Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3029052_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05148
3703687
Besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om det har været lovligt at delegere kompetence for det konkrete actioncard i Østjyllands Politi
Spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det har været lovligt at
delegere kompetence for det konkrete actioncard i Østjyllands
Politi?”
Svar:
Jeg har – som også drøftet med Folketingets partier på et møde den 14. maj
2025 – igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte actioncard
”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra Østjyllands
Politi og et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi, hvor
dokumenterne vil blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten
snarest muligt. Undersøgelsen vil omfatte spørgsmålet om delegering af
kompetence fra anklagemyndigheden til politiet. Resultaterne af disse
undersøgelser vil blive delt med Folketinget.
Der henvises derudover til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 994 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a.
fremgår, at Rigsadvokaten, under henvisning til Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, punkt 3.2.3,
bemærker, at der er mulighed for at delegere kompetence til at træffe
afgørelse efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722 til udvalgte
medarbejdere i sager om økonomisk kriminalitet. Alvorligere, herunder
omfattende og mere komplicerede sager om økonomisk kriminalitet, skal
behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.
Side 2/2