MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

DECEMBER 2023

MILJØMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

BEREGNING AF

ERHVERVSØKONOMISKE

KONSEKVENSER VED

FASTSÆTTELSE AF NYE

MILJØKVALITETSKRAV

FORBEDRET BEREGNINGSGRUNDLAG FOR ESTIMERING AF OMKOSTNINGER FOR

SPILDEVANDSFORSYNINGERNES RENSEANLÆG OG VIRKSOMHEDER MED DIREKTE

UDLEDNING TIL RECIPIENT

DECEMBER 2023

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

DECEMBER 2023

MILJØMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

BEREGNING AF

ERHVERVSØKONOMISKE

KONSEKVENSER VED

FASTSÆTTELSE AF NYE

MILJØKVALITETSKRAV

FORBEDRET BEREGNINGSGRUNDLAG FOR ESTIMERING AF OMKOSTNINGER FOR

SPILDEVANDSFORSYNINGERNES RENSEANLÆG OG VIRKSOMHEDER MED DIREKTE

UDLEDNING TIL RECIPIENT

DECEMBER 2023

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A253630

A253630-03

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0

1. december 2023

MNDU/FDLX/TRK/

NJKV

MBOA

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

4.1

4.2

4.3

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Indledning

Udvalgte stoffer, udlederkrav og datagrundlag

Stoffer

Bestemmelse af udlederkrav

Datagrundlag

Rensemetoder for udvalgte stoffer

Spildevandsforsyningernes renseanlæg

Data

Flow

Metal- og COD-belastning

Virksomheder der udleder til recipient

Økonomi for renseanlæggene

Investering

Vedligehold

Drift

Opsummering

Modulanlæg

Økonomi for virksomheder

Konklusion

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Indledning

Miljøministeriet har til brug for klassificering af overfladevandom-råders til-

stand behov for at fastsætte nye miljøkvalitetskrav i sediment og/eller biota for

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS).

I rapporten

”Beregning

af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte

miljøkvalitetskrav for 14 stoffer”

fra december 2020, er der foretaget en be-

regning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte nye miljø-

kvalitetskrav i sediment og/eller biota for 12 udvalgte MFS. Konsekvenserne er

beregnet for spildevandsforsyningers renseanlæg og for virksomheder med di-

rekte udledninger til recipient samt klapning af havsediment.

En opfølgende rapport fra februar 2023,

”Vurdering

af renseeffektivitet for ud-

valgte blødgørere, PAH’er, pesticider og lægemidler ved fastsættelse af miljø-

kvalitetskrav”

viste, at to af de 26 stoffer formentlig ikke i tilstrækkeligt om-

fang kan fjernes med de rensetrin, der er anvendt til beregningerne i rapporten

fra 2020. I nærværende projekt skal derfor så vidt muligt identificeres alterna-

tive renseløsninger for disse stoffer, og omkostningerne ved disse teknologier

skal skønnes, hvis datagrundlag er tilgængeligt.

Formålet med nærværende projekt er at opdatere de tidligere udførte bereg-

ninger, så de udvides til at omfatte yderligere 14 stoffer og stofgrupper, som

Miljøstyrelsen (MST) har udarbejdet eller er ved at udarbejde datablade for

kvalitetskriterier for, så beregningerne omfatter i alt 26 stoffer og stofgrupper.

Desuden skal beregningsgrundlaget tage hensyn til, om der er udviklet mere

effektive renseteknologier siden 2020 og i givet fald inkludere dem i beregnin-

gerne. Denne delopgave er afrapporteret i nærværende rapport.

Desuden skal projektet omfatte en teoretisk gennemgang af rensemetoder for

24 PFAS-stoffer på baggrund af databladet for sum af 24 PFAS, samt redegøre

for omstillingsomkostninger, investeringsomkostninger og løbende omkostnin-

ger. Denne del er afrapporteret separat.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Udvalgte stoffer, udlederkrav og

datagrundlag

Stoffer

2.1

I dette projekt ønsker MST at renseprocesserne i de tidligere udførte undersø-

gelser opdateres teknisk og økonomisk til at omfatte følgende stoffer:

•

Tungmetaller: arsen, kobber, chrom, nikkel, zink, aluminium

PAH: Benz(a)pyren, fluoranthen, pyren, chrysen, benz(a)anthracen og

phenanthren

PCB: 28, 101, 138, 153, 180

Phthalater: BBP, DEHA, DEHP, DINP

Blødgørere: DNOP og DIDP

Pesticider: Prosulfocarb, AMPA (nedbrydningsprodukt af glyphosat), HCH

(lindan)

Lægemiddel: Sulfamethizol

TBT

Trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre (TFA).

MST har stillet data for renseanlæg og virksomheder i form af udtræk fra

PULS-databasen til rådighed.

Det skal ved hjælp af disse data søges belyst hvor mange af spildevandsforsy-

ningernes og virksomhederne renseanlæg med egen udledning, som overskri-

der de forventede nye udlederkrav, og hvilke renseprocesser, der kan tænkes

bragt i anvendelse for overholdelse af de forventede nye krav.

Anlægs- samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger skønnes for de forud-

sete rensetiltag.

2.2

Bestemmelse af udlederkrav

Udlederkravene er fundet vha. vandkvalitetskriterier (VKK)

oplyst i MST’s data-

blade. Der er kun fundet vandkvalitetskriterie for 21 af de 30 stoffer listet i af-

snit 2.1. Der er således 9 stoffer, hvor eventuelle analyseresultater ikke kan

vurderes i forhold udlederkrav:

•

PCB: 28, 101, 138, 153, 180

Phtalater: DINP

Blødgørere: DNOP, DIDP

Tungmetaller: Aluminium

2.2.1 Biotilgængelighed

Vandkvalitetskriterier for visse metaller gælder for den biotilgængelige koncen-

tration af stoffet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Den biotilgængelige koncentration af metallerne er den koncentration i vand-

miljøet, som er tilgængelig for optagelse i og påvirkning af biota. Ved bereg-

ning af udlederkrav for disse metaller skal vandkvalitetskriterierne korrigeres

for biotilgængelighed.

Af nedenstående tabel findes biotilgængeligheden af nikkel til 30,7% (100%-

69,3%). Det andet metal i tabellen (bly) indgår ikke i denne undersøgelse.

Tabel 2-1

Biotilgængelighed (= 100 -

”gennemsnit

af %

reduceret”) for bly og nik-

kel beregnet af MST. Kun nikkel indgår i denne undersøgelse.

Gennemsnit af

% reduceret

Maksimum af

% reduceret

Minimum af %

reduceret

Standard afvi-

gelse af % re-

duceret

Bly

Nikkel

Hovedtotal

90,24

69,27

79,76

97,99

92,66

97,99

7,40

12,12

14,52

2.2.2 Baggrundskoncentrationer

For nogle stoffer, herunder en række metaller, er vandkvalitetskrav i databla-

dene

udtrykt som en ”tilføjet” værdi.

Vandkvalitetskrav anses for overholdt i

overfladevandområdet, når koncentrationen af stoffet i vandfasen ikke over-

skrider den anførte vandkvalitet plus den naturlige baggrundskoncentration.

Ved beregning af udlederkrav for disse stoffer skal vandkvalitetskriterierne ef-

ter fortyndingskorrektion summeres med baggrundskoncentrationen.

Med hensyn til baggrundskoncentrationer findes der forslag for udvalgte tung-

metaller. Nedenstående tabeller for salte hhv. ferske recipienter fremkommet

via:

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/miljoefrem-

mede-og-forurenende-stoffer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 2-2

Liste over forslag til anvendelige naturlige baggrundskoncentrationer i

marint vand. Metaller, som indgår i denne undersøgelse, er fremhævet.

Metal

Anvendelige naturlig

baggrundskoncentra-

tion i marint vand

[µg/L]

1,0

0,067

0,34

1.440

6,3

1,4

Reference

Arsen

Kobber

Zink

Barium

Bor

Molybdæn

Vanadium

OSPAR, 2005

Rasmussen et al., 2019

Kjølholt et al., 2002

OSPAR, 2005

OSPAR (2005): Agreement on Background Concentrations for Contaminants in Seawater, Biota

and Sediment. OSPAR Agreement 2005-6. OSPAR Commission, London, 2005

Rasmussen, Dorte, Anne Rathmann Pedersen, Ingelise Dige Semark, Jens Tørsløv (2019).

Fastlæggelse af naturlige baggrundskoncentrationer for miljøfarlige forurenende stoffer. Ikke

offentliggjort rapport til Miljøstyrelsen

Kjølholt Jesper, Frank Stuer-Lauridsen, Anders Skibsted Mogensen og Svend Havelund (2002):

Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller i fremover? Miljøprojekt Nr. 700, 2002

Tabel 2-3

Uddrag fra liste over forslag til anvendelige naturlige baggrundskoncen-

trationer i ferskvand (”10% fraktil”). Metaller, som indgår i denne under-

søgelse, er fremhævet.

Matrice

Vand

Parameter

Barium

Bly

Cadmium

Chrom

Kviksølv

Vanadium

Datapunkter

927

2023

2025

950

300

517

513

1258

2077

1104

10% fraktil

[µg/L]

0,01773

0,00525

0,08

0,00034

0,13432

0,422

0,48

0,67

1,6

Medie

Vandløb

Vandløb og

sø

Vand

Arsen

Kobber

Nikkel

Zink

2.2.3 Udlederkrav

Udlederkravet for udledning til ferskvand er sat lig med ferskvandkvalitetskra-

vet og for udledning til saltvand er kravet beregnet som 10*saltvandkvalitets-

kravet pga. fortynding. Desuden er udlederkrav for metaller, hvor det er mu-

ligt, korrigeret for biotilgængelighed og baggrundskoncentrationer. Baggrunds-

koncentrationer er ved udledning til salt recipient er ikke multipliceret med en

fortyndingsfaktor ved beregning af udlederkrav.

De således bestemte udlederkrav er vist i Tabel 2-4.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 2-4

Udlederkrav og datablade.

Røde udlederværdier

er baggrundskoncentra-

tioner.

Udlederkrav

Salt

[µg/L]

Fersk

[µg/L]

Kilder til udlederkrav/vandkvalitetskrav

("tilføjet" tolkes som at baggrundskoncentrationen

er indeholdt i vandkvalitetskriteriet)

Datablad: Foreligger ikke

1+6

0,067+10

0,34+78

4,3

0,3*

0,48+1

6,6**

1,6+7,8***

Datablad: Opdateret maj 2017 (Bemærk: Salt-

vandskriterium "tilføjet")

Datablad: Opdateret juli 2023 (Bemærk: "Chrom

III under revurdering")

Datablad: Tilføjelse december 2015 (Bemærk:

Vandkvalitetskriterier "tilføjet")

Nickel_Final EQS Dossier_After SCHEER final opin-

ion: January 2023

Datablad: Opdateret januar 2016 (Bemærk: Vand-

kvalitetskriterier "tilføjet")

Datablad: Juni 2023: Ingen vandkvalitetskriterier

Stof

PCB180

Aluminium

Arsen

Chrom (total)

Kobber

Nikkel

Zink

2,2’,3,4,4’,5,5’-hepta-

chlorbiphenyl

PCB153

2,2’,4,4’,5,5’-Hexach-

lorbiphenyl

Datablad: Juni 2023: Ingen vandkvalitetskriterier

PCB138

2,2’,3,4,4’,5’-Hexach-

lorbiphenyl

Datablad: Juni 2023: Ingen vandkvalitetskriterier

PCB101

2,2’,4,5,5’-Pentachlor-

biphenyl

Datablad: Juni 2023: Ingen vandkvalitetskriterier

PCB28

PAH

BBP

PAH

DEHA

DEHP

2,4,4’-Trichlorbiphenyl

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benzylbutylphthalat

Chrysen

Di(2-ethylhexyl)adipat

Di(2-ethylhe-

xyl)phthalat

0,005

0,0017

7,5

0,014

0,48

0,0005

0,00017

7,5

0,0028

0,48

1,3

Datablad: Juni 2023: Ingen vandkvalitetskriterier

Datablad: Juni 2022

Datablad: Maj 2020

Datablad: Version 20.02.2020

Datablad: September 2022

Datablad: Version 20.02.2020

Datablad: Februar 2021

DINP

Diisononylphthalat

DNOP

PAH

Di-n-octylphthalat

Fluoranthen

Phenanthren

Pyren

Sulfamethizol

0,063

9,4

0,023

2,54

0,0063

0,94

0,0023

2,54

Datablad: Version 2020: Vandkvalitets-"Kriterium

ikke muligt at fastsætte på det nuværende data-

grundlag".

Datablad: September 2022: Vandkvalitetskriterier

"Ikke muligt"

Datablad: Februar 2020

Datablad: Juni 2022

Datablad: December 2021

Datablad: Endeligt udkast 30. september 2022

(Marts

2023:

Vandkvalitetskriterier "Ikke mu-

ligt")

Datablad: August 2021

Datablad: September 2022: Vandkvalitetskriterier

"Ikke muligt"

Datablad: Februar 2023

Datablad: Oktober 2020 (Rev. dec 2020 2. udkast

fra COWI)

Datablad: Maj 2021

Datablad: Februar 2023

Datablad: 30. september 2022 (Udkast)

Tributyltin

DIDP

Di-isodecylphthalat

Prosulfocarb

AMPA

Aminomethylphos-

phonsyre

HCH

TCA

TFA

Lindan

Trichloreddikesyre

Trifluoreddikesyre

0,002

0,0002

1,1

540

1,1

540

0,02

560

0,02

560

Chrom(III)

Vandkvalitetskrav: 2 µg biotilgængeligt/l, biotilgængeligt ~30,7% af total (jf. regneark fra MST,

se afsnit 2.2.1.)

***

Hårdt vand. For blødt vand (H<24 mg CaCO3/l): 3,1 µg/l

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

2.3

Datagrundlag

Som en del af denne undersøgelse skal det på baggrund af aktuelle analysere-

sultater vurderes, hvor mange renseanlæg som i dag overskrider de forven-

tede nye udlederkrav.

Det foreliggende datagrundlag er spinkelt og slet ikke målrettet mod formålet

med dette projekt. For spildevandsforsyningernes renseanlæg er der generelt

få målinger for MFS, og flere resultater synes at være resultat af screeningsun-

dersøgelser, hvis formål ikke er at relatere til nye udlederkrav. De forventede

nye udlederkrav er markant lavere, end hvad der har været niveauet hidtil, og

det betyder, at analyser - i særdeleshed for MFS - i mange tilfælde er udført

med detektionsgrænser, som ligger langt over de forventede udlederkrav. De-

tektionsgrænserne er desuden forskellige for samme stof afhængigt af aktuelt

formål og ambition.

Analyseresultater, der angives som værende mindre end detektionsgrænsen,

er i denne sammenhæng uanvendelige, når detektionsgrænsen er højere end

de forventede udlederkrav. Dette forhold indskrænker yderligere datamæng-

den. Datamængden og kvaliteten er søgt anskueliggjort i Tabel 2-5. De få data

for renseanlæg gør, at statistisk bearbejdning af analysedata ikke giver me-

ning.

De estimerede totale omkostninger er udledt af de sparsomme data og derfor

særdeles usikre.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 2-5

Oversigt over renseanlæg og virksomheder: Antal anlæg med anvendelige afløbsanaly-

seresultater og antal anlæg med overskridelser i perioden 2020- sept. 2023. Resultater

er (her) uanvendelige, når de er angivet som mindre end en detektionsgrænse, der er

højere end de forventede udlederkrav. Notehenvisninger som i

Tabel 2-4

Stof

Udlederkrav

Salt

Fersk

[µg/l]

Aluminium

Arsen

Chrom (total)

Kobber

Nikkel

Zink

2,2’,3,4,4’,5,5’-heptachlorbiphenyl

2,2’,4,4’,5,5’-Hexachlorbiphenyl

2,2’,3,4,4’,5’-Hexachlorbiphenyl

2,2’,4,5,5’-Pentachlorbiphenyl

2,4,4’-Trichlorbiphenyl

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benzylbutylphthalat

Chrysen

Di(2-ethylhexyl)adipat

Di(2-ethylhexyl)phthalat

Diisononylphthalat

Di-n-octylphthalat

Fluoranthen

Phenanthren

Pyren

Sulfamethizol

Tributyltin

Di-isodecylphthalat

Prosulfocarb

Aminomethylphos-phonsyre

Lindan

Trichloreddikesyre

Trifluoreddikesyre

1+6

0,067+10

0,34+78

4.3

0,3*

0,48+1

6,6**

1,6+7,8***

36 Renseanlæg

Salt

Fersk

Antal

Over

Antal

Over

47 Virksomheder

Salt

Fersk

Antal

Over

Antal

Over

PCB180

PCB153

PCB138

PCB101

PCB28

PAH

BBP

PAH

DEHA

DEHP

DINP

DNOP

PAH

TBT

DIDP

AMPA

HCH

TCA

TFA

0.005

0.0017

7.5

0.014

0.48

0.0005

0.00017

7.5

0.0028

0.48

1.3

0.063

9.4

0.023

2.54

0.002

1.1

540

0.02

560

0.0063

0.94

0.0023

2.54

0.0002

1.1

540

0.02

560

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Rensemetoder for udvalgte stoffer

I den oprindelige rapport fra 2020 var der fokus på disse 12 stoffer ved udled-

ning til recipient fra offentlige renseanlæg og virksomheder:

•

Tungmetallerne: arsen, kobber, chrom, nikkel, zink

Organiske stoffer: Benzylbutylphthalat, DEHP, Di(2-ethylhexyl)adipat, Dii-

sononylphthalat, Benz[a]pyren, Fluoranthen og Tributyltin (TBT)

I den opfølgende rapport fra februar 2023 blev disse 12 stoffer tilføjet, og de

er vurderet med hensyn til renseprocesser:

•

Blødgørerne: di-n-octylphthalat (DNOP) og diisodecylphthalat (DIDP),

PAH-forbindelserne: pyren, chrysen (triphenylen), benz(a)anthracen og

phenanthren

Pesticiderne: Lindan (hexachlorcyclohexan, HCH), AMPA (Nedbrydnings-

produktet af glyphosat), prosulfocarb (S-benzyl dipropyldithiocarbamat),

Lægemidlet sulfamethizol

Trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre (TFA).

I dette projekt ønsker Miljøstyrelsen, at renseprocesserne opdateres teknisk og

økonomisk for disse stoffer:

•

Tungmetaller: arsen, kobber, chrom, nikkel, zink, aluminium

PAH: Benz(a)pyren, fluoranthen, pyren, chrysen, benz(a)anthracen og

phenanthren

PCB: 28, 101, 138, 153, 180

Phthalater: BBP, DEHA, DEHP, DINP

Blødgørere: DNOP og DIDP

Pesticider: Prosulfocarb, AMPA (nedbrydningsprodukt af glyphosat), HCH

(lindan)

Lægemiddel: Sulfamethizol

TBT

Trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre (TFA).

Rensemetoderne for de fem PCB-forbindelserne er ikke vurderet tidligere. Alt

peger dog på, at de kan fjernes i et kulfilter. Ved renoveringsopgaver i bygge-

riet, hvor man har behov for at rense luft med PCB-forbindelser, renses den

PCB-holdige udsugningsluft normalt i et kulfilter. Effektiviteten for rensning af

vand med PCB i et kulfilter er dog ikke særlig godt dokumenteret i litteraturen,

men alt peger på, at man kan anvende aktivt kul. Der foreligger ingen vand-

kvalitetskriterier for PCB i vand.

Den oprindeligt foreslåede rensemetode i rapporten fra 2020 så således ud:

Trin 1: Dosering af jern for at fælde arsen

Trin 2: Filtrering i et tryksandfilter

Trin 3: Rensning i et aktivt kulfilter (2-søjle-anlæg)

Trin 4: Rensning ved selektiv ionbytning (TP207, 2-søjleanlæg).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Med denne løsning fjernes først arsen ved fældning med jern, hvorefter alle

partikler filtreres fra, hvilket er nødvendigt for at undgå tilstopning af kulfiltre

og ionbytterkolonner. Ved filtreringen fjernes desuden tungmetaller på parti-

kelform

–

herunder jernhydroxid med adsorberet arsen. Noget tyder på, at

jernhydroxid partikler kan binde AMPA i et vist omfang. COWI forventer på

baggrund af erfaringer fra industrispildevand og grundvand, at koncentrationen

af arsen vil ligge så lavt efter rensning, at den ligger under udledningskravene

til recipienter.

Kulfilterets primære funktion er at adsorbere de miljøfrememde organiske stof-

fer, men samtidig vil der i et vist omfang også adsorberes tungmetaller, selv

om et kulfilter ikke er en egentlig rensemetode for tungmetaller. Det vil være

spildevandets indhold af andre organiske stoffer (målt som COD), der vil være

afgørende for, hvor længe et kulfilter kan anvendes, før det er mættet og der-

ved har nedsat renseeffekt over for de syntetiske stoffer.

Vandkvalitetskriteriet for visse organiske stoffer som TCA, TFA og lindan samt

flere PAH-forbindelser er så lavt, at der kan være tvivl om, hvor vidt aktivt kul

kan adsorbere stofferne så effektivt, at det rensede vand kommer under vand-

kvalitetskriterierne. I disse tilfælde kan det måske forbedre rensningen, hvis

man supplerer rensningen med tilsætning af ozon. Det er muligt, at ozon kan

destruere nogle stoffer helt eller delvist, men en anden mulighed er, at stof-

ferne nedbrydes i mindre molekyler, som måske kan tilbageholdes mere effek-

tivt i aktivt kul. Vi har dog undladt at anvende ozon som en del af standardløs-

ningen for destruktion af de organiske stoffer, da der mangler en del doku-

mentation for rensemetoden for flere af de stoffer, som indgår i undersøgel-

sen. Der er derimod ganske udmærket dokumentation for, hvilken renseeffek-

tivitet man kan opnå med kulfiltrering for de fleste af de organiske stoffer, som

indgår i dette projekt

Slutrensning i et selektivt ionbytningsanlæg vil fjerne de fleste opløste tung-

metaller (Al, Zn, Cu, Ni), så der formentlig opnås en restkoncentration, som

ligger lavere end de foreslåede vandkvalitetskriterier. Der er praktisk erfaring

fra en lang række danske virksomheder, der anvender selektiv ionbytning til

efterrensning af spildevand fra et kemisk fældningsanlæg. Her kan man typisk

komme ned på restkoncentrationer af tungmetaller på 5-50 µg/l. Forskellige

stoffer i industrispildevand vil ofte forhindre en bedre rensning. Med et stort pi-

lotanlæg har COWI i samarbejde med Silhorko opnået betydelig bedre resulta-

ter. Her har man reduceret nikkelkoncentrationen fra 30 µg/l til < 1 µg/l ved

selektiv ionbytning. Den gode renseeffekt skyldes givet vis, at der ikke er så

forstyrrende stoffer i grundvand, som der er i industrispildevand.

Et selektivt ionbytningsanlæg kan fjerne positive metalioner men ikke oxy-me-

talioner som arsenat og arsenit. Den mest almindelige selektive ionbytter-

masse, som anvendes i Danmark, er TP207 fra det tyske firma Lanxess.

Erfaringer med selektiv ionbytning viser, at Cr

stort set ikke kan fjernes ved

selektiv ionbytning. Det er muligt, at kulfiltrene kan tilbageholde lidt chrom,

men det er næppe muligt at få chrom ned under 0,3 µg/l ved denne kombine-

rede rensemetode. COWI har siden den første rapport i 2020 indhentet gode

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

resultater ved afprøvning af chromfjernelse i et filter med jernoxid adsorbent.

Erfaringerne tyder på, at man med denne metode kan nå under 0,3 µg/l, som

er den værdi, der angives i Miljøstyrelsens datablade for chrom. I Danmark har

man dog kun erfaringer fra laboratorieforsøg, så der er en vis usikkerhed på,

hvor langt man kan nå ned i praksis

En jernoxid adsorbent kan også fjerne arsen, zink, nikkel og kobber, men da

kapaciteten af en jernoxid adsorbent er begrænset (typisk 2-3 g/kg) er det en

dyr måde at fjerne disse metaller. Metoden vil dog være nødvendigt for at

fjerne chrom. Renseeffektiviteten for chrom afhænger af den absorberede

mængde chrom. Når renseeffektiviteten bliver for dårlig, er det nødvendigt at

udskifte adsorbenten.

Den foreslåede løsning vil i et vist omfang også fjerne tungmetaller og proble-

matiske organiske stoffer, som ikke er blandt de udvalgte stoffer i dette pro-

jekt.

Da det ikke er alle renseanlæg og virksomheder, der har brug for alle de

nævnte renseprocesser, har vi opstillet en oversigt over de forskellige kombi-

nationsløsninger. I Tabel 3-1 er vist en oversigt over rensemetoder og det be-

nyttede udstyr til rensning.

Tabel 3-1

Oversigt over de anvendte rensemetoder.

Betegnelse

Partikler

Metal

MFS

Hvilket udstyr anvendes?

Sandfilter

Selektiv ionbytning

Jernadsorbant

Dosering af jernsalt

Aktiv kulfiltrering

Hvad skal fjernes?

Slampartikler

Tungmetaller

Chrom

Arsen

MFS

Tabel 3-2

er vist de 11 kombinationer af renseløsninger, som skal anvendes

for at kunne renses virksomhedernes spildevand. Der findes flere kombinatio-

ner, men alle virksomheder i denne undersøgelse er dækket ind af de 11 kom-

binationer. Alle renseanlæg skal anvende et sandfilter som første rensetrin.

Den simpleste løsning er metode 1, 2, 3 og 7, der består af et sandfilter + 1

ekstra rensetrin, hvor der fjernes enten tungmetal, arsen, chrom eller MFS.

Løsning 4, 5, 8, 9 og 10 indeholder kun 2 rensetrin ud over sandfilteret. Løs-

ning 6 og 11 indeholder 3 rensetrin ud over sandfilteret.

Ved de økonomiske beregninger af investering og driftsudgifter beregnes for

hvert rensetrin, hvorefter de kan adderes for en komplet renseløsning. I alle

kombinerede løsninger starter med en basisudgift, der blandt andet omfatter

PLC, internt rørsystem, el-montage, dokumentation, opstart samt bygninger,

rådgivning og eksterne rørsystemet, da disse ting er fælles for alle løsninger.

Økonomien for disse basisudgifter er dog afhængig af anlæggenes størrelse.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 3-2

Oversigt over de 11 kombinationer af renseprocesser, der skal anvendes

ved rensning på virksomhederne.

Trin 1

Partikler

Trin 2

Metal

MFS

Metal

MFS

Metal

Trin 3

Trin 4

Kombineret renseløs-

ning

1.Tungmetealler

2.Arsen

3.Chrom

4.Tungmetal + As

5.Tungmetal + Cr

6.Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8.MFS + metal

9.MFS + As

10.MFS + Cr

11.MFS + metal + Cr

For spildevandsforsyningernes renseanlæg antyder de foreliggende data at der

kun er behov for tre rensekombinationer, se Tabel 3-3 nedenfor.

Tabel 3-3

Oversigt over de 3 kombinationer af renseprocesser, der anvendes ved

rensning tilføjet på spildevandsforsyningernes MBND+-anlæg.

Trin 1

Partikler

Trin 2

Metal

MFS

Trin 3

Trin 4

Kombineret renseløs-

ning

1.Tungmetaller

5.Tungmetaller + Cr

11.MFS + metal + Cr

Det er sandsynligt, at et mere fyldigt datamateriale vil bringe andre rensekom-

binationer i spil.

Desuden skal det bemærkes, at en del af spildevandsforsyningernes rensean-

læg allerede har sandfiltrering eller anden efterpolering. Disse har muligvis

ikke behov for et sandfiltreringstrin, men der vil i de fleste tilfælde være behov

for en pumpefunktion til forsyning af nye rensetrin.

Anlæg med sandfiltrering/filtrering udleder knap 15% af de samlede vand-

mængder. Der er ikke taget højde herfor i de økonomiske betragtninger. Det

vurderes dog at indflydelsen er lille i sammenligning med usikkerhed som følge

af et beskedent datagrundlag.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

4.1

Spildevandsforsyningernes renseanlæg

Data

Den samlede spildevandsmængde tilledt spildevandsforsyningernes rensean-

læg i Danmark er ca. 614 millioner m³/år. Knap 95 % af dette behandles på

289 renseanlæg med rensning på MBNDK-niveau eller bedre (i denne rapport

betegnet MBND

-anlæg), svarende til ca. 581 millioner m³/år (NOVANA 2018).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-1

Anlægsnavn

36 udvalgte MBND

-anlæg, recipienter og udledte spildevandsmængder.

