Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3019487_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-05437
3709995
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1045: Spm. om at Kolding Kommune aldrig fortalte politi og anklagemyndighed, at de var på vej med et enkeltmandstilbud
Spørgsmål nr. 1045 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Idet Kolding Kommune aldrig fortalte politi og
anklagemyndighed, at de var på vej med et enkeltmandstilbud
(og som aktindsigter viser), bedes ministeren forholde sig til,
hvordan det kan sikres, at en sådan oplysning i fremtiden når
frem? Mener ministeren endvidere, at det ville gøre en forskel
for placeringen, hvis kommunen havde meldt, at de havde et
sådant tilbud?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 5. maj 2025 af
spørgsmål nr. 852 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har jeg bedt
Rigsadvokaten om at igangsætte en dialog med relevante aktører om
håndteringen af demente personer, der begår kriminalitet, og som skal have
fastsat en foranstaltning. Dialogen kan finde sted i regi af
Samarbejdsforummet for Foranstaltningssager, der er et tværsektorielt
samarbejde
mellem
regionernes
retspsykiatriske
afdelinger,
Justitsministeriets
Retspsykiatriske
Klinik,
Danske
Regioner,
Justitsministeriet, de regionale statsadvokater, politikredsene og
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg har derudover bedt Rigsadvokaten
om at indkalde andre relevante aktører, herunder kommunerne og
Retslægerådet.
Jeg har også bedt Rigsadvokaten om forud for mødet at bede
statsadvokaterne om at foretage en nærmere afgrænset gennemgang af
straffesager vedrørende demente personer, der har modtaget en
foranstaltning, for at blive klogere på praksis på området.
Drøftelserne i Samarbejdsforummet for Foranstaltningssager og
gennemgangen af straffesagerne vedrørende demente personer vil kunne
danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der er behov for at præcisere
retningslinjerne for håndteringen af sager om demente personer i
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om psykisk afvigende kriminelle.
Det bemærkes, at valget af foranstaltning vil bero på både hensynet til den
sigtedes eller tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til
den pågældendes omgivelser. Anklagemyndighedens påstand om
foranstaltning mv. vil derfor i praksis være begrænset af, hvilke institutioner
mv. der er til rådighed.
Side 2/2