Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028964_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05133
3703594
Besvarelse af spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1000 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1000: Spm. om der er en særlig grund til, at ministeren ikke oversender det efterspurgte materiale
Spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der - i forlængelse af svar på REU
alm. del - spørgsmål 868 - er en særlig grund til, at ministeren
ikke oversender det efterspurgte materiale? Vil ministeren forud
for besvarelse af samrådsspørgsmål AG oversende de
uredigerede svar fra politikredsene og rigsadvokaten?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 24. april 2025 af spørgsmål
nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a. fremgår, at
Rigsadvokaten har iværksat en gennemgang og et kvalitetstjek af alle
actioncards mv. om henlæggelse af sager. På den baggrund har
Rigsadvokaten den 1. april 2025 bedt samtlige politikredse om at fremfinde
alle gældende retningslinjer, vejledninger, actioncards, instrukser mv., der
indeholder kriterier for slutning af sager, dvs. henlæggelse og
påtaleopgivelse af sager, samt at gennemgå bemyndigelser og evt. andet
materiale, hvor der er sket delegering af kompetence fra
anklagemyndigheden til andre i politiet.
Derudover har Rigsrevisionen også bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om
at fremfinde actioncards mv. til brug for Rigsrevisionens undersøgelse af
politiets praksis med henlæggelser. Arbejdet med at fremfinde de
efterspurgte actioncards mv. er en stor øvelse for politikredsene. Når
Rigsadvokaten har afsluttet undersøgelsen, vil resultaterne blive delt med
Folketinget. I den forbindelse vil jeg også gerne se på, hvordan Folketingets
Retsudvalg kan få adgang til at gennemgå de efterspurgte actioncards mv.
på en måde, hvor der samtidig tages højde for de politioperative hensyn, der
kan gøre sig gældende for de enkelte actioncards mv.
Side 2/2