REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Resultaterne af statsadvokaternes tilsynsundersøgelse af politiets og anklagemyndighedens henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Rigsadvokaten

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

STATSADVOKATEN I VIBORG

RØDEVEJ 1

8800 VIBORG

TELEFON: 72 68 90 00

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 16. maj 2025

JOURNAL NR.

SAV-2025-2100112-3

SAGSBEHANDLER: KFJ003/HS

Afrapportering vedrørende Tilsynsundersøgelse 1

Hermed sendes Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborgs koordinerede

afrapportering vedrørende Tilsynsundersøgelse 1 om politiets og anklagemyndighedens praksis i

forhold til at henlægge sager (herefter blot benævnt ”tilsynsundersøgelsen” eller ”undersøgelsen”)

med følgende indhold:

1. Introduktion og hovedresultater

Baggrund for iværksættelse af undersøgelsen

Formålet med iværksættelse af undersøgelsen

Hovedresultater og eventuel opfølgning (konklusion)

2. Tilsynsundersøgelsens omfang og metode

Tilsynsundersøgelsens fokus

Tilsynsundersøgelsens omfang, herunder antallet af sager i undersøgelsen

Statsadvokaternes kvalitets- og legalitetskontrol

3. Resultater

Registrering af sagen

Efterforskning

Vejledning af forurettede

Afgørelsen (hjemmel, bemyndigelse, korrekthed og begrundelse)

Underretning til forurettede om afgørelsen, herunder om klagevejledning

4. Sammenfatning

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Resultaterne af statsadvokaternes tilsynsundersøgelse af politiets og anklagemyndighedens henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

1. INTRODUKTION OG HOVEDRESULTATER

a. Baggrund for iværksættelse af undersøgelsen

Medierne bragte i slutningen af januar 2025 en række kritiske historier om bevidste og

systematiske henlæggelser og utilstrækkelig efterforskning af sager i politiet.

På den baggrund blev det besluttet, at statsadvokaterne skulle iværksætte en

tilsynsundersøgelse, der har til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis

i forhold til at henlægge sager.

Det blev endvidere besluttet at iværksætte tilsynsundersøgelsen i to faser.

Denne redegørelse handler om tilsynsundersøgelsens første fase, der blev sat i værk primo

marts 2025 og omfatter sager om personfarlig kriminalitet. Første fase har skullet tilrettelægges

med henblik på at kunne afsluttes inden sommerferien 2025.

b. Formålet med iværksættelse af undersøgelsen

Tilsynsundersøgelsen vedrørende personfarlig kriminalitet har til formål at belyse politiets og

anklagemyndighedens praksis i forhold til at henlægge og slutte sager om bl.a. simpel vold, grov

vold og voldtægt. Det vurderes i den forbindelse, om afgørelser træffes på et fagligt forsvarligt

grundlag, i overensstemmelse med gældende ret og under hensynet til en effektiv

strafforfølgning, og om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag. Det vurderes samtidig,

om politiets og anklagemyndighedens afgørelser lever op til de sagsbehandlingskrav, der stilles

til behandlingen af afgørelsessager.

c. Hovedresultater og eventuel opfølgning (konklusion)

På baggrund af tilsynsundersøgelsen er det statsadvokaternes vurdering, at politikredsene i langt

hovedparten af de gennemgåede sager har foretaget tilstrækkelig efterforskning af anmeldelser

om mulige strafbare forhold.

Statsadvokaterne har endvidere ikke fundet grundlag for at fastslå, at der i de gennemgåede sager

systematisk eller på et usagligt grundlag er sket henlæggelse eller slutning af sager i politiet. Det

er politikredsenes vurderinger, at 410 ud af 424 registrerede hændelser, svarende til 96,46 %, er

korrekt registreret som en hændelse, og således ikke burde have medført en egentlig

efterforskning, samt at der i 732 ud af 769 undersøgelsessager og skarpe sager, svarende til 95,8

%, er foretaget en relevant og tilstrækkelig efterforskning i forhold til sagens karakter.

Statsadvokaterne har været enige i politikredsenes vurderinger i 148 ud af de udtagne 150 sager

og finder således, at der helt overordnet er foretaget både relevant og tilstrækkelig

efterforskning. Statsadvokaterne kan derfor ikke pege på anbefalinger eller iværksættelse af

egentlige tiltag i anledning af denne del af tilsynsundersøgelsen.

Tilsynsundersøgelsen

har

imidlertid

afdækket

nogle

forbedringspotentialer

opmærksomhedspunkter i forhold til øvrige sagsskridt, herunder i forhold til korrekt registrering

af anmeldelser, bemyndigelse af afgørelseskompetence og vejledning til forurettede om

bistandsadvokat.

Statsadvokaterne vil i samarbejde med politikredsene følge op på tilsynsundersøgelsens

resultater i forbindelse med den løbende kvalitets- og legalitetskontrol og statsadvokaternes

generelle tilsynsarbejde. Statsadvokaterne vil i den forbindelse have fokus på de ovennævnte

forbedringspotentialer, som tilsynsundersøgelsen har afdækket.

For så vidt angår korrekt registrering som skarpe sager og undersøgelsessager, er det

statsadvokaternes anbefaling, at der i forlængelse af kredsenes lokale initiativer gennemføres et

egentligt tematilsyn med dette som omdrejningspunkt i 1. halvår 2026.

2. TILSYNSUNDERSØGELSENS OMFANG OG METODE

a. Tilsynsundersøgelsens fokus

Tilsynsundersøgelsen har haft fokus på upåklagede, personfarlige sager, som enten er registreret

som en hændelse, en undersøgelsessag eller en skarp sag, og som i 2. halvår af 2024 er henlagt

efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, eller påtaleopgivet efter retsplejelovens § 721, stk. 1.

Der har i tilsynsundersøgelsen indgået følgende sagstyper:

FIGUR 1:

Hændelser

•

Gadeuorden

Husspektakler

Værtshusuorden

•

Undersøgelsessager

Personfarlig, undersøgelse

Sædelighed, undersøgelse

•

Skarpe sager

Straffelovens §§ 244-246

Straffelovens § 216, stk. 1

Restaurationsloven

Ordensbekendtgørelsen

b. Tilsynsundersøgelsens omfang

Tilsynsundersøgelsen er gennemført af de regionale statsadvokater (Statsadvokaten i København

og Statsadvokaten i Viborg) med inddragelse af den lokale anklagemyndighed i politikredsene.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en stikprøve af sager fra alle landets politikredse (bortset

fra Grønland, Færøerne og National Enhed for Særlig Kriminalitet), og har omfattet i alt 1.193

sager. Der vil komme en særskilt redegørelse for så vidt angår Grønland og Færøerne.

Rigsadvokaten har udtaget de undersøgte sager ved hjælp af statistisk udvælgelse, hvor sagerne

er fordelt forholdsmæssigt mellem politikredsene efter antal tilsvarende sager, som er behandlet

i samme periode. Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af den statistiske udvælgelse

og metodens validitet.

De udvalgte sager inden for hver kategori fordeler sig herefter som følger:

•

424 hændelser (35,54 %)

384 undersøgelsessager (32,19 %)

385 skarpe sager (32,27 %)

I relation til antallet af undersøgelsessager bemærkes, at der oprindelig var udtaget i alt 387

undersøgelsessager. Ved en gennemgang af sagerne blev det dog konstateret, at tre af de

udtagne sager var verserende, hvorfor de ikke er indgået i undersøgelsen.

De lokale anklagemyndigheder i politikredsene har hver især fået tilsendt en oversigt over de

udvalgte sager med henblik på kvalitets- og legalitetskontrol af:

•

Om der er foretaget korrekt

registrering af sagen,

herunder om sagen indledningsvis

eller senere under efterforskningen burde være overført og behandlet som enten en

undersøgelsessag eller straffesag

•

Om der i sagen har været foretaget tilstrækkelig

efterforskning

samt identificering af

eventuel manglende efterforskning

•

Om der i sagen er foretaget korrekt

vejledning af forurettede

i forhold til beskikkelse af

bistandsadvokat og udpegning af kontaktperson

•

afgørelsen

i sagen har været korrekt, herunder også om afgørelsen er truffet efter

den korrekte hjemmel og af en medarbejder med rette bemyndigelse, samt om

begrundelsen for henlæggelsen eller påtaleopgivelsen har været konkret og i

overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler herom

•

Om der i sagen er foretaget korrekt

underretning af den forurettede

i forhold til

afgørelsen og vejledt om muligheden for at klage

Gennemgangen af sagerne i politikredsene har været forankret i kvalitetsadvokaturen i de lokale

anklagemyndigheder, og er udført af 2-5 medarbejdere, herunder chargererede medarbejdere,

der løbende har afstemt deres vurderinger af sagerne, således at der er anlagt en ensartet

vurdering.

c. Statsadvokaternes kvalitets- og legalitetskontrol

Udvælgelsen af sager

Statsadvokaterne har efter modtagelsen af politikredsenes afrapportering udvalgt i alt 150 sager

til kvalitets- og legalitetskontrol, hvilket svarer til 12,57 % af samtlige sager omfattet af

tilsynsundersøgelsen.

De udvalgte sager fordeler sig således:

•

43 hændelser (10,14 % ud af 424 registrerede hændelser)

58 undersøgelsessager (15,1 % ud 384 registrerede undersøgelsessager)

49 skarpe sager (12,73 % ud af 385 skarpe sager)

Sagerne er udvalgt tilfældigt, således at politikredsene er anmodet om at fremsende

sagsmateriale på hver tiende sag inden for hver kategori (registrerede hændelser,

undersøgelsessager og skarpe sager).

Derudover har statsadvokaterne anmodet politikredsene om yderligere at fremsende

sagsmateriale på de sager, hvor politikredsene i forbindelse med egen gennemgang har vurderet,

at sagen ikke har været tilstrækkeligt efterforsket, eller hvor det er vurderet, at sagen ikke er

afgjort materielt korrekt.

Politikredsene var ikke forud for deres afrapportering til statsadvokaterne gjort bekendt med,

hvordan den stikprøvevise udvælgelse ville foregå.

Metode for gennemgangen

Statsadvokaterne har herefter hver især udvalgt fire medarbejdere til deltagelse i kvalitets- og

legalitetskontrollen. I gennemgangen har deltaget vicestatsadvokater og specialanklagere ved

statsadvokaturerne, som løbende har drøftet deres vurderinger af sagerne, således at der er

anlagt en ensartet vurdering af samtlige sager.

Selve kvalitets- og legalitetskontrollen er foregået ved, at sagerne er fordelt mellem

medarbejderne, således at den første gennemgang er foregået individuelt og efterfølgende i

plenum, hvor hver enkelt sag er gennemgået og drøftet.

I nødvendigt omfang er politikredsene blevet anmodet om supplerende materiale og/eller

oplysninger.

Kriterier for vurderingen

Statsadvokaternes kvalitets- og legalitetskontrol er foregået ud fra samme parametre og kriterier,

som også politikredsene har vurderet sagerne på baggrund af.

Der er herefter foretaget en kritisk vurdering af politikredsenes redegørelser, herunder i forhold

til politikredsenes efterforskning samt efterlevelse af retningslinjer for behandling af den

pågældende type straffesag.

Statsadvokaterne har ved gennemgangen af sagerne haft som overordnet fokus, at kvalitet og

legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt

korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler.

Samtidig skal sagsbehandlingen være prioriteret og effektiv.

I forhold til karakteren af den foretagne efterforskning i de enkelte sager har statsadvokaterne

endvidere haft fokus på, at det som udgangspunkt er anklagemyndigheden, der vurderer, hvornår

bevistemaerne i en straffesag er tilstrækkeligt belyst. Det betyder bl.a., at anklagemyndigheden i

videst mulig omfang skal være med til at sikre, at der ikke anvendes ressourcer på efterforskning,

der ikke er nødvendig i forhold til sagens afgørelse og bevisførelsen i retten. Det betyder omvendt

også, at anklagemyndigheden altid kan anmode om supplerende efterforskning, herunder om

eventuel iværksættelse af konkrete efterforskningsskridt, hvis det er nødvendigt for tilstrækkelig

oplysning af sagen.

3. RESULTATER

a. Registrering af sagen

Der skal som udgangspunkt ske registrering af alle personlige, telefoniske, elektroniske og

skriftlige anmeldelser samt hændelser i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Registreringen

bør ske straks efter anmeldelsen.

Rigspolitiet har med virkning fra 1. april 2022 udarbejdet en landsdækkende vejledning om

”Registrering af mulige straffesager i POLSAS”, som fastsætter rammerne for registrering af

anmeldelser som hændelse, undersøgelsessag eller skarp sag.

Følgende fremgår af den gældende vejledning:

Hændelser

En hændelse anvendes typisk til registrering af politimæssige opgaver, der løses uden egentlig

sagsbehandling, og hvor der ikke umiddelbart er behov for at oprette eller arkivere dokumenter

i forbindelse med politiopgaven.

Hvis der på tidspunktet for anmeldelsen er grundlag for at indlede undersøgelser eller

efterforskning, skal sagen i stedet oprettes som en undersøgelsessag eller som en skarp sag.

Undersøgelsessager

Politiet kan oprette en undersøgelsessag, hvis de i forbindelse med anmeldelsen er i tvivl om,

hvorvidt det anmeldte kan være et strafbart forhold, og/eller hvilken straffebestemmelse der

kan være overtrådt. I sådanne tilfælde kan anmeldelsen registreres som en undersøgelsessag

vedrørende en fagspecifik kategori, f.eks. personfarlig kriminalitet eller sædelighed.

Politiet skal efterfølgende foretage en nærmere visitation eller en indledende efterforskning,

der er nødvendig for at fastslå, om anmeldelsen vedrører et muligt strafbart forhold, og/eller

hvilken straffebestemmelse der kan være overtrådt. Hvis visitationen eller den indledende

efterforskning viser, at der er tale om et strafbart forhold, skal sagen konverteres til en skarp

sag, hvori undersøgelsessagen inddrages.

Det er i bilag 1 (”Frister for afklaring af undersøgelsessager”) til Rigspolitiets vejledning om

”Registrering af mulige straffesager” angivet, at der i forhold til undersøgelsessager

omhandlende personfarlig kriminalitet og sædelighed gælder en 14-dages frist for, hvornår det

i videst muligt omfang skal være afklaret, om undersøgelsessagen skal oprettes som en skarp

sag eller henlægges.

Skarpe sager

Politiet registrerer anmeldelser om mulige strafbare forhold som en skarp sag.

Undersøgelsens resultat

Ud af 1.193 gennemgåede sager har politikredsene i 1.013 sager vurderet, at sagerne

indledningsvis og under hele sagsforløbet har været registreret korrekt som henholdsvis

hændelse, undersøgelsessag eller skarp sag, hvilket svarer til 84,91 % af sagerne.

FIGUR 2:

Gennemgåede sager

Hændelse

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

424

384

385

1.193

Korrekt registreret

410

225

378

1.013

Andel i procent

96,70 %

58,59 %

98,18 %

84,91 %

De tilfælde, hvor politikredsene har vurderet, at der

ikke

er foretaget korrekt registrering vedrører

følgende sagskategorier:

FIGUR 3:

Ikke korrekt registreret

Procentdel af

sagskategori

Procentdel af

alle sager

1,17 %

13,33 %

0,59 %

15,09 %

Hændelse

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

159

180

3,3 %

41,41 %

1,82 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om der er foretaget

korrekt

registrering af sagen,

herunder om sagen indledningsvis eller senere under

efterforskningen burde have været overført og behandlet som enten en undersøgelsessag eller

en skarp sag.

Af de 150 udtagne sager har statsadvokaterne været enige i politikredsenes vurderinger i 145

sager, hvilket svarer til 96,67 % af sagerne.

De sager, hvor statsadvokaterne ikke har været enige i politikredsenes vurderinger, vedrører én

registreret hændelse og fire undersøgelsessager.

Samlet er det vurderingen, at den konstaterede fejlregistrering i sagskategorien

undersøgelsessager er signifikant og overstiger det forventelige. Således viser politiets

gennemgang, at 41,41 % af de gennemgående undersøgelsessager burde have være registreret

som skarpe sager, hvilket statsadvokaterne efter sin gennemgang kan tilslutte sig.

Flere politikredse har over for statsadvokaterne oplyst, at man vil iværksætte lokale initiativer

med henblik på sikring af korrekt brug af undersøgelsessager.

b. Efterforskning

Politiets iværksættelse af efterforskning

Retsplejelovens § 742:

Stk. 1: Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet.

Stk. 2: Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig

formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Retsplejelovens § 743:

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller

anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse

samt forberede sagens behandling ved retten.

Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig

formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller

anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens

afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten.

Politiets efterforskning skal være objektiv og skal ikke blot danne grundlag for at skyldige drages

til ansvar, men også at uskyldige ikke forfølges.

Politiets iværksættelse af efterforskningsskridt sker på baggrund af en konkret vurdering, hvori

der kan indgå både et politifagligt og juridisk skøn.

Vurderingen foretages ud fra sagens karakter, grovhed og omfang, samt om det er realistisk at

iværksættelse af et konkret efterforskningsskridt vil føre til relevant belysning af sagen,

herunder også om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller

sagsbehandlingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i

givet fald kan forventes idømt.

Undersøgelsens resultat

Ud af 769 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager har politikredsene i 732 sager

vurderet, at der har været foretaget tilstrækkelig efterforskning, hvilket svarer til 95,19 % af

sagerne.

FIGUR 4:

Gennemgåede sager

Sager med

tilstrækkelig

efterforskning

Andel i procent af

sagskategori

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

360

372

732

93,75 %

96,62 %

95,19 %

De sager, hvor politikredsene har vurderet, at der ikke er foretaget tilstrækkelig efterforskning,

vedrører følgende sagskategorier:

FIGUR 5:

Ikke tilstrækkelig

efterforskning

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

Procentandel af

sagskategori

6,25 %

3,38 %

4,81 %

Procentandel af alle

sager

2,01 %

1,09 %

3,1 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om der er foretaget

tilstrækkelig efterforskning

i sagerne.

Af de 150 udtagne sager har statsadvokaterne været enige i politikredsenes vurderinger i 148

sager, hvilket svarer til 98,67 % af sagerne.

De sager, hvor statsadvokaterne ikke har været enige i politikredsenes vurderinger af

efterforskningen vedrører to undersøgelsessager.

Den utilstrækkelige efterforskning har navnlig været relateret til manglende afhøringer af

relevante personer (mistænkte, forurettede og/eller vidner).

Samlet set er det statsadvokaternes vurdering, at politikredsene har foretaget tilstrækkelig og

relevant efterforskning af anmeldelser om mulige strafbare lovovertrædelser, idet manglende

efterforskningsskridt alene er konstateret i en meget lav andel af sagerne, der hovedsagligt er

relateret til sager registreret på undersøgelsesnumre.

c. Vejledning af forurettede

Politiet skal i visse sager ved anmeldelsen - eller umiddelbart efter anmeldelsen - vejlede

forurettede om bl.a. beskikkelse af bistandsadvokat og kontaktperson. Det skal fremgå af

politirapporten, at forurettede er behørigt vejledt og også, hvis den forurettede har frabedt sig

beskikkelse af bistandsadvokat og/eller kontaktperson.

Beskikkelse af bistandsadvokat

Retsplejelovens § 741 a, stk. 1:

I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens […] §§ 216-223, […] § 242-246 […] beskikker

retten en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter

begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3.

Retsplejelovens § 741 a, stk. 2:

I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, skal

beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt om retten til beskikkelse

af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før

politiets afhøring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder

sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk.

1 […]

Retsplejelovens § 741 a, stk. 3:

I sager om overtrædelse af […] §§ 242-246 […] kan beskikkelse af advokat dog afslås, hvis

lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbar

unødvendig […]

Muligheden for beskikkelse af bistandsadvokat afhænger af, hvilken type lovovertrædelse, der er

tale om.

Ved anmeldelser om vold og grov vold kan der ske beskikkelse af bistandsadvokat, når den

forurettede anmoder herom. Beskikkelse kan dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter og advokatbistand anses for åbenbart unødvendig.

Ved anmeldelser om voldtægt beskikkes bistandsadvokat, medmindre den forurettede, efter at

være blevet vejledt om retten hertil, frabeder sig dette.

Bistandsadvokatens rolle er at varetage den forurettedes interesser under hele sagen og at yde

råd og vejledning i forbindelse med politiets efterforskning, og hvis sagen senere skal for retten.

Bistandsadvokatens arbejde er uden omkostninger for den forurettede.

Udpegning af kontaktperson

Bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til at

vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede

§ 2, stk. 1:

Ud over den i § 1 nævnte vejledning skal forurettede i sager om grovere overtrædelser af

straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved

sædelighedsforbrydelser, orienteres om, hvordan sagens videre forløb kan forventes at blive […].

§ 3, stk. 1:

Hvis forurettede i en sag som nævnt i § 2, stk. 1, forventes at skulle afgive forklaring som

vidne i retten, skal der i forbindelse med den første afhøring af forurettede eller snarest herefter

udpeges en kontaktperson for forurettede hos politi eller anklagemyndighed.

Politiet skal – i de tilfælde, hvor den forurettede forventes at skulle afgive forklaring i retten som

vidne – i forbindelse med første afhøring eller snarest herefter udpege en kontaktperson i politiet

eller anklagemyndigheden for forurettede i sager om sædelighedsforbrydelser samt grovere

overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår.

Forurettede skal i forbindelse med anmeldelsen vejledes om muligheden for at få tildelt en

kontaktperson, og medmindre den forurettede frabeder sig at få en kontaktperson, skal

kontaktpersonen udpeges i forbindelse med den første afhøring af forurettede eller snarest

derefter.

Hvis straffelovsovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og udpegning af en kontaktperson

må anses for at være åbenbar unødvendig, kan udpegning af kontaktperson undlades. Der lægges

i den forbindelse bl.a. vægt på:

•

Forholdets grovhed, herunder omfanget af eventuelle skader eller øvrige konsekvenser,

forbrydelsen har haft for den forurettede

•

Hvor påvirket forurettede fremstår som følge af hændelsen

Om forurettede er sårbar som følge af alder, psykisk sygdom, svækkelse eller lignende.

Udpegning af kontaktperson kan f.eks. undlades i almindelige volds- og trusselsager med ingen

eller begrænset skade eller øvrige konsekvenser for den forurettede, og hvor den forurettede

fremstår upåvirket og ikke kan anses for sårbar som følge af alder, psykisk sygdom eller lignende.

I sager om bl.a. voldtægt efter straffelovens § 216 skal der altid udpeges en kontaktperson,

medmindre den forurettede, efter at være vejledt om retten hertil, frabeder sig dette.

Kontaktpersonen skal bl.a. give vejledning og information om forurettedes retsstilling, sagens

gang og forventede forløb samt om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i retten.

Herudover skal kontaktpersonen orientere den forurettede om væsentlige sagsskridt, f.eks.

anholdelse og varetægtsfængsling, eller hvis efterforskningen trækker ud.

Undersøgelsens resultat

Ud af 202 gennemgåede undersøgelsessager vedrørende voldtægt, vold og grov vold og hvori

der er angivet at have været en forurettet, har politikredsene i 148 sager vurderet, at der er

foretaget korrekt vejledning af den forurettede i forhold til beskikkelse af bistandsadvokat,

hvilket svarer til 73,27 % af sagerne. Endvidere har politikredsene i 161 sager vurderet, at der

er foretaget korrekt vejledning af den forurettede i forhold til udpegning af kontaktperson,

hvilket svarer til 79,7 % af sagerne.

Ud af 363 gennemgåede skarpe sager vedrørende voldtægt, vold og grov vold, hvori der er

angivet at have været en forurettet, har politikredsene i 309 sager vurderet, at der er foretaget

korrekt vejledning af den forurettede i forhold til beskikkelse af bistandsadvokat, hvilket svarer

til 85,12 % af sagerne. Endvidere har politikredsene i 301 sager vurderet, at der er foretaget

korrekt vejledning af den forurettede i forhold til udpegning af kontaktperson, hvilket svarer til

82,92 % af sagerne.

FIGUR 6:

Gennemgåede sager,

hvori der har været en

forurettet

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

202

363

565

Antal sager med

korrekt vejledning om

bistandsadvokat

148

309

457

Andel i procent

73,27 %

85,12 %

80, 88 %

FIGUR 7:

Gennemgåede sager,

hvori der har været en

forurettet

Antal sager med

korrekt udpegning af

kontaktperson eller

ingen kontaktperson

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

202

363

565

161

301

462

79,7 %

82,92 %

81,77 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen af sagerne vurdereret, om der

er foretaget korrekt

vejledning af forurettede

i forhold til beskikkelse af bistandsadvokat og

udpegning af kontaktperson.

Statsadvokaterne har i alle gennemgåede sager været enige i politikredsenes vurderinger, og

tilsynsundersøgesen har vist, at der i overvejende grad foretages korrekt vejledning af

forurettede i forhold til både beskikkelse af bistandsadvokat og udpegning af kontaktperson.

Flere politikredse har over for statsadvokaterne oplyst, at man vil iværksætte lokale initiativer

med henblik på at sikre, at forurettede vejledes korrekt.

d. Afgørelsen (hjemmel, bemyndigelse, korrekthed (bevisvurdering/saglighed) og begrundelse)

Hjemmel

Retsplejelovens § 749:

Stk. 1: Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede

efterforskning.

Stk. 2: Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at

indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse. Er sigtelse

rejst, finder bestemmelserne i § 721 og § 722 anvendelse.

