Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3267
Den 5. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 996 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Edberg Andersen (DD) og Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 996 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan landingsmængden af muslinger indgår i DTU Aquas vurdering af
muslingernes tilstand i Limfjorden? Mener ministeren, at den valgte metode giver et retvisende billede
af muslingebestandens tilstand, jf. besvarelsen af MOF alm. del
–
samrådsspm. AV og AW om muslin-
gefiskeriet i Limfjorden?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om, hvordan landingsmængden af blåmuslinger indgår i
DTU Aquas faglige bidrag til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris miljøkonsekvensvurderin-
ger af muslingefiskeri i Natura 2000-områder i Limfjorden.
DTU Aqua bidrager blandt andet med vurderinger af, hvorvidt det er bæredygtigt at fiske de mængder
blåmuslinger, som fiskerierhvervet ønsker at fiske i et givent område. I denne vurdering indgår bl.a. en
opgørelse af arealet, som faktisk er blevet fisket i tidligere år, baseret på data fra Black Box-systemet.
Selve landingsmængderne fra tidligere år indgår ikke i vurderingen, fordi miljøkonsekvensvurderingen
vurderer fiskeriets arealpåvirkning, hvilket landingsmængderne ikke er relevant for.
Jeg henholder mig til den faglige rådgivning fra DTU Aqua.
Jacob Jensen
/
... . . .
... . . .
. .
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk