Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028912_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05151
3703694
Besvarelse af spørgsmål nr. 1008 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1008 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om beslutningen fra marts 2024 om at delegere kompetencen fra anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere
Spørgsmål nr. 1008 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På s. 5 i redegørelsen om Rigsadvokatens opfølgning på
oplysninger afgivet til Folketinget om anvendelse af
beløbsgrænser i forbindelse med henlæggelse af sager om
økonomisk kriminalitet ,jf. REU alm. del - bilag 203 bedes
ministeren redegøre for, hvordan beslutningen fra marts 2024
om at delegere kompetencen fra anklagemyndigheden til
udvalgte medarbejdere - medvirkede til at effektivisere
politikredsens arbejde - hvad der menes med ”relevant omfang”
i forhold til henlæggelser Vil ministeren spørge den gruppe
medarbejdere, som fik delegeret kompetencen til at henlægge
sager op til 499.999 kroner, hvordan de har henlagt i den
pågældende periode og hvordan de opfattede det pågældende
actioncard eller vejledningen hertil. Vil ministeren ligeledes
redegøre for, om der er medarbejdere, der har fået pålagt at
lukke sager usagligt blandt denne gruppe af personer?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om at
indhente en udtalelse fra Østjyllands Politi til brug for bidrag til
besvarelse af den sidste del af spørgsmål nr. 1008 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at Østjyllands Politi den 13.
maj 2025 har oplyst følgende:
”Østjyllands Politi kan i forhold til første punkt i
spørgsmålet oplyse, at det indtil marts 2023 alene var
anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, som på alle
sagsområder havde kompetencen til at træffe afgørelse om
at henlægge straffesager efter retsplejelovens § 749, hvis
afgørelse herom var begrundet i en konkret
ressourcevurdering.
Efter nærmere drøftelser mellem anklagemyndigheden og
politisøjlen blev det i marts 2023 besluttet, at det var
hensigtsmæssigt ud fra et hensyn til den mest effektive
anvendelse af politikredsens ressourcer delvist at delegere
kompetence til henlæggelse af visse sagstyper inden for
økonomisk kriminalitet til en begrænset personkreds i
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om beslutningen fra marts 2024 om at delegere kompetencen fra anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere
Som det også fremgår af Østjyllands Politis bidrag til REU
Alm. del – Bilag nr. 203 (folketingsåret 2024-25) om
Rigsadvokatens opfølgning på oplysninger afgivet til
Folketinget om anvendelse af beløbsgrænser i forbindelse
med henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet,
havde Østjyllands Politi over en længere årrække
oparbejdet en meget betydelig beholdning af sager om
økonomisk kriminalitet. På den baggrund og henset til
varetagelse af kredsens øvrige opgaver foretog
politikredsens øverste ledelse ultimo 2023 en strategisk
prioritering med henblik på at styrke en række
beredskabsfunktioner samt allokere yderligere ressourcer
til sagsbehandling af sagsområdet økonomisk kriminalitet.
Med henblik på at sikre en forsvarlig drift i den samlede
politioperative del af politikredsen blev der således med
virkning fra 1. marts 2024 allokeret yderligere
medarbejdere til Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.
Formålet med allokering af yderligere medarbejdere til
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet var at få nedbragt
politikredsens meget betydelige sagsbeholdning på
sagsområdet for økonomisk kriminalitet. Med henblik på at
sikre en effektiv anvendelse af politikredsens ressourcer
besluttede politikredsen i marts 2024 at delegere
kompetence fra anklagemyndigheden til yderligere
udvalgte medarbejdere i politiet til i relevant omfang at
kunne henlægge sager om økonomisk kriminalitet.
Delegering af kompetence fra anklagemyndigheden til
udvalgte medarbejdere i politiet har bidraget til at reducere
politikredsens samlede sagsbeholdning på området for
økonomisk kriminalitet ved Østjyllands Politi.
For så vidt angår det andet punkt, hvor spørgeren ønsker
oplyst, hvad der menes med ”relevant omfang” i forhold til
henlæggelser, kan Østjyllands Politi oplyse, at
politikredsen – som nævnt ovenfor – i marts 2024
besluttede
at
delegere
kompetence
fra
anklagemyndigheden til yderligere udvalgte medarbejdere
i politiet til i relevant omfang at kunne henlægge sager om
økonomisk kriminalitet. Disse medarbejdere blev herved
givet kompetence til at henlægge visse typer af sager om
økonomisk kriminalitet, når betingelserne herfor efter en
konkret vurdering vurderes at være opfyldt.
Når formuleringen ”relevant omfang” er anvendt skyldes
det, at henlæggelse af sager altid beror på en konkret
vurdering, herunder i forhold til, om det ud fra de
foreliggende
efterforskningsmuligheder
vurderes
realistisk, at en efterforskning vil kunne føre til opklaring
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om beslutningen fra marts 2024 om at delegere kompetencen fra anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere
af sagen, og at en eller flere personer vil blive sigtet. Det
vurderes tillige, om sagens gennemførelse må antages at
ville medføre vanskeligheder, omkostninger eller
sagsbehandlingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, der i givet fald kan forventes
idømt. I denne vurdering indgår tillige en vurdering af den
mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer. ””
2.
Som også drøftet med Folketingets partier på et møde den 14. maj 2025
har jeg igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte actioncard
”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra Østjyllands
Politi og et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi, hvor
dokumenterne vil blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten
snarest muligt. På mødet med Folketingets partier har jeg også tilkendegivet,
at jeg vil iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i
den pågældende afdeling i Østjyllands Politi. Resultaterne af disse
undersøgelser vil blive delt med Folketinget.
Side 4/4