Recipient

Salt

Fersk

18.848.710

223.537.906

74.979.548

3.520.447

4.516.774

1.735.003

10.698.333

220.107

22.830.181

4.948.437

9.257.838

3.435.207

7.751.652

8.499.835

26.384.405

57.357.597

5.020.824

6.032.798

729.707

8.719.266

2.407.097

717.317

5.048.815

9.938.093

3.902.797

4.989.642

2.323.012

9.465.844

4.931.451

5.315.533

9.320.446

109.402

317.762

4.503.912

9.675.384

2.087.741

Puls Årsmængder [m³/år]

Salt

Fersk

6.261.185

16.694.900

Bjergmarken

Ejby Mølle Renseanlæg

Esbjerg Vest

Faxe

Fredericia Spildevand Og Energi

A/S

Gadevang

Gislev Renseanlæg

Grindsted

Haderslev

Helsingør

Herning - HCR

Hjørring

Holstebro

Horsens

Hunseby Strand

Kallerup

Køge-Egnens Renseanlæg I/S

Marselisborg

Måløv Rens

Mølleåværket A/S

Nyborg Centralrenseanlæg

Næstved

Randers

Renseanlæg Damhusåen

Renseanlæg Lynetten

Ringsted C

Skive

Skævinge Centralrenseanlæg

Spildevandscenter Avedøre

Søholt

Thisted

Tårnby

Vedbæk

Vejle Centralrenseanlæg

Vorbasse

Aalborg Vest

Sum

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i data for de samme 36 af spilde-

vandsforsyningernes renseanlæg, se Tabel 4-1, som lå til grund for de forud-

gående undersøgelser, og som repræsenterer ca. 51 % (knap 300 millioner

m³/år) af spildevandsmængderne udledt fra MBND

-renseanlæg i Danmark.

Da de 36 renseanlæg antalsmæssigt kun udgør 12% af de 289 anlæg er er

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

derfor blandt de 36 renseanlæg en overrepræsentation af store renseanlæg

ved sammenligning med den samlede gruppe på 289 MBND

-anlæg.

MST har leveret data i form af udtræk fra PULS-databasen. Udtrækket omfat-

ter indrapporterede afløbsanalyser for de stoffer, som indgår i denne undersø-

gelse, suppleret med COD-analyser og dækker perioden 2020 til september

2023.

Af de 36 renseanlæg har 15 udledning til fersk recipient (~42 %) og 21 til salt

(marin) recipient (~58 %). For alle 289 MBND

-anlæg er fordelingen omvendt,

178 til fersk recipient (62 %) og 111 til salt recipient (38 %). Dette indicerer,

at mange relativt små renseanlæg udleder til fersk recipient.

Flere analyseresultater er uden værdiangivelse men oplyst til at være mindre

end detektionsgrænsen, som i mange tilfælde er højere end de forventede nye

udlederkrav (se Tabel 4-2 og Tabel 4-3). I disse tilfælde er der ikke grundlag

for at vurdere om det udledte spildevand lever op til eventuelle nye krav eller

har behov for yderligere rensning.

Dette er problematisk i denne undersøgelse, da formålet er at estimere om-

kostningerne forbundet med rensning på anlæg, som overskrider de nye udle-

derkrav. Se i øvrigt afsnit 2.3.

Det er valgt kun at anvende på måleresultater, som er over detektionsgræn-

serne. Renseanlæg, som vurderes at overskride de forventede nye udleder-

krav, er anonymiserede i denne rapport.

Ud fra de benyttede data er der kun fundet 6 renseanlæg som overskrider et

eller flere af de forventede udlederkrav til metaller, heraf er der blot et enkelt

renseanlæg som udleder til marin recipient.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-2

Antal analyseresultater for metaller målt i afløbet fra de 36 MBND

anlæg i perioden 2020-september 2023 sammenholdt med detektions-

grænser og forventede nye udlederkrav. Røde udlederværdier er bag-

grundskoncentrationer.

Udlederkrav

Salt

Fersk

Antal resultater 2020-2023

Alle

Over****

Metaller (36

MBND

-anlæg)

Detektionsgrænser

[µg/L]

0,3

[µg/L]

Detektions-

grænsen

Udle-

derkrav

Aluminium

Arsen

Chrom (to-

tal)

1+6

0,5

0,3

4,3

0,3*

131

Kobber

Nikkel

Zink

0,5

0,1

0,3

Chrom(III)

0,067+10

0,34+78

0,48+1

6,6**

1,6+7,8***

131

114

125

Vandkvalitetskrav: 2 µg biotilgængeligt/l, biotilgængeligt ~30,7% af total (jf. regneark fra

MST, se afsnit 2.2.1.)

***

****

Hårdt vand. For blødt vand (H<24 mg CaCO3/l): 3,1 µg/l

Som årsmiddel

Kun et renseanlæg overskrider udlederkrav til MFS. Anlægget udleder til fersk

recipient.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-3

Antal analyseresultater for MFS målt i afløbet fra de 36 MBND

-anlæg i

perioden 2020-september 2023 sammenholdt med detektionsgrænser og

forventede nye udlederkrav.

Detektionsgrænser

Udlederkrav

Salt

Fersk

[µg/L]

Antal resultater 2020-

2023

Alle

Over****

Detekti-

ons-

grænsen

Udle-

derkrav

MFS (36 MBND

-anlæg)

[µg/L]

PCB180

PCB153

PCB138

PCB101

PCB28

PAH

BBP

PAH

DEHA

DEHP

DINP

DNOP

PAH

2,2’,3,4,4’,5,5’-

heptachlorbiphenyl

2,2’,4,4’,5,5’-He-

xachlorbiphenyl

2,2’,3,4,4’,5’-He-

xachlorbiphenyl

2,2’,4,5,5’-Penta-

chlorbiphenyl

2,4,4’-Trichlor-

biphenyl

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benzylbutylphtha-

lat

Chrysen

Di(2-ethylhe-

xyl)adipat

Di(2-ethylhe-

xyl)phthalat

Diisononylphthalat

Di-n-octylphthalat

Fluoranthen

Phenanthren

Pyren

Sulfamethizol

Tributyltin

0,01

0,02

0,1

0,0167

0,1

0,005

0,001

0,0167

0,01

0,005

0,063

9,4

0,023

2,54

0,002

1,1

540

0,0063

0,94

0,0023

2,54

0,0002

1,1

540

0,1

0,0167

0,01

0,005

0,0017

7,5

0,014

0,48

0,0005

0,00017

7,5

0,0028

0,48

1,3

DIDP

AMPA

Di-isodecylphthalat

Prosulfocarb

Amino-

methylphosphon-

syre

HCH

TCA

TFA

Lindan

Trichloreddikesyre

Trifluoreddikesyre

**** Som årsmiddel

0,02

560

0,02

560

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

4.2

Flow

De stoffer i mængder og koncentration, som udledes fra et nuværende rense-

anlæg, udgør - i tilfælde af overskridelse af forventede, nye udlederkrav - be-

lastningen af de tilføjede, nye rensetrin. Vedrørende renseteknologier og -trin

henvises til redegørelsen i afsnit 3.

Af de 36 udvalgte MBND

-anlæg udleder de 21 til salt/marin recipient mens 15

udleder til fersk recipient.

4.2.1 Fersk recipient

5 anlæg af 15 med udledning til fersk recipient har anvendelige målinger for

metaller og/eller miljøfremmede stoffer i afløbet. Alle 5 overskrider de forven-

tede nye udlederkrav for et eller flere af metallerne (kobber, nikkel eller zink).

3 af anlæggene overskrider kravet til chrom og et enkelt anlæg overskrider

også kravet til MFS (i det aktuelle tilfælde krav til Benz(a)anthracen,

Benz(a)pyren og Chrysen).

På dette spinkle grundlag vurderes at alt renset spildevand udledt til fersk reci-

pient har behov for yderligere rensetrin for at kunne overholde de forventede

nye udlederkrav for udledning til fersk recipient. Det antages videre at forde-

ling på spildevandsmængder kan overføres til alle MBND

-renseanlæg i Dan-

mark med udledning til fersk recipient (178 MBND+-anlæg til fersk recipient

med en samlet spildevandsmængde på ~156.000.000 m³/år).

En opskalering i henhold til ovennævnte antagelser for udledning til ferske re-

cipienter er vist i de følgende figurer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-4

Opskalering til 15 anlæg med udledning til fersk recipient ud af 36 ud-

valgte MBND

-anlæg.

Flow i alt

[m³/år]

Fordeling

[%]

Flow pr.

anlæg

[m³/time]

Ferske recipienter

Antal

Anlæg

Udvalgte MBND

anlæg

80.334.589

Udvalgte MBND

med måleresultater

Rensetrin

41.375.090

100

Partikler

Metal

MFS

9.477.945

15.202.245

16.694.900

22,9

36,7

40,4

0,0

100

541

868

1,906

Udvalgte MBND

uden måleresultater (estime-

ret antal og fordeling)

Rensetrin

38.959.499

4,0

2,0

0,0

Partikler

Metal

MFS

8.924.597

14.314.696

15.720.206

22,9

36,7

40,4

0,0

255

409

897

Tabel 4-5

Opskalering til 178 anlæg med udledning til fersk recipient ud af 289

MBND

-anlæg.

Flow i alt

[m³/år]

Forde-

ling [%]

Flow pr.

anlæg

[m³/time]

Ferske recipienter

Antal

Anlæg

178

163

65,2

32,6

Alle MBND

til fersk recipient

Alle MDND

ekskl. 15 udvalgte MBND+

Rensetrin

Partikler

Metal

MFS

156.353.994

76.019.405

17.414.046

27.931.435

30.673.924

100

22,9

36,7

40,4

107

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-6

Skønnet antal og rensebehov for MBND+-anlæg med udledning til fersk

recipient.

Anlæg

Trin 4

Fersk

recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. 163

MFS

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. 163

I alt

4,0

65,2

4,0

65,2

2,0

32,6

178

Antal

Flow pr. anlæg

[m³/time]

1.057

255

514

1.221

409

1.906

897

107

[m³/år]

1,561E+08

Rensetrin

Trin 1

Partikler

Trin 2

Metal

Trin 3

Alle 178 renseanlæg, som udleder til fersk recipient, har behov for ekstra ren-

setrin. Af de 178 renseanlæg vurderes 65,2 anlæg at have behov for metalfjer-

nelse (rensetrin 1 og 2), andre 65,2 vurderes at have behov for fjernelse af

metal og chrom(III) (rensetrin 1, 2 og 3), mens 32,6 anlæg har behov for fjer-

nelse af metal, chrom(III) og MFS (rensetrin 1, 2, 3 og 4).

4.2.2 Salt recipient

9 anlæg af 21 med udledning til salt recipient har anvendelige målinger for

metaller og/eller miljøfremmede stoffer i afløbet. Et enkelt anlæg overskrider

det forventede nye udlederkrav til zink.

Sammenlignet med udledningen til ferske recipienter fremstår antallet af an-

læg med rensebehov beskedent, hvilket må tilskrives de forventede mere lem-

pelige udlederkrav ved udledning til salt recipient. Til gengæld er der tale om

et forholdsvist stort anlæg. Det antages at fordeling på spildevandsmængder

kan overføres til alle MBND

-renseanlæg i Danmark med udledning til salt reci-

pient (111 MBND

-anlæg til salt recipient med en samlet spildevandsmængde

på ~425.000.000 m³/år).

En opskalering for udledning til salte recipienter er vist i de følgende tabeller

(Tabel 4-7,Tabel 4-8 og Tabel 4-9).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-7

Opskalering til 21 anlæg med udledning til salt recipient ud af 36 ud-

valgte MBND

-anlæg.

Flow i alt

[m³/år]

Forde-

ling

[%]

Flow pr.

anlæg

[m³/time]

Salte (marine) recipienter

Antal

Anlæg

Udvalgte MBND

med måleresultater

Rensetrin

Udvalgte MBND

uden måleresultater

(estimeret antal og fordeling)

1,3

0,0

10,7

Partikler

Metal

MFS

Partikler

Metal

MFS

218.182.865

148.979.771

100

9.675.384

139.304.387

69.203.095

6,5

0,0

93,5

100

1104

1988

4.494.345

64.708.749

6,5

0,0

93,5

385

693

Tabel 4-8

Opskalering til 111 anlæg med udledning til salt recipient ud af 289

MBND

-anlæg.

Flow i alt

[m³/år]

Forde-

ling

[%]

Flow pr.

anlæg

[m³/time]

Salte (marine) recipienter

Antal

Anlæg

111

Alle MBND

til salt recipienter

Alle MDND

ekskl. 21 udvalgte MBND

Rensetrin

0,0

Partikler

Metal

MFS

424.646.006

206.463.141

100

13.408.600

193.054.541

6,5

0,0

93,5

153

275

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 4-9

Skønnet antal og rensebehov for MBND

-anlæg med udledning til salt re-

cipient.

Anlæg

Trin 2

Metal

Salt recipient

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

I alt

1,3

12,3

Antal

Flow pr. anlæg

[m³/time]

1.104

385

953

Flow i alt [m³/år]

2,753E+07

Rensetrin

Trin 1

Partikler

På denne baggrund skønnes at 12,3 renseanlæg med udledning til salt reci-

pient vil have behov for metalfjernelse (rensetrin 1 og 2). De resterende 98,7

anlæg med udledning til salt recipient skønnes at overholde de forventede nye

krav.

4.3

Metal- og COD-belastning

De overskridelser af de forventede nye udlederkrav antyder et behov for tre

rensekonfigurationer:

›

Renseløsning 1:

Renseløsning 5:

Renseløsning 11:

Sand, metal

Sand, metal og chrom

Sand, metal, chrom og MFS

Til brug for økonomioverslagene, som omfatter anlæg, vedligehold og drift, er

det - udover antal anlæg som skal udbygges med de respektive rensekonfigu-

rationer og tilhørende spildevandsmængder - nødvendigt med metalbelastnin-

gen og COD-belastningen i afløbet fra den nuværende rensning.

COD repræsenterer organisk stof, som kan optages i et kulfilter. Mængderne af

de organiske MFS i afløbet fra spildevandsforsyningernes renseanlæg udgør en

meget lille del af de totale mængder organisk stof. Høje COD-koncentrationer,

som svarer til et højt indhold af organisk stof, vil derfor være afgørende for,

hvor hurtigt et kulfilter bliver mættet og mister sin kapacitet til adsorption af

organiske MFS.

Metalbelastningen opgøres her som summen af Ni, Cu og Zn. Chrom i afløbet

fra renseanlæggene antages at være chrom(III).

Der er metalanalyser fra 14 renseanlæg. 5 udleder til fersk recipient og 9 udle-

der til salt recipient. Alle 5 anlæg, som udleder til fersk recipient, overskrider

de forventede nye udlederkrav for metaller (zink og/eller kobber). Ét anlæg

som udleder til salt recipient overskrider kravet til zink.

For MFS er der brugbare analyser fra 7 renseanlæg og for højest 8 af 26 MFS.

To anlæg udleder til fersk og 5 til salt recipient. Kun et af renseanlæggene,

som udleder til fersk recipient, viser overskridelse af forventede nye udleder-

krav og det gælder

PAH’erne

benz(a)anthracen, benz(a)pyren og chrysen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

4.3.1 Fersk recipient

For de renseanlæg anlæg, hvor der vurderes at være behov for metalrensning,

benyttes gennemsnit af det enkelte renseanlægs analyseresultater for Ni, Cu

og Zn til kvantificering af metalbelastningen inklusive eventuelle resultater un-

der forventede nye udlederkrav. Hvor der er behov for chromfjernelse, benyt-

tes et gennemsnit af det enkelte renseanlægs chromanalyser inkl. eventuelle

resultater under det nye forventede udlederkrav.

For renseanlægget med behov for MFS-rensning benyttes det pågældende an-

lægs COD-målinger (gennemsnit) til karakterisering med henblik på omkost-

ningsoverslag.

Ikke anlægsspecifikke metalkoncentrationer i afløb (til opskalering) er estime-

ret som middelværdien af summen af analyser for Ni, Cu og Cr fra de 6 rense-

anlæg som i perioden 2020-23 overskrider kobber- (, nikkel-) og/eller zinkkra-

vet for fersk eller salt recipient.

Ikke anlægsspecifikke chromkoncentrationer i afløb er estimeret som middel-

værdien af analyser fra de 3 renseanlæg i perioden 2020-23 som overskrider

chromkravet for fersk recipient.

Ikke anlægsspecifikke COD-koncentrationer i afløb er estimeret som middel-

værdien af analyser fra de udvalgte 36 renseanlæg i perioden 2020-23.

Tabel 4-10

Skønnet belastning af rensetrin fra MBND

-anlæg med udledning til fersk

recipient.

Anlæg

Antal

Flow pr.

anlæg

Trin 1

Partikler

Trin 2

Metal

MFS

Trin 3

Trin 4

Fersk

recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. 163

I alt

1,0

4,0

65,2

1,0

4,0

65,2

1,0

2,0

32,6

178

1.057

255

514

1.221

409

1.906

897

107

[m³/år]

1.561E+08

161

250

121

435

266

[kg/år]

4.842

1,7

3,8

2,8

0,34

6,2

0,74

[kg/år]

337.092

232.429

27.823

[kg/år]

1.709.002

[m³/time]

Metal

pr. an-

læg

[kg/år]

Cr(III)

pr. an-

læg

[kg/år]

COD pr.

anlæg

Rensetrin

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

4.3.2 Salt recipient

For det ene anlæg, hvor der er behov for metalrensning, benyttes gennemsnit

at renseanlæggets analyseresultater for sum af Ni, Cu og Zn til kvantificering

af metalbelastningen inklusive eventuelle resultater under forventede nye ud-

lederkrav.

Ikke anlægsspecifikke metalkoncentrationer i afløb er estimeret som middel-

værdien for det ene renseanlæg, som overskrider (kobber-, nikkel- og/eller)

zinkkravet for salt recipient.

Tabel 4-11

Skønnet belastning af rensetrin fra MBND

-anlæg med udledning til salt

recipient.

Anlæg

Salt

recipient

Partikler

Metal

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

I alt

1,3

10,0

12,3

1.104

385

153

[m³/år]

2,753E+07

779

362

108

[kg/år]

2.219

Antal

Flow pr.

anlæg

Trin 1

Trin 2

[m³/time]

Metal pr.

anlæg

[kg/år]

Rensetrin

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Virksomheder der udleder til recipient

Miljøstyrelsen har foretaget et udtræk fra Puls databasen over virksomheder

der udleder spildevand eller andet forurenet vand direkte til recipient. Det gav

data fra 219 ”industrianlæg”, men der var kun analyse-data

fra 75 af disse an-

læg.

Dataudtrækket omfatter følgende udledningstyper:

•

Afværgepumpning

Grundvandssænkning

Industrielt overfladevand

Industrispildevand

Kølevand

Overfladevand

Perkolat

Separat overfladevand

Der var analysedata for følgende 13 stoffer, som indgår i denne undersøgelse:

•

Aluminum

Arsen

Chrom

Kobber

Nikkel

Zink

Tributyltin (TBT)

Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

Benz(a)anthracen

Benzo(a)pyren

Chrysen

Fluoranthen

Pyren

Desuden var der enkelte data for PFAS-forbindelser, men PFAS-problematikken

er behandlet i en særlig rapport. Der var ingen analysedata for de resterende

13 stoffer, som skal vurderes i denne rapport.

Af de 75 virksomheder, hvor vi har fået analysedata, er der 47 virksomheder

med analysedata for tungmetaller og organiske MFS. De resterende 28 virk-

somheder har kun målinger for COD og PFAS.

I Tabel 5-1Tabel 5-1 er samlet nøgleoplysninger for de 47 virksomheder.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 5-1

Antal

virk-

somhe-

der

Total 47

TBT

Benz(a)anthra-

cen

Benzo(a)pyren

Chrysen

Fluoranthen

Pyren

DEHP

COD, mg/l

Industrier der udleder tungmetaller og MFS til recipient.

Koncentration [µg/L]

Sum Metal

Udlederkrav [µg/L]

Antal

måle-

resulta-

ter

Middel

149

802

1262

1311

1233

1237

262

335

143

315

303

169

4,7

387

0,335

0,022

0,020

0,036

0,095

0,080

2,550

Min.

0,300

0,240

0,520

0,295

0,350

0,001

0,002

0,100

10,0

Max.

465

498

122

12.767

1,11

0,13

0,23

0,56

0,42

5,00

440

[g/år]

33.326

6.541

35.243

22.634

24.036

820.575

Fersk

recipient

ingen

4,3

0,3

7,8

0,2

0,0005

0,00017

0,0028

0,0063

0,0023

1,3

Salt

recipient

ingen

0,05

0,0017

0,014

0,063

0,023

Udlederkravene ved udledning til fersk recipient er de vandkvalitetskriterier,

som er angivet i MST’s datablade. Der er ikke noget opdateret datablad for

nikkel, hvor man i stedet anvender et dossier fra EU (January 2023). Udleder-

kravene ved udledning til salt recipient er 10 gange højere end de vandkvali-

tetskriterier, der er anført i MST’s datablade, da man kan forvente mindst 10

ganges fortynding af spildevandet ved udledning til salt recipient. Det bemær-

kes, at der ikke er vandkvalitetsskrav for aluminium.

COD er medtaget i tabellen, fordi den har betydning, hvis vandet skal renses i

et aktivt kulfilter. COD repræsenterer organisk stof, som kan optages i et kul-

filter. De høje COD-koncentrationer svarer til et højt indhold af organisk stof,

der vil være helt afgørende for, hvor hurtigt et kulfilter bliver mættet og mister

sin affinitet til adsorption af organiske MFS.

Datamaterialet viser, at alle 47 virksomheder har analysedata for et eller flere

tungmetaller. 12 af virksomhederne har analysedata for en eller flere PAH-

forbindelser, hvoraf kun benzo(a)pyren er analyseret på alle 12 virksomheder.

6 virksomheder har analysedata for TBT. Kun 2 virksomheder har analysedata

for DEHP.

Ser vi på udledning af metaller, så udgør zink langt den største totale udled-

ning af tungmetal, medens den totale udledning af chrom, kobber, nikkel og

aluminium hver især kun udgør 3-4% af zinkmængden.

Ser vi nærmere på hvilken type recipient, spildevandet udledes til, kan man i

Tabel 5-2Tabel 5-2 se, hvordan de forskellige renseløsninger vil være opdelt på

recipient og rensemetode.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 5-2

Rensemetoder

Recipient

0. Ingen rensning

1. Tungmetaller (Cu, Ni, Zn)

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + metal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + metal + Cr

Sum

Oversigt over renseprocesser for virksomhederne.

Antal

virksomheder

Salt

Fersk

Salt

2.833.221

910.773

71.852

117.509

74.011

1.409.618

800.920

3.999.345

258

51.587

166.659

696.647

11.132.400

87.515

4.937.768

3.949.789

Fersk

123.080

777.384

Sum

2.956.301

1.688.157

71.852

117.509

74.011

5.359.407

800.920

3.999.345

258

51.587

166.659

784.162

16.070.168

[m³/år]

268.755

241.165

35.926

39.170

74.011

535.941

800.920

666.558

258

51.587

83.330

392.081

[m³/time]

30,7

27,5

4,1

4,5

8,4

61,2

91,4

76,1

0,0

5,9

9,5

44,8

Flow [m³/år]

Middel flow

Som det fremgår af Tabel 5-2 udleder 38 virksomheder til salt recipient og 9

virksomheder udleder til fersk recipient. Af de 47 virksomheder er der 11, som

ikke har behov for rensning, da middelkoncentrationen af de enkelte stoffer

ikke overskrider de anførte udlederkrav. Der er således 36 virksomheder, som

skal fjerne et eller flere af de problematiske stoffer før udledning til recipient.

Af 36 virksomheder overskrider 30 af virksomhederne udlederkravene for me-

taller (As, Cr, Cu, Ni, Zn), og 6 af virksomhederne overskrider kun udlederkra-

vene for organiske MFS. 4 af virksomhederne overskrider både udlederkravene

for metaller og organiske MFS.

Tabellen er inddelt således, at virksomheder, der skal anvende de samme ren-

semetoder, er samlet i en fælles gruppe. Det giver i alt 11 grupper med for-

skellige renseløsninger. 5 af disse grupper omfatter virksomheder med en rela-

tiv stor spildevandsmængde med et middel flow mellem 10 og 100 m³/time,

mens 6 af grupperne har en forholdsvis lille spildevandsmængde med et mid-

del flow < 10 m³/time. Ved de økonomiberegningerne vil der blive lavet en

samlet økonomisk beregning for hver af de 11 grupper.

Det fremgår desuden af Tabel 5-2 at de 38 virksomheder sammenlagt udleder

16,1 mio. m³/år, hvoraf 11,1 mio. m³/år udledes til salt recipient og 4,9 mio.

m³/år udledes til fersk recipient. Middel flowet er beregnet ud fra de anførte

årsvandmængder. I praksis vil vandflowet som regel ikke været konstant hen

over døgnet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Økonomi for renseanlæggene

I de følgende afsnit præsenteres de estimerede omkostninger for anlæg, vedli-

gehold og drift af de renseløsninger, som der ud fra datamaterialet vurderes at

være behov for at tilføje på spildevandsforsyningernes MBND

-anlæg.

Omkostningerne opdeles på investering samt årlige omkostninger til vedlige-

hold hhv. drift. De r er ikke estimeret omstillingsomkostninger. Dette skyldes,

at der ved overgangen til de nye renseforanstaltninger ikke er teknologi, som

åbenlyst skal udfases og dermed "gå til spilde" som følge af de nye anlæg. In-

vesteringsomkostningerne opgøres som de initiale omkostninger, der er nød-

vendige for at igangsætte rensningen, og de løbende omkostninger opgøres

som de efterfølgende omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlæggene.

I den oprindelige undersøgelse forudsattes at alle 289 MBND

-anlæg skulle ud-

bygges med et 4 trins såkaldt gennemsnitsanlæg på 250 m³/time svarende til

den gennemsnitlige spildevandsmængde på de 289 anlæg, dvs. at alle rense-

anlæg skulle rense for alle stoffer.

Det giver naturligvis ekstra store omkostninger, hvis rensningen på nogle ren-

seanlæg kunne have været undgået eller være begrænset til færre rensetrin.

Denne gang indgår kun de renseanlæg, som ud fra de tilgængelige data vurde-

res at have behov for ekstra rensetrin for at kunne leve op til de forventede

nye udlederkrav. Tilsvarende er antallet af rensetrin søgt tilpasset det aktuelle

behov. Intentionen er at de økonomiske beregninger kun vedrører etablering

og drift af nødvendige renseprocesser. Datagrundlag og tidshorisont er dog så

begrænset, at også denne undersøgelse i høj grad må basere sig på generali-

seringer, hvor resultater fra nogle få renseanlæg (i alt 6 anlæg hvor man kan

have en bestyrket mistanke om kravoverskridelse), proportioneres op til at

omfatte alle de 289 MBND

-anlæg.

Omkostningerne i det følgende er baseret på at de tilføjede rensetrin etableres

med en kapacitet svarende til renseanlæggenes middel flow. Det betyder at

anlæggene skal forsynes med en udligningstank til at optage døgnvariationen.

Der er i overslagene regnet med en udligningstank med volumen svarende til 6

timers middel flow i tørvejr. Alternativt til udligningstank kan rensetrinnene

etableres med større kapacitet, skønsmæssigt svarende til det dobbelte af mid-

del flowet.

Der er indhentet aktuelle kapaciteter og priser for udstyr og forbrugsstoffer

ved leverandører.

Tabel 6-1 er en oversigt, som viser genererede data for rensebehov og antal

berørte renseanlæg. Renseløsningerne er gennemgået i kapitel 3.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-1

Oversigt over de tre rensekombinationer som anvendes for spildevands-

forsyningernes renseanlæg.

Rensetrin

Antal anlæg

Trin 4

Fersk reci-

pient

71,2

MFS

71,2

35,6

0,0

156.000.000

Salt recipient

12,3

0,0

98,7

425.000.000

Flow

[m³/år]

63.400.000

57.400.000

63.100.000

397.000.000

581.000.000

Kombineret renseløsning

Trin 1

1. Tungmetaller

5. Tungmetal + Cr

11. MFS + tungmetal + Cr

Uændret

Samlet flow, m³/år

Partikler

Trin 2

Metal

Trin 3

6.1

Investering

De økonomiske beregninger med udgangspunkt i aktuelle data for de 6 rense-

anlæg som vurderes at overskride de forventede fremtidige udlederkrav. De

prissatte renseløsninger (løsning 1, 5 og 11, jf. kapitel 3) er tilpasset aktuelle

flowdata. Det forudsættes, at renseløsningerne implementeres som parallelle

linjer i de fleste tilfælde med en kapacitet på 150 m³/time per linje, ved små

anlæg dog 10 m³/time eller 100 m³/time per linje.

I prissætningen indregnes faste basisomkostninger samt belastningsafhængige

omkostninger til nye rensetrin. Desuden inkluderes en udligningstank med 6

timers opholdstid (middel flow). Ved etablering af flere linjer indregnes prisre-

duktion, hvor det skønnes relevant.

Priserne er eksklusive evt. arealerhvervelse.

Opskalering er foretaget, som beskrevet i kapitel 4.

De estimerede investeringsomkostninger er vist for udledning til fersk recipient

i Tabel 6-2 og for salt recipient i Tabel 6-3.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-2

Beregnede investeringsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning til

fersk recipient.

Rense-

løsning

Flow

[m3/time]

1.057

255

514

1.221

409

1.906

897

107

[m³/år]

1,561E+08

[kr./anlæg]

63.794.946

5.377.159

19.468.495

6.663.884

38.649.643

80.885.582

30.755.252

9.207.507

146.190.625

70.060.376

15.248.653

Investering

I alt kr.

63.794.946

5.427.159

77.873.979

434.485.226

38.649.643

80.885.582

123.021.006

600.329.487

146.190.625

140.120.752

497.106.083

2.207.834.488

I alt kr./år

3.870.697

326.254

4.724.929

26.361.972

2.345.030

4.907.655

7.464.181

36.424.413

8.869.975

8.501.691

30.161.432

133.958.228

Renseanlæg

Fersk

recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Total

Antal

anlæg

65,2

32,6

178

Note: Det årlige beløb er værdien af den fulde investeringsomkostning, hvis den skulle betales med

en fast årlig rate over en levetid på 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministe-

riet:

Nøgletalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

Tabel 6-3

Beregnede investeringsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning til

marin recipient.

Renseløsning

Flow

[m3/time]

1.104

385

153

[m³/år]

27.530.862

[kr./anlæg]

64.846.592

27.049.538

14.181.194

Investering

I alt kr.

64.846.592

36.066.051

141.811.943

242.724.587

I alt kr./år

3.934.504

2.188.273

8.604.303

14.727.080

Renseanlæg

Salt recipient

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

Total

Antal

1,3

10,0

12,3

Note: Det årlige beløb er værdien af den fulde investeringsomkostning, hvis den skulle betales med

en fast årlig rate over en levetid på 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministe-

riet:

Nøgletalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

6.2

Vedligehold

Omkostningerne til vedligehold er beregnet som 5% af investeringen og vist i

følgende Tabel 6-4 og Tabel 6-5.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-4

Beregnede vedligeholdelsesomkostninger for renseanlæg med udledning

til fersk recipient

Flow

[m3/time]

1.057

255

514

1.221

409

1.906

897

107

[m³/år]

1,561E+08

Kr./(anlæg*år)

3.189.747

268.858

973.425

Vedligehold

[kr./år]

3.189.747

268.858

3.893.699

21.724.261

1.932.482

4.044.279

6.151.050

30.016.474

7.309.531

7.006.038

24.855.304

110.391.724

Kr. i alt (NPV)

52.571.867

4.431.186

64.174.056

358.048.730

31.850.233

66.655.845

101.378.625

494.716.960

120.472.146

115.470.111

409.653.058

1.819.422.816

Renseanlæg

Fersk recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Total

Antal

anlæg

65,2

32,6

178

Rense-

løsning

333.194

1.932.482

4.044.279

1.537.763

460.375

7.309.531

3.503.019

762.433

Note: Værdien af det samlede beløb (NPV) er beregnet som nettonutidsværdien af de årlige vedlige-

holdelsesomkostninger over 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministeriet:

Nøg-

letalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

Tabel 6-5

Beregnede vedligeholdelsesomkostninger for renseanlæg med udledning

til marin recipient

Flow

[m3/time]

1.104

385

153

[m³/år]

27.530.862

[kr./(anlæg*år)]

3.242.330

1.352.477

709.060

Vedligehold

[kr./år]

3.242.330

1.803.303

7.090.597

12.136.229

[kr. i alt (NPV)]

53.438.503

29.721.158

116.863.781

200.023.441

Renseanlæg

Salt recipient

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

Total

Antal

anlæg

1,3

10,0

12,3

Renseløsning

Note: Værdien af det samlede beløb (NPV) er beregnet som nettonutidsværdien af de årlige vedlige-

holdelsesomkostninger over 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministeriet:

Nøg-

letalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

6.3

Drift

De beregnede driftsudgifter indeholder udgifter til strøm, ionbyttermateriale

(IX-TP207), adsorbent, aktivt kul og daglig pasning. Bortskaffelse af de

nævnte forbrugsstoffer er inkluderet.

Strømforbrug og mængden af forbrugsstoffer beregnet ud fra flowdata og ana-

lyser af omkostningsrelevante stoffer (kobber, zink, nikkel, chrom(III) og COD

i udledt spildevand).

De estimerede investeringsomkostninger er vist for udledning til fersk recipient

i Tabel 6-6 og for salt recipient i Tabel 6-7.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-6

Renseanlæg

Fersk recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Total

antal

65,2

32,6

178

Beregnede deldriftsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning til

fersk recipient.

528.415

12.563

127.349

15.245

359.902

854.890

285.967

34.233

2.096.392

986.999

118.152

IX-TP207

1.264.705

103.192

593.038

70.991

703.188

1.959.980

951.209

113.867

3.417.279

2.089.210

250.095

55.085

122.376

90.990

10.892

612.721

199.847

23.923

20.225.503

13.945.764

1.669.421

Adsorbent

[kr./(år*anlæg)]

Kul

Pasning mv.

60.000

90.000

120.000

Tabel 6-7

Beregnede samlede driftsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning

til fersk recipient.

[kr./(år*anlæg)]

1.853.120

175.755

780.387

146.236

1.208.174

3.027.246

1.418.166

248.992

26.471.894

17.341.820

2.181.591

Drift

[kr./år]

1.853.120

175.755

3.121.546

9.534.594

1.208.174

3.027.246

5.672.663

16.234.291

26.471.894

34.683.641

71.119.873

173.102.797

[kr. i alt (NPV)]

30.542.229

2.896.712

51.447.811

157.144.545

19.912.542

49.893.594

93.494.080

267.565.697

436.296.909

571.638.928

1.172.163.221

2.852.996.267

Renseanlæg

Fersk recipient

Renseanlæg 1

Renseanlæg 2

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 3

Renseanlæg 4

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Renseanlæg 5

Opskal. til 15

Opskal. til 163

Total

Note: Værdien af det samlede beløb (NPV) er beregnet som nettonutidsværdien af de årlige driftsom-

kostninger over 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministeriet:

Nøgletalskatalog -

juni 2023 (fm.dk).

Tabel 6-8

Beregnede deldriftsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning til

marin recipient.

Antal

1,3

10,0

12,3

552.248

192.395

46.507

IX-TP207

Pasning mv.

[kr/(år*anlæg)]

6.112.502

60.000

2.839.339

60.000

8.441.004

60.000

Renseanlæg

Salt recipient

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

Total

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-9

Beregnede samlede driftsomkostninger for MDND

-anlæg med udledning

til marin recipient.

Drift

[kr./år]

6.724.750

3.175.866

9.836.323

19.736.939

Renseanlæg

Salt recipient

Renseanlæg 6

Opskal. til 21

Opskal. til 90

Total

[kr./(år*anlæg)]

6.724.750

2.381.899

953.606

[kr. i alt (NPV)]

110.834.068

52.343.074

162.117.498

325.294.640

Note: Værdien af det samlede beløb (NPV) er beregnet som nettonutidsværdien af de årlige driftsom-

kostninger over 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministeriet:

Nøgletalskatalog -

juni 2023 (fm.dk).

6.4

Opsummering

Samlede omkostninger

Investering [kr]

Salt

242.724.587

Investering [kr/år]

Salt

14.727.080

Vedligehold [kr (NPV)]

Salt

200.023.441

Vedligehold [kr/år]

Salt

12.136.229

Drift [kr (NPV)]

Salt

325.294.640

Drift [kr/år]

Salt

19.736.939

I alt

2.450.559.074

I alt

148.685.308

I alt

2.019.446.257

I alt

122.527.954

I alt

3.178.290.907

I alt

192.839.735

I Tabel 6-10Tabel 6-10 nedenfor er de økonomiske hovedtal opsummeret.

Tabel 6-10

Fersk

2.207.834.488

Fersk

133.958.228

Fersk

1.819.422.816

Fersk

110.391.724

Fersk

2.852.996.267

Fersk

173.102.797

6.5

Modulanlæg

Med henblik på justering af omkostninger til ændret rensebehov eller forbedret

datagrundlag er der i de følgende afsnit skønnet priser for rensemoduler for de

11 renseløsninger. Hver rensemodul indeholder de rensetrin som udgør den

samlede renseløsning.

Antallet af moduler findes ud fra spildevandsflow (m³/time).

6.5.1 Investering

Investeringsomfanget er vist per modul for de 11 renseløsninger i nedenstå-

ende Tabel 6-11. Etablering ad udligningstank er ikke inkluderet i investerings-

omkostningerne men beregnes separat jf. afsnit 6.5.3.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-11

Investeringsomkostninger per modul

Kr. per modul

100

150

1.973.249 6.358.970 6.886.470

1.915.759 5.327.570 5.412.570

1.846.560 6.122.890 6.197.890

2.233.249 6.593.970 7.131.470

2.164.050 7.389.290 7.916.790

2.424.050 7.624.290 8.161.790

1.950.001 6.811.390 7.198.640

2.267.491 8.077.790 8.917.540

2.210.001 7.046.390 7.443.640

2.140.802 7.841.710 8.228.960

2.458.292 9.108.110 9.947.860

Investering

Modulstørrelse, [m³/time]

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + tungmetal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + tungmetal + Cr

6.5.2 Vedligehold

Vedligehold vurderes til 5% af investeringsomkostningen, se Tabel 6-12Tabel

6-11.

Tabel 6-12

Vedligehold

Modulstørrelse, [m³/time]

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + tungmetal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + tungmetal + Cr

98.662

95.788

92.328

111.662

108.203

121.203

97.500

113.375

110.500

107.040

122.915

Vedligeholdelsesomkostninger per modul

Kr./år per modul

100

317.948

266.378

306.144

329.698

369.464

381.214

340.569

403.889

352.319

392.085

455.405

150

344.323

270.628

309.894

356.573

395.839

408.089

359.932

445.877

372.182

411.448

497.393

6.5.3 Udligningstanke

I den følgende Tabel 6-13 er vist anlægs- og investeringsomkostninger for ud-

ligningsvolumen som funktion af det gennemsnitlige timeflow. Der ikke regnet

med driftsomkostninger, idet pumpefunktionen er indeholdt i modulets 1. ren-

setrin.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 6-13

Flow

[m³/time]

100

150

500

1.000

5.000

Investerings- og vedligeholdelsesomkostninger

Udlign.

vol.

