Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3056918_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 19-08-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: SOBJ
Sagsnr.:2025 - 6677
Dok. nr.: 357521
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 968 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 968:
”Ministeren
oplyser i svar på SUU alm. del
spm. 360, at priserne på ikkegodkendte
vacciner hos SSI fastsættes ud fra en forudsætning om, at omkostninger og indtægter
skal balancere således, at der over tid hverken er underskud eller overskud på
vaccinerne, samt at de fastsatte priser nogle år kan medføre avance og andre år
medføre tab for SSI. Kan ministeren i den forbindelse oplyse avancen fra salg af
vacciner mod Bluetongue i 2024, samt samlet avance eller underskud på alle ikke-
godkendte veterinære vacciner solgt af SSI opgjort pr. år for årene 2020-2024?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som oplyser følgende:
”Resultatet
for salg af vaccinen mod Bluetongue kan ikke opgøres særskilt, da Statens
Serum Instituts omkostninger til håndtering af veterinære vacciner ikke kan fordeles
præcist på den enkelte vaccinetype.
Tabel 1 viser en oversigt over den samlede avance for salget af veterinære vacciner
inklusive autovacciner
i perioden 2020-2024.
Tabel 1
Økonomisk resultat for veterinære vacciner i perioden 2020-2024 (mio. kr)
2020
Resultat
0,3
2021
2,6
2022
4,4
2023
3,8
2024
4,0
Anm.: Inklusive autovacciner
Kilde: Statens Serum Institut”
Jeg henholder mig til oplysninger fra Statens Serum Institut.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde