Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3019490_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-05436
3709989
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 1044 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1044 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1044: Spm. om, hvordan processen er for at kunne omplacere den ældre, demente mand, fx til et enkeltmandstilbud eller et plejehjem i psykiatrien, jf. at sagen kan tages op efter et halvt år
Spørgsmål nr. 1044 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan processen er for at kunne
omplacere den ældre, demente mand, fx til et enkeltmandstilbud
eller et plejehjem i psykiatrien, jf. at sagen kan tages op efter et
halvt år. Ministeren bedes beskrive detaljeret, hvordan det
præcist kan ske og hvilke aktører, der skal gøre hvad, for at det
kan
ske. Er det korrekt forstået, at kun et tilbud om en anden
placering end psykiatrien fra Kolding Kommune nu vil kunne
betyde, at den ældre demente mand vil kunne flyttes derfra? Der
henvises til artiklen »Dement 74-årig dømt til anbringelse efter
kvindes død«, tv2.dk den 29. oktober 2024.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at hvis en person er blevet dømt til anbringelse
på psykiatrisk afdeling, vil en anbringelse et andet sted end på psykiatrisk
afdeling kræve, at retten træffer bestemmelse om ændring af
foranstaltningen, jf. straffelovens § 72, stk. 2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af straffelovens § 72, stk. 1, at det påhviler
anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter
straffelovens §§ 68 og 69 ikke opretholdes i længere tid og
videre omfang end nødvendigt.
Efter § 72, stk. 2, træffer retten bestemmelse om ændring eller
endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68 og 69 ved
kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,
anklagemyndigheden,
institutionens
ledelse
eller
kriminalforsorgen.
Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens
ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten.
Straffelovens § 72 indebærer således bl.a., at der efter
omstændighederne kan være pligt for anklagemyndigheden til
at indbringe spørgsmålet om opretholdelse af den idømte
foranstaltning for retten før udløbet af en eventuel fastsat
længstetid for foranstaltningen efter straffelovens § 68 a, stk. 1
og 3, eller efter § 69 a, stk. 1 og 3, og før der indtræder pligt for
anklagemyndigheden til at forelægge spørgsmålet om
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1044: Spm. om, hvordan processen er for at kunne omplacere den ældre, demente mand, fx til et enkeltmandstilbud eller et plejehjem i psykiatrien, jf. at sagen kan tages op efter et halvt år
opretholdelse af en tidsubestemt foranstaltning for retten, jf.
straffelovens § 68 a, stk. 2, og § 69 a, stk. 2.
De regionale statsadvokater fører kontrol med alle idømte
foranstaltninger. Kontrollen føres ved, at der som udgangspunkt
én gang årligt fra de myndigheder, der varetager fuldbyrdelsen
af foranstaltningen, indhentes en erklæring om behovet for at
opretholde foranstaltningen. Dette gælder uanset, om der er
fastsat en længstetid for foranstaltningen. Overlægen ved den
behandlende institutions ledelse og Kriminalforsorgen kan
desuden af egen drift anbefale ændring eller ophævelse, hvis en
foranstaltning f.eks. skønnes unødvendig, jf. straffelovens § 72,
stk. 2.
Derudover vil statsadvokaterne kontrollere i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregistret), bl.a. om domfældte er
sigtet eller dømt for ny kriminalitet eller er meddelt tiltalefrafald
i løbet af den igangværende foranstaltning. Der kan i øvrigt efter
omstændighederne være grundlag for at indhente en udtalelse
fra bistandsværgen.
Er statsadvokaten efter at have modtaget de nævnte udtalelser i
tvivl om, hvorvidt foranstaltningen bør opretholdes, forlænges
eller ændres, kan der eventuelt være grundlag for at forelægge
spørgsmålet herom for Retslægerådet.
På baggrund af samtlige oplysninger i sagen foretager
statsadvokaterne en konkret vurdering af, om der er grundlag for
at opretholde, ændre (herunder lempe og skærpe), forlænge eller
ophæve foranstaltningen. Kontrollen føres for at sikre, at
foranstaltningen bliver ophævet, hvis behandlingsmæssige
hensyn eller proportionalitetshensyn ikke taler for at opretholde
foranstaltningen, eller hvis risikoen for recidiv ikke længere er
til stede.
Det er domstolene, der træffer afgørelse i sagerne, herunder om
foranstaltningen skal ændres, og i givet fald hvordan.
Hvis anklagemyndigheden påstår ændring af en foranstaltning,
tager anklagemyndigheden ikke stilling til det konkrete
behandlingstilbud eller placering. Det vil være op til regionerne
eller kommunerne at beslutte, på hvilket hospital eller institution
den dømte skal placeres eller hvilken institution, der skal
varetage den konkrete behandling.”
Der henvises endvidere til Indenrigs- og Sundhedsministeriets samtidige
fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 1051 fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3