Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3221
Den 21. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 983 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 983 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Finder
ministeren det betænkeligt, at Kammeradvokaten er involveret og bidrager ved så mange opga-
ver i forskellige instanser og parter i håndteringen af nedlukningen af minkhvervet? Ville ministeren
finde det betænkeligt, hvis en hvilken som helst anden part havde samme involveringsgrad?”
Svar
Kammeradvokaten har bistået myndighederne med at udarbejde retsgrundlaget på minkområdet siden
nedlukningen i 2020. Det er en faglig vurdering i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra sag
til sag, der afgør, om der er behov for at indhente bistand fra Kammeradvokaten. I den forbindelse bliver
det vurderet, om Kammeradvokaten efter de advokatetiske regler er i stand til at yde den pågældende
bistand. Ligeledes bliver der løbende taget stilling til eventuelle habilitets- og advokatetiske spørgsmål i
relation til Kammeradvokatens bistand til de relevante myndigheder på området.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk