Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3027699_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2025
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2025-05300
3707527
Besvarelse af spørgsmål nr. 1027 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1027 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1027: Spm. om, hvorvidt den dømte forud for sin dom for vanvidskørsel har afsonet en fængselsstraf for at køre bil, selvom han har fået frakendt køreretten
Spørgsmål nr. 1027 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt den dømte forud for sin dom
for vanvidskørsel har afsonet en fængselsstraf for at køre bil,
selvom han har fået frakendt køreretten? Der henvises til
artiklen ”Dommen er faldet i sag om tredobbelt trafikdrab: Hvad
mere skal der til, spørger politiker?”, JP, den 8. april 2025.
Såfremt det ikke er tilfældet, vil ministeren så svare på, hvordan
det kan gå til, at man kan blive taget for at køre bil i
frakendelsestiden fire gange uden at få en fængselsstraf? Der
henvises til ”Færdsel - Kørsel i frakendelsestiden
(færdselslovens § 117 a-c)”, Anklagemyndigheden, version 31.
marts 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Færdsel –
Kørsel i frakendelsestiden (færdselslovens §§ 117 a-c), pkt.
5.3.1., at kørsel i frakendelsestiden som udgangspunkt straffes
med en bøde svarende til en måneds nettoløn i
førstegangstilfælde, 10 dages betinget fængsel med vilkår om
samfundstjeneste eller alkoholistbehandling og en tillægsbøde
svarende til en måneds nettoløn i andengangstilfælde, 20 dages
ubetinget fængsel i tredjegangstilfælde og 30 dages ubetinget
fængsel i fjerdegangstilfælde.”
For så vidt angår den konkrete sag kan jeg henvise til det vedlagte fortrolige
bilag.
Side 2/2