Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3057285_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3221
Den 21. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 981 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 981 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for, at ministeriet i sit udkast til ændringsbekendtgørelse
til nedlukningsbekendtgørelsen (mink) har valgt at afgrænse kodificeringen af retspraksis frem til afgø-
relsen af 16. december 2024 (sagsnr. 2023-147430), og hvorfor efterfølgende retspraksis ikke skal med-
tages i ændringerne til bekendtgørelsen?”
Svar
Med ændringsbekendtgørelsen kodificeres erstatnings- og taksationskommissionernes (1. instans) hid-
tidige praksis i relation til erstatningsberettigede bygninger mv., hvormed det fastholdes, at minkspeci-
fikke bygninger som udgangspunkt skal være varigt indrettede til minkproduktion for at være erstat-
ningsberettiget. Fsva. baggrunden for ændringsbekendtgørelsen har jeg indhentet bidrag fra Transport-
ministeriet, der har oplyst følgende:
”Baggrunden
for ændringsbekendtgørelsen er først og fremmest at sikre fremdrift med nedrivningsop-
gaven. Overerstatnings- og taksationskommissionens (2. instans) afgørelse af 16. december 2024 med-
fører merudgifter på mere end 700 mio. kr., men mest væsentligt medfører den også, at den samlede
nedrivningsopgave vil tage væsentligt længere tid at gennemføre. Det skal ses i sammenhæng med, at
der er visse bygningsdele, som ikke kan skilles ad, således der alene nedrives den minkspecifikke del af
en bygning. Hertil kommer, at nedrivning af dele af bygninger vil kunne medføre en risiko for utilfreds-
stillende resultater. Ændringsbekendtgørelsens formål er således primært at undgå en forsinkelse af
nedrivningsopgaven og at undgå en retstilstand, der i visse tilfælde vil være umulig at gennemføre i
praksis.”
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk