Udviklingen opdelt på kommunetyper

Opsamling

3.1

3.2

Udviklingen på plejehjemsområdet

Udviklingen i antallet af plejehjem fra 2014-2021

Beboere på plejehjem fra 2014-2021

3.3 Udviklingen i antallet af plejeboliger fra 2010-2021

3.4 Opsamling

4.1

4.2

Demensindretning på plejehjemsområdet

Forekomsten af demens

Udviklingen i antallet af plejeboliger for personer med demens fra

2010-2019

4.3 Demensindretning

4.4 Opsamling

5.1

5.2

Ledelse på plejehjemsområdet

Ledelsesopgaver og arbejdstid

Ledelsesspænd

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

5.3

5.4

5.5

Støtte fra andre aktører

Ledelsesrum

Opsamling

Konklusion og perspektivering

DEL 2 Dokumentation

7.1

7.2

Data og metode

Metode

Data

Litteratur

Bilag 1 Bilagsfigurer og bilagstabeller

Bilagsfigurer til kapitel 2, afsnit 2.1

Bilagsfigurer til kapitel 2, afsnit 2.2

Bilagsfigurer til kapitel 3, afsnit 3.3

Bilagstabel til kapitel 3

101

104

108

114

Bilag 2 Kommunetyper

133

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

DEL 1

Afrapportering

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Hovedresultater

Den demografiske udvikling taler sit tydelige sprog: Der bliver flere ældre –

både absolut og relativt. Udviklingen forventes at medføre flere pleje- og be-

handlingskrævende ældre i fremtiden, og behovet for plejeboliger forventes

derfor også at stige. Det er derfor relevant at undersøge udviklingen inden for

plejehjemsområdet. Denne rapport kortlægger plejehjemsområdet inden for

tre emner. For det første kortlægger rapporten udviklingen i antallet af pleje-

hjem, plejeboliger og beboere på plejehjem i Danmark over de seneste 10 år –

både på nationalt plan og opdelt geografisk på fem forskellige kommunetyper.

For det andet ser rapporten på udviklingen i antallet af plejeboliger til personer

med demens, samt i hvilket omfang plejehjem er demensvenligt indrettet, og

hvordan dette kommer til udtryk. For det tredje indeholder rapporten en un-

dersøgelse af ledelse på de danske plejehjem, herunder hvordan ledelse ud-

øves, hvilke opgaver lederne varetager, samt deres ledelsesvilkår.

Ældrebefolkningen er vokset, og stigningen forventes at fortsætte i de

kommende årtier

Både andelen og antallet af ældre personer i befolkningen er steget fra 2010

og frem til 2021. Geografisk set har stigningen i antallet af ældre fundet sted

inden for alle kommunetyper, dog ses hhv. den største gennemsnitlige stig-

ning i antallet af 80+-årige i hovedstadskommunerne og den laveste gennem-

snitlige stigning i storby- og landkommunerne. Den gennemsnitlige andel af

ældre i befolkningen er også steget for alle kommunetyper fra 2010 og frem til

2021. Over hele perioden ses, at landkommunerne har den højeste andel af

80+-årige i befolkningen, mens den laveste andel ses i storbykommunerne.

Stigningen i antallet af ældre forventes at fortsætte over de kommende årtier.

Særligt forventes antallet af 80+-årige at stige kraftigt, ligesom de vil komme

til at udgøre en væsentligt større andel af befolkningen.

Fald i antallet af plejehjem og flere plejehjemsbeboere

Antallet af plejehjem er faldet i perioden fra 955 i 2014 til 941 i 2021. Særligt

fra 2014 til 2016 faldt antallet af plejehjem, hvilket primært skyldes et fald i

landkommunerne samt et mindre fald i storbykommunerne. Denne udvikling

kan dog både skyldes lukninger og sammenlægninger af plejehjem. Det skal

desuden understreges, at antallet af plejehjem ikke siger noget direkte om ud-

viklingen i antallet af plejeboliger over tid.

Mens der over perioden er blevet færre plejehjem, har antallet af beboere væ-

ret stigende. Med andre ord er plejehjemmene, målt på antal beboere, over tid

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

blevet en smule større. Det dækker dog over geografiske forskelle. Generelt er

plejehjemmene i hovedstadskommunerne i gennemsnit næsten dobbelt så

store som i landkommunerne, og stigningen over tid er størst i oplands-,

storby- og hovedstadskommunerne.

Fald i antallet af plejeboliger

Antallet af permanente plejeboliger er faldet med 2 pct., fra omkring 45.000 i

2010 til 44.000 i 2021. Geografisk set har antallet af plejeboliger været for-

holdsvist stabilt inden for storby-, provins- og oplandskommunerne, mens man

har set et større fald i landkommunerne, som har oplevet en nedgang i antallet

af plejeboliger på 5 pct. Derudover ses også et fald inden for hovedstadskom-

munerne på lige knap 3 pct. over perioden. Opgjort pr. 1.000 80+-årige er antal-

let af plejeboliger faldet fra 196 boliger i 2010 til 150 boliger i 2021. Det svarer

til, at der på landsplan i 2021 i gennemsnit er 23 pct. færre plejeboliger pr. 1.000

80+-årige end i 2010. Geografisk set ser vi et fald inden for alle fem kommune-

typer. Antallet af plejeboliger pr. 1.000 80+-årige er faldet mindst i storbykom-

munerne, som har oplevet et gennemsnitligt fald på 16 pct., hvorimod oplands-

og provinskommunerne har oplevet det største fald på 27 pct.

Stigning i antallet af demensmærkede boliger, men færre boliger pr. 1.000

personer med demens

Antallet af demensmærkede boliger på landsplan er steget med 14 pct., fra

knap 5.600 i 2010 og til omkring 6.400 i 2019. Det dækker over en betydelig

variation på tværs af kommunetyperne. Mens antallet af boliger for personer

med demens i gennemsnit er steget med 33 pct. i provinskommunerne, er det

kun steget med 2-6 pct. i hovedstads-, oplands- og landkommunerne. Sam-

menholdes antallet af demensmærkede boliger med antallet af 1.000 personer

med demens, ses over perioden fra 2010 og frem til 2019 et fald i antallet af

boliger for personer med demens fra 175 boliger i 2010 til 161 boliger i 2019,

svarende til et fald på 8 pct. Der har været et fald inden for alle kommunetyper

på nær i provinskommunerne, hvor antallet af demensmærkede boliger pr.

1.000 personer med demens er tilnærmelsesvist ens i 2010 og 2019.

Demensvenlig indretning på plejehjem

I rapporten har vi også undersøgt graden af demensvenlig indretning inden for

en række områder ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle

plejehjem i 10 udvalgte kommuner.

En stor del af de adspurgte plejehjem benytter sig af en række demensvenlige

løsninger i deres indretning af plejehjemmet, bl.a. hvad angår overskuelighed,

hjemlighed og udendørsområder. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog også,

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

at der er områder, hvor de adspurgte plejehjem i mindre grad benytter sig af de-

mensvenlige løsninger i deres indretning af plejehjemmet. Vi finder bl.a., at fæl-

lesområderne på en stor del af plejehjemmene kun i lav eller nogen grad er syn-

lige fra beboernes egne boliger, hvilket ellers kan være med til at øge overskue-

ligheden på plejehjemmet, særligt for beboere med demens. Endvidere er der

en stor del af plejehjemmene, der kun i lav grad benytter sig af kontrastfarver i

fællesområderne i forhold til både døre og skilte, hvilket ellers kan være med til

at øge orienteringsevnen, særligt for beboere med demens. Yderligere har be-

boerne på omkring halvdelen af plejehjemmene kun i lav grad mulighed for at

sidde i et område af fællesarealerne, hvor der ikke er unødig støj.

Ledelse på plejehjem

I rapporten har vi også undersøgt ledelse på de danske plejehjem ved hjælp af

førnævnte spørgeskemaundersøgelse udsendt til plejehjem i 10 kommuner.

Plejehjemslederne oplever generelt et stort ledelsesspænd. I gennemsnit har

lederne et personaleansvar for 55 medarbejdere. Det dækker over en varia-

tion, der spænder fra 16 til 130 medarbejdere. Mens knap to ud af tre ledere

angiver, at deres nuværende ledelsesspænd er passende, mener hver tredje

leder, at det er for stort eller alt for stort. Plejehjemslederne er ikke alene om

ledelsesopgaverne, men modtager generelt en hel del støtte fra forskellige ak-

tører og i særdeleshed fra souschefer, sideordnede leder og medarbejdere

med særlige funktioner.

Vi finder endvidere, at den styringsmæssige kontekst – særligt den lovgiv-

ningsmæssige ramme samt dokumentationsprocedurer – påvirker plejehjems-

lederne i deres daglige arbejde. På baggrund af resultaterne er det dog ikke

muligt at afgøre, hvorvidt disse tiltag opleves som hhv. understøttende eller

begrænsende i plejehjemsledernes arbejde. Hovedparten af lederne angiver

dog, at de i nogen grad eller i høj grad oplever at have et faktisk handlerum til

at agere selvstændigt som leder inden for. De oplever primært, at de kan

træffe beslutninger inden for det område, de har ansvar for, ligesom to ud af

tre ledere angiver, at de har mulighed for at oversætte centralt fastsatte tiltag

på en måde, så de passer til deres lokale forhold. Omkring halvdelen af le-

derne oplever, at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kom-

mune og at have opbakning fra deres forvaltning til at løbe risici. Omvendt er

det hver 10. plejehjemsleder, der hverken oplever inddragelse i udviklingen el-

ler opbakning til at løbe risici.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Konklusion

Rapporten viser, at antallet af plejeboliger i forhold til antallet at ældre er fal-

det fra 2010-2021. Denne udvikling ser vi både på landsplan og på kommune-

type-niveau, hvilket bl.a. ses ved, at antallet af plejeboliger pr. 1.000 personer

over 80 år er faldet for alle fem kommunetyper. Det skyldes, at der over tid er

kommet langt flere ældre til, samtidig med at antallet af plejeboliger ikke er

steget, hvilket betyder, at der over tid er blevet færre plejeboliger pr. ældre.

Samtidig ses også et fald i antallet af plejehjem. Både faldet i antallet af pleje-

hjem og plejeboliger er primært drevet af fald inden for landkommunerne i pe-

rioden.

Ses mere specifikt på demensmærkede boliger, så er antallet på landsplan

steget fra 2010 til 2019. Det dækker dog over en betydelig geografisk varia-

tion på tværs af kommunetyperne. I samme periode har demens-prævalensen

også været stigende. Vi ser derfor, at antallet af demensmærkede boliger i

forhold til antallet af personer med demens på landsplan er faldet, hvilket ses

inden for alle kommunetyper på nær i provinskommunerne.

Opgørelser viser, at en stor andel af beboere i plejeboliger har en demenssyg-

dom, og derfor er det også relevant at forsøge at indrette plejeboligerne og

plejehjemmene på en demensvenlig måde. I vores spørgeskemaundersøgelse

finder vi, at mange af plejehjemmene i de 10 kommuner benytter sig af de-

mensvenlige løsninger, men vores undersøgelse peger også på, at der er om-

råder i indretningen, hvor plejehjemmene kun i mindre grad har indrettet sig

demensvenligt.

Plejehjemslederne oplever generelt at have et langt større ledelsesspænd, end

hvad der i ledelseslitteraturen anbefales som værende hensigtsmæssigt i for-

hold til at have optimale rammer for at udøve god ledelse. I den forbindelse

angiver mange ledere, at de modtager hjælp og støtte fra andre ledere, som fx

souschefer samt ved at distribuere nogle ledelsesopgaver til udvalgte medar-

bejdere.

Perspektivering

Som nævnt forventes det, at antallet af ældre vil fortsætte med at stige igen-

nem de næste årtier, og forventningen er derfor også, at et stigende antal æl-

dre i fremtiden vil få brug for en plejebolig. Udviklingen ses over hele landet,

men dækker over nogle geografiske forskelle. Dette er vigtigt at have in mente

i planlægningen og etableringen af flere plejeboliger og nye plejehjem i fremti-

den. Yderligere forventes det også, at antallet af ældre med en demenssyg-

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

dom vil stige, og det er derfor i stigende grad relevant, at tænke demensven-

lighed ind i indretningen af plejeboliger såvel som plejehjem i al almindelighed,

som kan komme både beboere og personale til gode.

I forhold til at sikre god ledelse på

plejehjemmene er et centralt op-

Fakta om undersøgelsen

Rapportens analyser baserer sig på data fra en

række forskellige kilder, herunder Statistikban-

ken, registerdata fra Danmarks Statistik og

Sundhedsdatastyrelsen samt data indsamlet

gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt

plejehjemsledere i 10 udvalgte kommuner.

Inddelingen i kommunetyper er baseret på Dan-

marks Statistiks kommunegruppering, hvor lan-

dets kommuner inddeles i fem kommunetyper:

Hovedstadskommuner, storbykommuner, pro-

vinskommuner, oplandskommuner og landkom-

muner.

I rapporten anvendes fællesbetegnelsen

pleje-

hjem,

medmindre andet er angivet. Plejehjem

dækker over de forskellige boligformer, der fin-

des for ældre med fast tilknyttet personale og

serviceareal, hhv. plejeboliger, friplejeboliger og

plejehjem efter servicelovens § 192.

mærksomhedspunkt at sikre, at de

generelt meget store ledelsesspænd

enten mindskes eller organisatorisk

kan håndteres, så den enkelte leder

har tid og rum til at interagere med

medarbejderne, fx gennem hjælp og

støtte fra andre ledelseslag og distri-

bueret ledelse. I den forbindelse er

det vigtigt at holde for øje, at indsæt-

telsen af flere ledelseslag skaber et

stejlere hierarki, mens distribuering

af ledelse til medarbejdergrupper

bl.a. kræver en veludviklet feedback-

kultur, så varetagelsen af ledelses-

opgaver sker på afstemt vis.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

1.1

Indledning

Baggrund og formål

Antallet af ældre har været støt stigende, og udviklingen bliver kun mere mas-

siv over de kommende årtier, hvor den ældre del af befolkningen også vil

komme til at udgøre en stadig større andel af befolkningen. Ifølge Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivning vil der allerede i 2030 være 426.200 ældre

på 80 år eller derover mod 291.500 i 2022 (Danmarks Statistik, 2023). Det

svarer til en stigning på 46 pct. Trods at alder ikke er den eneste faktor, der

påvirker ældres pleje- og behandlingsbehov, er det dog givet, at antallet af

plejekrævende ældre såvel som behovet for plejeboliger vil stige.

Formålet med denne rapport er tredelt. For det første er formålet at kortlægge

udviklingen i antallet af plejehjem, plejeboliger og beboere på plejehjem i Dan-

mark over de seneste 10 år. Udviklingen sammenholdes bl.a. med den demo-

grafiske udvikling, og det belyses, hvorvidt og i hvilket omfang der eksisterer

geografiske forskelle (opgjort på kommunetyper) i udviklingen. For det andet

er formålet at kortlægge udviklingen i antallet af plejeboliger til personer med

demens samt at belyse omfanget af demensvenlig indretning på plejehjem-

mene, herunder hvordan dette kommer til udtryk på plejehjemmene. Mere end

to tredjedele af beboerne på plejehjem vurderes at lide af en demenssygdom

(Ældrekommissionen, 2012), og antallet forventes at vokse med den aldrende

befolkning (Nationalt Videnscenter for Demens, 2023b). For det tredje er for-

målet at kortlægge ledelse på de danske plejehjem. Forskning peger på, at

god ledelse gør en forskel, men der eksisterer ikke megen viden herom på

ældreområdet. En række centrale ledelsesaspekter og -vilkår belyses, herun-

der ledelsesspænd samt det ledelsesrum, lederne skal agere inden for.

Rapporten baserer sig på data fra en række kilder, herunder Statistikbanken,

registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen, samt data ind-

samlet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i 10 ud-

valgte kommuner. I rapporten benyttes primært beskrivende statistiske meto-

der, hvor fokus er på at præsentere udviklingen inden for plejehjemsområdet

med udgangspunkt i den tilgængelige data på området samt spørgeskema-

data indsamlet til nærværende undersøgelse. En uddybning af de anvendte

metoder og data findes i kapitel 7.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

1.2

Boliger til ældre med behov for hjælp til pleje

og omsorg

Ældre borgere, der ikke er i stand til at klare sig i eget hjem, har mulighed for

at få tilbudt enten en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en plejebolig

(Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2023). Anvisningen til disse boliger fore-

tages af kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af bor-

gerens samlede situation. Borgere, der er afhængige af pleje og omsorg flere

gange i døgnet, og hvor det samtidig vurderes, at plejen ikke kan gives i en

ældrebolig i form af hjemmehjælp, visiteres til en plads på et plejehjem eller i

en plejebolig. Kendetegnende for plejehjem og plejebolig er, at der er fast til-

knyttet personale døgnet rundt til at varetage beboernes behov for hjælp,

pleje og omsorg. Derudover er der tilknyttet serviceareal.

Der skelnes overordnet set mellem tre boligformer for ældre med fast tilknyt-

tet personale: plejeboliger, friplejeboliger og plejehjem efter servicelovens §

192. I daglig tale omtales disse boligformer ofte under fællesbetegnelsen

ple-

jehjem

, hvilket de også gør i nærværende rapport, medmindre andet er angi-

vet. I Boks 1.1 fremgår en oversigt over de forskellige former for plejehjem.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejehjemsplads inden for to måneder,

efter borgeren er blevet visiteret hertil (jf. plejeboliggarantien og den generelle

venteliste, som kan opfyldes ved at tilbyde en bolig i hjemkommunen eller i en

anden kommune). Borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads, har frit valg i

forhold til at vælge plejehjem (også type af plejehjem), uanset hvor i landet boli-

gen ligger (jf. indførelsen af frit valg i 2002).

Dog frafalder plejeboliggarantien,

hvis en borger ønsker at bo på et bestemt plejehjem, hvorfor der kan gå læn-

gere tid end to måneder, før en plads tilbydes (jf. den specifikke venteliste)

Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil

foregå i en selvstændig bolig, fx fodpleje, frisør, ergo- og fysioterapi samt vaskeri, rengøring, kontor

og vagtrum og lign.

Hvis en borger ønsker en plejebolig i en anden kommune end den, hvor borgeren bor, har borgeren

ret til at få anvist en plejehjemsplads/plejebolig på lige fod med de borgere, der bor i den pågæl-

dende kommune. Dog skal borgeren opfylde betingelserne for at blive visiteret til en plejebolig i

både hjemkommunen og den kommune, borgeren ønsker at flytte til (dobbeltvisitation). Friplejeboli-

ger er dog ikke omfattet af regler om dobbeltvisitation ved flytning over kommunegrænser. Med an-

dre ord betyder det, at uanset hvor borgeren ønsker at bo i en friplejebolig, skal borgeren blot visi-

teres til en plejebolig i borgerens nuværende bopælskommune. En friplejeboligleverandør kan dog

afvise en ansøgning om en plejebolig (Sundhedsstyrelsen, 2023).

Botilbudsvejledningen, VEJ nr. 9031 af 14/01/2021

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Boks 1.1

Typer af plejehjem

▪

Plejeboliger.

Langt de fleste plejehjem i dag er såkaldte plejecentre, hvor

beboerne bor i

plejeboliger

. Plejeboligerne er indrettet særligt til personer

med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Plejeboliger etableres efter

almenboligloven (jf. § 5, stk. 2), beboerne er lejere, og der skal oprettes en

lejekontrakt. Plejeboliger er en del af den kommunale boligforsyning og kan

være drevet af kommunen, en selvejende almen ældreboliginstitution, en al-

men boligorganisation eller en selvejende institution.

▪

Plejehjem efter servicelovens § 192

Det har ikke været muligt at etab-

lere plejehjem efter servicelovens § 192 siden 1988. Eksisterende plejehjem

efter denne lovgivning kan fortsat anvendes, men er under udfasning. De tra-

ditionelle plejehjem adskiller sig på en række områder fra plejeboliger. En væ-

sentlig forskel er, at plejehjem er

institutioner

, dvs. at beboerne ikke er lejere

med de rettigheder og pligter, som lejeloven indebærer. Gennem regler og

praksis forsøges forholdene dog tilnærmet forholdene i plejeboliger. Dog er

der ingen forskel med hensyn til den hjælp, pleje og omsorg, der tilbydes i

forhold til plejeboliger. Plejehjem er en del af den kommunale boligforsyning

og kan være drevet af kommunen, selvejende institutioner eller private aktø-

rer.

▪

Friplejeboliger.

Siden 2007 har fonde, herunder selvejende institutioner

samt andre private leverandører, haft mulighed for at etablere og drive friple-

jeboliger i konkurrence med de kommunale plejehjem/plejecentre. Friplejebo-

ligboligleverandører er certificeret af Sundhedsstyrelsen, og friplejeboliger er

underlagt samme lovgivning (service- og sundhedsloven), hvad angår leve-

ring af hjælp, pleje og omsorg som plejehjem og plejeboliger (som tager ud-

gangspunkt i kommunens serviceniveau). Friplejeboliger er

uden for

den

kommunale boligforsyning. Friplejeboligleverandøren kan dog indgå aftale

med kommunen om, at kommunen får anvisningsret til boligerne. Friplejebo-

liger omtales ofte som friplejehjem.

Kilde: Plejehjemsoversigten (2018) og Sundheds- og Ældreministeriet (2018).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

1.3

Rapportens opbygning

Rapporten er delt i to dele. Ud over denne indledning indeholder rapportens

første del fire analysekapitler med undersøgelsens resultater samt en konklu-

sion og perspektivering. I rapportens anden del findes dokumentation for data

og metode.

Vi indleder i kapitel 2 i rapporten med at se på den demografiske udvikling i

antallet og andelen af ældre personer i befolkningen fra 2010-2021, samt

hvordan ældrebefolkningen forventes at udvikle sig over de kommende årtier.

Med afsæt i registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik

beskriver vi i kapitel 3 udviklingen på plejehjemsområdet. I kapitlet ser vi des-

uden også på udviklingen i antallet af beboere, herunder beboersammensæt-

ningen i forhold til forskellige demografiske karakteristika. I forlængelse heraf

beskriver vi i afsnit 3.3 udviklingen i antallet af boliger på ældreområdet ud fra

data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse. Kapitel 4 handler om de-

mensindretningen på de danske plejehjem. Her starter vi ud med igen at be-

nytte data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse til at belyse udviklingen

i antallet af boliger for personer med demens, hvorefter demensvenligheden i

den fysiske indretning af plejehjemmene afdækkes gennem en spørgeskema-

undersøgelse på plejehjemmene i 10 udvalgte kommuner. Endelig handler ka-

pitel 5 om ledelse på plejehjemsområdet. Dette kapitel baserer sig ligeledes på

spørgeskemadata, og her ser vi på en række centrale ledelsesaspekter og -

vilkår på danske plejehjem. I kapitel 6 præsenterer vi rapportens konklusion og

perspektivering, mens vi i kapitel 7 beskriver data- og metodegrundlag for

rapportens analyser. Rapporten indeholder desuden bilag med hhv. supple-

rende tabeller og figurer samt en redegørelse for inddeling af kommuner i

kommunetyper.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Udviklingen i antallet af ældre

fra 2010-2021

Med henblik på at belyse udviklingen på plejehjemsområdet fra 2010 og frem

til 2021 er det relevant at perspektivere denne til den demografiske udvikling,

der har været over perioden – både nationalt og opgjort på kommunetyper. I

dette kapitel ser vi derfor nærmere på udviklingen i antallet og andelen af æl-

dre personer. Indledningsvist redegøres for udviklingen i ældrebefolkningen i

forhold til hele befolkningen i Danmark i perioden 2010-2021, ligesom den for-

ventede udvikling i ældrebefolkningen fra 2022-2045 beskrives (jf. Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivning). Dernæst belyses udviklingen i ældrebe-

folkningen fra 2010-2021 særskilt for landets fem kommunetyper samt den

forventede udvikling fra 2022 til 2045 i kommunetyperne (jf. Danmarks Stati-

stiks kommunegruppering, se afsnit 2.2 for forklaring af kommunetyper).

2.1

Udviklingen på landsplan

I dette afsnit beskriver vi udviklingen i ældrebefolkningen i forhold til hele be-

folkningen fra 2010 til 2021 samt den forventede udvikling i antallet af ældre

fra 2022-2045. Vi opgør udviklingen særskilt for tre grupper af ældre, den

samlede gruppe af hhv. 67+-årige, 75+-årige og 80+-årige.

Figur 2.1 viser andelen af ældrebefolkningen i de tre alderskategorier i perio-

den 2010-2021. Det fremgår, at andelen af 67+-årige er steget i perioden, fra

14 pct. i 2010 til 18 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på knap 29 pct. Sær-

ligt ses en stigning i andelen af 75+-årige, som er steget med 36 pct., fra 7

pct. i 2010 til omkring 9,5 pct. i 2021. Blandt de 80+-årige er andelen steget

fra omkring 4 pct. i 2010 til omkring 5 pct. i 2021, svarende til en stigning på

25 pct.

Vi ser på de 67+-årige, da dette er den nuværende folkepensionsalder (STAR, 2021). De 80+-årige

er udvalgt som alderskategori, idet pleje- og behandlingsbehov i høj grad sætter ind ved denne al-

der, mens de 75+-årige anses som en alderskategori umiddelbart

før

behov for hjælp, herunder ple-

jebolig, for alvor sætter ind (Baes-Jørgensen & Christensen, 2022; Vaupel, Boucher, Kashnitsky, &

Søgaard, 2022).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.1

Udviklingen i andelen af ældre i befolkningen i perioden

2010-2021

Andel (%)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

75+ år

2016

2017

2018

2019

2020

2021

67+ år

80+ år

Anm.:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Statistikbanken – FOLK1A.

Udviklingen i andelen af ældre i befolkningen er påvirket af den generelle ud-

viklingen i antallet af personer i hele befolkningen. I Figur 2.2 ser vi derfor på,

hvordan

antallet

af personer i hele befolkningen samt i de ældre aldersgrupper

har ændret sig i perioden fra 2010-2021.

Figur 2.2 viser den indekserede udvikling i antallet af personer i de tre før-

nævnte ældregrupper og for hele befolkningen (2010=100). Det ses, at befolk-

ningen samlet set fra 2010 og frem til 2021 er steget med omkring 6 pct. I

samme periode er antallet af 67+-årige steget med 35 pct., mens antallet

75+-årige og 80+-årige er steget med hhv. 44 pct. og 27 pct. Over perioden

er der altså sket en markant stigning i antallet af ældre i den danske befolk-

ning. Antallet af personer i den samlede befolkning er dog også steget, men

ikke i tilsvarende grad som for de ældre aldersgrupper (se Bilagsfigur 1.1 for

stigning i absolutte tal for den samlede befolkning samt Bilagsfigur 1.2 for

stigning i absolutte tal for ældrebefolkningen).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.2

Udviklingen i antallet af personer i ældre aldersgrupper og i

hele befolkningen – Indeks – 2010-2021

150

140

Indeks (2010=100)

130

120

110

100

2010

2011

67+år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 2020 2021

75+ år

80+ år

Hele befolkningen

Anm.:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Statistikbanken – FOLK1A.

Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at stigningen i antallet

af ældre forventes at fortsætte over de næste årtier. I Figur 2.3 fremgår den

forventede indekserede udvikling i antallet af personer i de ældre aldersgrup-

per samt i hele befolkningen fra 2022 til 2045 (2022=100). Som det ses, for-

ventes antallet af 67+-årige at stige med 35 pct. fra 2022-2045, mens antallet

af ældre over 75 år forventes at stige med 57 pct., over perioden. Den største

procentuelle stigning forventes blandt de 80+-årige. Ifølge fremskrivningerne

vil antallet af 80+-årige stige med 90 pct., og mest markant vil udviklingen

være over de næste ti år frem mod 2032, hvor antallet forventes at stige med

52 pct. Tilsvarende forventes den samlede befolkning at vokse med 6,5 pct.

fra 2022 til 2045.

En af grundene til, at antallet af ældre over 80 år forventes at stige så kraftigt,

er, at flere af de store fødselsårgange efter Anden Verdenskrig bliver 80 år og

ældre fra 2030 og frem (Danmarks Statistik, 2020). Hvis man ser længere ud i

fremtiden efter år 2045, så viser befolkningsfremskrivninger, at stigningen i an-

tallet af ældre over 80 år forventes at toppe omkring år 2057 (se Bilagsfigur

1.3).

Danmarks Statistik laver årligt befolkningsfremskrivninger for hele Danmark for alle år og frem til

2060. Dog går fremskrivningsperioden kun frem til 2045 for fremskrivninger for landsdele og kom-

muner (Danmarks Statistik, 2023). Idet hovedarten af kapitlets fremskrivninger opgøres på kommu-

netyper, vælger vi ligeledes at illustrere landsplansfremskrivningerne frem til 2045.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.3

Befolkningsfremskrivning ift. antallet af personer i ældre

aldersgrupper og i hele befolkningen – Indeks – 2022-2045

200

180

Indeks (2010=100)

160

140

120

100

2044

2040

2042

2043

2036

2034

2030

2033

2039

2038

2045

2026

2024

2023

2029

2022

2025

2028

2027

2032

2035

2037

2041

2031

67+ år

75+ år

80+ år

Hele befolkningen

Kilde:

Statistikbanken – FRKM122.

2.2

Udviklingen opdelt på kommunetyper

I dette afsnit beskriver vi udviklingen i andelen og antallet af ældre personer

for fem forskellige kommunetyper fra 2010-2021. I afsnittet fokuserer vi af

pladsmæssige årsager primært på udviklingen for gruppen af 80+-årige, men

figurer for 67+- og 75+-aldersgrupperne kan findes i Bilag 1.

Inddelingen i kommunetyper er baseret på Danmarks Statistiks seneste og

gældende kommunegruppering fra 2018 (Danmarks Statistik, 2018). Her opde-

les kommunerne i fem grupper baseret på antallet af indbyggere i den største

by i kommunen samt jobtilgængeligheden (se Bilagstabel 2.1 for en tabelover-

sigt over kommunerne i de enkelte kommunetyper). Jobtilgængeligheden

dækker over, hvor mange jobs der kan nås fra en given kommune, og er der-

med en indikator for, hvorvidt kommunen er beliggende centralt eller yderligt.

I de følgende figurer over udviklingen for kommunetyperne ser vi på

det samlede gennemsnit for

hver kommunetype af de enkelte kommuners gennemsnit

. Dermed vægtes kommunerne i de enkelte

kommunetyper lige højt, fremfor at de største kommuner inden for hver kommunetype vægtes hø-

jere end de mindre kommuner.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

De fem kommunetyper er: Hovedstadskommuner, storbykommuner, provins-

kommuner, oplandskommuner og landkommuner. Se Boks 2.1 for yderligere

information om Danmarks Statistiks kommuneinddeling.

Boks 2.1

Kommunetypeinddeling

Som nævnt inddeles kommunerne i fem grupper baseret på antallet af ind-

byggere i den største by i kommunen samt jobtilgængeligheden i kommu-

nen. De fem kommunetyper er: Hovedstadskommuner, storbykommuner,

provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner. Hvis en kommune

har en jobtilgængelighed på mindst 200.000 jobs, karakteriseres den som

en hovedstadskommune. Eksempler på hovedstadskommuner er Køben-

havn, Gentofte og Høje-Taastrup. De fire resterende kommunetyper har alle

en jobtilgængelighed på under 200.000. Ved distinktionen mellem storby-

kommune og provinskommune kigges der på antallet af indbyggere i den

største by. En kommune defineres som en storbykommune, hvis der i den

største by er over 100.000 indbyggere. Storbykommunerne består af føl-

gende tre kommuner: Aalborg, Aarhus og Odense. En kommune defineres

som en provinskommune, hvis der i den største by er mindst 30.000 ind-

byggere, men under 100.000 indbyggere. Eksempler på provinskommuner

er Roskilde, Vejle og Silkeborg. Et fælles kriterium for, at en kommune kan

defineres som enten en landkommune eller en oplandskommune, er, at der

ikke må være over 30.000 indbyggere i den største by. Ved inddeling i en-

ten landkommune eller oplandskommune, skeles der til jobtilgængelighe-

den. Såfremt en kommune har en jobtilgængelighed på mindst 40.000, defi-

neres den som en oplandskommune. Eksempler på oplandskommuner er

Odder, Ringsted og Middelfart. Landkommuner defineres som kommuner

med en jobtilgængelighed under 40.000. Eksempler på landkommuner er

Lolland, Kalundborg og Thisted. Figur 2.4 viser et kort over kommunerne

opdelt på de fem kommunetyper.

Kilde: Danmarks Statistik (2018).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.4

Kommuner opdelt på kommunetyper

Kilde:

Danmarks Statistik (2018).

Figur 2.5 viser den gennemsnitlige indekserede udvikling i det samlede antal

personer i befolkningen for de fem kommunetyper i perioden fra 2010-2021

(2010=100). Figuren viser, at storbykommunerne har oplevet den største be-

folkningstilvækst på omkring 11 pct. Hovedstads-, provins- og oplandskommu-

nerne har også oplevet et stigende befolkningstal omend med en lavere til-

vækst end i storbykommunerne. Landkommunerne har som den eneste kom-

munetype oplevet et fald i befolkningstallet. Her er antallet af personer faldet

med omkring 4 pct. over perioden.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.5

Befolkningsudviklingen fordelt på kommunetype – Indeks –

Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

Ser vi dernæst på udviklingen i antallet af personer på 80+ år eller derover for

de enkelte kommunetyper (den gennemsnitlige indekserede udvikling,

2010=100), fremgår det af Figur 2.6, at samtlige kommunetyper har oplevet en

stigning i antallet af 80+-årige i perioden fra 2010 og frem til 2021. Storby- og

landkommunerne har oplevet den mindste stigning på 20-25 pct. Den største

stigning ses derimod blandt hovedstadskommunerne med en stigning på lige

under 50 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.6

Udviklingen i antallet af personer, som er 80 år eller ældre,

fordelt på kommunetype – Indeks – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

Hvis man ser på den gennemsnitlige andel af 80+-årige i befolkningen for de

fem kommunetyper, så fremgår det i Figur 2.7, at andelen er steget inden for

samtlige kommunetyper fra 2010 og frem til 2021. Stigningen har været størst

i landkommunerne, som i forvejen har den højeste andel af 80+-årige. Andelen

af 80+-årige er steget fra lidt over 5 pct. i 2010 til knap 7 pct. i 2021. Den

mindste stigning ses i storbykommunerne, hvor der kun har været en mindre

stigning i andelen af 80+-årige. I hovedstads-, provins- og oplandskommu-

nerne var ca. 4. pct. 80 år eller derover i 2010, hvilket i 2021 er steget til mel-

lem 5 og 5,5 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.7

Andelen af personer, som er 80 år eller ældre, fordelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

Som beskrevet i afsnit 2.1 så viser befolkningsfremskrivninger fra Danmarks

Statistik, at antallet af personer i hele befolkningen, som er 80 år eller derover,

forventes at fortsætte med at stige de kommende årtier (jf. Figur 2.3). Figur

2.8 viser denne befolkningsfremskrivning fra 2022-2045 opdelt på de fem

kommunetyper.

Figuren viser, at det gennemsnitlige antal 80+-årige forven-

tes at stige kraftigt i perioden fra 2022-2045 i alle fem kommunetyper. Den

største stigning forventes at finde sted i provins- og oplandskommunerne,

hvor antallet af 80+-årige forventes at stige med omkring 100 pct. fra 2022-

2045. Tilsvarende forventes i storbykommunerne en stigning på 90 pct., mens

den i landkommunerne forventes at være på omkring 85 pct. over perioden.

Den laveste stigning forventes i hovedstadskommunerne, hvor antallet af 80+-

årige forventes at stige med omkring 70 pct.

Der tages også her udgangspunkt i den seneste kommunetype-inddeling fra 2018. Vi kan af gode

grunde ikke vide, om nogle kommuner i fremtiden vil ende med at skifte kommunetype.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 2.8

Befolkningsfremskrivning ift. antallet af 80+-årige – Opdelt

på kommunetype – Indeks – Gennemsnit – 2022-2045

Note:

Kilde:

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FRKM122.

2.3

Opsamling

Både andelen og antallet af ældre personer i befolkningen er steget i perioden

fra 2010 og frem til 2021. Denne udvikling forventes at fortsætte fra 2022-

2045, hvor særligt antallet af 80+-årige forventes at stige kraftigt. I kapitlet

ser vi også, at der er en række geografiske forskelle i forhold til udviklingen i

andelen og antallet af ældre personer. I perioden fra 2010 og frem til 2021 er

antallet af ældre steget inden for alle kommunetyper, og den største gennem-

snitlige stigning i antallet af 80+-årige ses i hovedstadskommunerne, mens

den laveste gennemsnitlige stigning er sket i storby- og landkommunerne. Den

gennemsnitlige andel af ældre i befolkningen er også steget for alle kommune-

typerne fra 2010 og frem til 2021. Den højeste andel af 80+-årige i befolknin-

gen ses i landkommunerne, mens den laveste andel ses i storbykommunerne.

Derudover viser befolkningsfremskrivninger, at antallet af 80+-årige forventes

at stige kraftigt for alle fem kommunetyper i perioden fra 2022-2045.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Udviklingen på

plejehjemsområdet

I dette kapitel kortlægger vi udviklingen for plejehjemsområdet i perioden fra

2010/2014 og frem til 2021. Afsnit 3.1 indledes med udviklingen i antallet af

plejehjem, hvorefter der i afsnit 3.2 ses nærmere på plejehjemsbeboerne. Ud-

viklingen belyses over tid, ligesom beboernes alders- og kønsmæssige sam-

mensætning belyses. Hertil benyttes registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen

og Danmarks Statistik fra 2014 og frem til 2021. I anden del af kapitlet (afsnit

3.3) ser vi mere specifikt på udviklingen i antallet af plejeboliger. Denne udvik-

lingen belyses med afsæt i data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse,

og her ser vi på udviklingen tilbage fra 2010 og frem til 2021. Se kapitel 7 for

nærmere beskrivelse af data.

3.1

Udviklingen i antallet af plejehjem fra 2014-

2021

I dette afsnit beskriver vi udviklingen i antallet af plejehjem fra 2014 til 2021 –

både på landsplan og opdelt på kommunetyper (Bilagstabel 1.1 viser udviklin-

gen for de enkelte kommuner sorteret efter kommunetype).

Boks 3.1

Data – Antal plejehjem og plejehjemsbeboere

I afsnit 3.1-3.2 benytter vi primært registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen

(SDS). Vi måler antallet af plejehjem og plejehjemsbeboere d. 31. december

i de pågældende år. Vi har kun adgang til registerdata for beboere over 50

år på plejehjem og for plejehjem, hvor der er beboere over 50 år.

Kvaliteten af plejehjemsdata (PLH) fra SDS i forhold til at identificere pleje-

hjemsbeboere har tidligere vist sig at være høj i sammenligning med tidli-

gere datakilder på området (Kristensen, Wolff, Søndergaard, Andersen-

Ranberg, & Mogensen, 2022). Der er dog visse potentielle fejlkilder, som

kan påvirke resultaterne, særligt i forhold til antallet af plejehjem over tid,

hvilket er beskrevet nærmere i afsnit 7.2.3.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Det fremgår af Tabel 3.1, at antallet af plejehjem er faldet i løbet af perioden.

Et fald i antallet af plejehjem kan dog både skyldes lukninger af plejehjem og

sammenlægninger af eksisterende plejehjem. Faldet ses især i perioden fra

2014 og frem til 2016, hvor antallet af registrerede plejehjem er faldet med 21,

fra 955 til 934. Siden 2016 har antallet dog været stigende, og i 2021 var der

941 registrerede plejehjem i Danmark. Det skal dog understreges, at antallet af

plejehjem ikke siger noget direkte om antallet af plejeboliger over tid. Udviklin-

gen i antallet af plejeboliger beskriver vi i kapitel 3.3.

Tabel 3.1

Antal plejehjem fra 2014-2021 – Hele landet

2014

Antal

Anm.:

2015

944

2016

934

2017

937

2018

937

2019

939

2020

942

2021

941

955

Antal målt ultimo året (31. december). Vi måler antallet af plejehjem ved at se på antallet af unikke (pseudonymiserede) plejehjems-

navne inden for hver kommune d. 31. december i året.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde:

Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af plejehjem opdelt på kommunetyper fra

2014 og frem til 2021.

Givet kommunetypernes forskellige størrelser, og at

der ikke er lige mange kommuner i hver kommunetype, er det ikke muligt at

sammenligne antallet af plejehjem på tværs af de enkelte kommunetyper. Det

fremgår af figuren, at det fald, man kunne se i Tabel 3.1 fra 2014 til 2016, pri-

mært skyldes et fald i antallet af plejehjem i landkommunerne og et mindre

fald i storbykommunerne. I landkommunerne var der i 2014 301 plejehjem, og

det antal var i 2016 faldet til 286 plejehjem. Dette fald skyldes især et fald på

tre plejehjem i hhv. Thisted, Lolland og Ringkøbing-Skjern Kommuner i perio-

den 2014-2016 (jf. Bilagstabel 1.1.).

Se afsnit 2.2 eller Bilag 2 for information om kommunetypeinddelingen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.1

Antal plejehjem – Opdelt på kommunetype – 2014-2021

Anm.:

Antal målt ultimo året (31. december) og kun plejehjem med beboere over 50 år. Vi måler antallet af plejehjem ved at se på

antallet af unikke (pseudonymiserede) plejehjemsnavne inden for hver kommune d. 31. december i året.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde:

For bedre at kunne sammenligne udviklingen i antallet af plejehjem over tid for

de forskellige kommunetyper viser vi i Figur 3.2 det gennemsnitlige antal ple-

jehjem pr. 1.000 80+-årige særskilt for de fem kommunetyper. Det er dog vig-

tigt igen at understrege, at antallet af plejehjem ikke siger noget direkte om

antallet af plejeboliger, da den gennemsnitlige størrelse på plejehjemmene ek-

sempelvis varierer for de enkelte kommunetyper (jf. Figur 3.4). Det fremgår af

figuren, at landkommunerne har flest plejehjem pr. 1.000 80+-årige over peri-

oden, mens der er færrest i hovedstadskommunerne. Ser vi mere specifikt på

udviklingen i antallet af plejehjem pr. 1.000 80+-årige, så fremgår det, at

denne har været faldende for alle kommunetyperne i perioden fra 2014 og

frem til 2021 med det mindste procentuelle fald i hovedstadskommunerne på

18 pct. og det største procentuelle fald i oplandskommunerne med 24 pct.

Udviklingen kan tilskrives to ting: udviklingen i antallet af hhv. 80+-årige og

plejehjem over perioden. Som det fremgik af Figur 2.6 i kapitel 2 (se afsnit

2.2), er antallet af 80+-årige steget inden for samtlige kommunetyper, med

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

den største stigning i hovedstadskommunerne og tilsvarende mindste stigning

i storby- og landkommunerne. Samtidig sås det i Figur 3.1, at antallet af pleje-

hjem har været nogenlunde stabilt for de enkelte kommunetyper, på nær i

storby- og landkommunerne, hvor der især var en nedgang i antallet af pleje-

hjem i perioden fra 2014-2016. Med andre ord er faldet i antallet af plejehjem

pr. 1.000 80+-årige i de resterende kommunetyper især drevet af den demo-

grafiske udvikling, mens den for storby- og landkommunernes vedkommende

både skyldes en stigning i antallet af 80+-årige, og at der i perioden samtidig

har været et fald i antallet af plejehjem.

Figur 3.2

Antal plejehjem pr. 1.000 80+-årige – Opdelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2014-2021

Anm.:

Antal målt ultimo året (31. december) og kun plejehjem med beboere over 50 år. Vi måler antallet af plejehjem ved at se på

antallet af unikke (pseudonymiserede) plejehjemsnavne inden for hver kommune d. 31. december i året.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og folketal fra Danmarks Statistik (FOLK1A).

Kilde:

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

3.2

Beboere på plejehjem fra 2014-2021

I dette afsnit ser vi på plejehjemsbeboere fra 2014 og frem til 2021. Først ser

vi på udviklingen i antallet af beboere i alt og antallet af beboere pr. plejehjem,

og dernæst på udviklingen i forhold til specifikke demografiske karakteristika

for beboerne.

Antal beboere

Tabel 3.2 viser antallet af plejehjemsbeboere i Danmark fra 2014 til 2021. Der

ses en forholdsvis stabil udvikling i antallet af beboere fra 2014 til 2019 med

små stigninger hvert år. Således var der 39.716 beboere på landets plejehjem i

2014, mens tallet i 2019 var steget med 954 beboere til 40.670. Antallet af be-

boere tager dog et lille fald i 2020 og 2021, hvilket formentlig kan hænge sam-

men med corona-epidemien (Kjellberg et al., 2022).

Tabel 3.2

Antal plejehjemsbeboere – Hele landet – 2014-2021

2014

Antal:

Anm.:

Kilde:

2015

40.000

2016

40.407

2017

40.548

2018

40.618

2019

40.670

2020

40.383

2021

40.336

39.716

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

I Figur 3.3 ses antallet af plejehjemsbeboere opdelt på kommunetyper fra

2014 og frem til 2021. Det fremgår af figuren, at der har været en stigning i an-

tallet af plejehjemsbeboere i hovedstads-, provins- og oplandskommunerne,

mens antallet er forholdsvist stabilt i storbykommunerne. For hovedstadskom-

munerne ser vi især en stigning fra 2014-2016. I landkommunerne ser vi et fald

i perioden, fra omkring 10.200 beboere i 2014 til omkring 9.800 beboere i

2021.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.3

Antal beboere på plejehjem – opdelt på kommunetype –

2014-2021

Anm.:

Kilde:

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 3.3 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem på

landsplan fra 2014 og frem til 2021. Dette mål kan sige noget om udviklingen i

størrelsen på plejehjemmene over tid.

Det fremgår af tabellen, at tallet har

været forholdsvist stabilt igennem perioden, dog med en stigning fra 42 til 43

beboere pr. plejehjem fra 2015 til 2016.

Vi benytter det gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem til at forsøge at måle udviklingen i stør-

relsen på plejehjemmene over tid, da vi kan lave dette mål med data fra samme datakilde (pleje-

hjemsdata fra Sundhedsdatastyrelsen). Der kan dog være udsving i antallet af beboere på refe-

rence-tidspunktet, hvilket kan påvirke tallene. Derudover må man også forvente, at antallet af bebo-

ere pr. plejehjem vil være en underestimation af plejehjemmenes reelle størrelse, da man må for-

vente, at det ikke er alle plejeboliger, der er beboet på referencetidspunktet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Tabel 3.3

Gennemsnitligt antal beboere pr. plejehjem – Hele landet – 2014-2021

2014

Antal:

Anm.:

Kilde:

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

Der kan være variationer i udviklingen, som ikke kan afdækkes på aggregeret

niveau. Når vi i Figur 3.4 ser tilsvarende opgørelse for de enkelte kommunety-

per, fremgår det, at særligt plejehjemmene i hovedstadskommunerne skiller

sig ud ved at have et højere gennemsnitligt antal beboere pr. plejehjem sam-

menlignet med de fire andre kommunetyper.

I hovedstadskommunerne er

der således i gennemsnit omkring 63-66 beboere pr. plejehjem. Det laveste

gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem finder man i landkommunerne,

hvor der i gennemsnit er omkring 35-36 beboere pr. plejehjem. Det gennem-

snitlige antal beboere pr. plejehjem er primært steget i oplands-, hovedstads-

og storbykommunerne. I storbykommunerne ses især en stigning i de første år

af perioden, idet det gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem stiger fra om-

kring 42 beboere i 2014 til omkring 45 beboere i 2016, mens man i hoved-

stadskommunerne ser en stigning fra 63 beboere i 2014 til 66 beboere i 2016,

hvilket også er det gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem, der er i 2021 i

hovedstadskommunerne. I oplandskommunerne ser man en stigning fra 40

beboere pr. plejehjem i 2014 til omkring 42 beboere pr. plejehjem i 2021, mens

det gennemsnitligt antal beboere pr. plejehjem i provinskommunerne ligger på

mellem 42 og 43 beboere i løbet af perioden.

Ligesom i de øvrige figurer over den gennemsnitlige udvikling for de enkelte kommunetyper ser vi

på

det samlede gennemsnit for hver kommunetype af de enkelte kommuners gennemsnit

. Dermed

vægtes kommunerne i de enkelte kommunetyper lige højt, fremfor at de største kommuner inden for

hver kommunetype vægtes højere end de mindre kommuner.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.4

Gennemsnitligt antal beboere pr. plejehjem – opdelt på

kommunetype – 2014-2021

Anm.:

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år. Tallene kan påvirkes af udsving i antal beboere på refe-

rence-tidspunktet.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde:

3.2.1

Alders- og kønsmæssig fordeling af beboerne på plejehjem

Tabel 3.4 viser den gennemsnitlige alder for beboerne på plejehjem i Danmark

fra 2014 til 2021. Det ses, at den gennemsnitlige alder på beboerne er relativt

stabil gennem hele perioden med en gennemsnitsalder på omkring 83 år. Den

gennemsnitlige alder for beboere på plejehjem opdelt på kommunetype er stort

set ens for alle kommunetyperne med en gennemsnitlig alder på mellem 82 og

83 år.

Plejehjemsbeboerne er i gennemsnit omkring et halvt år yngre i provins-

og storbykommunerne sammenlignet med de tre andre kommunetyper.

Af pladsmæssige årsager viser vi ikke figuren for gennemsnitlig alder for plejehjemsbeboerne opdelt

på kommunetype.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Tabel 3.4

Gennemsnitlig alder for beboerne på plejehjem – Hele landet – 2014-

2021

2014

Alder:

Anm.:

Kilde:

2015

83,1

2016

83,1

2017

83,1

2018

83,1

2019

83,1

2020

2021

82,9

83,1

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi på den gennemsnitlige kønsmæssige fordeling af beboerne på pleje-

hjem, fremgår det i Tabel 3.5, at kvinderne er overrepræsenteret. Dog er an-

delen af kvindelige plejehjemsbeboere faldet en smule fra 2014 og frem til

2021, fra 67 pct. til 64 pct., mens mændene således udgør en tilsvarende

større andel. Forskel i kønnenes middellevetid kan til dels forklare den ulige

fordeling af mænd og kvinder på plejehjem. I 2020 var middellevetiden 79,5 år

for mænd og 83,6 år for kvinder (Danmarks Statistik, 2021a). Det kan dog ikke

forklare hele forskellen, idet forskellen i andelen af mænd og kvinder bosid-

dende på plejehjem gradvist stiger med alderen. Blandt de 90+-årige ses såle-

des, at der for kvindernes vedkommende er knap 29 pct., der bor på pleje-

hjem, mod 20 pct. blandt mændene (Danmarks Statistik, 2021a). Sammenhol-

des den kønsmæssige fordeling for plejehjemsbeboerne med den samlede be-

folkning over 80 år, så ses det ligeledes af tabellen, at der over hele perioden

er en overrepræsentation af kvinder på plejehjem. Til sammenligning er ande-

len af kvinder på plejehjem 4-5 procentpoint højere end andelen af kvinder i

befolkningen på 80 år eller derover.

Tabel 3.5

Gennemsnitlig kønsmæssig fordeling for beboerne på plejehjem og

for hele befolkningen 80 år eller ældre fra 2014-2021 – Procent

2014

Plejehjemsbeboere

Andel kvinder:

Andel mænd:

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Hele befolkningen 80+ år

Andel kvinder:

Andel mænd:

Anm.:

Kilde:

Antal målt ultimo året (31. december) og kun beboere over 50 år.

Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

3.3

Udviklingen i antallet af plejeboliger fra 2010-

2021

I dette afsnit ser vi på udviklingen i antallet af plejeboliger i perioden fra 2010

og frem til 2021. Med afsæt i data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse

(se Boks 3.2) belyses udviklingen opgjort på landsplan, kommunetyper, pleje-

boligtyper og pr. 1.000 personer i ældrebefolkningen.

Vi benytter betegnel-

sen

plejeboliger

som en samlet betegnelse for følgende fire boligtyper: Pleje-

hjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger og friplejeboliger (se Boks 3.3.

for definitioner af de enkelte boligtyper).

13, 14

Boks 3.2

Data for plejeboliger på ældreområdet

Data for antallet af plejeboliger kommer fra Danmarks Statistiks ressource-

opgørelse (Statistikbanken – RESP01). Statistikken er baseret på indberet-

ninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i visse tilfælde være

upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne fx kan have vanskeligheder

med at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Se

afsnit 7.2.2 for mere information om data for plejeboliger på ældreområdet.

Kilde: Danmarks Statistik (2022).

Figur 3.5 viser det samlede antal plejeboliger med og uden midlertidige boli-

ger. Det fremgår af Figur 3.5, at antallet af plejeboliger (uden midlertidige boli-

ger) er faldet fra omkring 45.000 boliger til omkring 44.000 boliger i perioden

fra 2010 og frem til 2021, altså et fald på omkring 2 pct. Inkluderes de midlerti-

dige boliger er antallet af plejeboliger faldet fra omkring 47.600 boliger i 2010

til omkring 47.050 boliger i 2021, hvilket svarer til et fald på lidt over 1 pct. Bi-

lagsfigur 1.8 viser, at antallet af midlertidige boliger er steget med lidt over

400 boliger fra 2010-2021, og det er derfor muligt, at en del af faldet i antallet

af boliger på ældreområdet kan skyldes, at nogle permanente boliger er blevet

lavet om til midlertidige boliger i perioden.

tionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje og omsorg. Beskyttede boliger

har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i eget hjem, men hvor behovet for

hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig. Denne skarpe opdeling af

boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner, f.eks. således at der i forbindelse med be-

skyttede boliger er mulighed for at yde pleje og omsorg i samme – eller stort set samme – omfang

som i traditionelle plejehjem.”

(VEJ nr. 9031 af 14/01/2021). Se nærmere definition i Boks 3.3.

Udviklingen i antallet af plejeboliger for de enkelte kommuner kan findes i Bilagstabel 1.1.

Vi inkluderer beskyttede boliger, idet der i Botilbudsvejledningen står følgende:

”Plejehjem har tradi-

Vi ser på udviklingen i antallet af permanente boliger medmindre andet nævnes i teksten.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.5

Antal plejeboliger – Med og uden midlertidige boliger – 2010-

2021

52500

50000

47500

Antal

45000

42500

40000

37500

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Plejeboliger - inkl. midlertidige boliger

Plejeboliger - ekskl. midlertidige boliger

Anm.:

I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger samt friplejeboliger. Derudover

indgår følgende tre pladstyper: Permanente boliger, midlertidigt ophold/aflastning og boliger for personer med demens, fx

skærmet enhed. Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede er ikke inkluderet.

Statistikbanken (RESP01).

Kilde:

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Boks 3.3

Typer af plejeboliger

Plejehjemsboliger og beskyttede boliger efter serviceloven:

▪

Plejehjemsboliger

findes på plejehjem, hvor der er fast tilknyttet perso-

nale og serviceareal. Denne boligtype er under udfasning.

▪

Beskyttede boliger

findes på plejehjem eller i tilknytning hertil. Der er

fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger,

mens der i andre er etableret nødkald mv. Denne boligtype er under ud-

fasning.

Plejeboliger oprettet efter almenboligloven:

▪

Plejeboliger

er ældreboliger på plejecentre, hvor der er fast tilknyttet

personale og serviceareal. Plejeboliger bliver på sigt afløseren for pleje-

hjem og beskyttede boliger.

Friplejeboliger oprettet efter friplejeboligloven:

▪

Friplejeboliger

er private boliger til personer med omfattende behov for

service og pleje. De har tilknyttet personale og serviceareal og er uden

for den kommunale boligforsyning.

Boligerne på ældreområdet inddeles desuden i: i) permanente boliger, ii)

boliger til midlertidigt ophold/aflastning og iii) demensmærkede boliger. Vi

fokuserer primært på permanente boliger og demensmærkede boliger i af-

snit 3.3, medmindre andet er angivet i teksten.

Kilder: Danmarks Statistik (2021a; 2022).

Ser vi på udviklingen i antallet af plejeboliger opdelt efter boligtype, fremgår

det af Figur 3.6 , at antallet af plejehjemsboliger og beskyttede boliger er fal-

det i perioden fra 2010 og frem til 2021, mens antallet af plejeboliger omvendt

er steget. En forklaring på denne udvikling er, at plejeboliger på sigt skal af-

løse plejehjems- og beskyttede boliger, som begge er under udfasning

(Danmarks Statistik, 2021b). Antallet af plejeboliger er steget med 10 pct., fra

omkring 35.000 i 2010 til omkring 39.000 i 2021. Samtidig er antallet af pleje-

hjems- og beskyttede boliger samlet set faldet fra omkring 9.500 boliger i

2010 til lidt over 3.000 boliger i 2021, svarende til et fald på 68 pct. Omvendt

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

er der sket en stor tilvækst i antallet af friplejeboliger. Mens der i 2010 var 550

friplejeboliger, er antallet steget til knap 1.700 boliger i 2021, hvilket svarer til

en stigning på 209 pct. (se evt. Bilagsfigur 1.9 for den specifikke udvikling i

plejehjemsboliger, beskyttede boliger og friplejeboliger). Udviklingen tog for

alvor fart i 2016, hvor antallet af friplejeboliger steg med 23 pct. i forhold til

året forinden (fra 717 boliger i 2015 til 883 i 2016), og har sidenhen været i ha-

stig vækst. Det skal ses i lyset af, at der i 2015 og senere i 2017 er blevet ind-

ført en rækker ændringer i friplejeboligloven, som har gjort det mere fleksibelt

og attraktivt at etablere friplejehjem (Andersen & Sjørslev, 2022).

Bilagsfigur

1.10-Bilagsfigur 1.13 viser udviklingen i antallet af boliger for de fem forskellige

boligtyper opdelt på kommunetype.

Bilagsfigur 1.13 viser, at stigningen i an-

tallet af friplejeboliger har været særligt stor i land- og oplandskommunerne.

Figur 3.6

Antal plejeboliger på ældreområdet – Opdelt på boligtype –

2010-2021

40000

35000

30000

25000

Antal

20000

15000

10000

5000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Plejehjemsboliger

Beskyttede boliger

Plejeboliger

Friplejeboliger

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper inkluderet: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed.

Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede og boliger til midlertidigt ophold/aflastning er ikke inkluderet.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

Med ændringerne i 2015 har leverandørerne bl.a. fået mulighed for at drive plejeboliger i lejede lo-

kaler mod et tidligere krav om, at leverandøren selv ejede lokalerne. Derudover har et kvotesystem

hidtil betydet, at der årligt maksimalt kunne bygges 500 friplejeboliger (hvoraf man for de 225 boli-

ger har kunnet søges støtte til). Dette blev afskaffet i 2015, hvorefter der ikke har været nogen

ramme for, hvor mange friplejeboliger der kan etableres årligt uden støtte (Andersen & Sjørslev,

2022; Berth et al., 2018).

Som nævnt tidligere skriver Danmarks Statistik, at nogle kommuner indberetter betydelige udsving

mellem boligkategorier fra år til år, og opgørelsen er således forbundet med en vis usikkerhed. Der

kan derfor være visse udsving i antallet af boliger for de forskellige boligtyper for de enkelte år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Ser vi på den geografiske fordeling af plejeboliger med udgangspunkt i de fem

kommunetyper, så fremgår det af Figur 3.7, at antallet af plejeboliger har væ-

ret nogenlunde stabilt for storby-, provins- og oplandskommunerne i perioden

fra 2010 og frem til 2021.

I provinskommunerne har der været et mindre fald

på lige over 1,5 pct. fra 2010 til 2021, mens der i oplands- og storbykommu-

nerne ses mindre stigninger på hhv. 1 pct. og lidt over 1,5 pct. Antallet af ple-

jeboliger er derimod faldet mest i landkommunerne, fra omkring 11.500 pleje-

boliger i 2010 til omkring 10.900 plejeboliger i 2021, hvilket svarer til et fald på

ca. 5 pct. Det næststørste fald ses i hovedstadskommunerne, hvor antallet af

plejeboliger er faldet med lige knap 3 pct. fra 2010 og frem til 2021.

Figur 3.7

Antal plejeboliger – opdelt på kommunetype – 2010-2021

Anm.:

I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger samt friplejeboliger. Herunder

er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed, mens vi udela-

der midlertidige boliger. Derudover er plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke inkluderet.

Statistikbanken (RESP01).

Kilde:

Givet kommunetypernes forskellige størrelser, og at der ikke er lige mange kommuner i hver kom-

munetype, er det ikke muligt at sammenligne antallet af plejeboliger på tværs af de enkelte kommu-

netyper.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

I modsætning til udviklingen i antallet af plejeboliger, så vi i kapitel 2, at antal-

let af 80+-årige er steget med 27 pct. (62.000 personer) fra 2010 og frem til

2021, og at stigningen i større eller mindre grad har fundet sted på tværs af

kommunetyper. I næste afsnit ser vi nærmere på udviklingen i antallet af pleje-

boliger på ældreområdet i forhold til antallet af ældre i befolkningen.

3.3.1

Antal plejeboliger pr. 1.000 personer i ældrebefolkningen

For at kunne sammenligne udviklingen i antallet af plejeboliger over tid for de

forskellige kommunetyper vil vi i dette afsnit beskrive antallet af plejeboliger

pr. 1.000 personer i ældrebefolkningen.

Figur 3.8 viser antallet af plejeboliger på landsplan opgjort pr. 1.000 personer

for de tre alderskategorier, hhv. de 67+-årige, 75+-årige og 80+-årige. Det

fremgår af figuren, at antallet af plejeboliger pr. 1.000 personer er faldet for

alle tre aldersgrupper i perioden fra 2010 og til 2021. For de 67+-årige er an-

tallet af plejeboliger faldet fra 57 boliger pr. 1.000 personer i 2010 til omkring

41 boliger pr. 1.000 personer over 67 år i 2021. For de 75+-årige er antallet

faldet fra 115 boliger til omkring 78 boliger pr. 1.000 personer i 2021. For de

80+-årige er antallet faldet fra omkring 196 boliger i 2010 til omkring 150 boli-

ger pr. 1.000 personer i 2021.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.8

Antal plejeboliger pr. 1.000 personer i ældre aldersgrupper –

Gennemsnit – 2010-2021

250

Antal boliger pr. 1.000 personer

200

150

100

2010

2011

2012

2013

67+ år

2014

2015

2016

2017

2018

2019 2020 2021

75+ år

80+ år

Anm.:

I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger samt friplejeboliger. Herunder

er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed, mens vi udela-

der midlertidige boliger. Derudover er plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke inkluderet.

Statistikbanken (RESP01) & Statistikbanken – FOLK1A.

Kilde:

Ser vi dernæst på udviklingen opgjort efter kommunetype, fremgår det af Fi-

gur 3.9, at mens antallet af plejeboliger pr. 1.000 67+-årige i 2010 lå i interval-

let 49-61 boliger pr. 1.000 67-+årige for de fem kommunetyper, var det i 2021

faldet til 34-47 boliger pr. 1.000 personer over 67 år. I 2021 er der flest boliger

pr. 1.000 67+-årige i storbykommunerne, mens der er færrest i oplandskom-

munerne. Det gennemsnitlige antal plejeboliger pr. 1.000 67+-årige er faldet

mindst i hovedstads- og storbykommunerne med et fald på 22-23 pct., mens

faldet i de tre andre kommunetyper ligger på mellem 29 og 31 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.9

Antal plejeboliger pr. 1.000 67+-årige – Opdelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger samt friplejeboliger. Herunder

er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed, mens vi udela-

der midlertidige boliger. Derudover er plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke inkluderet.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken (RESP01) & Statistikbanken – FOLK1A.

Note:

Kilde:

Samme opgørelse ses for de 80+-årige i Figur 3.10. Det fremgår, at antallet af

plejeboliger pr. 1.000 personer over 80 år er faldet for alle fem kommunetyper.

Storbykommunerne har ligeledes det højeste antal boliger pr. 1.000 80+-årige,

men antallet er dog faldet fra omkring 203 boliger i 2010 til omkring 170 boli-

ger i 2021. De fire øvrige kommunetyper ligger i intervallet 179-201 boliger i

2010, hvilket i 2021 var faldet til 130-150 boliger, med oplandskommunerne

som den kommunetype med det laveste antal plejeboliger pr. 1.000 personer

på 80 år eller derover. Det gennemsnitlige antal plejeboliger pr. 1.000 80+-

årige er faldet mindst i storbykommunerne med et fald på 16 pct., mens faldet

i hovedstads- og landkommunerne ligger på 23 pct. Det største fald ser man i

oplands- og provinskommunerne med et gennemsnitligt fald på 27 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 3.10

Antal plejeboliger pr. 1.000 80+-årige – Opdelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger, samt friplejeboliger. Herunder

er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed, mens vi udela-

der midlertidige boliger. Derudover er plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke inkluderet.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken (RESP01) & Statistikbanken – FOLK1A.

Note:

Kilde:

3.4

Opsamling

I dette kapitel har vi belyst udviklingen på plejehjemsområdet på baggrund af

registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik fra 2014-2021

samt data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse fra 2010-2021.

I forhold til udviklingen i antallet af plejehjem ser vi, at antallet af plejehjem på

landsplan er faldet i løbet af perioden fra 2014 og frem til 2021. Faldet ses

især i perioden fra 2014 og frem til 2016, men siden 2016 har antallet dog væ-

ret stigende. Opdelt på kommunetyper fremgår det, at udviklingen primært

kan tilskrives et fald fra 2014 til 2016 i landkommunerne samt et mindre fald i

storbykommunerne. I hovedstads-, provins- og oplandskommunerne har an-

tallet af plejehjem været nogenlunde stabilt over perioden. Set i lyset af den

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

demografiske udvikling (jf. kapitel 2) ser vi, at antallet af plejehjem pr. 1.000

80+-årige er faldet for samtlige kommunetyper. For storby- og landkommu-

nerne gælder det, at faldet pr. 1.000 80+-årige både er drevet af en stigning i

antallet af 80+-årige, og at der over perioden er blevet færre plejehjem inden

for disse kommunetyper.

Mens der over perioden er blevet færre plejehjem, viser vores opgørelser

også, at antallet af plejehjemsbeboere på landsplan er stegt en smule hvert år

fra 2014 og frem til 2019, og så faldet lidt i 2020 og 2021. Med andre ord tyder

det på, at plejehjemmene over tid i gennemsnit er blevet en smule større, målt

på antal beboere. Opgjort på kommunetype fremgår det, at antallet af pleje-

hjemsbeboere er steget i hovedstads-, provins- og oplandskommunerne fra

2014-2021, mens det tilsvarende er mere eller mindre uændret i storbykom-

munerne. I landkommunerne ses et fald i antallet af beboere i perioden fra

2014-2021.

Fordi der kun har været tale om en mindre årlig stigning i antallet af pleje-

hjemsbeboere, har det gennemsnitlige antal beboere pr. plejehjem på lands-

plan været forholdsvist stabilt igennem perioden, dog med en stigning fra 42

til 43 beboere pr. plejehjem fra 2015-2016. Der er dog visse geografiske for-

skelle. Særligt plejehjemmene i hovedstadskommunerne skiller sig ud ved at

have et højere gennemsnitligt antal beboere pr. plejehjem sammenlignet med

de fire øvrige kommunetyper. Samtidig ser vi, at det gennemsnitlige antal be-

boere pr. plejehjem primært er steget i oplands-, hovedstads- og storbykom-

munerne.

Hvad angår den alders- og kønsmæssige fordeling af plejehjemsbeboere, vi-

ser vores analyser, at den gennemsnitlige alder på beboerne er relativt stabil

gennem hele perioden med en gennemsnitsalder på omkring 83 år. Derudover

fremgår det, at kvinder er overrepræsenteret blandt plejehjemsbeboerne.

Dette kan til dels forklares af forskellen i mænd og kvinders middellevetid.

I forhold til udviklingen i antallet af plejeboliger ses et fald i perioden fra 2010 og

frem til 2021. Antallet af permanente plejeboliger er faldet fra omkring 45.000

boliger til omkring 44.000 boliger i perioden, hvilket svarer til et fald på omkring

2 pct. Derudover ses også et tydeligt fald i antallet af plejeboliger pr. 1.000 i de

ældre aldersgrupper – på landsplan såvel som opdelt på kommunetype.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Demensindretning på

plejehjemsområdet

Mens vi i de forrige kapitler har kigget på udviklingen i antallet af plejehjem og

plejeboliger i bred forstand, belyser vi i dette kapitel udviklingen i antallet af

boliger for personer med demens – på landsplan og opdelt på kommunetype. I

modsætning til kapitel 3.3, hvor udviklingen blev beskrevet fra 2010 og frem til

2021, ser vi i nærværende kapitel på udviklingen frem til 2019. Det skyldes, at

Danmarks Statistik efter 2019 ikke længere opgør antallet af boliger for perso-

ner med demens særskilt. Kapitlet indledes med en beskrivelse af udviklingen

i prævalensen (sygdomsforekomsten) af demens opdelt på kommunetyper,

samt antallet af boliger for personer med demens i forhold til både antallet af

ældre og antallet af personer med demens. I sidste del af kapitlet gives et ind-

blik i, hvordan plejehjemmene er indrettet, når det gælder demensvenlighed i

10 udvalgte kommuner ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse gennemført

i 2022/2023. Kommunerne er udvalgt, så de repræsenterer landets kommuner

så bredt som muligt (regioner og kommunetyper). Se kapitel 7 for nærmere

beskrivelse af data og kommuneudvælgelse.

4.1

Forekomsten af demens

Ifølge opgørelser fra de danske sundhedsregistre er 39.025 personer på 65 år

eller derover i 2021 registreret med en demens sygdom. Dette er en stigning

på knap 18 pct. siden 2010, hvor antallet var på 32.100 (Nationalt Videnscen-

ter for Demens, 2023b). På baggrund af befolkningsundersøgelser estimeres

det reelle antal personer med demens dog væsentligt højere. Således vurde-

res 87.000 65+-årige at leve med demens i 2020, og antallet forventes at

vokse over de kommende år som følge af den aldrende befolkning. I 2035 for-

ventes antallet at være mere end 134.000 65+-årige (Nationalt Videnscenter

for Demens, 2023b).

Demens udgør en hyppig årsag til indflytning på plejehjem, og en undersøgelse

peger på, at demens angives som visitationsårsag til en plejebolig i 40-55 pct.

af visitionssagerne (Kleist & Sønderby, 2019; Lolk & Andersen, 2015). I 2012 vur-

derede Ældrekommissionen, at mere end to tredjedele af beboerne på de dan-

ske plejehjem lider af en demenssygdom, mens andre studier peger på, at op

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

mod tre ud af fire plejehjemsbeboere er ramt af demens (Ældrekommissionen,

2012; Lolk & Andersen, 2015).

Boks 4.1 skitserer kortfattet hvad demens er.

Boks 4.1 Demens

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakterise-

ret ved en vedvarende svækkelse af personens mentale funktioner. Demens

er derfor ikke en specifik sygdom, da en række forskellige sygdomme kan

medføre demens. Risikoen for demens stiger med alderen, men skyldes altid

sygdom og ikke alderdom/aldring. Der er mere end 200 forskellige syg-

domme, der kan medføre demens. Det er kun få af de sygdomme, der giver

symptomer på demens, som kan helbredes, men nogle af sygdommene kan

behandles i større eller mindre grad.

Demens er karakteriseret ved en vedvarende svækkelse af de mentale

funktioner, såsom hukommelse, sprog, koncentration, evnen til at finde

rundt, og evnen til at løse problemer.

Kilder: (Mortensen, 2022; Nationalt Videnscenter for Demens, 2021, 2022)

Figur 4.1 viser prævalensen for demens pr. 100.000 personer fra 2010 til 2019.

Figuren viser, at prævalensen er steget med 26 pct. fra 2010 til 2019. Tidligere

studier har også fundet, at selvom antallet af nye tilfælde af demens er faldet,

så har der alligevel været en stigende prævalens over tid i Danmark, hvilket

blandt andet kan skyldes, at personer med en diagnosticeret demens sygdom

i dag lever i længere tid end tidligere efter at være blevet diagnosticeret

(Taudorf et al., 2019). Det er vigtigt at nævne, at vi ser på diagnosticerede til-

fælde af demens, selvom flere studier som nævnt tidligere har vist, at det re-

elle antal personer med demens er langt større end det antal personer, som

har fået en diagnose eller modtager medicin for demens (Nationalt

Videnscenter for Demens, 2023b).

Vores tal vil derfor også være et under-

estimat af den reelle prævalens af demens, men vi har umiddelbart ikke en

Der findes ingen specifikke data for eller opgørelser over, hvor mange af beboerne på plejehjem der

lever med demens.

Vi benytter Sundhedsdatastyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske

lidelser (RUKS), hvor personer inkluderes i en demenspopulationen på baggrund af relevante diag-

nosekoder fra Landspatientregistret og receptindløsninger på relevant medicin registreret i Læge-

middelstatistikregistret (Sundhedsdatastyrelsen, 2022).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

forventning om, at graden af underestimering vil være væsentligt forskelligt

for de forskellige kommunetyper.

Figur 4.1

Udviklingen i prævalens (sygdomsforekomst) – Demens –

Hele landet – 2010-2019

900

Antal personer pr. 100.000 borgere

800

700

600

500

400

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.:

Personer inkluderes i sygdomspopulationen, på baggrund af relevante diagnosekoder fra Landspatientregistret og receptind-

løsninger på relevant medicin registreret i Lægemiddelstatistikregistret.

Sundhedsdatastyrelsen (2022).

Kilde:

Figur 4.2 viser den gennemsnitlige prævalens for demens pr. 100.000 perso-

ner opdelt på kommunetype fra 2010 til 2019. Figuren viser desuden, at for-

skellene i den gennemsnitlige prævalens mellem kommunetyperne er blevet

større over tid. I 2010 lå den gennemsnitlige prævalens på omkring 650 til-

fælde pr. 100.000 personer for de to kommunetyper med de højeste præva-

lenser (land- og hovedstadskommunerne), mens storbykommunerne havde

den laveste gennemsnitlige prævalens på lidt over 500 tilfælde pr. 100.000

personer. I 2019 var prævalensen højest i landkommunerne med en gennem-

snitlig prævalens på ca. 835 tilfælde pr. 100.000 personer. Prævalensen i ho-

vedstads-, provins- og oplandskommunerne var nogenlunde ens for alle tre

kommunetyper med en gennemsnitlig prævalens på omkring 750 tilfælde pr.

100.000 personer. Storbykommunerne havde i 2019 fortsat den laveste gen-

nemsnitlige prævalens på omkring 630 tilfælde pr. 100.000 personer.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.2

Udviklingen i prævalens (sygdomsforekomst) – Demens –

Opdelt på kommunetype – Gennemsnit – 2010-2019

Anm.:

Personer inkluderes i sygdomspopulationen på baggrund af relevante diagnosekoder fra Landspatientregistret og receptind-

løsninger på relevant medicin registreret i Lægemiddelstatistikregistret.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Sundhedsdatastyrelsen (2022).

Note:

Kilde:

4.2

Udviklingen i antallet af plejeboliger for

personer med demens fra 2010-2019

Mens vi i forrige afsnit kan se, at antallet af personer med demens (som vist i

Figur 4.2) er steget i den undersøgte periode (2010-2019), ser vi i dette afsnit

nærmere på udviklingen i antallet af plejeboliger for personer med demens på

baggrund af data fra Danmarks Statistiks ressourceopgørelse (se Boks 3.2 el-

ler afsnit 7.2.2 for mere information om data fra ressourceopgørelsen).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Det fremgår af Figur 4.3, at antallet af demensmærkede boliger på landsplan

er steget fra knap 5.600 i 2010 til omkring 6.400 i 2019.

Det svarer til en

stigning på ca. 14 pct. I samme periode er antallet af 65+-årige personer med

demens steget fra 29.600 i 2010 til 38.525 i 2019, hvilket er en stigning på ca.

30 pct. (Sundhedsdatastyrelsen, 2022).

Figur 4.3

Udviklingen i antallet af boliger for personer med demens –

2010-2019 – Hele landet

6600

6400

6200

6000

Antal

5800

5600

5400

5200

5000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.:

Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede er ikke inkluderet. Fra 2020 opgøres demensmærkede boliger under

permanente boliger, og vi kan derfor ikke identificere antallet af boliger for personer med demens efter 2019. Vi udelader tal

for boliger for personer med demens for Hillerød Kommune (jf. fodnote 20).

Statistikbanken (RESP01).

Kilde:

I forhold til antallet af boliger til personer med demens opgjort på kommunety-

per, ses det i Figur 4.4, at der har været en stigning i antallet af demensmær-

kede boliger for alle kommunetyper fra 2010 og frem til 2019. Der er dog stor

variation i stigningen på tværs af de fem kommunetyper. Den største stigning

ses i provinskommunerne, hvor antallet er boliger er steget fra 1.454 boliger i

2010 til 1.940 boliger i 2019, svarende til en stigning på 33 pct. For de øvrige

kommunetyper ses det, at antallet af boliger for personer med demens er ste-

get en smule for landkommunerne fra 1.580 i 2010 til 1.677 i 2019 (6 pct.),

mens antallet af boliger i oplandskommunerne er steget fra 760 i 2010 til 899 i

2019 (18 pct.). I hovedstadskommunerne er antallet af boliger for personer

Efter kontakt med Danmarks Statistik vælger vi at udelade tallene for antal boliger for personer med

demens fra Hillerød Kommune, da det tyder på, at der i løbet af perioden ændres opgørelsesmetode

i denne kommune, og tallene dermed ikke umiddelbart er sammenlignelige over tidsperioden.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

med demens steget fra 1.268 i 2010 til 1.297 i 2019 (2 pct.), mens antallet af

boliger i storbykommunerne er steget fra 501 i 2010 til 582 i 2019 (16 pct.).

Mens demens-prævalensen var steget betydeligt i landkommunerne (jf. Figur

4.2), således at landkommunerne i 2019 var den kommunetype, som gennem-

snitligt set havde den højeste prævalens pr. 100.000 personer, fremgår det af

Figur 4.4, at der ikke har været en særlig stor stigning i antallet af boliger for

personer med demens i landkommunerne i perioden fra 2010 og frem til 2019.

Figur 4.4

Udviklingen i antallet af boliger for personer med demens –

opdelt på kommunetype – 2010-2019

Anm.:

Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede er ikke inkluderet. Fra 2020 opgøres demensmærkede boliger under

permanente boliger, og vi kan derfor ikke identificere antallet af boliger for personer med demens efter 2019. Vi udelader tal

for boliger for personer med demens for Hillerød Kommune (jf. fodnote 20).

Statistikbanken (RESP01).

Kilde:

Opgøres udviklingen i det gennemsnitlige antal boliger for personer med de-

mens pr. 1.000 personer med diagnosticeret demens, var der i 2010 175 boli-

ger pr. 1.000 personer med demens, og antallet var faldet til 161 boliger i 2019,

svarende til et fald på 8 pct. (ikke vist). Udviklingen på landsplan dækker dog

over nogle geografiske forskelle. Særskilt for kommunetyper fremgår det af

Figur 4.5, at antallet af boliger for personer med demens er faldet inden for

alle kommunetyperne undtagen i provinskommunerne, hvor antallet af boliger

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

er tilnærmelsesvis identisk i år 2010 og 2019. Faldet er størst i hovedstads-

kommunerne, hvor antallet af boliger er faldet fra omkring 200 boliger pr.

1.000 personer med demens i 2010 til omkring 135 boliger pr. 1.000 personer

med demens i 2019, altså et fald på omkring 33 pct.

Figur 4.5

Udviklingen i antallet af boliger for personer med demens pr.

1.000 personer med demens – Opdelt på kommunetype –

Gennemsnit – 2010-2019

Anm.:

Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede er ikke inkluderet. Fra 2020 opgøres demensmærkede boliger under

permanente boliger, og vi kan derfor ikke identificere antallet af boliger for personer med demens efter 2019. Vi udelader tal

for boliger for personer med demens for Hillerød Kommune (jf. fodnote 20).

Statistikbanken (RESP01) & Sundhedsdatastyrelsen (2022).

Kilde:

4.3

Demensindretning

Som tidligere nævnt forventes det, at antallet af personer med en demenssyg-

dom fremadrettet vil fortsætte med at stige, og en stor andel vil på et tids-

punkt få brug for en plejebolig, når de ikke længere er i stand til at blive i eget

hjem som følge af deres helbredssituation med stigende pleje- og behand-

lingsbehov til følge. Flere studier understreger, at den fysiske indretning på

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

plejehjemmene (både på fællesarealer og i borgerens egen bolig) har betyd-

ning for den generelle trivsel og livskvalitet for personer med demens

(Chaudhury, Cooke, Cowie, & Razaghi, 2018; Marquardt, Bueter, & Motzek,

2014). I dette afsnit afdækker vi graden af demensvenlighed i den fysiske ind-

retning af plejehjem i 10 udvalgte kommuner fordelt over hele landet.

Der eksisterer ingen nærmere definition af, hvad

demensvenlighed

dækker

over. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens spiller omgivelserne en afgø-

rende rolle for trivsel og livskvalitet for personer med demens (Nationalt

Videnscenter for Demens, 2020). Fysiske rammer, der er tilpasset de udfor-

dringer, der følger med en demenssygdom, anses som værende et centralt

element i at sikre et demensvenligt miljø. Det skyldes, at den fysiske indret-

ning bidrager til både at støtte personen med demens til at klare sig bedst

muligt med de ressourcer, vedkommende har,

at gøre hverdagen så tryg

og sikker som muligt. Det er vigtigt at påpege, at den fysiske indretning natur-

ligvis ikke kan stå alene. Personalet og pårørende spiller ligeledes en vigtig

rolle i forhold til at skabe et demensvenligt miljø, men de fysiske rammer er til

gengæld altid tilstede og udgør de grundlæggende rammer for demensvenlig-

heden på de enkelte plejehjem (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020).

Der er en række måder, hvorpå man med de fysiske rammer kan indrette ple-

jehjem demensvenligt (Sigbrand, Bredmose, Kirkeby, Mathiasen, & Jensen,

2019).

Nogle af de vigtigste elementer i den sammenhæng er at skabe et

trygt, overskueligt og genkendeligt miljø med tilpasset stimuli og aktiviteter

samt at sikre gode muligheder for at komme udendørs (Sigbrand et al.,

2019).

Det er vigtigt at påpege, at det generelt er vanskeligt at måle effekten af indretningsmæssige tiltag

på individuelle parametre, samtidig med at flere studier, som undersøger betydningen af forskellige

demensvenlige indretningstiltag på eksempelvis beboernes sundhed og livskvalitet, benytter små

stikprøver og tværsnitsdata (Chaudhury et al., 2018; Harrison & Fleming, 2020). Efterhånden er der

dog tilstrækkelig evidens for, at forskellige former for demensvenlig indretning har en positiv påvirk-

ning på plejehjemsbeboernes livskvalitet og adfærd (Chaudhury et al., 2018; Harrison & Fleming,

2020; Marquardt et al., 2014).

Det skal understreges, at flere af de i rapporten omtalte indretningsmæssige tiltag overlapper med

hinanden og dermed ikke altid kan adskilles fuldstændigt fra hinanden.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Boks 4.2

Spørgeskemaundersøgelse

I dette afsnit benytter vi data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt ple-

jehjemsledere i 10 kommuner. Kommunerne er ikke tilfældigt udtrukket, men

dog udvalgt, så de repræsenterer alle regioner og kommunetyper. Spørge-

skemaet blev udsendt til ledere på 144 plejehjem. Undersøgelsen blev gen-

nemført i december 2022-januar 2023, og der blev opnået en svarprocent

på 48 pct. For en nærmere beskrivelse af data se kapitel 7, afsnit 7.2.5.

4.3.1

Overskuelighed

Mindre boligenheder på plejehjem har en positiv indflydelse på især sociale

færdigheder, funktionsevne og trivsel for beboere med demens (Marquardt et

al., 2014). Personer med demens har ofte lettere ved at overskue mindre bo-

liggrupper med færre beboere, da disse typisk er forbundet med et lavere lyd-

niveau og dermed mindre stress og overstimulering samt færre konflikter

(Sigbrand et al., 2019). I litteraturen er der ikke nogen klar definition af, hvor

mange beboere der skal være i en boliggruppe, hvis den skal være ”en mindre

boliggruppe”, men Chaudhury et al. (2018) definerer ”små boligenheder” som

værende enheder med mellem 5 og 15 beboere.

Vi har i spørgeskemaet spurgt lederne ind til antal boliger, herunder demens-

venlige boliger, samt antal boligenheder

, og størrelsen heraf på det pleje-

hjem, de er leder af. Som det ses i Tabel 4.1, er der på de plejehjem, der har

deltaget i spørgeskemaet, i gennemsnit 48 boliger

, og heraf er der i gennem-

snit 11 boliger, der særligt er indrettet demensvenligt. Der er i gennemsnit 4

boligenheder med 12 boliger pr. boligenhed. Dermed ligger det gennemsnitlige

antal boliger pr. boligenhed på plejehjemmene således tæt på det antal, som

anbefales i litteraturen med henblik på at sikre overskueligheden for beboere

med demens på plejehjem.

I spørgeskemaet har vi mere specifikt spurgt ind til antallet af boligenheder/afsnit/afdelinger.

Sammenligner man antallet af boliger med tal fra plejehjemsoversigten i 2022, så ligger det gen-

nemsnitlige antal boliger for plejehjemmene i vores undersøgelse tæt på det nationale gennemsnit

på 47 boliger pr. plejehjem.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Tabel 4.1

Oversigt over antal boliger og boligenheder

Antal boliger

Antal boliger for

personer med

demens

11,3

Antal boligenhe-

der

Antal boliger pr.

boligenhed

Gennemsnit

Anm.:

Kilde:

N=69.

48,2

4,1

12,4

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

I spørgeskemaet bliver der også spurgt ind til, i hvor høj grad fællesområderne

er synlige fra beboernes private bolig og vedrører overskueligheden inden for

de enkelte boligenheder. Det kan eksempelvis være positivt i forhold til socialt

samvær, hvis beboerne med demens kan se fællesområder såsom opholds-

stuen fra deres egen bolig (Sigbrand et al., 2019). Derudover kan det potenti-

elt føre til færre frustrationer for beboerne med demens, hvis de let kan finde

deres egen bolig fra fællesområderne (Sigbrand et al., 2019). Det fremgår i Fi-

gur 4.6, at fællesområderne i høj grad er synlige fra beboernes boliger på 36

pct. af plejehjemmene.

Det modsatte er tilfældet på 37 pct. af plejehjem-

mene, hvor der er en lav grad af synlighed. På 27 pct. af plejehjemmene er

fællesområderne i nogen grad synlige fra beboernes boliger.

På grund af afrunding kan tallene visse steder i teksten godt summere til mere end 100 procent.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.6

I hvor høj grad er fællesområderne (fx køkken eller

opholdsstue) synlige fra beboernes private bolig?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

4.3.2

Hjemlighed

Studier har fundet en positiv sammenhæng mellem graden af hjemlig indret-

ning og trivslen blandt beboere med demens (Chaudhury et al., 2018;

Marquardt et al., 2014). Der eksisterer ingen klar definition af ”hjemlighed”,

men det karakteriseres ofte som værende en ikke-institutionel indretning, hvor

der bl.a. er mulighed for, at beboerne kan give omgivelserne et personligt

præg (Sigbrand et al., 2019). Hjemlighed knytter sig til hyggelige og indby-

dende rum, hvorfor pyntegenstande, blomster og billeder på væggene – også i

fællesarealerne er med til at understøtte hjemlighedsfølelsen. Endvidere er

deltagelse i daglige aktiviteter, som fx at kunne hjælpe til med at lave mad,

dække bord og gøre rent, også elementer, der er med til at kendetegne hjem-

lighed (Nielsen, Ramsbøl, Grøn, & Ballegaard, 2023). Dette kan også bidrage til

at gøre omgivelserne på plejehjemmet mere genkendelige for beboerne

(Sigbrand et al., 2019). I spørgeskemaet spørger vi ind til hjemlighed i forhold

til både indretningen af fællesområderne og beboernes egne boliger samt

dagligdagen på plejehjemmet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

På alle plejehjemmene har beboerne mulighed for at sætte et personligt præg

på deres egne boliger, og på hovedparten af plejehjemmene (91 pct.) har be-

boerne endvidere mulighed for at sætte et personligt præg på døren til deres

egen bolig (ej vist).

I forhold til fællesområderne har vi i spørgeskemaet spurgt ind til, i hvor høj

grad de er indrettet med møbler og genstande, som er genkendelige for ho-

vedparten af beboerne på plejehjemmet. Figur 4.7 viser, at 45 pct. af pleje-

hjemmene i høj grad har indrettet fællesområderne med inventar, som er gen-

kendelig for beboerne. På 43 pct. af plejehjemmene er det tilfældet i nogen

grad, mens det på 12 pct. af plejehjemmene er i lav grad, at hjemligheden

kommer til udtryk i fællesarealerne ved brug af genkendelige møbler og gen-

stande.

Figur 4.7

I hvor høj grad er fællesområderne indrettet med møbler og

genstande, som er genkendelige for hovedparten af

beboerne? For eksempel møbler og genstande af ældre

design.

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

Ud over selve indretningen med genkendeligt inventar er der i spørgeskemaet

endvidere blevet spurgt ind til, i hvor høj grad beboerne har mulighed for at

sætte deres eget præg på indretningen af fællesområderne. Tidligere studier

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

påpeger, at det kan øge beboernes trivsel, hvis der er mulighed for, at fælles-

områderne kan indrettes forskelligt alt efter beboerenes præferencer og kul-

turelle baggrund (Sigbrand et al., 2019). Figur 4.8 viser, at det for beboerne på

36 pct. af plejehjemmene kun i lav grad er muligt at præge indretningen af

fællesområderne. På 40 pct. af plejehjemmene er det tilfældet i nogen grad,

mens det for beboerne på 24 pct. af plejehjemmene i høj grad er muligt at

sætte deres eget præg på indretningen af fællesområderne.

Figur 4.8

I hvor høj grad har beboerne mulighed for at sætte deres eget

præg på indretningen af fællesområderne?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

I spørgeskemaet er plejehjemslederne også blevet spurgt om dagligdagen på

plejehjemmene. Flere studier peger på, at det kan have en positiv betydning

for følelsen af hjemlighed, hvis beboerne har mulighed for at hjælpe med for-

skellige gøremål i dagligdagen, som de tidligere kan have været vant til at va-

retage, inden de flyttede på plejehjem, såsom madlavning og rengøring (se fx

Harrison & Fleming, 2020).

Det ses i Figur 4.9, at det på knap hvert femte plejehjem (19 pct.) i høj grad er

muligt for beboerne at hjælpe til med madlavningen. På 36 pct. af plejehjem-

mene er det muligt i nogen grad, mens det for 45 pct. af plejehjemmene kun er

muligt i lav grad.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.9

I hvor høj grad har beboerne mulighed for at hjælpe med

madlavningen på plejehjemmet?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

I forhold til muligheden for at hjælpe til med rengøringen i beboernes egen bo-

lig ser svarfordelingen anderledes ud. Figur 4.10 viser, at det for beboernes

vedkommende i høj grad er muligt på knap 2 ud af 3 plejehjem (64 pct.). For

beboerne er det i nogen grad muligt på 22 pct. af plejehjemmene, mens der på

13 pct. af plejehjemmene kun i lav grad er mulighed for, at beboerne kan bistå

med rengøringen af deres egen bolig.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.10

I hvor høj grad har beboerne mulighed for at hjælpe med

rengøringen i deres egen bolig?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

4.3.3

Orientering

Personer med demens kan have svært ved at orientere sig og finde vej, især i

åbne rum med meget støj og larm fra omgivelserne (Sigbrand et al., 2019). I en

demensvenlig indretning er det derfor vigtigt at understøtte beboernes orien-

teringsevne med bl.a. lys og kontrastfarver (Sigbrand et al., 2019). Ældre men-

nesker har ofte brug for en højere lysintensitet i dagligdagen i forhold til yngre

mennesker (Sigbrand et al., 2019). For personer med demens er dette særligt

vigtigt som følge af orienteringsvanskeligheder, der knytter sig til både tid og

sted (Sigbrand et al., 2019). Studier indikerer, at øget lysintensitet kan føre til

øget søvnlængde, bedre døgnrytme og mindre rastløshed blandt beboere på

plejehjem (Chaudhury et al., 2018; Harrison & Fleming, 2020). I den forbindelse

er det også blevet anbefalet, at plejehjem benytter døgnrytmestyret belys-

ning, hvor lyset skifter i løbet af døgnet, da fx høj lysintensitet om natten kan

virke både generende og forvirrende for personer med demens (Sigbrand et

al., 2019). Udover god kunstig belysning anbefales det også at indrette både

fællesarealer og beboernes egne plejeboliger på en sådan måde, at dags- og

sollys udnyttes bedst muligt, da det er med til at stimulere en naturlig døgn-

rytme (Sigbrand et al., 2019).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

I spørgeskemaet er plejehjemslederne blevet spurgt om, i hvor høj grad fæl-

lesområderne på plejehjemmet er indrettet, så der kommer naturligt dagslys

ind i løbet af dagen. Figur 4.11 viser, at dette i høj grad er tilfældet på hoved-

parten af plejehjemmene (69 pct.) På lidt over hvert fjerde plejehjem er det i

nogen grad tilfældet (27 pct.), mens fællesområderne på 5 pct. af plejehjem-

mene er indrettet på en sådan måde, at det i lav grad er tilfældet.

Figur 4.11

I hvor høj grad er fællesområderne indrettet på en sådan

måde, at der kommer naturligt dagslys ind i løbet af dagen?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

I spørgeskemaet er der tilsvarende spurgt ind til, i hvor høj grad beboernes

egne boliger er indrettet, så der kommer naturligt dagslys ind i løbet af dagen.

Figur 4.12 viser tilnærmelsesvist det samme mønster i svarene som i Figur

4.11, idet boligerne på omkring 79 pct. af plejehjemmene er indrettet, så der i

høj grad kommer naturligt dagslys ind i boligerne i løbet af dagen. For 16 pct.

er dette i nogen grad tilfældet, mens det for kun omkring 5 pct. af plejehjem-

mene i lav grad er tilfældet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.12

I hvor høj grad er plejeboligerne indrettet, så der kommer

naturligt lys ind i boligen i løbet af dagen?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

Som tidligere nævnt bliver det også anbefalet, at plejehjem benytter døgnryt-

mestyret belysning i forhold til at øge graden af demensindretning. Vi har i

spørgeskemaet også spurgt lederne, om der er døgnrytmebelysning i fælles-

områderne. Her svarer 37 pct. af lederne, at de har døgnrytmebelysning i fæl-

lesområderne på plejehjemmet.

En rækker undersøgelser viser, at personer med demens ofte har reduceret

kontrastevne, hvilket betyder, at de eksempelvis har brug for højere kontrast-

farver for at kunne skelne mellem genstande (Calkins, 2018). For at styrke ori-

enteringsevnen og trygheden blandt personer med demens samt for at mind-

ske risikoen for fald anbefales det at benytte sig af kontrastfarver på pleje-

hjem (Sigbrand et al., 2019). Det kan eksempelvis være tydelige farveforskelle

mellem vægge og gulv og mellem døre og vægge (Sigbrand et al., 2019).

Vi har i spørgeskemaet spurgt plejehjemslederne om, i hvor høj grad farverne

på dørene i fællesområderne er i tydelig kontrast til farverne på væggene. Fi-

gur 4.13 viser, at dørene i høj grad er i tydelig kontrast til væggene på lidt over

hvert tredje plejehjem (34 pct.), mens det i nogen grad er tilfældet på lige un-

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

der hvert fjerde plejehjem (24 pct.). På knap halvdelen (43 pct.) af plejehjem-

mene er der kun i lav grad gjort brug af kontraster til at skelne døre og vægge

i fællesområderne fra hinanden.

Figur 4.13

I hvor høj grad er farverne på dørene i fællesområderne i

tydelig kontrast til farverne på væggene?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=68. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

I spørgeskemaet er er lederne endvidere blevet spurgt i hvor høj grad farverne

på skiltene i fællesområderne er i tydelig kontrast til farverne på væggene på

plejehjemmene. Det fremgår i Figur 4.14, at der på 21 pct. af plejehjemmene i

høj grad er gjort brug af kontrastfarver til at sikre, at skiltene i fællesområ-

derne er let genkendelige i forhold til væggene, mens det er tilfældet i nogen

grad for 35 pct. af plejehjemmene. På knap halvdelen af plejehjemmene

(44 pct.) er det kun i lav grad tilfældet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 4.14

I hvor høj grad er farverne på skiltene i fællesområderne i

tydelig kontrast til farverne på væggene?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=68. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

4.3.4

Stimuli

Personer med demens kan have vanskeligt ved at sortere i forskellige sanse-

indtryk, og kan derfor have svært ved at bevare fokus (Nationalt Videnscenter

for Demens, 2023a). At undgå unødig støj på plejehjemmet er således vigtigt,

da støj i høj grad kan virke forstyrrende for personer med demens (Sigbrand

et al., 2019). Tidligere undersøgelser påpeger, at et højt støjniveau på pleje-

hjemmet bl.a. er forbundet med mindre social interaktion, øget uro, rastløshed

og udadreagerende adfærd blandt beboere med demens (Chaudhury et al.,

2018). Udover at forsøge helt generelt at undgå unødig støj på plejehjemmene

anbefales det også at indrette bestemte områder i fællesarealerne, hvor bebo-

erne kan sidde uden at blive forstyrret af støj fra fx køkkenet eller tv-stuen

(Fleming, Goodenough, Low, Chenoweth, & Brodaty, 2016).

I spørgeskemaet har vi spurgt ind til, i hvor høj grad beboerne har mulighed for

at sidde i et område af fællesarealerne, hvor der ikke er støj fra fx tv, køkken

eller lignende. Figur 4.15 viser, at dette i høj grad er muligt på 16 pct. af pleje-

hjemmene, mens det i nogen grad er muligt på hvert tredje (33 pct.). Omvendt

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

er det for beboerne på lige over halvdelen af plejehjemmene kun i lav grad

muligt at sidde et støjfrit sted i fællesarealerne.

Figur 4.15

I hvor høj grad har beboerne mulighed for at sidde i et

område af fællesarealerne, hvor der ikke er støj fra fx tv,

køkken eller lignende?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

Eksisterende studier peger dog også på, at man med fordel kan indrette pleje-

hjemmene på en sådan måde, at man forsøger at undgå unødig støj og over-

stimulering og i stedet inviterer til meningsfulde aktiviteter og tilpasset stimuli

ved at forsøge at skabe et miljø med genkendelige og synlige genstande og

billeder (Fleming et al., 2016; Nationalt Videnscenter for Demens, 2023a). Der-

udover ses det også i litteraturen, at eksempelvis sanserum og sansehaver,

hvor beboerne har mulighed for at få stimuleret de primære sanser, kan have

en positiv betydning for bl.a. beboernes humør og adfærd (Gonzalez &

Kirkevold, 2014; Marquardt et al., 2014; Sigbrand et al., 2019).

I spørgeskemaet er plejehjemslederne blevet spurgt ind til, i hvor høj grad ple-

jeboligerne er indrettet, så beboerne kan kigge ud på natur og grønne områ-

der. Figur 4.16 viser, at dette er i høj grad er tilfældet på 60 pct. af plejehjem-

mene, mens det i nogen grad er tilfældet for 28 pct. af plejehjemmene. På

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

12 pct. af plejehjemmene er beboernes egne boliger kun i lav grad indrettet, så

beboerne kan kigge ud på natur og grønne områder.

Figur 4.16

I hvor høj grad er plejeboligerne indrettet, så beboerne kan

kigge ud på natur og grønne områder?

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=67. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

4.3.5

Udendørsområder

Det fremgår af en række studier, at udendørs fællesområder på plejehjem kan

være med til at øge beboernes fysiske og psykiske trivsel på en række områ-

der (Chaudhury et al., 2018; Joseph, Choi, & Quan, 2016). Det anbefales der-

for, at plejehjem indrettes med haveanlæg og lignende, så beboerne i videst

mulig omfang kan gå ud i de udendørs fællesområder på egen hånd (Sigbrand

et al., 2019). Det kan man eksempelvis gøre ved at lave afskærmede uden-

dørsområder, hvor beboerne ikke kan forlade området på egen hånd

(Sigbrand et al., 2019).

Alle på nær et enkelt af de adspurgte plejehjem har svaret, at de har et eller

flere udendørs fællesområder. Derudover svarer 47 pct. af plejehjemslederne,

at deres udendørs fællesområde er skærmet af, så beboerne ikke kan forlade

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

området på egen hånd. I forlængelse heraf fremgår det i Figur 4.17, at bebo-

erne på hovedparten af plejehjemmene (86 pct.) i høj grad har mulighed for

selv at gå ud i det udendørs fællesområde. For 12 pct. gælder det, at det i no-

gen grad er muligt for beboerne selv at gå ud i det udendørs fællesområde. På

et enkelt plejehjem er det kun muligt i lav grad.

Figur 4.17

I hvor høj grad har beboerne mulighed for selv at gå ud i det

udendørs fællesområde?

100

Procent

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

Anm.:

N=66. Kategorien ”I lav grad” består af svarkategorierne ”I meget lav grad” og ”i lav grad”. Tilsvarende består kategorien ”I høj

grad” af svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

Yderligere har vi også spurgt plejehjemslederne om der er et stisystem i deres

udendørs fællesområder, som beboerne kan benytte, hvilket der er på 85 pct.

af de adspurgte plejehjem. Derudover har vi også spurgt, hvorvidt plejehjem-

met har en sansehave, hvor beboerne kan få stimuleret sanserne i et udendørs

haveanlæg. Det svarer 38 pct. af plejehjemslederne, at de har på plejehjem-

met.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

4.3.6

Graden af demensvenlighed

I forlængelse af gennemgangen af de enkelte elementer er det interessant at

se nærmere på, om der er forskel, hvad angår graden af demensvenlighed i

den fysiske indretning på tværs af plejehjemmene. Sagt med andre ord, om

det på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan ses, om nogle plejehjem i

særlig høj grad benytter demensvenlige elementer i indretningen. Det skal dog

understreges, som også indledningsvist nævnt i dette kapitel, at der ikke eksi-

sterer nogen entydig definition af, hvad demensvenlighed præcist dækker

over. De forskellige elementer gennemgået i afsnit 4.3 antages dog alle at

spille en central rolle i en demensvenlig indretning.

Vi ser i Figur 4.18 på demensvenligheden på baggrund af, i hvor høj grad føl-

gende ni elementer anvendes/imødekommes i forhold til den fysiske indret-

ning på plejehjemmet:

▪

Er fællesområderne (fx køkken eller opholdsstue) synlige fra beboernes pri-

vate bolig?

Har beboerne mulighed for at sidde i et område af fællesarealerne, hvor der

ikke er støj fra fx tv, køkken eller lignende?

Er fællesområderne indrettet på en sådan måde, at der kommer naturligt

dagslys ind i løbet af dagen?

Er fællesområderne indrettet med møbler og genstande, som er genkende-

lige for beboerne?

Har beboerne mulighed for at sætte deres eget præg på indretningen af

fællesområderne?

Er farverne på dørene i fællesområderne i tydelig kontrast til farverne på

væggene?

Er farverne på skilte i fællesområderne i tydelig kontrakt til farverne på væg-

gene?

Er plejeboligerne indrettet, så der kommer naturligt lys ind i boligen i løbet af

dagen?

Er plejeboligerne indrettet, så beboerne kan kigge ud på natur og grønne

områder?

▪

I Figur 4.18 ses således graden af demensvenlighed på plejehjemmene opgjort

ved antallet af elementer i den fysiske indretning, som det angives, at pleje-

hjemmene i høj grad imødekommer og/eller gør brug af. Det fremgår af figu-

ren, at knap 10 pct. af plejehjemmene scorer en værdi på 7 eller derover. Det

betyder med andre ord, at disse plejehjem, på baggrund af de målte elemen-

ter, har en høj grad af demensvenlighed i deres fysiske indretning, idet de

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad enten imødekommer eller anven-

der 7+ elementer (ud af 9 mulige). Mere end halvdelen af plejehjemmene

(63 pct.) har med en score på 3-5 i et vist omfang indrettet sig demensvenligt.

Knap hver fjerde plejehjem (24 pct.) er med en score på 0-2 kun i mindre grad

demensvenligt indrettet i forhold til de ni indretningsmæssige elementer.

Figur 4.18

Grad af demensvenlighed opgjort i forhold til fysisk

indretning

Figuren viser antallet af elementer i den fysiske indretning, som det angives, at plejehjemmene

i høj grad imødekommer og/eller gør brug af.

0 angiver, at ingen af elementerne anvendes/imødekommes. 9 angiver, at alle elementer an-

vendes/imødekommes.

Procent

Antal elementer

Anm.:

Kilde:

N=67.”I høj grad” dækker over svarkategorierne ”I høj grad” og ”i meget høj grad”.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

4.4

Opsamling

Dette kapitel har både belyst udviklingen i antallet af boliger for personer med

demens fra 2010 og frem til 2019, og hvordan en række udvalgte plejehjem

har indrettet sig i forhold til at skabe gode rammer for beboere med demens.

Som det fremgår af første del af kapitlet, er den gennemsnitlige demens-præ-

valens pr. 100.000 personer steget i perioden fra 2010 og frem til 2019 – og

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

stigningen ses på tværs af samtlige kommunetyper. I samme periode er antal-

let af boliger for personer med demens i samme periode kun steget en smule,

fra godt og vel 5.600 til 6.400 boliger. Den største stigning i antallet af boliger

for personer med demens ses i provinskommunerne, hvor antallet er steget

med lige knap 500 boliger over perioden. Ses der på antallet af boliger for per-

soner med demens i forhold til antallet af personer med demens, så er det

gennemsnitlige antal boliger på landsplan faldet med 8 pct., fra 175 boliger pr.

1.000 personer med demens i 2010 til 161 boliger i 2019. Denne udvikling ses

inden for alle kommunetyper, på nær i provinskommunerne, hvor antallet er

næsten ens i 2010 og 2019. Det største fald ses i hovedstadskommuner.

I anden del af kapitlet belyste vi graden af demensvenlig indretning på pleje-

hjem i 10 udvalgte kommuner. Det gjorde vi med afsæt i en spørgeskemaun-

dersøgelse udsendt til samtlige plejehjem i de udvalgte kommuner. Vi har un-

dersøgt demensindretningen i forhold til følgende hovedområder: Overskuelig-

hed, hjemlighed, orientering, stimuli og udendørsområder. Disse hovedområ-

der har i den eksisterende litteratur vist sig at være vigtige i forhold til at

skabe demensvenlige plejehjem.

I forhold til graden af overskuelighed på plejehjemmene så har vores undersø-

gelse først og fremmest vist, at det gennemsnitlige antal beboere pr. boligen-

hed ligger tæt på det antal, som anbefales i litteraturen. Derudover finder vi

også, at i forhold til i hvor høj grad fællesområderne er synlige fra beboernes

egne boliger, så er svarerne her mere varierede, idet dette i høj grad er tilfæl-

det på 37 pct. af plejehjemmene, mens det på de resterende 63 pct. af pleje-

hjemmene er tilfældet i nogen eller lav grad.

I forhold til graden af hjemmelighed på plejehjemmene så finder vi, at hoved-

parten af plejehjemmene er indrettet med møbler og genstande, som er gen-

kendelige for beboerne. Der er dog i mindre grad mulighed for, at beboerne

kan sætte deres eget præg på indretningen af fællesområderne. Dette er dog i

høj grad muligt på en fjerdedel af plejehjemmene. I forhold til hjemlighed i dag-

ligdagen på plejehjemmet, så viser vores resultater, at beboerne ikke i så høj

grad har mulighed for at hjælpe med madlavningen, men at der er på hoved-

parten af plejehjemmene til gengæld er mulighed for, at beboerne kan hjælpe

med rengøringen i deres egen bolig.

I forhold til orienteringen på plejehjemmene så viser vores resultater, at på

størstedelen af plejehjemmene er fællesområderne indrettet således, at der

kommer naturligt dagslys ind i både fællesområderne og beboernes egne boli-

ger. Til gengæld benytter man sig på en stor del af plejehjemmene kun i lav

grad af kontrastfarver i fællesområderne i forhold til både døre og skilte.

I forhold til graden af positiv og negativ stimuli på plejehjemmet så finder vi, at

beboerne på omkring halvdelen af plejehjemmene kun i lav grad har mulighed

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

for at sidde i et område af fællesarealerne, hvor der ikke er støj fra fx et tv el-

ler køkkenet. Til gengæld er beboernes egne boliger på størstedelen af pleje-

hjemmene i høj grad indrettet således, at beboerne kan kigge ud på natur og

grønne områder fra deres bolig.

I forhold til plejehjemmenes udendørsområder så finder vi, at beboerne på

langt størstedelen af plejehjemmene i høj grad har mulighed for selv at gå ud i

plejehjemmets fælles udendørsområder. Det samme er tilfældet i forhold til,

hvorvidt plejehjemmene har et stisystem i deres udendørs fællesområder, som

beboerne kan benytte. Derudover svarer 38 pct. af de adspurgte plejehjem, at

de har en sansehave på plejehjemment, hvor beboerne kan få stimuleret deres

sanser i det udendørs fællesareal.

I forhold til den samlede grad af demensvenlighed i den fysiske indretning ser

vi, at hver tiende plejehjem i høj grad er demensvenligt indrettet (imødekom-

mer/anvender syv eller flere af de ni elementer, der blev spurgt ind til i spør-

geskemaet), mens hver fjerde plejehjem kun i mindre grad er demensvenligt

indrettet (imødekommer/anvender enten ingen eller op til højst to elementer).

Ovenstående opsamling viser, at en stor del af plejehjemmene benytter sig af

en række forskellige demensvenlige løsninger i indretningen af plejehjemmet.

Vores undersøgelse viser dog også, at der er områder, hvor de adspurgte ple-

jehjem i mindre grad benytter sig af demensvenlige løsninger i deres indret-

ning af plejehjemmet. Det er dog også værd at nævne, at både økonomiske og

boligmæssige hensyn kan have betydning for mulighederne for at indrette de-

mensvenligt.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Ledelse på

plejehjemsområdet

I dette kapitel ser vi nærmere på en række centrale ledelsesaspekter og ledel-

sesvilkår på de danske plejehjem. En række undersøgelser peger på, at god

ledelse gør en forskel og har en betydning for bl.a. motivation, sygefravær og

jobtilfredshed blandt medarbejderne, faglig kvalitet i opgaveløsningen samt en

række andre eftertragtede organisatoriske resultater (Andersen et al., 2017;

Ledelseskommissionen, 2018). Imidlertid eksisterer der ikke megen viden om

de ledelsesmæssige rammer og vilkår, der eksisterer på plejehjemmene.

Kapitlet giver et indblik i, hvilke ledelsesopgaver plejehjemslederne varetager,

deres ledelsesspænd og det ledelsesrum, de skal agere inden for. Denne del

af undersøgelsen tager afsæt i data indsamlet ved hjælp af et spørgeskema,

som er rundsendt til plejehjemslederne i 10 udvalgte kommuner (se Boks 5.2 i

forrige kapitel samt kapitel 7, afsnit 7.2.5. Resultaterne bygger på validerede

skalaer til at måle forskellige aspekter af ledelse, der bl.a. også er brugt i det

store LEAP-projekt

(Boye et al., 2015) og i Ledelseskommissionens (2017a)

arbejde. Da der er tale om tværsnitsdata, og der samtidig heller ikke foreligger

andre tidligere og tilsvarende undersøgelser, er det i kapitlet ikke muligt at be-

lyse, om og hvordan disse forhold har ændret sig over tid.

5.1

Ledelsesopgaver og arbejdstid

Vi har i spørgeskemaet spurgt plejehjemslederne, i hvilken grad de beskæfti-

ger sig med en række centrale ledelsesopgaver. En oversigt over ledelsesop-

gaverne ses i Boks 5.1.

LEAP er et stort forskningsprojekt om ledelsesadfærd og performance, der bl.a. har undersøgt,

hvordan ledelsesadfærd, herunder forskellige former for ledelse, påvirker medarbejdermotivation og

jobtilfredshed, organisatorisk performance/målopnåelse mv. (Andersen et al., 2017).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Boks 5.1

Ledelsesopgaver

Driftsledelse

vedrører bl.a. økonomistyring, IT, effektivisering af arbejds-

processer og bemandingsplaner.

Personaleledelse

vedrører bl.a. trivsel, motivation, sygefravær, rekruttering

og fastholdelse.

Faglig ledelse

vedrører bl.a. udvikling af fælles faglighed og metoder i en-

heden.

Ledelse rettet opad

vedrører bl.a. understøttelse af det politiske arbejde,

formidling af faglige og sammenhængsmæssige hensyn, bidrag til organisa-

tionens vision, strategi og mål samt afklaring af eget ledelsesrum.

Ledelse rettet udad

vedrører ledelse rettet mod aktører uden for organisati-

onen, som fx andre offentlige institutioner, interesseorganisationer og pri-

vate virksomheder.

Kilde: Ledelseskommissionen (2017b: 33).

Det fremgår af Figur 5.1, at lederne angiver, at de generelt beskæftiger sig en

del med de fem typer af ledelsesopgaver og i særlig grad med driftsledelse,

personaleledelse og faglig ledelse. Mellem 72 og 90 pct. af lederne angiver, at

de i høj eller meget høj grad beskæftiger sig med disse tre typer af ledelses-

opgaver. Omvendt angiver 63 pct. af lederne, at de kun i lav eller i nogen grad

beskæftiger sig med ledelse rettet opad, mens lidt mere end halvdelen af le-

derne (52 pct.) angiver, at de enten i lav grad eller i meget lav grad har blikket

stilet mod ledelsesopgaver, der retter sig mod aktører uden for plejehjemmet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.1

Ledelsesopgaver

Spørgsmål:

”I hvilken grad beskæftiger du dig med følgende ledelsesopgaver”.

Procent.

Driftsledelse

Personaleledelse

Faglig ledelse

Ledelse rettet opad

Ledelse rettet udad

Procent

I meget lav grad

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

100

Anm.:

Kilde:

N=67.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

I spørgeskemaet har vi endvidere spurgt lederne, hvor de tilbringer deres ar-

bejdstid henne. Det fremgår af Figur 5.2, at lederne hovedsageligt er tilstede

på plejehjemmet. I løbet af en normal arbejdsuge bruger halvdelen (52 pct.) af

lederne deres arbejdstid på kontoret på plejehjemmet og knap en fjerdedel af

tiden (22 pct.) ude i selve driften på plejehjemmet. Den resterende tid bruges

uden for plejehjemmet til bl.a. eksterne møder (17 pct.) og på hjemmear-

bejde/andet (9 pct.).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.2

Fordeling af arbejdstid

Spørgsmål:

”Hvor mange procent af din arbejdstid bruger du på følgende i løbet af en normal

arbejdsuge?”

. Procent.

Procent

På

plejehjemmet

(på kontoret)

På

plejehjemmet (i

driften)

Uden for

plejehjemmet

(fx eksterne

møder)

På

hjemmearbejde

Andet

Anm.:

Kilde:

N=67.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

5.2

Ledelsesspænd

På baggrund af forventninger om besparelser og stordriftsfordele har der i de

senere år været en tendens til sammenlægninger af institutioner og afdelinger

inden for flere velfærdsområder (Andersen et al., 2017). Et centralt omdrej-

ningspunkt i denne udvikling har været at spare på udgifter til ledelse, og der-

for har mange ledere – herunder også ledere på ældreområdet – oplevet, at de

over tid er blevet ledere for et større antal medarbejdere (Holm-Petersen et

al., 2015; Nøhr, Dalsgaard, Bækgaard, & Meldgaard, 2012).

Det antal medarbejdere, som en leder har ledelsesretten for kaldes

ledelses-

spænd

. Et lille ledelsesspænd er med andre ord et udtryk for, at en leder har få

medarbejdere under sig, mens et stort ledelsesspænd omvendt henviser til, at

en leder har mange medarbejdere under sig. Ledelsesspænd er et centralt be-

greb, idet det vedrører, måden hvorpå relationer mellem ledere og medarbej-

dere er struktureret i en given organisation, herunder hvilke muligheder ledere

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

har for ansigt til ansigt-tovejskommunikation med hver enkelt medarbejder

(Andersen et al., 2017).

Ledelsesspændet er et centralt ledelsesvilkår, og i de senere år har der været

et stigende fokus på dets betydning for en række ønskværdige organisatoriske

outcomes. Undersøgelser peger bl.a. på, at ledelsesspænd har betydning for,

hvorvidt og i hvilket omfang ledere kan udvise en ledelsesadfærd, der under-

støtter medarbejdernes motivation og præstationer. Mens ledere i organisatio-

ner med meget små ledelsesspænd kan risikere at komme så tæt på medarbej-

derne og deres daglige arbejde, at det er vanskeligt at udvikle eller udvise en

egentlig lederidentitet kan meget store ledelsesspænd omvendt begrænse le-

dernes muligheder for at interagere og kommunikere med de enkelte medarbej-

dere og sikre en effektiv ledelse (Andersen et al., 2017; Bro, 2016). Sidstnævnte

kan medføre, at lederne bliver mindre synlige, mister følingen med den nære

opgaveløsning og i mindre omfang formår at udøve nærværende personalele-

delse såvel som faglig ledelse. Ud over at

for

store ledelsesspænd har vist sig

at være forbundet med lavere medarbejdermotivation og -tilfredshed, kædes

de også sammen med en større medarbejderomsætning, flere arbejdsulykker

og utilsigtede hændelser (bl.a. i form af medicineringsfejl, fald og skader inden

for sundhedsvæsenet) (se fx Bro et al., 2019; Doran et al., 2004; Hechanova-

Alampay & Beehr, 2001; Joseph et al., 2016; Wong et al., 2015).

Der findes ingen gylden standard for størrelsen på det optimale ledelsesspænd

er, og i litteraturen peges der på, at tærskelværdierne mere specifikt afhænger

af en række forhold, såsom medarbejderkompetencer og -sammensætning

samt arbejdets karakter (Bager, Jacobsen, & Pedersen, 2021; Galbraith,

Downey, & Kates, 2002). Den generelle tendens er dog, at et større ledelses-

spænd mindsker ledelsens betydning (Andersen et al., 2017), og i en dansk un-

dersøgelse på dagtilbudsområdet konkluderer forskerne, at et mellemstort le-

delsesspænd (12-20 medarbejdere) giver lederne de bedste vilkår for at op-

træde som reel personaleleder, herunder at udøve visionsledelse og sikre den

største trivsel blandt medarbejderne (Bro, 2016; Holm-Petersen et al., 2015).

Desuden peger Ledelseskommissionen (2017b) på, at ledere med et stort ledel-

sesspænd (over 23 medarbejdere) i højere grad udøver faglig ledelse, men an-

erkender mindre end ledere med mindre ledelsesspænd.

På tværs af velfærdsområderne er ældreområdet kendetegnet ved det største

ledelsesspænd (Klausen & Michelsen, 2004; Ledelseskommissionen, 2017b).

Klausen og Michelsen (2004) finder i deres undersøgelse, af 25 pct. af lederne

har et ledelsesspænd på 90 medarbejdere eller derover.

Ledelseskommissionen (2017b) finder også, at ledelsesspændet er størst på ældreområdet, om end

det er mindre end det i Klausen og Michelsens (2004) undersøgelse. Ledelseskommissionen konklu-

derer, at 25 pct. af lederne har ansvar for minimum 45 medarbejdere. Det lavere ledelsesspænd

skyldes, at undersøgelsen også dækker over ledere af ledere og topledere (og ikke kun ledere af

medarbejdere), som generelt er ledere for færre, end ledere af medarbejdere er.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Det forholdsvis store ledelsesspænd på ældreområdet bekræftes også i vores

undersøgelse blandt plejehjemsledere i 10 kommuner. I spørgeskemaet har vi

specifikt spurgt lederne om, hvor mange personer de har direkte personalean-

svar for. Resultaterne fremgår af Tabel 5.1 og peger på, at lederne i gennemsnit

har personaleansvar for 55,5 medarbejdere, hvilket dækker over en variation,

der spænder fra 16 til 130.

Kun ganske få plejehjemsledere (4 pct.) angiver at

have et ledelsesspænd på under 25 medarbejdere (16-24 medarbejdere). 42

pct. af lederne har et ledelsesspænd på 25-47

medarbejdere (gennemsnit

37,8), mens mere end halvdelen af lederne (54 pct.) har et ledelsesspænd på

mellem 50 og 130 medarbejdere (gennemsnit 70,8) (ej vist). Med andre ord har

størstedelen af plejehjemslederne et personaleansvar, som er højere – og endda

væsentligt højere – end hvad litteraturen beskriver som værende optimalt i for-

hold til at bedrive god ledelse.

Tabel 5.1

Ledelsesspændets størrelse

Gennemsnit

Ledelsesspænd

Anm.:

Standardafvigelse

23,24

Minimum

Maksimum

130

55,5

N=52. Antallet af respondenter er mindre end ved de øvrige forhold belyst i spørgeskemaet. Det skyldes dels, at nogle plejehjemsle-

dere, jf. fodnote 28, har ledelsesansvar for flere plejehjem og dermed har angivet et samlet ledelsesspænd, der dækker over flere

matrikler, og dels at vi har ekskluderet enkelte ledere med ugyldige angivelser.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Kilde:

I forlængelse heraf er lederne blevet spurgt ind til, hvordan de opfatter stør-

relsen på deres ledelsesspænd. Det fremgår af Figur 5.3, at knap to tredjedele

af lederne angiver, at deres nuværende ledelsesspænd er passende. Kun en

enkelt leder mener, at det er for lille, mens omkring hver tredje leder finder det

for stort eller alt for stort.

I undersøgelsen er enkelte plejehjemsledere ledere på to plejehjem, bl.a. fordi nogle også fungerer

som konstitueret leder på et plejehjem, hvilket alt andet lige giver disse ledere et højere ledelses-

spænd.

Der er ingen ledere, der angiver at have personaleansvar for 48 eller 49 medarbejdere.

Der er i undersøgelsen ikke taget højde for, at plejehjem med forskellige størrelser på ledelses-

spænd kan have forskellige ledelsesstrukturer. For eksempel kan det tænkes, at ledere på plejehjem

med store ledelsesspænd, herunder også ledere af flere fysiske matrikler, måske i højere grad deler

eller delegerer nogle ledelsesopgaver til andre på plejehjemmet, således at den overordnede leder

har mere tid til at varetage det ledelsesstrategiske arbejde (fx udøve visionsledelse).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.3

Opfattelse af ledelsesspænd

Spørgsmål:

”Opfatter du dit ledelsesspænd som værende for lille, passende eller for stort?

Procent.

Procent

Alt for lille

For lille

Passende

For stort

Alt for stort

Anm.:

Kilde:

N=52.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Ledernes oplevelse af ledelsesspændet hænger ikke overraskende sammen

med ledelsesspændets størrelse. Tabel 5.2 viser, at plejehjemslederne med et

ledelsesspænd på under 25, finder det passende. Hovedparten af lederne

med et ledelsesspænd på 25-49 medarbejdere vurderer det som passende,

mens 5 pct. giver udtryk for, at det er for lille, og 19 pct. betragter det som

værende for stort. Blandt lederne med de største ledelsesspænd, dvs. 50 eller

flere medarbejdere, angiver lidt mere end halvdelen (52 pct.), at deres ledel-

sesspænd er for stort, mens de øvrige oplever det som passende.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Tabel 5.2

Sammenhæng mellem ledelsesspænd og opfattelse af

ledelsesspændets størrelse. Antal og procent.

Antal

Under 25 medarbejdere

25-49 medarbejdere

50+ medarbejdere

Anm.:

Note:

Kilde:

For lille

Passende

100

For stort

N=52. I tabellen er kategorierne ”

alt for lille”

og ”

for lille” hhv.

”

for stort” og ”alt for stort”

blevet slået sammen.

* Forskellen er statistisk signifikant (p<0,05).

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

5.3

Støtte fra andre aktører

For at sikre at ledere kan bedrive god og effektiv ledelse, er det vigtigt med et

fokus på, hvordan store ledelsesspænd organisatorisk kan håndteres og/eller

evt. mindskes. Det kan bl.a. ske gennem hjælp og støtte til ledelsesopgaven,

fx i form af en souschef, der kan varetage visse opgaver, såsom administra-

tive opgaver. Dette vil kunne frigive flere ressourcer til den nære faglige og

personlige ledelse. Det kan også være i form af lederteams med flere sideord-

nede ledere, der deler ledelsesansvaret for en medarbejdergruppe. Sidst-

nævnte kan især være relevant inden for ældreplejen, hvor ledelsens synlig-

hed og tilstedeværelse ydermere besværliggøres af, at medarbejderne arbej-

der i forskellige vagtlag. Derudover kan lederne også distribuere ledelsesop-

gaver, fx opgaver, der vedrører arbejdstilrettelæggelse og vagtplanlægning til

medarbejdere uden formel ledelseskompetencer.

I spørgeskemaundersøgelsen er plejehjemslederne blevet spurgt, i hvilken

grad de henter støtte fra forskellige aktører i deres arbejde. Det fremgår af Fi-

gur 5.4, at lederne generelt modtager en hel del støtte fra en række aktører.

Over halvdelen af lederne henter i særlig grad støtte fra souschefer (62 pct.)

sideordnede ledere (59 pct.) og medarbejdere med særlige funktioner (53

pct.). Størrelsen på vores datagrundlag gør det desværre ikke muligt at under-

søge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ledelsesspændets størrelse, og

hvor meget hjælp og støtte fra lederne modtager fra andre.

22 pct. af lederne angiver, at de

slet ikke

modtager støtte fra souschefer. Dette kan være et udtryk

for, at de ikke har en souschef på plejehjemmet. Hvis dette er tilfældet, vil det betyde, at de fleste

ledere med en souschef oplever en forholdsvis stor støtte fra denne aktørgruppe.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.4

Støtte fra forskellige aktører

Spørgsmål:

”Hvor meget støtte modtager du fra andre aktører?”

. Procent

Egen leder

Sideordnede ledere

Souschef

Medarbejdere med særlige funktioner

Andre medarbejdere på plejehjemmet

Tillidsrepræsentanter

Administrative støttefunktioner

Procent

Slet ikke

Lidt

I nogen grad

En hel del

Rigtigt meget

100

Anm.:

Kilde:

N=66.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

5.4

Ledelsesrum

Ledelsesrum bruges ofte til at beskrive de handlemuligheder, en leder har i sit

job for at udøve ledelse. Det udgøres dels af den kontekst, som lederne befin-

der sig i og dels, hvordan de oplever at kunne agere inden for denne (Ledel-

seskommissionen, 2017b).

5.4.1

Styringsmæssig kontekst

I spørgeskemaet afdækker vi ledelsesrummet ved først at se på de rammevil-

kår og den styringsmæssige kontekst, som lederne skal agere inden for. I den

forbindelse er lederne blevet spurgt, i hvilken grad følgende forhold påvirker

deres arbejde som leder

Påvirkning fra styring måles med afsæt i validerede items, som også anvendes af Ledelseskommis-

sionen (2017b). 4 items har faktorloadings over 0,7, hvilket indikerer, at de korrelerer stærkt med

samme underliggende dimension, mens 1 item (rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer af ud-

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

▪

Den lovgivningsmæssige ramme

Resultat- og effektmål

Proces- og aktivitetsmål

Dokumentationsprocedurer

Rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer af uddannet personale.

Det fremgår af Figur 5.5, at plejehjemslederne generelt oplever, at styring påvir-

ker dem i mellem til høj grad (gennemsnitsværdi på 7,2 og standardafvigelse på

1,6). Relativt få ledere scorer en værdi under 5 og over 8. Derimod scorer ho-

vedparten af lederne (84 pct.) en værdi på mellem 5 og 8, hvilket indikerer, at

de oplever, at den styringsmæssige ramme påvirker dem i nogen eller i høj grad.

Figur 5.5

Styring

Fordeling over mål for påvirkning fra styring. Opgjort i procent.

0 = Styring påvirker i meget lav grad; 10 = Styring påvirker i meget høj grad.

Procent

Anm.:

Kilde:

N=66.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

dannet personale) har en faktorloading på 0,2. Sidstnævnte item er ikke valideret i tidligere analy-

ser, men derimod konstrueret i forbindelse med denne undersøgelse. Ekskluderes dette item opnås

en højere Cronbach’s alpha (reliabilitetsmål) på 0,78 frem for 0,71. Påvirkning fra styring dannes

som et sumindeks og skaleres fra 0 til 10, hvor 10 angiver stor påvirkning fra styring.

Dette forhold inkluderes ikke i indekskonstruktionen, som fremgår af Figur 5.5. Se også fodnote 34

for nærmere uddybning af, hvordan indekset er konstruereret.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Særskilt for de enkelte forhold, fremgår det af Figur 5.6, at dokumentations-

procedurer samt den lovgivningsmæssige ramme ser ud til at være de forhold,

som påvirker plejehjemslederne mest. 83 pct. af lederne angiver, at de i høj el-

ler meget høj grad påvirkes af dokumentationsprocedurer i deres arbejde. Til-

svarende oplever 80 pct. af lederne, at den lovgivningsmæssige ramme i høj

grad eller i meget høj grad påvirker deres arbejde. Derimod oplever lederne

ikke i samme omfang, at de i deres arbejde påvirkes af hverken resultat- og

effektmål eller proces- og aktivitetsmål. Lidt mere end halvdelen af lederne,

hhv. 55 og 53 pct., angiver, at de i høj grad eller meget høj grad påvirkes af

sådanne styringsmæssige tiltag. Omvendt angiver lidt mere end hver tredje le-

der, at de i nogen grad påvirkes heraf, mens 9 pct. angiver, at de i lav grad på-

virkes af disse mål i deres arbejde.

Figur 5.6

Styring opgjort for de enkelte forhold

Spørgsmål:

”I hvilken grad påvirker nedenstående faktorer dit arbejde som leder?”.

Procent.

Den lovgivningsmæssige ramme

Resultat- og effektmål

Proces- og aktivitetsmål

Dokumentationsprocedurer

I meget lav grad

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

100

Anm.:

Kilde:

N=66.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Om end

rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer af uddannede medarbejdere

ikke indgår som

item i styringsindekset, skal det alligevel understreges, at 81 pct. af lederne oplever, at de i deres

arbejde som leder påvirkes af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. 6 pct. angiver, at de i lav

grad eller meget lav grad påvirkes heraf, mens 12 pct. i nogen grad påvirkes af disse udfordringer.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Vi har i denne undersøgelse ikke undersøgt, hvorvidt de styringsmæssige for-

hold opleves som hhv. understøttende eller begrænsende. Ledelseskommissi-

onen (2017b) finder i deres rapport, at mere end hver tredje leder

inden for

ældreområdet oplever den lovgivningsmæssige ramme (38 pct.) og dokumen-

tationsprocedurer (34 pct.) som begrænsende, mens hhv. 42 pct. og 49 pct.

af lederne finder rammen understøttende. De finder endvidere, at knap halv-

delen af lederne oplever resultat- og effektmål (48 pct.) og proces- og aktivi-

tetsmål (43 pct.) som understøttende, mens hhv. 24 pct. og 35 pct. af lederne

oplever påvirkningen fra disse mål som neutral (hverken understøttende eller

begrænsende).

5.4.2

Handlerum

Udover den styringsmæssige kontekst og påvirkningen heraf på ledernes dag-

lige arbejde afdækker vi i spørgeskemaet endvidere ledernes handlerum

dvs. den enkelte leders muligheder for at agere selvstændigt som leder. Det er

et vigtigt aspekt af ledernes ledelsesrum, at de har en oplevelse af, at de har

et faktisk handlerum til at træffe beslutninger, tilpasse centrale tiltag til lokale

forhold mv. Konkret har vi spurgt plejehjemslederne om fire forhold, der sam-

let kan ses som et udtryk for, i hvilket omfang lederne oplever, at de har mu-

lighed for at agere selvstændigt som leder. Mere specifikt har vi spurgt ind til

følgende forhold:

▪

Mulighed for at oversætte centralt fastsatte tiltag

Mulighed for at træffe beslutninger inden for eget ansvarsområde

Inddragelse i udviklingen af ældreområdet i kommunen

Opbakning fra forvaltningen til af løbe risici.

Det fremgår af Figur 5.7, at lederne overordnet oplever, at de har et handlerum

til at udøve ledelse (gennemsnitsværdi på 6,9 og standardafvigelse på 1,4). Kun

få ledere, 6 pct., scorer under 5, hvilket indikerer, at de oplever at have et lille

handlerum, mens 5 pct. af lederne scorer 9-10 og dermed oplever at have et

meget stort handlerum. Hovedparten af lederne, 89 pct. oplever i nogen grad

eller i høj grad, at de har mulighed for at agere selvstændigt som leder (score

5-8).

Det skal understreges, at Ledelseskommissions (2017b) rapport bygger på ledere af medarbejdere,

ledere af ledere og topledere inden for ældreområdet, hvorfor resultaterne kan afvige fra, hvad vi

ville forvente at finde blandt plejehjemsledere alene i vores undersøgelse. Dog finder Ledelseskom-

missionen tilnærmelsesvis de samme fordelinger, hvad angår, hvordan lederne oplever, at de for-

skellige styringsmæssige forhold påvirker deres arbejde, som vi finder i vores undersøgelse.

Handlerum måles med afsæt i validerede items, som også anvendes af Ledelseskommissionen

(2017b). 3 items har en faktorloadings over 0,7, mens 1 item (spg. 2) har en faktorloading på over

0,5. Dog forbedres Cronbach’s alpha ikke ved at ekskludere sidstnævnte item (0,63), og indekset

konstrueres derfor som et sumindeks på baggrund af 4 items og skaleres fra 0 til 10, hvor 10 angi-

ver et stort handlerum.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.7

Handlerum

Fordeling over mål for handlerum. Opgjort i procent.

0 = Meget lille handlerum; 10 = Meget stort handlerum.

Procent

Anm.:

Kilde:

N=66.

Spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

Særskilt for de enkelte forhold fremgår det af Figur 5.8, at størstedelen af ple-

jehjemslederne, 92 pct., giver udtryk for, at de er enige eller helt enige i, at de

kan træffe beslutninger inden for det område, de har ansvar for. 67 pct. af le-

derne er enige eller helt enige i, at de har mulighed for at oversætte centralt

fastsatte tiltag på en måde, så de passer ind på deres plejehjem. 30 pct. er

hverken enige eller uenige i det, mens 3 pct. er uenige. 53 pct. er enige eller

helt enige i, at de oplever opbakning fra deres forvaltning/organisation til at

løbe risici, mens 9 pct. er uenige eller helt uenige i det. Lidt mere end halvde-

len af plejehjemslederne, 56 pct., angiver, at de er enige eller helt enige i, at

de bliver inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres respektive kommu-

ner. 12. pct. deler ikke denne opfattelse, men angiver, at de er uenige eller helt

uenige i, at de inddrages i udviklingen, mens 32 pct. er hverken enige eller

uenige.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Figur 5.8

Handlerum opgjort for de enkelte forhold

Spørgsmål:

”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Som leder har jeg…”

Procent.

Mulighed for at oversætte centralt fastsatte

tiltag

Mulighed for at træffe beslutninger inden for

eget ansvarsområde

Inddragelse i udviklingen af ældreområdet i

kommunen

Opbakning fra forvaltningen til at løbe risici

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

100

Hverken uenig eller enig

Anm.:

Kilde:

N=66.

Spørgeskemaundersøgelse bland plejehjemsledere i udvalgte kommuner.

5.5

Opsamling

Plejehjemslederne oplever generelt at have et stort ledelsesspænd. I gennem-

snit har de et personaleansvar for 55 medarbejdere. Mens knap to ud af tre le-

dere angiver, at deres nuværende ledelsesspænd er passende, mener hver

tredje leder, at det er for stort eller alt for stort. Undersøgelsen peger dog

også på, at plejehjemslederne generelt oplever at modtage støtte fra en række

forskellige aktører. Over halvdelen af lederne angiver, at de især henter støtte

fra souschefer, sideordnede ledere og medarbejdere med særlige funktioner. I

forhold til de ledelsesopgaver, plejehjemslederne varetager, angiver de i sær-

lig grad at være beskæftiget med driftsledelse, personale ledelse og faglig le-

delse, hvorimod de i lidt mindre grad beskæftiger sig med ledelse rettet opad,

fx understøttelse af det politiske arbejde i kommunen samt ledelse rettet

udad, dvs. mod aktører uden for organisationen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Den styringsmæssige kontekst synes at påvirke lederne i mellem til høj grad.

Ikke overraskende angiver lederne særligt at være påvirket af den lovgiv-

ningsmæssige ramme og dokumentationsprocedurer. Det skal pointeres, at

selvom lederne angiver at blive påvirket af disse styringsmæssige aspekter,

fortæller resultaterne intet om, hvorvidt de opleves som understøttende eller

begrænsende i deres arbejde. Hovedparten af lederne angiver, at de i nogen

eller høj grad oplever at have et faktisk handlerum til at agere selvstændigt

som leder inden for. Mere specifikt gælder det primært i forhold til at kunne

træffe beslutninger inden for eget ansvarsområde samt at oversætte centralt

fastsatte tiltag på en måde, så de passer til deres lokale forhold. Omkring

halvdelen af lederne oplever, at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i

deres kommune og at have opbakning fra deres forvaltning til at løbe risici.

Omvendt er det hver 10. plejehjemsleder, der hverken oplever inddragelse i

udviklingen eller opbakning til at løbe risici.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Konklusion og perspektivering

Siden 2014 og frem til 2021 er antallet af plejehjem på landsplan faldet fra 955

til 941, hvilket især kan tilskrives et fald i landkommunerne og til dels også i

storbykommunerne fra 2014 til 2016. At der over tid ses en reduktion i antallet

af plejehjem kan både skyldes lukninger og sammenlægninger.

I samme periode er antallet af plejehjemsbeboere steget en smule. Med andre

ord er plejehjemmene i gennemsnit blevet en smule større over tid, når størrel-

sen opgøres ud fra antallet af beboere pr. plejehjem. På landsplan er antallet

af beboere pr. plejehjem i gennemsnit steget fra 42 til 43 beboere fra 2014 og

frem til 2021. Udviklingen dækker dog over nogle geografiske forskelle. I land-

kommunerne er der i gennemsnit færrest beboere pr. plejehjem. Her ligger an-

tallet stabilt på omkring 35-36 beboere på hvert plejehjem over perioden. Om-

vendt er der flest beboere pr. plejehjem i hovedstadskommunerne, og samti-

dig ser vi her, at plejehjemmene i gennemsnit er vokset fra 63 beboere pr. ple-

jehjem i 2014 til 66 beboere pr. plejehjem i 2021.

I perioden fra 2014 og frem til 2021 har antallet af ældre på 80 år eller derover

været stigende. Denne udvikling ses over hele landet, om end den største

gennemsnitlige stigning i antallet af 80+-årige har fundet sted i hovedstads-

kommunerne. Omvendt har stigningen i ældrebefolkningen været mindst i

land- og storbykommunerne. Over hele perioden udgør de 80+-årige dog en

betydelig større andel af befolkningen i landkommunerne sammenlignet med

de øvrige kommunetyper.

Siden 2010 og frem til 2021 er antallet af plejeboliger (plejehjemspladser, be-

skyttede boliger, plejeboliger samt friplejeboliger) faldet fra omkring 45.000

boliger i 2010 til 44.000 boliger i 2021, hvilket svarer til et fald på 2 pct. Op-

gjort på kommunetyper kan denne udvikling primært tilskrives udviklingen in-

den for landkommunerne, som har oplevet en nedgang på omkring 600 pleje-

boliger over perioden (svarende til et fald på 5 pct.) samt et fald i hovedstads-

kommunerne. Med andre ord er der blevet færre plejeboliger pr. 1.000 80+-

årig, idet antallet af 80+-årige som nævnt er steget i samme periode. Det gen-

nemsnitlige antal plejeboliger pr. 1.000 80+-årige er faldet mindst i storby-

kommunerne, som har oplevet et gennemsnitligt fald på 16 pct., hvorimod op-

lands- og provinskommunerne har oplevet det største fald, svarende til 27 pct.

Faldet i hovedstads- og landkommunerne ligger på omkring 23 pct.

Der kan være flere aspekter, som kan have betydning for både det nuværende

og fremtidige behov for plejehjem og plejeboliger. Faldet i antallet af plejeboli-

ger i undersøgelsesperioden fra 2010 og frem til 2021 kan bl.a. ses i lyset af

”længst muligt i eget hjem”-paradigmet. Hjemmehjælp, herunder den domine-

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

rende rehabiliteringstankegang, har i stigende grad været et alternativ til ple-

jehjem, som har skullet forlænge den enkelte ældres tid i eget hjem – eller i en

ældrebolig – for dermed at udsætte eller helt at undgå indflytningen på et ple-

jehjem (Kjellberg et al., 2022; Kjellberg, Kjellberg, & Ibsen, 2013).

I forhold til fremtidens behov for plejehjem og plejeboliger spiller de demogra-

fiske forskydninger naturligvis en helt central rolle. Ser vi alene på udviklingen

i antallet af borgere over 80 år, forventes denne at stige kraftigt over de kom-

mende årtier. Over de næste 10 år forventes antallet at stige med 52 pct., og

om ca. 20 år forventes der at være 90 pct. flere 80+-årige end i dag, og en

andel af dem vil få behov for en plejebolig. Ikke alene vil antallet af ældre fort-

sætte med at stige, men som følge af den stigende middellevetid vil de ældre

også udgøre en stadig større andel af befolkningen. Med de demografiske for-

skydninger vi allerede har været vidner til, er det ofte blevet – og bliver fortsat

– diskuteret, hvorvidt de ekstra leveår også har ført til flere gode leveår, og

hvorvidt det kan forventes, at de kommende generationer af ældre vil have

bedre fysisk og psykisk helbred sammenlignet med nuværende og tidligere

generationer af ældre. Trods at aldring generelt er kendetegnet ved tab af

funktionsevne, øget sygelighed mv., bliver den ovenstående potentielt posi-

tive udvikling i litteraturen ofte omtalt som graden af ”sund aldring”

(Sundhedsstyrelsen, 2021). Hvorvidt den ældre del af befolkningen i fremtiden

ældes med bedre helbred end tidligere generationer, kan naturligvis have stor

betydning for antallet af plejekrævende personer i fremtiden og dermed også

antallet af nødvendige plejehjem og plejeboliger.

Trods at der i litteraturen hverken er enighed om, hvordan sund aldring skal

defineres eller operationaliseres, udgør ældres fysiske og mentale funktions-

evne centrale indikatorer for deres helbred og trivsel, herunder deres behov

for hjælp og pleje (Hansen, 2016; Sundhedsstyrelsen, 2021). Undersøgelser

peger på, at ældres helbred, hvad angår deres fysiske og mentale funktions-

evne, har udviklet sig positivt i løbet af de seneste årtier (Amilon, 2022;

Christensen, 2022). Imidlertid er der også områder, hvor udviklingen har gået i

en negativ retning. Eksempelvis er der sket en stigning i forekomsten af dia-

betes, svær overvægt og en række hjertesygdomme (Sundhedsstyrelsen,

2021). Med andre ord er der tale om en kompleks udvikling, hvor konklusionen

i høj grad afhænger af, hvilke helbredsindikatorer der kigges på (Sundheds-

styrelsen, 2021).

Selvom udsigterne for en positiv helbredsmæssig udvikling må forventes på

individuelt niveau, vil samfundet alligevel stå over for betydelige udfordringer i

fremtiden med et øget antal behandlings- og plejekrævende ældre og dermed

også et forventeligt øget behov for plejeboliger. Det skyldes, at den sunde

aldring på individniveau ikke kan opveje, at ældrebefolkningen fremover vil

komme til at udgøre en væsentligt større del af den samlede befolkning, både

absolut og relativt, sammenlignet med i dag (Christensen, 2022).

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Det er dog ikke alene befolkningsændringer og sundhedstilstanden, der påvir-

ker behovet for plejeboliger. En række andre forhold spiller også en rolle, her-

under den fortsatte udvikling og indretning af hjemmeplejen såvel som hjem-

mesygeplejen, brugen af hjælpemidler og velfærdsteknologi, ligesom andelen

af ældre, der er gifte eller lever i parforhold, kan påvirke behovet. I forhold til

sidstnævnte viser undersøgelser bl.a., at andelen af ældre i plejeboliger nemlig

er højere blandt enlige end blandt gifte/ældre i parforhold (Bjørn, 2018;

Hansen, 2016). Stigningen i restlevetiden indebærer en stigning i andelen, som

er gift eller lever i parforhold (færre bliver alene, fordi ægtefællen/partneren

dør), hvilket dermed reducerer behovet for plejeboliger (Hansen, 2016). En

analyse fra KL peger dog på, at selv hvis andelen af ældre i parforhold vil fort-

sætte med at stige, vil betydningen af den demografiske udvikling fortsat

være større (Bjørn, 2018).

Det er ikke alene vigtigt, at antallet af plejehjem og plejeboliger målrettet æl-

dre svarer til den stigende efterspørgsel, men også at indretningen af plejebo-

ligerne – og plejehjemmene i det hele taget – svarer til de ældres behov. Det

anslås at 2/3 af ældre, der bor på plejehjem, har demens. Selvom vores analy-

ser viser, at der fra 2010 og frem til 2019 er sket en stigning i antallet af de-

mensmærkede boliger, udgør de i 2019 (ifølge kommunernes egne indberet-

ninger, som er seneste indberetning) blot 15 pct. af den samlede masse af ple-

jeboliger. I samme periode har demens-prævalensen også været stigende.

Samlet set er antallet af demensmærkede boliger i forhold til antallet af perso-

ner med demens på landsplan faldet. Faldet ses inden for alle kommunetyper

på nær i provinskommunerne. Det peger alt andet lige på, at der allerede nu er

et behov for at renovere, ombygge og indrette mere demensvenligt – og i takt

med at prævalensen af demens forventes at stige over de kommende år er

det vigtigt ikke kun at tænke demens mere ind i eksisterende boliger men

også i fremtidig byggeri.

I vores spørgeskemaundersøgelse finder vi, at mange af plejehjemmene i de

10 kommuner, som indgår i undersøgelsen, benytter sig af demensvenlige løs-

ninger i indretningen. Særligt hvad angår forhold, der vedrører overskuelighed,

hjemlighed og udendørsområder. Vores undersøgelse viser dog også, at der er

områder, hvor plejehjemmene med fordel i højere grad kan benytte sig af de-

mensvenlige løsninger. Eksempelvis er fællesområderne på en stor del af ple-

jehjemmene kun i lav eller nogen grad synlige fra beboernes egne boliger,

hvilket ellers kan være med til at øge overskueligheden på plejehjemmet, sær-

ligt for beboere med demens. Endvidere er der en stor del af plejehjemmene,

der kun i lav grad benytter sig af kontrastfarver i fællesområderne i forhold til

både døre og skilte, hvilket ellers kan være med til at øge orienteringsevnen.

Yderligere har beboerne på omkring halvdelen af plejehjemmene kun i lav grad

mulighed for at sidde i et område af fællesarealerne, hvor der ikke er unødig

støj.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Vores resultater peger på, at ledelsesspændet hos lederne i vores undersø-

gelse er betydeligt større end, hvad litteraturen anbefaler som optimalt. Dette

er ikke et overraskende resultat, da flere andre undersøgelser peger på, at

ældreplejen generelt er kendetegnet ved et stort ledelsesspænd – og faktisk

det største på tværs af velfærdsområderne. Det er vigtigt at være opmærk-

som på de forholdsvis store ledelsesspænd, og hvordan de organisatorisk kan

håndteres og/eller mindskes, fx ved hjælp og støtte fra andre ledelseslag og

medarbejdergrupper. I vores undersøgelse giver lederne udtryk for, at de i

stort omfang modtager hjælp og støtte fra forskellige aktører, herunder især

souschefer, sideordnede ledere og medarbejdere med særlige funktioner.

Selvom vi på baggrund af datagrundlagets størrelse ikke kan undersøge sam-

menhængen mellem ledelsesspænd og hjælp og støtte fra andre aktører, pe-

ger vores undersøgelse om ikke andet på, at der er fokus på rammebetingel-

ser og ledelsesstrukturer, der kan være med til at understøtte lederne i deres

opgaveløsning.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

DEL 2

Dokumentation

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Data og metode

I de følgende afsnit redegøres for valg af metoder samt datakilder anvendt i

rapporten.

7.1

Metode

I rapporten benytter vi os hovedsageligt af deskriptive metoder. I forhold til at

undersøge udviklingen i antallet af plejehjem, boliger til ældre mv. over tid be-

skriver vi udviklingen både på landsplan og opdelt på kommunetyper. I kom-

munetypeanalyserne ser vi på udviklingen ud fra

det samlede gennemsnit

for

hver kommunetype af

de enkelte kommuners gennemsnit

. På den måde væg-

tes kommunerne i de enkelte kommunetyper lige højt, fremfor at de største

kommuner inden for hver kommunetype vægtes højere end de mindre kom-

muner.

Ud over beskrivende metoder benytter vi også enkelte steder i rapporten signi-

fikanstest til at teste forskelle i gennemsnit samt om bestemte sammenhænge

er signifikante (t-test og OLS-regression). I kapitel 5 om ledelse på plejehjems-

området er forhold vedrørende ledelsesrum (den styringsmæssige kontekst og

handlerum) undersøgt ved hjælp af indekskonstruktioner, som er konstrueret på

baggrund af spørgsmål fra vores spørgeskemaundersøgelse (spørgeskemaet er

uddybet i afsnit 7.2.5). Faktoranalyse (PCA) danner grundlag for de forskellige

indekskonstruktioner og Cronbach’s alpha er anvendt som reliabilitetsmål. Relia-

bilitetstest er foretaget med og uden items (spørgsmål) med lave faktorloadings

i faktoranalysen, og items er ekskluderet, hvis højere Cronbach’s alpha opnås

uden det/de pågældende item(s), og på den baggrund er de endelige indeks-

konstruktioner dannet. Indeksene er beregnet som almindelige sumindeks og

skaleret til at gå fra 0 til 10.

7.2

Data

Rapporten er baseret på en række forskellige datakilder, hhv. registerdata fra

Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen, samt data fra Statistikbanken

og en spørgeskemaundersøgelse.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

7.2.1

Data for antallet af ældre

Data for antallet af personer kommer fra Danmarks Statistiks befolkningsop-

gørelse (Statistikbanken (FOLK1A). Registret indeholder oplysninger om folke-

tallet, fra den første i hvert kvartal efter område, køn, alder og civilstand. Kil-

den til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), hvor Danmarks Stati-

stik dagligt modtager en dataleverance med forrige dags indrapporterede

fødsler, dødsfald, flytninger, vandringer til andre kommuner mv.

Data for befolkningsfremskrivningen kommer fra Danmarks Statistiks befolk-

ningsfremskrivelse (Statistikbanken (FRKM122)). Registret indeholder oplys-

ninger om den estimerede befolkningsfremskrivning fra år 2022 til år 2060.

Den uafhængige institution DREAM afvikler selve fremskrivningsmodellen,

hvor Danmarks Statistik hvert år i løbet af februar måned leverer data til

DREAM vedrørende indvandring, udvandring, levendefødte, døde, befolkning

og statsborgerskift. Befolkningsfremskrivningen bygger på tidligere års udvik-

ling og er et bud på befolkningsudviklingen. Derfor er fremskrivningerne i sin

natur behæftet med en vis usikkerhed, og fremskrivningernes usikkerhed for-

øges des længere i fremtiden man ser. Det er ikke muligt at beregne usikker-

heden med de nuværende fremskrivningsmodeller.

7.2.2

Data for antallet af boliger på ældreområdet

Data for antallet af boliger på ældreområdet kommer fra Danmarks Statistiks

ressourceopgørelse (Statistikbanken (RESP01). Registret indeholder oplysnin-

ger om antallet af pladser på ældreområdet (pleje- og ældreboliger) efter om-

råde, foranstaltningsart og pladstype. Konkret indsamles data én gang om året

fra kommuner via elektroniske spørgeskemaer. Da statistikken er baseret på

indberetninger fra samtlige kommuner, kan indberetningerne i visse tilfælde

være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne fx kan have vanske-

ligheder med at trække data fra deres systemer eller ændrer registrerings-

praksis. I 2018 og 2019 skiftede en række kommuner fagsystem, hvilket fik

kommunerne til at foretage oprydninger i visitationen af borgerne. Dette har

medført indberetninger af oplysninger, som har afveget fra tidligere data. Der-

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

for kan der for nogle kommuner forekomme større udsving i data for plejeboli-

ger i 2019 i forhold til tidligere. For at undgå fejl fejlsøges data mod tidligere

indsamlet data for at kontrollere for store udsving i forhold til tidligere år.

7.2.3

Data for udviklingen på plejehjemsområdet

Data i kapitel 3 for udviklingen af plejehjemsområdet fra 2014-2021 er baseret

på registerdata fra Danmarks Statistik og fra Sundhedsdatastyrelsens Pleje-

hjemsdata (PLH). PLH rummer oplysninger fra 2014 og frem angående, hvem

der bor eller har boet på et plejehjem samt i hvilken periode. Derudover inde-

holder registret også oplysninger om antallet af plejehjem fra 2014 og frem. Vi

måler antallet af plejehjem og plejehjemsbeboere ultimo året (31. december).

Den primære kilde for PLH er oplysninger fra Plejehjemsoversigten, som er en

hjemmeside, hvor alle landets plejehjem skal indrapportere en række oplysnin-

ger om de enkelte plejehjem. Oplysningerne herfra er efterfølgende blevet va-

lideret op imod plejehjemsoplysninger, som SDS manuelt har indhentet fra

kommunerne i 2014, Sundhedsvæsenets Organisationsregister og data fra de

kommunale EOJ-systemer vedrørende borgere, der bor på plejehjem og mod-

tager hjemmehjælp (Sundhedsdatastyrelsen, 2020). For at kunne identificere

plejehjemsbeboerne har SDS først fundet adresserne for de enkelte plejehjem,

hvorefter man har koblet disse oplysninger med CPR-registret, hvormed man

har identificeret de personer, som bor på en plejehjemsadresse (Sundheds-

datastyrelsen, 2020).

Der kan være forskellige fejlkilder i forhold til PLH-registret, som kan have ind-

flydelse på antallet af plejehjem og antallet af plejehjemsbeboere. Eksempelvis

kan mindre udsving i antallet af plejehjem muligvis skyldes, at plejehjemmet er

under ombygning og derfor ikke har nogen beboere i slutningen af året, hvor

vi måler antallet af plejehjem. Derudover har vi kun i mindre omfang mulighed

for at sammenligne antallet af plejehjem med de seneste tal fra kommunernes

hjemmesider, da vi for størstedelen af plejehjemmene ikke har adgang til nav-

nene på de enkelte plejehjem. Derudover er oprensningen af PLH-registret

ikke blevet valideret af kommunerne og plejehjemmene selv (Sundhedsdata-

styrelsen, 2020). Der kan derfor være mindre forskelle i forhold til, hvornår et

plejehjem defineres som et selvstændigt plejehjem i PLH-registret og i kom-

munernes egne tal. I et tidligere studie blev antallet af plejehjem og pleje-

hjemsbeboere fra PLH-registret i fire udvalgte kommuner sammenlignet med

tal fra de fire kommuners egne administrative systemer (Kristensen et al.,

2022). Dette studie fandt, at det nye register er særligt effektivt i forhold til at

identificere plejehjemsbeboere i forhold til tidligere datakilder på området,

men studiet viste også, at PLH identificerede to ”ekstra” plejehjem, som ikke

var en del af de fire kommuners egne lister over plejehjem. Det er således vig-

tigt at være opmærksom på disse mulige fejlkilder – især i forhold til antallet af

plejehjem.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

7.2.4

Data for antallet af personer med demens

Data i afsnit 4.1 for udviklingen af prævalens blandt befolkningen (sygdomsfo-

rekomst) af demens kommer fra Sundhedsdatastyrelsens Register for Ud-

valgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) (Sundheds-

datastyrelsen, 2022). Sygdomsforekomsten opgøres som en optælling af, hvor

mange der identificeres som havende en given sygdom/lidelse pr. 1 januar i

opgørelsesåret, og nye data opgøres en gang årligt omkring november. Identi-

ficeringen af sygdomsforekomst bygger på en algoritme, der tager udgangs-

punkt i oplysninger om indløste recepter på lægemidler fra Lægemiddelstats-

registreret (LSR), kontakt til sygehusvæsenet fra Landspatientregisteret (LPR)

og personoplysninger fra CPR-registreret.

7.2.5

Data fra spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i

10 kommuner

Afsnit 4.3 om demensindretning samt kapitel 5 om ledelse på plejehjemsområ-

det baserer sig på data fra en til projektet gennemført spørgeskemaundersø-

gelse. I forhold til spørgeskemadelen vedrørende demensindretning var vi ind-

ledningsvist i dialog med Nationalt Videnscenter for Demens om fokuspunkter

og indhold, og spørgsmålene blev formuleret på baggrund af indsigter herfra,

samt med afsæt i SBi-anvisning 259, der fokuserer på indretning af plejeboli-

ger for personer med demens (Sigbrand et al., 2019). Spørgeskemadelen, der

afdækker ledelse på plejehjemsområdet, blev udviklet med afsæt i validerede

skalaer, som er blevet brugt i både dansk og international forskning i ledelse

(se bl.a. Andersen et al., 2017; Bro, 2016; Ledelseskommissionen, 2018), og

endvidere blev enkelte egne spørgsmål udarbejdet.

Spørgeskemaet blev udsendt til plejehjemsledere på i alt 144 plejehjem i 10

kommuner, som indvilligede i at deltage i undersøgelsen. Kommunerne er ud-

valgt, så spørgeskemaundersøgelsen sikrer deltagelse fra samtlige regioner

og kommunetyper, jf. Danmarks Statistiks inddeling af kommunegrupper (se

Bilag 2). Mere specifikt foregik det ved, at vi kontaktede forvaltningscheferne

for ældreområdet i de respektive kommuner med henblik på at informere om

projektet og afdække, om de som kommune ville deltage i undersøgelsen. Fra

central side fik vi fra hver kommune rekvireret en liste over plejehjem samt

kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og e-mailadresse) for plejehjemsle-

derne. Spørgeskemaet blev udsendt til plejehjemslederne via deres arbejds-

mail primo december 2022.

I løbet af svarperioden blev der udsendt to

skriftlige påmindelser, samt telefonisk opfølgning. Vi eftersendte også et kort

spørgeskema til dem, som besvarede spørgeskemaet, med nogle få ekstra

I nogle tilfælde har plejehjemslederne været leder på mere end ét plejehjem i kommunen, og disse

ledere er blevet bedt om at besvare et spørgeskema særskilt pr. plejehjem, de er leder for.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

spørgsmål til ledelsesdelen. Dataindsamlingen blev afsluttet ultimo januar

2023.

I alt besvarede 69 plejehjemsledere spørgeskemaet, hvilket giver en svarpro-

cent på 48 pct. Ud af de 69 besvarelser var der 3 delvise besvarelser, som

ikke havde været hele spørgeskemaet igennem (svarprocenten er 46 pct.

uden de delvise besvarelser). I spørgeskemaet havde plejehjemslederne også

mulighed for at springe spørgsmål over, hvilket også kan have betydning for

antallet af besvarelser på de forskellige spørgsmål. I noten til de enkelte figu-

rer og tabeller er antallet af respondenter, som hver figur eller tabel baserer

sig på, angivet. Den gennemsnitlige svarprocent er lidt lavere i oplands- og

landkommuner med en svarprocent på hhv. 39 pct. og 43 pct., mens svarpro-

centen for de tre øvrige kommunetyper ligger mellem 48 og 52 pct. Vi vælger

dog også at undlade at lave analyser for de enkelte kommunetyper pga. data-

materialets størrelse.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Litteratur

Amilon, A. (2022). Ældres levevilkår. In T. M. Andersen & J. R. Skaksen (Eds.),

Et aldrende Danmark

(pp. 87–99). København: Gyldendal.

Andersen, C. B., & Sjørslev, S. (2022).

Antallet af beboere på friplejehjem er

fordoblet på fire år: DI analyse

. København: Dansk Industi.

Andersen, L. B., Bro, L. L., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Holten, A.-L.,

Jacobsen, C. B., … Würtz, A. (2017).

Ledelse i offentlige og private

organisationer

. København: Hans Reitzels Forlag.

Baes-Jørgensen, J., & Christensen, J. (2022). Hver anden af de ældste ældre

får hjælp af både kommunen og sygehuset i løbet af et år.

KL,

Momentum

, 1–4.

Bager, A. V., Jacobsen, C. B., & Pedersen, L. D. (2021). Få talt om dit

ledelsesspænd. Retrieved from Væksthus for Ledelse website:

https://www.lederweb.dk/artikler/faa-talt-om-dit-ledelsesspaend/

Berth, R. S., Andersen, A. L. H., & Klausen, C. F. (2018). Friplejeboliger - Et

privat alternativ til kommunale plejeboliger.

Ret & Indsigt

, (1), 8–9.

Bjørn, N. H. (2018).

Plejeboliger til de ældre. Analysenotat

. København: KL -

Kommunernes Landsforening.

Boye, S., Christensen, J., Bro, L. L., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Jacobsen,

C. B., … Andersen, L. B. (2015).

Technical report: Survey of leaders and

employees, pre-treatment.

Aarhus: Aarhus Universitet, LEAP -

Ledelsesadfærd og Performance.

Bro, L. L. (2016). Små, store eller måske rettere mellemstore organisationer?

En undersøgelse af sammenhængen mellem ledelsesspænd,

ledelsesidentitet og brugen af transformationsledelse i danske

daginstitutioner.

Politica

(2), 158–178.

Bro, L. L., Langagergaard, J., & Jacobsen, C. B. (2019). Ledelsesspænd og

ledertilfredshed i offentlige og private organisationer.

Politica

(3), 307–

327.

Calkins, M. (2018). From Research to Application: Supportive and Therapeutic

Environments for People Living with Dementia.

Gerontologist

, S114–

S128.

Chaudhury, H., Cooke, H. A., Cowie, H., & Razaghi, L. (2018). The Influence of

the Physical Environment on Residents with Dementia in Long-Term Care

Settings: A Review of the Empirical Literature.

Gerontologist

(5),

e325–e337.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Christensen, K. (2022). Sund aldring - Bliver ældres mentale og fysiske

kapacitet bedre? In T. M. Andersen & J. R. Skaksen (Eds.),

Et aldrende

Danmark

(pp. 33–45). København: Gyldendal.

Danmarks Statistik. (2018).

Inddeling af Danmarks kommuner

. København:

Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2020). Befolkningsfremskrivninger 2020-2060: 59 pct.

flere over 80 år i 2030.

Nyt Fra Danmarks Statistik

199

Danmarks Statistik. (2021a). Middellevetid 2019/2020: Middellevetiden er

steget.

Nyt Fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik. (2021b). Pleje- og ældreboliger 2021: Fortsat færre ældre

bor i pleje- og ældreboliger.

Nyt Fra Danmarks Statistik

416

Danmarks Statistik. (2022). Sociale Ressourcer. Retrieved from Danmarks

Statistik website:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/s

ociale-ressourcer/indhold

Danmarks Statistik. (2023). Befolkningsfremskrivning. Retrieved from

Danmarks Statistik website:

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningsfre

mskrivning

Doran, D., McCutcheon, A. S., Evans, M. G., MacMillan, K., McGillis Hall, L.,

Pringle, D., … Valente, A. (2004). Impact of the manager’s span of control

on leadership and performance.

Canadian Health Services Research

Foundation

, 1–38.

Fleming, R., Goodenough, B., Low, L. F., Chenoweth, L., & Brodaty, H. (2016).

The relationship between the quality of the built environment and the

quality of life of people with dementia in residential care.

Dementia

(4),

663–680.

Galbraith, J., Downey, D., & Kates, A. (2002).

Designing dynamic

organizations: A hands-on guide for leaders at all levels.

New York:

Amacom Books.

Gonzalez, M. T., & Kirkevold, M. (2014). Benefits of sensory garden and

horticultural activities in dementia care: A modified scoping review.

Journal of Clinical Nursing

(19–20), 2698–2715.

Hansen, E. B. (2016).

Plejeboligen til fremtidens ældre - Inspiration fra

foreliggende forskning og undersøgelser

. København: KORA - Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Harrison, S. L., & Fleming, R. (2020). Design and the built environment for

people living with dementia in residential aged care. In

World Alzheimer

Report 2020, Vol. 1: Design, Dignity, Dementia

. London: Alzheimer’s

Disease International.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Hechanova-Alampay, R., & Beehr, T. A. (2001). Empowerment, span of control,

and safety performance in work teams after workforce reduction.

Journal

of Occupational Health Psychology

(4), 275–282.

Holm-Petersen, C., Andersen, L. B., Bjørnholt, B., Høybye-Mortensen, M., Bro,

L. L., & Andersen, V. N. (2015).

Ledelsesspænd på

daginstitutionsområdet: Størrelse, ledelsestil, faglig kvalitet og trivsel

København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning.

Joseph, A., Choi, Y. S., & Quan, X. (2016). Impact of the Physical Environment

of Residential Health, Care, and Support Facilities (RHCSF) on Staff and

Residents: A Systematic Review of the Literature.

Environment and

Behavior

(10), 1203–1241.

Kjellberg, P. K., Kjellberg, J., Hirani, J. C., Juel, K., Christensen, J., Lauritzen, H.

H., … Bech, M. (2022).

Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på

plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april

2021: Tværgående analyse og besvarelse af opdraget

. København: VIVE

- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kjellberg, P. K., Kjellberg, J., & Ibsen, R. (2013). Længst Muligt i Eget Liv og

hverdagsrehabilitering: Erfaringer fra Fredericia Kommune.

Gerontologi

(1), 4–7.

Klausen, K. K., & Michelsen, J. (2004).

Institutionslederen – En undersøgelse af

vilkår for ledelse i kommunale institutioner

. København: Ledernes

Hovedorganisation.

Kleist, B. H., & Sønderby, S. (2019). Hvad ved vi om beboerne i plejeboliger?

Retrieved from KL - Kommunernes Landsforening website:

https://www.kl.dk/nyheder/os/2019/november/hvad-ved-vi-om-

beboerne-i-plejeboliger/

Kristensen, G. S., Wolff, D. L., Søndergaard, J., Andersen-Ranberg, K., &

Mogensen, C. B. (2022). Exploring the validity of identifying care home

residents through a new national register.

Scandinavian Journal of Public

Health

1403494822

, 1–7.

Ledelseskommissionen. (2017a).

Offentlige ledere og ledelse anno 2017:

Samlet afrapportering fra Ledelseskommissions

spørgeskemaundersøgelse

. København: Ledelseskommissionen.

Ledelseskommissionen. (2017b).

Teknisk appendiks: Bilag til

Ledelseskommissionen.

Ledelseskommissionens spørgeskema undersøgelse 2017

. København:

Ledelseskommissionen. (2018).

Sæt borgerne først. Ledelse i den offentlige

sektor med fokus på udvikling af driften

. København:

Ledelseskommissionen.

Lolk, A., & Andersen, K. (2015). Forekomst af depression og demens blandt

plejehjemsbeboere.

Ugeskrift for Laeger

177

(6), 546–550.

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Marquardt, G., Bueter, K., & Motzek, T. (2014). Impact of the design of the

built environment on people with dementia: An evidence-based review.

Health Environments Research and Design Journal

(1), 127–157.

Mortensen, J. K. (2022). Demens, symptomer. Retrieved from Sundhed.dk

website:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/sygdomme/d

emens/demens-symptomer/

Nationalt Videnscenter for Demens. (2020).

Demensvenlige Sygehuse -

Idékatalog: Sikkerhed og tryghed for patienter med demens

. København:

Nationalt Videnscenter for Demens.

Nationalt Videnscenter for Demens. (2021).

Fakta-ark om demenssygdomme -

Hvad er demens?

København: Nationalt Videnscenter for Demens.

Nationalt Videnscenter for Demens. (2022). Omkostninger forbundet med

demens. Retrieved from

https://videnscenterfordemens.dk/da/omkostninger-forbundet-med-

demens

Nationalt Videnscenter for Demens. (2023a). Demensvenlige boliger.

Retrieved from Nationalt Videnscenter for Demens website:

https://videnscenterfordemens.dk/da/demensvenlige-boliger

Nationalt Videnscenter for Demens. (2023b). Forekomst af demens i Danmark.

Retrieved from Nationalt Videnscenter for Demens website:

https://videnscenterfordemens.dk/da/forekomst-af-demens-i-danmark

Nielsen, M., Ramsbøl, A. T., Grøn, L., & Ballegaard, S. A. (2023).

Et særligt

hjem: Oplevelse af hjemlighed på plejehjem

. København: VIVE - Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Nøhr, K., Dalsgaard, C., Bækgaard, M., & Meldgaard, J. (2012).

Notat:

Udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet 2004-2011

. København:

KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og

Forskning.

Plejehjemsoversigten. (2018). Plejehjem målrettet ældre. Retrieved from

Plejehjemsoversigten website:

https://plejehjemsoversigten.dk/da/Artikler/Artikel-1

Sigbrand, L., Bredmose, A., Kirkeby, I. M., Mathiasen, N., & Jensen, P. H.

(2019).

Plejeboliger for personer med demens - indledende spørgsmål.

SBI Anvisning nr. 259

(2. Udgave). København: Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet.

Social- Bolig- og Ældreministeriet. (2023). Boliger til ældre. Retrieved from

Social- Bolig- og Ældreministeriet website:

https://sm.dk/arbejdsomraader/aeldreomraadet/boliger-til-aeldre

STAR. (2021). Folkepensionsalderen nu og fremover. Retrieved from Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering website:

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-tidlig-pension-

foertidspension-og-seniorpension/folkepension/folkepensionsalderen-

nu-og-fremover/

Sundheds- og Ældreministeriet. (2018).

Servicetjek af frit valg på

ældreområdet

. København: Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundhedsdatastyrelsen. (2020).

Plejehjemsadresser og plejehjemsbeboere:

Baseret på oplysninger fra Plejehjemsoversigten.

København:

Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen. (2022). Register for udvalgte kroniske sygdomme og

svære psykiske lidelser. Retrieved from esundhed.dk website:

https://www.esundhed.dk/Registre/Udvalgte-kroniske-sygdomme-og-

svaere-psykiske-lidelser

Sundhedsstyrelsen. (2021).

Sund aldring: Udvikling i Danmark i løbet af de

seneste årtier

. København: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2023). Friplejeboliger. Retrieved from Sundhedsstyrelsen

website: https://www.sst.dk/da/viden/aeldre/frit-valg-for-

aeldre/friplejeboliger

Taudorf, L., Nørgaard, A., Islamoska, S., Jørgensen, K., Laursen, T. M., &

Waldemar, G. (2019). Declining incidence of dementia: A national

registry-based study over 20 years.

Alzheimer’s and Dementia

(11),

1383–1391.

Vaupel, J. W., Boucher, M.-P. B., Kashnitsky, I., & Søgaard, J. (2022).

Demografiske perspektiver på danskernes levetid. In T. M. Andersen & J.

R. Skaksen (Eds.),

Et aldrende Danmark

(pp. 19–32). København:

Gyldendal.

Wong, C. A., Elliott-Miller, P., Laschinger, H., Cuddihy, M., Meyer, R. M.,

Keatings, M., … Szudy, N. (2015). Examining the relationships between

span of control and manager job and unit performance outcomes.

Journal

of Nursing Management

(2), 156–168.

Ældrekommissionen. (2012).

Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem

København: Ældrekommisionen - Kommision om livskvalitet og

selvbestemmmelse i plejebolig og plejehjem.

100

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilag 1 Bilagsfigurer og bilagstabeller

Bilagsfigurer til kapitel 2, afsnit 2.1

Bilagsfigur 1.1

Udviklingen i antallet af personer i hele befolkningen –

2010-2021 – Antal

6000000

5900000

5800000

5700000

5600000

Antal

5500000

5400000

5300000

5200000

5100000

5000000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Anm.:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Statistikbanken – FOLK1A.

101

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.2

Udviklingen i antallet af personer i ældre aldersgrupper –

2010-2021 – Antal

1200000

1000000

800000

Antal

600000

400000

200000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

67+ år

75+ år

80+ år

Anm.:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Statistikbanken – FOLK1A.

102

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.3

Befolkningsfremskrivning i forhold til antallet af

personer i ældre aldersgrupper – Antal – 2022-2060

1600000

1400000

1200000

1000000

Antal

800000

600000

400000

200000

67+ år

75+ år

80+ år

Kilde:

Statistikbanken (FRDK122).

103

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigurer til kapitel 2, afsnit 2.2

Bilagsfigur 1.4

Udviklingen i antallet af personer, som er 67 år eller

ældre, fordelt på kommunetype – Indeks – Gennemsnit –

2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

104

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.5

Udviklingen i antallet af personer, som er 75 år eller

ældre, fordelt på kommunetype – Indeks – Gennemsnit –

2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit for alle kommunerne.

Statistikbanken – FOLK1A.

105

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.6

Andelen af personer, som er 67 år eller ældre, fordelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

106

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.7

Andelen af personer, som er 75 år eller ældre, fordelt på

kommunetype – Gennemsnit – 2010-2021

Anm.:

Note:

Kilde:

Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Den stiplede linje viser det samlede gennemsnit af alle kommunernes forskellige gennemsnit.

Statistikbanken – FOLK1A.

107

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigurer til kapitel 3, afsnit 3.3

Bilagsfigur 1.8

Antal midlertidige plejeboliger – Hele landet – 2010-2021

3800

3600

3400

3200

3000

2800

2600

2400

2010

2011

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Anm.:

I figuren er følgende pladstyper med: Midlertidigt ophold/aflastning. Plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede

er ikke talt med.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

108

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.9

Antal boliger på ældreområdet – Opdelt på boligtype –

Plejehjemsboliger, beskyttede boliger og friplejeboliger

– 2010-2021

8000

7000

6000

5000

Antal

4000

3000

2000

1000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Plejehjemsboliger

Beskyttede boliger

Friplejeboliger

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed. Pleje-

boliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede samt boliger til midlertidigt ophold/aflastning er ikke inkluderet.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

109

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.10 Antal plejehjemsboliger – opdelt på kommunetype –

2010-2021

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed. Pleje-

boliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede samt boliger til midlertidigt ophold/aflastning er ikke inkluderet.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

110

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.11

Antal beskyttede boliger – opdelt på kommunetype –

2010-2021

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed. Pleje-

boliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede samt boliger til midlertidigt ophold/aflastning er ikke inkluderet.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

111

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.12 Antal plejeboliger – opdelt på kommunetype – 2010-

2021

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed. Pleje-

boliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede samt boliger til midlertidigt ophold/aflastning er ikke inkluderet.

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Note:

Kilde:

112

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagsfigur 1.13 Antal friplejeboliger – opdelt på kommunetype – 2010-

2021

Anm.:

I figuren er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx skærmet enhed. Pleje-

boliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede er ikke talt med. Boliger til midlertidigt ophold/aflastning er heller ikke talt

med.

Note:

Note fra Danmarks Statistik: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørel-

sen er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Statistikbanken (RESP01).

Kilde:

113

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagstabel til kapitel 3

Bilagstabel 1.1. viser udviklingen i antallet af plejehjem, permanente plejeboli-

ger og antallet af ældre, som er 75 år eller derover, for hver kommune fra 2014

til 2021. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene i tabellen kommer fra

forskellige datakilder. Eksempelvis måler vi antallet af plejehjem d. 31. decem-

ber i året ved hjælp af registerdata, mens antallet af plejeboliger måles i april

måned i året og rapporteres ind af kommunerne selv. Der kan derfor være for-

skellige fejlkilder, som kan have indflydelse på tallene i tabellen. Eksempelvis

kan mindre udsving i antallet af plejehjem muligvis skyldes, at plejehjemmet er

under ombygning og derfor ikke har nogen beboere i slutningen af året, hvor

vi måler antallet af plejehjem. Derudover har vi kun i mindre omfang mulighed

for at sammenligne antallet af plejehjem med de seneste tal fra kommunernes

hjemmesider, da vi for størstedelen af plejehjemmene ikke har adgang til nav-

nene på de enkelte plejehjem.

I forhold til antallet af plejeboliger så er følgende boligtyper inkluderet: Pleje-

hjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger og friplejeboliger. Herunder er

følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med

demens, fx skærmet enhed, mens midlertidige plejeboliger samt plejeboliger

fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke er inkluderet. Danmarks Stati-

stik nævner, at nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem bolig-

kategorier fra år til år, og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikker-

hed. Tallene i bilagstabellen skal derfor tages med forbehold for disse mulige

fejlkilder. Se afsnit 7.2 for mere information om data og potentielle fejlkilder.

114

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagstabel 1.1

Antal plejehjem, permanente plejeboliger og ældre 75+-årige opdelt på kommune fra 2014-2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Hovedstadskommuner

Procent

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Albertslund

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

119

1.593

165

1.867

379

4.285

274

2.908

119

1.701

173

2.001

314

4.503

277

2.951

130

1.832

173

2.089

312

4.701

271

3.004

130

1.983

173

2.241

312

4.880

271

3.035

130

2.112

173

2.361

309

5.051

270

3.064

135

2.234

170

2.531

309

5.281

270

3.158

130

2.393

170

2.707

300

5.443

269

3.239

130

2.536

200

2.873

309

5.565

269

3.331

943

1.006

-70

1.280

-5

423

100

-18

-2

Allerød

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ballerup

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Brøndby

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

115

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-1

-4

Dragør

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

1.318

119

2.376

933

7.232

198

3.480

766

6.056

573

1.369

119

2.597

933

7.304

166

3.640

830

6.104

573

1.404

165

2.813

914

7.423

203

3.754

833

6.219

567

1.492

194

3.061

896

7.612

201

3.931

833

6.438

575

1.573

194

3.320

916

7.964

259

4.124

848

6.737

572

1.626

194

3.611

916

8.346

255

4.301

851

7.076

557

1.711

194

3.881

921

8.801

252

4.524

850

7.424

549

104

1.810

194

4.190

920

9.240

252

4.720

845

7.837

549

492

1.814

-13

2.008

1.240

1.781

-24

Egedal

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Frederiksberg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Furesø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Gentofte

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Gladsaxe

Plejehjem

Plejeboliger

116

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-17

-15

Antal ældre 75+

Glostrup

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Greve

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Herlev

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Hvidovre

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Høje-Taastrup

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Hørsholm

Plejehjem

5.093

201

1.936

289

3.198

163

2.344

465

3.920

219

2.910

5.088

201

1.933

308

3.432

157

2.386

451

3.970

249

3.108

5.072

201

1.929

307

3.673

159

2.426

447

4.044

249

3.238

5.109

201

1.948

306

3.978

159

2.498

414

4.069

252

3.463

5.187

201

2.002

307

4.359

158

2.567

423

4.183

254

3.649

5.347

201

2.062

307

4.754

158

2.610

420

4.286

261

3.922

5.454

201

2.127

307

5.097

159

2.647

401

4.390

254

4.218

5.605

201

2.200

303

5.449

163

2.670

394

4.522

254

4.494

512

264

2.251

326

-1

-71

602

1.584

117

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ishøj

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

København

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Lyngby-Taarbæk

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Rudersdal

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Rødovre

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

199

2.890

100

1.044

3.420

23.056

532

5.185

518

5.734

270

3.414

190

3.032

105

1.088

3.440

23.032

513

5.101

518

5.859

277

3.439

190

3.105

100

1.148

3.430

23.163

538

5.062

525

6.010

256

3.407

227

3.220

100

1.243

3.421

23.676

562

5.083

591

6.214

248

3.437

229

3.365

100

1.361

3.397

24.459

564

5.104

591

6.383

250

3.474

229

3.546

100

1.465

3.405

25.572

563

5.175

591

6.668

253

3.547

236

3.749

100

1.580

3.473

27.075

563

5.321

590

6.925

301

3.640

236

3.944

103

1.718

3.487

28.385

552

5.530

592

7.246

301

3.689

1.054

674

5.329

345

1.512

275

118

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-1

Solrød

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

102

1.299

334

3.347

912

102

1.387

334

3.359

1.003

102

1.475

330

3.390

1.065

102

1.629

330

3.402

1.161

Storbykommuner

101

1.779

330

3.466

1.295

132

1.931

330

3.566

1.414

132

2.084

330

3.668

1.506

142

2.269

331

3.805

1.633

970

-3

458

721

Tårnby

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Vallensbæk

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Aalborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

1.654

14.754

2.366

18.595

1.693

15.060

2.463

19.047

1.626

15.398

2.505

19.523

1.674

15.954

2.491

20.007

1.670

16.395

2.449

20.637

1.771

17.209

2.439

2.1622

1.751

18.209

2.304

22.744

1.802

19.021

2.356

23.951

-4

148

4.267

-10

5.356

-1

-10

≈0

-4

Aarhus

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Odense

Plejehjem

119

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-2

Plejeboliger

Antal ældre 75+

1.333

13.582

1.333

13.923

1.345

14.300

1.327

14.738

1.321

15.229

1.312

15.871

1.305

16.678

1.308

17.320

-25

3.738

Provinsbykommuner

Esbjerg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Fredericia

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Helsingør

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Herning

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Hillerød

Plejehjem

Plejeboliger

882

8.493

369

3.924

464

5.284

643

6.282

362

882

8.775

369

4.033

462

5.527

700

6.495

360

842

9.112

369

4.183

460

5.837

702

6.734

360

851

9.568

375

4.395

471

6.132

676

7.034

360

861

10.004

375

4.653

471

6.440

692

7.321

360

861

10.447

375

4.886

471

6.882

698

7.690

360

855

10.997

375

5.170

500

7.321

697

8.114

360

852

11.528

388

5.441

506

7.813

702

8.536

360

-3

-30

3.035

1.517

-1

2.529

2.254

-2

-15

-3

-14

-1

120

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-1

Antal ældre 75+

Holstebro

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Horsens

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Kolding

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Køge

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Næstved

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Randers

Plejehjem

3.597

406

4.461

536

5.885

553

6.509

416

3.961

568

6.271

3.690

426

4.631

537

6.104

553

6.694

415

4.149

568

6.451

3.841

412

4.752

535

6.276

559

6.950

413

4.347

612

6.713

3.963

412

4.896

529

6.506

560

7.251

413

4.600

620

6.989

4.215

412

5.088

532

6.782

560

7.484

411

4.987

623

7.224

4.440

401

5.322

534

7.180

568

7.848

440

5.424

591

7.637

4.671

416

5.540

534

7.653

568

8.185

439

5.838

599

8.060

4.962

419

5.791

533

8.039

568

8.710

439

6.227

599

8.532

1.365

1.330

-3

2.154

2.201

2.266

2.261

121

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-4

-2

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Roskilde

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Silkeborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Slagelse

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Vejle

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Viborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

1.141

7.477

551

6.206

594

6.416

590

6.254

898

8.107

639

7.211

1.234

7.678

551

6.554

594

6.593

591

6.458

898

8.367

628

7.427

1.316

7.899

551

6.776

628

6.775

591

6.658

896

8.630

627

7.628

1.195

8.205

552

7.036

684

6.988

591

6.872

896

8.933

647

7.905

1.223

8.518

552

7.381

683

7.362

591

7.183

896

9.275

678

8.199

1.205

8.991

563

7.737

683

7.763

556

7.556

880

9.765

731

8.640

1.214

9.428

559

8.205

649

8.200

576

7.961

876

10.278

718

9.062

1.217

9.926

593

8.666

649

8.736

569

8.406

876

10.838

749

9.591

2.449

2.460

2.320

-21

2.152

-22

2.731

110

2.380

122

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

Oplandskommuner

Assens

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Faaborg-Midtfyn

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Favrskov

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Faxe

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Fredensborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Frederikssund

Plejehjem

311

3.593

358

4.884

280

3.058

302

2.733

238

2.928

326

3.686

364

4.991

278

3.138

302

2.836

238

3.049

326

3.799

373

5.065

277

3.274

313

2.946

238

3.192

307

3.852

373

5.249

301

3.462

313

3.116

238

3.408

311

3.960

373

5.416

301

3.655

315

3.272

238

3.600

310

4.123

373

5.669

301

3.861

315

3.446

238

3.907

309

4.337

373

5.935

307

4.082

315

3.655

237

4.238

311

4.564

373

6.234

299

4.371

315

3.900

267

4.537

971

1.350

1.313

1.167

1.609

123

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-5

-7

-13

-6

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Gribskov

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Halsnæs

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Hedensted

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Holbæk

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ikast-Brande

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

258

3.481

309

3.464

237

2.600

338

3.537

427

5.055

309

2.945

258

3.731

309

3.643

237

2.709

338

3.670

461

5.203

309

3.071

258

3.947

238

3.859

237

2.799

335

3.730

366

5.443

303

3.166

284

4.173

330

4.112

237

2.953

320

3.877

399

5.644

303

3.334

278

4.479

360

4.349

237

3.107

320

4.052

381

5.957

289

3.475

278

4.804

340

4.708

237

3.374

321

4.218

389

6.274

289

3.631

348

5.157

413

5.095

239

3.626

321

4.382

391

6.649

283

3.847

341

5.494

402

5.455

237

3.967

321

4.652

396

7.113

289

4.044

2.013

1.991

1.367

-17

1.115

-31

2.058

-1

-20

1.099

124

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-5

-17

-30

Kerteminde

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

198

2.246

154

1.906

296

3.147

215

2.387

248

2.902

154

198

2.339

154

2.001

296

3.272

244

2.452

248

2.987

154

195

2.437

155

2.094

293

3.376

244

2.571

248

3.111

154

198

2.492

154

2.265

347

3.506

238

2.711

201

3.243

154

198

2.644

155

2.395

303

3.667

238

2.821

201

3.341

154

201

2.802

152

2.558

303

3.875

238

2.961

174

3.500

154

212

2.950

153

2.747

291

4.120

238

3.160

175

3.667

154

222

3.107

154

2.954

281

4.415

232

3.332

174

3.862

184

861

1.048

-15

1.268

945

-1

-74

960

Lejre

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Middelfart

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Nordfyn

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Nyborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Odder

Plejehjem

Plejeboliger

125

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-4

-18

-1

-4

-20

-17

-29

Antal ældre 75+

Rebild

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ringsted

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Skanderborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Sorø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Stevns

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Syddjurs

Plejehjem

1.871

282

2.172

182

2.304

385

3.492

215

2.314

173

1.890

1.912

252

2.234

182

2.377

438

3.666

210

2.365

175

1.968

1.972

260

2.284

182

2.426

436

3.775

208

2.434

175

2.028

2.065

273

2.331

203

2.475

439

4.017

208

2.555

172

2.134

2.130

273

2.369

202

2.554

439

4.223

207

2.628

171

2.264

2.271

265

2.492

203

2.705

384

4.562

207

2.764

171

2.413

2.399

254

2.655

182

2.861

381

4.906

206

2.925

143

2.546

2.552

272

2.838

182

3.034

381

5.276

206

3.084

143

2.728

681

-10

666

730

-2

-4

1.784

-9

770

-1

-30

838

-2

126

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-12

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Vejen

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

237

3.587

341

3.609

227

3.727

355

3.731

247

3.882

301

3.842

268

4.051

300

3.958

Landkommuner

263

4.221

293

4.025

284

4.536

298

4.193

305

4.849

301

4.356

305

5.187

301

4.530

1.600

-40

921

Aabenraa

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

369

5.022

267

2.181

427

4.333

302

355

5.180

253

2.220

425

4.430

381

368

5.352

244

2.274

425

4.517

367

363

5.558

252

2.361

425

4.654

393

369

5.754

250

2.440

424

4.791

326

368

5.998

251

2.536

424

4.991

360

372

6.317

251

2.648

424

5.285

359

376

6.717

243

2.774

424

5.527

358

-1

1.695

-1

-24

593

-3

1.194

-9

-11

-9

-1

Billund

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Bornholm

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Brønderslev

Plejehjem

Plejeboliger

127

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-31

-4

-7

-11

Antal ældre 75+

Fanø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Frederikshavn

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Guldborgsund

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Haderslev

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Hjørring

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Jammerbugt

Plejehjem

3.209

331

739

5.897

556

6.198

435

4.898

580

5.878

3.278

341

738

6.006

544

6.321

435

5.043

584

6.010

3.376

356

736

6.262

544

6.438

435

5.184

528

6.182

3.491

377

509

6.494

522

6.614

435

5.332

514

6.319

3.587

396

509

6.830

567

6.851

435

5.527

511

6.459

3.685

437

509

7.213

567

7.210

435

5.779

507

6.741

3.795

498

509

7.576

566

7.598

421

6.064

519

7.097

3.997

546

509

7.919

566

7.934

416

6.357

519

7.401

788

215

-230

2.022

1.736

-19

1.459

-1

-61

1.523

-1

128

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-5

-10

-6

-12

-25

-17

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Kalundborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Langeland

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Lemvig

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Lolland

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Læsø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

310

3.172

328

4.134

177

1.735

205

1.968

456

4.763

254

286

3.255

328

4.280

177

1.752

186

2.023

405

4.828

255

280

3.364

349

4.432

177

1.753

186

2.072

382

4.899

266

275

3.539

321

4.602

176

1.790

186

2.167

382

5.034

286

262

3.711

313

4.754

176

1.845

186

2.238

382

5.138

301

296

3.924

314

4.993

190

1.899

186

2.312

379

5.360

313

296

4.170

310

5.250

185

2.000

180

2.416

379

5.473

315

296

4.392

308

5.582

188

2.086

180

2.541

378

5.713

341

-14

1.220

-1

-20

1.448

351

-25

573

-4

-78

950

129

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-2

-3

-13

-20

-1

-20

Mariagerfjord

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

370

3.502

262

2.142

342

3.531

307

3.373

534

4.966

370

3.583

262

2.152

292

3.643

307

3.522

532

5.078

371

3.660

264

2.241

334

3.717

307

3.600

470

5.233

360

3.813

264

2.301

352

3.766

292

3.781

477

5.351

360

3.970

264

2.315

362

3.919

292

3.994

478

5.474

361

4.137

262

2.372

376

4.057

294

4.231

472

5.691

361

4.388

262

2.454

376

4.174

325

4.480

482

5.961

363

4.599

253

2.545

376

4.338

325

4.777

528

6.249

-7

1.097

-9

403

807

-1

1.404

-4

-6

1.283

-9

Morsø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Norddjurs

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Odsherred

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ringkøbing-Skjern

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Samsø

Plejehjem

Plejeboliger

130

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-6

-14

-11

-2

-18

-12

-10

Antal ældre 75+

Skive

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Struer

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Svendborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Sønderborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Thisted

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Tønder

Plejehjem

512

461

4.162

238

1.862

827

5.188

530

7.277

514

3.847

518

461

4.274

212

1.914

827

5.334

519

7.546

462

3.887

526

461

4.435

210

1.978

827

5.418

519

7.750

453

3.970

548

461

4.626

196

2.082

837

5.590

511

8.083

453

4.125

544

463

4.734

201

2.192

849

5.814

510

8.350

453

4.305

562

463

4.925

196

2.315

866

6.056

508

8.733

453

4.455

590

463

5.102

196

2.482

873

6.320

517

9.186

453

4.678

600

466

5.360

212

2.643

861

6.667

517

9.595

453

4.892

-1

1.198

-1

-26

781

1.479

-13

2.318

-3

-61

1.045

-1

131

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Kommune

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling 2014-2021

Antal

Procent

-5

-1

-5

-25

-22

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Varde

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Vesthimmerland

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Vordingborg

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Ærø

Plejehjem

Plejeboliger

Antal ældre 75+

Anm.:

344

3.664

419

4.436

412

3.393

397

4.265

116

922

341

3.689

419

4.561

412

3.487

399

4.433

115

955

338

3.770

420

4.698

406

3.558

413

4.602

115

975

330

3.890

423

4.818

406

3.662

411

4.775

115

989

327

3.955

422

4.903

404

3.775

419

5.000

115

989

327

4.114

421

5.063

397

3.968

419

5.313

115

1.007

325

4.279

416

5.290

397

4.141

419

5.630

108

1.045

326

4.436

416

5.564

392

4.300

419

5.911

1.086

-18

772

-3

1.128

-20

907

1.646

-1

-25

164

Antal plejehjem: Antal målt ultimo året (31. december) og kun plejehjem med beboere over 50 år.

Antal plejeboliger: I figuren er følgende boligtyper inkluderet: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger og friplejeboliger. Herunder er følgende to pladstyper med: Permanente boliger og boliger for personer med demens, fx

skærmet enhed, mens vi udelader midlertidige boliger. Derudover er plejeboliger fortrinsvis for fysisk/psykisk handicappede ikke inkluderet.

Antal ældre, som er 75 år eller ældre: Vi tager udgangspunkt i antal personer i fjerde kvartal af året.

Kilde:

Antal plejehjem: Registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen. Antal plejeboliger: Statistikbanken (RESP01). Antal ældre, som er 75 år eller ældre: Statistikbanken – Folk1A.

132

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilag 2 Kommunetyper

Vi benytter Danmarks Statistiks inddeling af kommunegrupper, hvor kommu-

nerne inddeles i fem forskellige kategorier. De inddeles efter kriterierne:

Antal indbyggere i den største by i kommunen

2. Tilgængelighed til job.

Disse to kriterier benyttes til at vurdere, hvorvidt en kommune har en vis stør-

relse, samt for at vurdere, hvor centralt kommunerne er beliggende.

Nedenstående Bilagsfigur 2.1 viser grafisk, hvordan kommunerne inddeles ef-

ter kriterierne. Bilagstabel 2.1 viser en oversigt over, hvilke kommuner der er i

de fem kommunetyper.

Bilagsfigur 2.1

Kriterier for inddeling af kommunetyper

Kilde:

Danmarks statistik: Kommunegrupper, v1: 2018-.

133

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel

Bilagstabel 2.1

Hovedstads-

kommuner

Albertslund

Allerød

Ballerup

Brøndby

Dragør

Egedal

Frederiksberg

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Herlev

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Solrød

Tårnby

Vallensbæk

Oversigt over kommunerne i de enkelte kommunetyper

Storbykommuner

Provins-

kommuner

Esbjerg

Fredericia

Helsingør

Herning

Hillerød

Holstebro

Horsens

Kolding

Køge

Næstved

Randers

Roskilde

Silkeborg

Slagelse

Vejle

Viborg

Oplands-

kommuner

Assens

Favrskov

Faxe

Frederikssund

Fredensborg

Faaborg-Midtfyn

Gribskov

Halsnæs

Hedensted

Holbæk

Ikast-Brande

Kerteminde

Lejre

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odder

Rebild

Ringsted

Skanderborg

Sorø

Stevns

Syddjurs

Vejen

Landkommuner

Odense

Aalborg

Aarhus

Billund

Bornholm

Brønderslev

Fanø

Frederikshavn

Guldborgsund

Haderslev

Hjørring

Jammerbugt

Kalundborg

Langeland

Lemvig

Lolland

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Norddjurs

Odsherred

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Skive

Struer

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Tønder

Varde

Vesthimmerlands

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Kilde:

Danmarks statistik: Kommunegrupper, v1: 2018-.

134

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1048: Spm. om der er behov for at oprette særlige tilbud i ældreplejen til udadreagerende demente personer/demente i mistrivsel