Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3056911_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 19-08-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: SOBJ
Sagsnr.:2025 - 6677
Dok. nr.: 357521
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 970 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 970:
”Ministeren
oplyser i svar på SUU alm. del
spm. 360, at ikke-godkendte vacciner
hjemtages af SSI som et beredskabsprodukt, og at håndteringsomkostninger vil
variere afhængigt af den økonomiske risiko for den enkelte hjemtagelse. Vil
ministeren i den forbindelse oplyse, hvordan SSI forholder sig til et større økonomisk
overskud fra salg af ikke-godkendte vacciner som opstår pga. af en ekstraordinær
situation med udbrud af smitsomme sygdomme hos husdyr, som det var tilfældet
med Bluetongue i 2024? Herunder om salgsprisen løbende ændres ved salg af et
meget stort antal af vacciner, når salget har dækket de omtalte hjemtagningsudgifter
og udgifter til risici, og hvor yderligere salg genererer overskud?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som oplyser følgende:
”Da
det i august 2024 blev besluttet at tillade vaccination mod Bluetongue i Danmark,
var der betydelig usikkerhed om behovet for vaccination. Statens Serum Institut havde
ikke mulighed for at få garanti for hverken mængden af vacciner, der ville blive
efterspurgt, eller for afsætning af vaccinerne. Derudover var der ikke sikkerhed for, at
udgifter i forbindelse med eventuel kassation af ubrugte vacciner ville blive dækket.
På denne baggrund fastsatte Statens Serum Institut i 2024 en pris på vaccinerne, som
afspejlede denne usikkerhed, den høje indkøbspris samt opgavens samlede
kompleksitet og omfang. Opgaverne på Statens Serum Institut omfattede blandt andet
faglig rådgivning og vurdering af veterinære vacciner, hjemtagning og lagerhold,
håndtering af recepter, kvalitetssikring (QA) og frigivelse, pluk og pak samt distribution
i valideret køletransport.
Udgangspunktet for Statens Serum Instituts prissætning af de veterinære vacciner var
i 2020, da Statens Serum Institut overtog opgaven fra Dianova, de priser Dianova havde
på daværende tidspunkt. Generelt fastsætter Statens Serum Institut salgsprisen for
vacciner for ét år ad gangen for at sikre forudsigelighed og stabilitet for Statens Serum
Institut kunder med udgangspunkt i kendte og forventede omkostninger, herunder til
fx håndtering, kvalitetssikring og eventuel kassation og andre risici. Det har imidlertid
vist sig vanskeligt at forudsige markedsudviklingen og risici præcist over længere tid,
da efterspørgslen på veterinære vacciner i løbet af året kan påvirkes af uforudsete
forhold som uventede udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, fx Bluetongue i 2024,
forsinkelser i markedsføringstilladelser af godkendte vacciner m.v. Dette kan give en
bias ift. at risici vurderes højere end ved en mere løbende vurdering.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om der ved prissætning af vaccine mod Bluetongue er taget højde for, at producenten bærer lagerrisikoen for denne vaccine
Statens Serum Institut vil derfor fra 2026 foretage kvartalsvise revurderinger af
afsætning, risici og priser mhp. i højere grad i løbet af året at kunne styre det
økonomiske resultat for veterinærvaccinerne.
Statens Serum Institut er i gang med at gennemgå området for 2025. SSI planlægger
at orientere relevante parter nærmere herom snarest muligt.”
Jeg henholder mig til oplysninger fra Statens Serum Institut.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2