Retsplejelovens § 721, stk. 1:

Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde,

hvor sigtelsen har vist sig at være grundløs,

hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig,

hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville være anvendelig, hvis sigtede var at finde skyldig,

når det skønnes, at ingen eller kun ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse

heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, eller

hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller

behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i

givet fald kan forventes idømt.

Politiet afviser en anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede efterforskning, ligesom

politiet kan indstille en påbegyndt efterforskning, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte den.

Hvis politiet afviser en anmeldelse eller indstiller en efterforskning, skal den forurettede

underrettes eller, hvis den forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende.

Anmeldelser som henlægges, uden at der er foretaget efterforskning, afgøres med hjemmel i

retsplejelovens § 749, stk. 1, mens anmeldelser, som henlægges, efter at der er foretaget

efterforskning, afgøres med hjemmel i retsplejelovens § 749, stk. 2.

Hvis der har været rejst sigtelse i en sag, og hvis efterforskningen ikke fører til, at der kan rejses

tiltale i anledning af sagen, opgives påtale med hjemmel i retsplejelovens § 721, stk. 1.

Politikredsene har i forbindelse med gennemgangen af de udvalgte sager vurderet, om sagerne

har været afgjort efter rette hjemmel i medfør af henholdsvis retsplejelovens § 749, stk. 1 eller

2, og retsplejelovens § 721, stk. 1.

Klageadgang til statsadvokaterne

Retsplejelovens § 101, stk. 2, 1. og 2. pkt.:

Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager og behandler

klager over afgørelser truffet af politidirektørerne vedrørende strafforfølgning. Statsadvokaternes

afgørelser i klagesager kan ikke påklages til rigsadvokaten og justitsministeren.

Retsplejelovens § 724, stk. 2:

Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der

har været sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse, hvis

afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev inden 4 måneder

fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller

betingelserne for genoptagelse efter § 975 er til stede.

Politiets afgørelser om henlæggelse eller påtaleopgivelse kan påklages til de regionale

statsadvokater.

Statsadvokaterne kan omgøre politiets afgørelser om henlæggelse eller påtaleopgivelse og

dermed beslutte, at strafforfølgningen mod den mistænkte eller sigtede skal fortsætte.

I forbindelse med behandlingen af klagen foretager statsadvokaterne en fornyet vurdering af

sagerne, herunder også i forhold til eventuelle nye anbringender fra klager.

Statsadvokaternes omgørelsesprocent lå i 2024 på 13 %, hvilket betyder, at statsadvokaterne i

13 % af klagesagerne traf afgørelse om, at efterforskningen i sagen skulle fortsætte eller at der

skulle rejses tiltale.

Bemyndigelse

Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om kvalitet og legalitet i

straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3, fastsat retningslinjer om, at juridisk personale i

anklagemyndigheden har kompetencen til at træffe følgende afgørelser:

•

Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 2

Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 721

Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 og

Udstedelse af bødeforelæg efter retsplejelovens § 832.

Det betyder, at afgørelser efter disse bestemmelser som udgangspunkt skal træffes af juridisk

personale i anklagemyndigheden.

I nogle situationer kan politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med

at modtage anmeldelser, dog afvise en anmeldelse eller – for så vidt angår politiuddannet

personale – opgive en sigtelse på stedet. Dette gør sig gældende i forhold til anmeldelser mv., der

er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke er strafbart.

I sager om voldtægt og vold er det dog altid juridisk personale i anklagemyndigheden, som har

kompetencen til at træffe afgørelse. En eventuel bemyndigelse til andre medarbejdere kan

ikke omfatte alvorligere overtrædelser af straffeloven, som f.eks. personfarlig kriminalitet,

herunder vold, seksualforbrydelser og forbrydelser i øvrigt, som indebærer vold eller trusler.

Dette gælder, uanset om sagen er oprettet på et undersøgelsesnummer eller som en skarp sag.

Særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige

forudsætninger kan bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter

retsplejelovens § 749, § 721 og § 722 samt udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832.

En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i forhold til følgende sagstyper:

•

Mindre alvorlige straffelovsovertrædelser, f.eks. hærværk, brugstyveri, butikstyveri og

andre mindre berigelsesforbrydelser, jf. straffelovens § 287 samt hæleri, jf. straffelovens

§ 290, stk. 1 (bødeområdet)

•

Færdselslovsovertrædelser, herunder tilkendegivelser efter færdselslovens § 119 a

Mindre

alvorlige

særlovssager

øvrigt,

herunder

f.eks.

overtrædelse

ordensbekendtgørelsen, restaurationsloven og beredskabsloven.

Der kan efter omstændighederne også på andre sagsområder ske bemyndigelse med henblik på

den bedst mulige ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når det i øvrigt findes

ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen.

Selvom en sag er omfattet af en af de sagstyper, hvor der kan ske bemyndigelse, skal sagen altid

afgøres af anklagemyndighedens juridiske personale, hvis sagen er kompliceret eller i øvrigt kan

give anledning til tvivl.

Politikredsene skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der er sket

bemyndigelse. Det skal klart fremgå af retningslinjerne, hvem der er sket bemyndigelse til, og

hvad bemyndigelsen omfatter. Det skal endvidere udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give

anledning til tvivl eller er komplicerede, altid skal afgøres af en jurist i anklagemyndigheden. I

retningslinjerne skal det videre fremhæves, at det skal fremgå af sagen, hvem der har truffet

afgørelse.

Politikredsen skal løbende føre den nødvendige og tilstrækkelige kvalitets- og legalitetskontrol

med sager og sagsområder, som er omfattet af bemyndigelsen.

Korrekthed (Bevisvurdering/saglighed)

Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om anklagerens rolle under

efterforskningen, pkt. 5.2., angivet, at det er er anklageren, der vurderer, hvornår bevistemaerne

i en straffesag er tilstrækkeligt belyst. I større straffesager vil dette typisk ske løbende under

efterforskningen, hvorimod det i mindre sager vil ske, når sagen er afsluttet og afleveret til

anklagemyndigheden til vurdering af tiltalespørgsmålet. I mindre straffesager sker

kvalitetssikringen således som udgangspunkt i politiet, inden anklagemyndigheden inddrages.

Anklageren skal i videst muligt omfang være med til at sikre, at der ikke anvendes ressourcer på

efterforskning, der ikke er nødvendig i forhold til sagens afgørelse og bevisførelse i retten. Det

betyder endvidere, at anklageren altid kan anmode om supplerende efterforskning, herunder

eventuelt iværksættelse af konkrete efterforskningsskridt, hvis det er nødvendigt for tilstrækkelig

oplysning af sagen.

Begrundelse

Forvaltningslovens § 22:

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en

begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Forvaltningslovens § 24:

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de

retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror

på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været

bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2: Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Når en sag henlægges efter retsplejelovens § 749, stk. 1 eller 2, eller påtaleopgives efter

retsplejelovens § 721, stk. 1, følger det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at

afgørelsen som det klare udgangspunkt meddeles skriftligt og med en klar begrundelse, som skal

kunne forstås af både sigtede og forurettede. En anmeldelse kan dog efter omstændighederne

afvises mundtligt i umiddelbar forlængelse af anmeldelsen, hvis denne er åbenbart grundløs, eller

hvis det anmeldte åbenbart ikke er strafbart, og der i øvrigt ikke er forhold, som gør det påkrævet,

at afvisningen sker skriftligt.

En skriftlig begrundelse skal give parterne en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det udfald,

den har, og hvad der i den forbindelse nærmere er lagt vægt på. Begrundelsen skal således som

udgangspunkt indeholde en kort gengivelse af de faktiske forhold og det retlige grundlag samt en

redegørelse for, hvorfor betingelserne for at fremme sagen ikke er opfyldt.

Der skal endvidere henvises til relevante retsregler, og hvis afgørelsen beror på et skøn, skal det

fremgå, hvilke hovedhensyn der er lagt vægt på ved skønnet.

Hvis en skriftlig afgørelse giver en part i sagen fuldt ud medhold, skal afgørelsen ikke nærmere

begrundes over for den pågældende part.

Der henvises nærmere til punkt e nedenfor vedrørende ”Mundtlig eller skriftlig underretning”.

Undersøgelsens resultat

Hjemmel

Ud af 769 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager har politikredsene i 705 sager

vurderet, at afgørelserne er truffet efter rette hjemmel, hvilket svarer til 91,68 % af sagerne.

Politikredsene har vurderet, at 340 undersøgelsessager og 365 skarpe sager er afgjort efter

rette hjemmel, hvilket svarer til henholdsvis 88,54 % og 94,81 % af sagerne.

FIGUR 8:

Gennemgåede sager

Antal sager afgjort

efter rette hjemmel

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

340

365

705

88,54 %

94,81 %

91,68 %

De sager, hvor politikredsene har vurderet, at afgørelserne ikke er afgjort efter rette hjemmel,

vedrører følgende sagskategorier:

FIGUR 9:

Gennemgåede sager

Antal sager afgjort

efter forkert hjemmel

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

11,46 %

5,19 %

8,32 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om

afgørelsen

truffet efter den korrekte hjemmel, herunder efter henholdsvis retsplejelovens § 749, stk. 1 eller

2 samt efter § 721.

Statsadvokaterne har været enige i samtlige politikredses vurderinger, og tilsynsundersøgesen

viser således, at afgørelser i langt de fleste sager sker efter rette hjemmel.

Bemyndigelse

Ud af 769 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager har politikredsene i 684 sager

vurderet, at afgørelserne er truffet af en medarbejder med rette bemyndigelse, hvilket svarer

til 88,95 % af sagerne.

FIGUR 10:

Gennemgåede sager

Antal sager afgjort

med rette

bemyndigelse

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

306

378

684

79,69 %

98,18 %

88,95 %

De sager hvor politikredsene har vurderet, at afgørelsen ikke er truffet af en medarbejder med

rette bemyndigelse vedrører følgende sagskategorier:

FIGUR 11:

Gennemgåede sager

Antal sager afgjort

uden rette

bemyndigelse

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

20,31 %

1,82 %

11,05 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurderet, om

afgørelsen

truffet af en medarbejder med rette bemyndigelse.

Statsadvokaterne har været enige i samtlige politikredses vurderinger, og tilsynsundersøgelsen

viser således, at afgørelser i langt de fleste sager træffes af en medarbejder med rette

bemyndigelse. Det bemærkes samtidig, at de fleste af de afgørelser, der er truffet af en

medarbejder uden rette bemyndigelse vedrører undersøgelsessager.

Flere politikredse har over for statsadvokaterne oplyst, at man vil iværksætte lokale initiativer

eller tiltag i forhold til at sikre, at afgørelser træffes af medarbejdere med rette bemyndigelse.

Materielt korrekt afgørelse

Ud af 769 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager har politikredsene i 746 sager

vurderet, at afgørelsen er materielt korrekt, hvilket svarer til 97,01 % af sagerne.

FIGUR 12:

Gennemgåede sager

Antal sager der er

afgjort materiel

korrekt

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

368

378

746

95,83 %

98,18 %

97,01 %

De sager, hvor politikredsene har vurderet, at afgørelsen ikke materiel afgjort korrekt vedrører

følgende sagskategorier:

FIGUR 13:

Gennemgåede sager

Antal sager der ikke er

afgjort materiel

korrekt

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

4,17 %

1,82 %

2,99 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om

afgørelsen

materielt korrekt, også uanset om der måtte være konstateret utilstrækkelig efterforskning i

sagen.

Statsadvokaterne har været enige i samtlige politikredses vurderinger, og tilsynsundersøgelsen

viser således, at afgørelserne i langt de fleste sager vurderes at være materielt korrekte. Tallet

på 96,88 % omfatter også sager, hvor der er konstateret mangler i efterforskningen, eller hvor

afgørelsen f.eks. er truffet af en medarbejder, som ikke har haft den rette bemyndigelse hertil.

Begrundelse

Ud af 769 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager har politikredsene i 683 sager

vurderet, at afgørelsen indeholder en tilstrækkelig begrundelse, hvilket svarer til 88,92 % af

sagerne.

FIGUR 14:

Gennemgåede sager

Antal sager med

tilstrækkelig

begrundelse

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

316

367

683

82,29 %

95,32 %

88,82 %

De sager, hvor politikredsene har vurderet, at afgørelsen ikke indeholder en tilstrækkelig

begrundelse vedrører følgende sagskategorier:

FIGUR 15:

Gennemgåede sager

Antal sager med

utilstrækkelig

begrundelse

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

384

385

769

17,71 %

4,68 %

11,18 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om

afgørelsen

sagen har været ledsaget af en tilstrækkelig begrundelse i overensstemmelse med de

forvaltningsretlige regler.

Statsadvokaterne har været enige med politikredsene i samtlige vurderinger, og

tilsynsundersøgelsen viser herefter, at der i langt de fleste sager gives begrundelser, der er i

overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.

e. Underretning til forurettede om afgørelsen, herunder om klagevejledning

Retsplejelovens § 749, stk. 3:

Afvises anmeldelsen, eller indstilles efterforskningen, underrettes den forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende. Det samme gælder andre, der

må antages at have en rimelig interesse heri […]

Retsplejelovens § 724, stk. 1:

Ved afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes sigtede, forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. Det samme gælder andre, der må

antages at have en rimelig interesse heri […]

Politiet skal, når en sag henlægges eller påtaleopgives, underrette forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende. Det samme gælder andre,

der må antages at have en rimelig interesse i at blive underrettet.

Kravene om underretning er således de samme, uanset om politiet afviser en anmeldelse efter

retsplejelovens § 749, stk. 1, indstiller en efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2, eller

opgiver påtale i en sag efter retsplejelovens § 721, stk. 1.

Pligten til at underrette gælder, uanset hvordan anmeldelsen er indgivet. Det er således uden

betydning, om forholdet er anmeldt via internet, telefon, brev, personligt fremmøde på

politistationen eller ved anden kontakt til politiet. Pligten til at underrette gælder også i forhold

til straffesager, hvor politiet indleder efterforskning af egen drift, og uanset hvordan sagen

registreres hos politiet, herunder om anmeldelsen registreres som en undersøgelsessag eller som

en skarp sag.

Mundtlig eller skriftlig underretning

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen (pkt. 2 i afsnittet ”Retningslinjer om underretning ved

henlæggelse af straffesager – retsplejelovens § 749, 3”), at en underretning om henlæggelse eller

påtaleopgivelse som det klare udgangspunkt skal foretages skriftligt og skal indeholde følgende:

•

Anmeldelsesdato og anmeldelsestidspunkt

Beskrivelse af det anmeldte forhold

Oplysning om, hvilken hjemmel sagen henlægges eller sluttes efter

Begrundelse for henlæggelsen eller slutningen

Klagevejledning

Vejledning om muligheden for offerrådgivning

Vejledning om muligheden for at søge erstatning

Vejledning om, at politiet kan genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger

Vejledning

om,

hvor

der

kan

søges

yderligere

oplysninger

(politi.dk,

anklagemyndigheden.dk og dkr.dk).

En anmeldelse kan efter omstændighederne afvises mundtligt i umiddelbar forlængelse af

anmeldelsen, hvis anmeldelsen er åbenbart grundløs, eller hvis det anmeldte åbenbart ikke er

strafbart, og der i øvrigt ikke er forhold, som gør det påkrævet, at afvisningen sker skriftligt.

Mundtlig underretning bør som det helt klare udgangspunkt alene anvendes i umiddelbar

forlængelse af anmeldelsen. Mundtlig afvisning kan derfor som udgangspunkt alene komme på

tale i tilfælde, hvor anmeldelsen indgives mundtligt via telefon eller ved personligt fremmøde på

politistationen samt i tilfælde hvor politiet i forbindelse med patruljering modtager anmeldelser,

som er åbenbart grundløse eller åbenbart ikke er strafbare.

Ved en mundtlig underretning efter retsplejelovens § 749, stk. 3, skal politiet

•

give en begrundelse for afvisningen

give en mundtlig klagevejledning, og

orientere om, at der er mulighed for at bede om en skriftlig afgørelse.

Hvis anmelderen ønsker at få en skriftlig afgørelse, skal der ske skriftlig underretning efter

retningslinjerne beskrevet ovenfor samt under pkt. d om begrundelse.

Der kan forekomme tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at foretage

en mundtlig underretning i forbindelse med, at efterforskningen af en straffesag indstilles. Det

kan f.eks. være i sager, hvor den, der skal modtage underretningen, må forventes at have svært

ved at forstå den skriftlige underretning eller har været meget følelsesmæssigt berørt af sagen. I

disse tilfælde skal den mundtlige underretning dog suppleres af en skriftlig underretning, som skal

udleveres samtidig med den mundtlige underretning eller sendes efterfølgende.

Som supplement til en skriftlig afgørelse, skal der yderligere ske særskilt mundtlig underretning

ved påtaleopgivelse i sager om bl.a. voldtægt. Politikredsene skal således så vidt muligt tage

telefonisk kontakt til den forurettedes bistandsadvokat, den forurettede eller dennes værge(r),

når der træffes afgørelse om påtaleopgivelse i sager om overtrædelse af straffelovens § 216

(voldtægt) og andre seksualforbrydelser.

Omgørelsesfrist

Når politiet slutter en sag efter retsplejelovens § 721, stk. 1, dvs. i sager, hvor en person har været

sigtet i anledning af det anmeldte forhold, gælder der en omgørelsesfrist på fire måneder fra

afgørelsens dato.

Det samme gælder, når politiet standser en efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2, mod

en mistænkt, der med føje har måtte anse sig som sigtet, f.eks. hvis der er foretaget afhøring af

den mistænkte eller hvis den mistænkte er blevet underrettet om politiets afgørelse om

standsning af efterforskningen.

I disse tilfælde skal politiets afgørelse også indeholde oplysninger om, at der gælder en sådan

omgørelsesfrist.

Undersøgelsens resultat

Ud af 622 gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager, hvori der er angivet at have været

en forurettet, har politikredsene i 526 sager vurderet, at afgørelsen indeholder tilstrækkelig

underretning, hvilket svarer til 84,57 % af sagerne.

FIGUR 16:

Gennemgåede sager

Antal sager med

korrekt underretning

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

261

361

622

199

327

526

76,25 %

90,58 %

84,57 %

De sager, hvor politikredsene har vurderet, at der ikke til den forurettede er afgivet korrekt

underretning, vedrører følgende sagskategorier:

FIGUR 17:

Gennemgåede sager

Antal sager med

manglende

underretning

Andel i procent

Undersøgelsessag

Skarp sag

I alt

261

361

622

23,75 %

9,42 %

15,43 %

Statsadvokaterne har som led i kvalitets- og legalitetskontrollen vurdereret, om der i sagen er

foretaget korrekt

underretning af den forurettede

i forhold til afgørelsen og vejledt om

muligheden for at klage.

Statsadvokaterne har været enige i samtlige politikredses vurderinger i alle 150 sager, og

tilsynsundersøgelsen har vist, at der i overvejende grad sker korrekt underretning af de

forurettede, men også, at der – særligt i relation til undersøgelsessagerne – er behov for i højere

grad at sikre, at de forurettede underrettes på korrekt vis.

4. SAMMENFATNING

Statsadvokaternes tilsynsundersøgelse har haft til formål at afdække, om politikredsenes

henlæggelser og slutning af sager er sket på baggrund af konkrete, faglige og saglige

vurderinger i lyset af sagernes karakter og omfang.

Det er endvidere i forbindelse med undersøgelsen undersøgt, om efterforskningen har været

tilstrækkelig, og om afgørelserne har været materielt korrekte. Det er endvidere undersøgt,

hvordan anmeldelsen registreres, om afgørelsen er truffet i medfør af rette hjemmel og af

personer med rette bemyndigelse, samt om der er sket korrekt vejledning af den forurettede

under og efter sagens efterforskning.

--oOo--

Der har i tilsynsundersøgelsen indgået 1.193 sager fordelt på 424 registrerede hændelser, 384

undersøgelsessager og 385 skarpe sager svarende til ca. 10 % af afgjorte sager inden for de

udtagne sagskategorier i den udvalgte periode.

Politikredsene har i første omgang foretaget en kvalitets- og legalitetskontrol af de udtagne

sager, og fremsendt en afrapportering til statsadvokaterne herom.

Statsadvokaterne har herefter udtaget 150 sager, svarende til 12,57 % af samtlige sager i

undersøgelsen, til stikprøvekontrol, idet der er foretaget en kritisk gennemgang af disse sager.

--oOo--

Statsadvokaterne har ved gennemgangen af de udtagne sager i langt overvejende grad været

enige i den vurdering, der er foretaget af politikredsene, og det er herefter statsadvokaternes

overordnede konklusion, at der ikke er indikationer på, at politikredsene bevidst og systematisk

har undladt at foretage tilstrækkelig efterforskning, eller at sagerne er blevet henlagt eller

sluttet på baggrund af usaglige hensyn.

Det er politikredsenes vurdering, at 410 ud af 424 registrerede hændelser, svarende til 96,46

%, er korrekt registrerede som en hændelse, og således ikke burde have medført en egentlig

efterforskning, samt at der i 732 ud af 769 undersøgelsessager og skarpe sager, svarende til

95,19 %, er foretaget en relevant og tilstrækkelig efterforskning i forhold til sagens karakter.

Statsadvokaterne har været enige i politikredsenes vurderinger i 148 af de udtagne 150 sager

og finder således, at der helt overvejende er foretaget både relevant og tilstrækkelig

efterforskning.

Det vurderes således, at der i tilsynsundersøgelsen har været 15 registrerede hændelser,

svarende til 3,54 %, der burde have været oprettet som enten en undersøgelsessag eller skarp

sag med henblik på iværksættelse af yderligere efterforskning. Herudover vurderes det, at der

i 39 undersøgelsessager og skarpe sager, svarende til 5,07 % af disse sagskategorier, burde have

været iværksat yderligere efterforskning i form af primært afhøringer af mistænkte

gerningspersoner og/eller vidner.

Tilsynsundersøgelsen har således afdækket i alt 54 sager, der burde have været genstand for

yderligere efterforskning, hvilket svarer til 4,53 % af samtlige 1.193 sager i undersøgelsen.

Vurderingen i forhold til iværksættelse af relevant og tilstrækkelig efterforskning er baseret på

en skønsmæssig bedømmelse af alle sagens omstændigheder og indeholder således både et

konkret politifagligt og juridisk skøn, hvorfor statsadvokaterne ikke finder grundlag for at

anbefale særlige initiativer eller tiltag i den anledning, henset til at manglende

efterforskningsskridt alene er konstateret i under 5 % af sagerne.

Statsadvokaterne finder det relevant at bemærke, at tilsynsundersøgelsen samtidig har påvist,

at eventuelt manglende efterforskning ikke i alle tilfælde medfører, at afgørelserne i sagerne

vurderes at være materielt forkerte, idet undersøgelsen tilsvarende har afdækket, at alene 23

sager vurderes ikke at være afgjort materielt korrekt.

De sager, der vurderes at indeholde utilstrækkelig efterforskning, relaterer sig primært til

undersøgelsessagerne, ligesom undersøgelsessagerne også indeholder den største andel af

sager med formelle fejl, såsom manglende underretning og vejledning af den forurettede,

utilstrækkelig begrundelse i afgørelsen samt udfordringer med bemyndigelse og korrekt

hjemmel.

Der vurderes derfor at være et samlet forbedringspotentiale i forhold til, at sagerne fra

begyndelsen oprettes korrekt som en skarp sag. Statsadvokaterne finder det derfor positivt, at

flere politikredse allerede har tilkendegivet at ville iværksætte initiativer eller tiltag til sikring af

korrekt brug af undersøgelsesnumre.

For så vidt angår de forhold, som har indgået i tilsynsundersøgelsen i øvrigt – vedrørende hjemmel

for afgørelsen, bemyndigelse til at træffe afgørelse samt korrekt vejledning og underretning af

forurettede under og efter sagens afgørelse – har undersøgelsen afdækket, at politikredsene i

overvejende grad lever op til de krav, der er til sagsbehandlingen i en straffesag.

Tilsynsundersøgelsen har således afdækket, at afgørelser i langt de fleste sager sker med

henvisning til rette hjemmel og træffes af en medarbejder med rette bemyndigelse.

Tilsynsundersøgelsen har tilsvarende vist, at langt de fleste afgørelser er ledsaget af begrundelser,

der er i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.

Endelig har tilsynsundersøgelsen vist, at der i overvejende grad sker korrekt underretning af de

forurettede, men også, at der – navnlig i relation til undersøgelsessagerne – skal være særlig

opmærksomhed på at sikre dette.

Tilsynsundersøgelsen har således afdækket forbedringspotentialer i forhold til korrekt

registrering af anmeldelser, ligesom den har afdækket opmærksomhedspunkter i forhold til

øvrige sagsskridt som f.eks. bemyndigelse af afgørelseskompetence og vejledning til

forurettede om bistandsadvokat.

Statsadvokaterne vil i samarbejde med politikredsene følge op på tilsynsundersøgelsen

resultater i forbindelse med den løbende kvalitets- og legalitetskontrol og statsadvokaternes

generelle tilsynsarbejde. Statsadvokaterne vil i den forbindelse navnlig have fokus på de

ovennævnte forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter, som tilsynsundersøgelsen

har afdækket.

Særligt for så vidt angår korrekt registrering som skarpe sager og undersøgelsessager, er det

statsadvokaternes anbefaling, at der i forlængelse af politikredsenes lokale initiativer

gennemføres et egentligt tematilsyn med dette som omdrejningspunkt i 1. halvår 2026.

Bilag:

•

Bilag 1: Beskrivelse af den statistiske udvælgelse af sager

Med venlig hilsen

Jakob Berger Nielsen

statsadvokat