[m³]

600

900

3.000

6.000

30.000

Investering

[kr.]

555.615

3.843.915

5.403.690

14.856.228

26.593.392

102.779.984

Vedligehold

[kr./år]

27.781

192.196

270.184

742.811

1.329.670

5.138.999

6.5.4 Drift

Mængden af forbrugsstoffer er fundet under forudsætning af at det behandlede

spildevand er sammensat som et gennemsnit af de aktuelle anlæg som over-

skrider de forventede nye udlederkrav. Dog er COD beregnet som gennemsnit

af udledte koncentrationer i undersøgelsens datagrundlag for alle 36 MBND

anlæg.

Det skal bemærkes, at driftsomkostningerne for renseanlæg med udledning til

salt recipient er betydeligt højere end for renseanlæg med udledning til fersk

recipient. Det skyldes, at krav til udledning til salt recipient generelt er noget

mere lempelige end kravene til udledning til fersk recipient. Renseanlæg, som

overskrider kravene til salt recipient, vil derfor have en højere koncentration af

problemstoffer, end det er tilfældet for de anlæg, som overskrider kravet til

fersk recipient. Renseanlæg med udledning til salt recipient vil derfor have

større udgifter til renseaktive materialer (fældningskemikalium, harpiks, adsor-

bent og kul). Driftsomkostningerne i Tabel 6-14 gælder for et gennemsnitsan-

læg på tværs af recipienter og vil være for lave, hvis de bruges på specifikke

anlæg med udledning til salt recipient.

Tabel 6-14

Drift- og vedligeholdelsesomkostninger for et modul på 150 m³/time. Be-

mærk at vedligeholdelse

(”Service”)

er inkluderet i

”Sum”.

75.000

105.000

135.000

75.000

105.000

165.000

Service

344.323

270.628

309.894

356.573

395.839

408.089

359.932

445.877

372.182

411.448

497.393

PIX 111

502.638

Kul

2.135.339

IX TP207

395.962

Adsor-

bent

33.181

Sum

875.286

908.266

478.075

1.450.174

1.019.982

1.594.870

2.630.271

2.776.216

3.205.159

2.774.968

3.346.875

Driftsudgifter for et rensemodul (flow = 150 m³/time), kr./år per modul

Pasning

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + tungmetal

9. MFS + arsen

10. MFS + chrom

11. MFS + tungmetal + Cr

60.000

90.000

120.000

60.000

90.000

120.000

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Økonomi for virksomheder

I Tabel 5-2 er vist en oversigt over de 47 virksomheder, der har indberettet

data til PULS for de stoffer, som er udvalgt til undersøgelse i denne rapport. Af

de 47 virksomheder er der 11, som ikke overskrider de recipientkvalitetskrav,

som er lagt til grund i denne undersøgelse. Disse virksomheder har derfor ikke

behov for rensning før udledning til recipient. De resterende 36 virksomheder

overskrider et eller flere recipientkvalitetskrav. Recipientkravene kan være for-

skellige for de enkelte stoffer afhængig af, om der udledes til fersk eller salt

recipient.

Af datamaterialet fremgår det:

At 22 virksomheder overskrider udlederkravene for et eller flere af metal-

lerne kobber, nikkel og zink

At 10 virksomheder overskrider udlederkravet for arsen

At 18 virksomheder overskrider udlederkravet for chrom

At 12 virksomheder overskrider udlederkravene for et eller flere organiske

MFS

En virksomhed kan overskride en eller flere af udlederkravene for ovenstående

fire stofkategorier. Renseløsningen for den enkelte virksomhed afhænger af

hvilke kategorier, der overskrides. I Tabel 7-1 er vist en oversigt over de 11

forskellige renseløsninger, der skal anvendes af de 36 virksomheder, der over-

skrider udlederkravene. Det gennemsnitlige vandflow pr. virksomhed er bereg-

net i m³/år og m³/time. Time flowet er beregnet under forudsætning af konti-

nuert udledning af spildevandet hele året (8760 timer/år). Som det fremgår, er

nogle renseløsninger mere almindelige end andre.

Der er 7 virksomheder, der kun skal rense for tungmetaller (Cu, Ni, Zn). Der er

10 virksomheder, der skal rense for både tungmetaller (Cu, Ni, Zn) og chrom.

Der er 6 virksomheder, der kun skal rense for organiske MFS. For de 8 øvrige

renseløsninger er der kun én eller to virksomheder i hver gruppe.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 7-1

Oversigt over virksomheder og spildevandsrensning med de 11 udvalgte renseme-

toder.

Virksom-

heder

[Antal]

Flow pr. virksomhed,

m³/år

[Sum]

[Pr. virksom-

hed]

1.688.157

241.165

71.852

117.509

74.011

5.359.407

800.920

3.999.345

258

51.587

166.659

784.162

13.113.867

35.926

39.170

74.011

535.941

800.920

666.558

258

51.587

83.330

392.081

Middel

flow

[m³/time]

27,5

4,1

4,5

8,4

61,2

91,4

76,1

0,0

5,9

9,5

44,8

Renseløsning

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + metal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + metal + Cr

Sum

Ved den oprindelige undersøgelse i 2020 blev det forudsat, at alle virksomhe-

der skulle rense for alle de 12 stoffer, som blev undersøgt dengang. Det giver

naturligvis ekstra store omkostninger, hvis rensningen på nogle virksomheder

kunne have været undgået eller være begrænset til færre rensetrin. Denne

gang er de virksomheder, der ikke overskrider udlederkravene, blevet frasorte-

ret fra start, så de ikke indgår i beregninger. Herefter bliver de økonomiske be-

regningen kun lavet for de nødvendige renseprocesser.

De økonomiske beregninger laves for hver af de 11 forskellige renseløsninger,

hvoraf som nævnt løsning 1, 5 og 11 er de mest almindelige og omfatter 6-11

virksomheder i hver gruppe. Ved beregninger findes størrelsen (vandflowet)

for en gennemsnitsvirksomhed i gruppen. Investeringen kendes for et anlæg,

med en kapacitet på 10 m³/time samt for en kapacitet på 100 m³/time. Inve-

steringen for en gennemsnitsvirksomhed findes ved lineær interpolation i for-

hold til gennemsnitsflowet. De små anlæg er forholdsvis dyrere i investering

end de store. Da gennemsnitsanlægget er større end de små anlæg men min-

dre end de store anlæg vurderes det, at denne metode giver et resultat med

rimelig god nøjagtighed for gruppen, da der er fejl i begge retninger i forhold

til at beregne investeringerne for de enkelte anlæg.

Det ville have krævet en betydelige større indsats at beregne en mere præcis

økonomi for hver enkelt virksomhed, og det er ikke planlagt i dette projekt.

Der tages heller ikke hensyn til, om virksomhederne i forvejen har en eller an-

den form for rensning, så de ekstra rensetrin kunne være mere simple end i

den benyttede model. Det ville imidlertid kræve en nøjagtig gennemgang af

hver enkelt virksomhed, hvilket ligger uden for de aftalte rammer i projektet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Tabel 7-2

Oversigt over middel flow for de 11 grupper

Antal virksomheder

Flow

Middel flow

[m³/time]

27,5

4,1

4,5

8,4

61,2

91,4

76,1

0,1

5,9

9,5

44,8

Design flow

[m³/time]

27,5

10,0

61,2

91,4

76,1

10,0

44,8

Renseløsning

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + metal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + metal + Cr

Sum

Tabel 7-3

Oversigt over investering pr. virksomhed og pr. gruppe.

Investering

Pr. anlæg [kr.

pr. m³/time]

171.276

191.576

184.656

223.325

135.362

92.067

101.822

226.749

221.000

214.080

186.065

Alle anlæg [kr.]

33.006.911

3.831.518

5.539.680

2.233.249

82.815.325

8.417.583

46.486.394

2.267.491

2.210.001

4.281.605

16.655.859

207.745.616

Alle anlæg [kr.

pr. år]

2.002.662

232.474

336.115

135.500

5.024.740

510.729

2.820.517

137.578

134.090

259.782

1.010.578

12.604.765

Renseløsning

1. Tungmetal

2. Arsen

3. Chrom

4. Tungmetal + As

5. Tungmetal + Cr

6. Tungmetal + As + Cr

7. MFS

8. MFS + metal

9. MFS + As

10. MFS + Cr

11. MFS + metal + Cr

Sum

Note: Det årlige beløb er værdien af den fulde investeringsomkostning, hvis den skulle betales med

en fast årlig rate over en levetid på 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministe-

riet:

Nøgletalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

I Tabel 7-2 er vist middel flow pr. virksomhed for de 11 grupper af virksomhe-

der. Der er desuden vist et design flow, som er det samme som middel flowet,

hvis flowet er større end 10 m³/time. Hvis middel flowet er mindre end 10

m³/time, bliver design flowet sat til 10 m³/time, som er det mindste rensean-

læg, der etableres ved disse beregninger. Den højeste investering (pr.

m³/time) er ikke overraskende løsning 11, som indeholder 4 rensetrin men et

forholdsvis lavt flow. Her er investeringen for en kapacitet pr. m³/time på

245.829 kr. Den samlede investering for de 36 virksomheder er 140,7 mio. kr.

Når man ved, hvor meget forurening, der skal fjernes for gennemsnitsvirksom-

heden, kan driftsudgifterne beregnes. Der opereres med følge driftsudgifter:

Pasning og tilsyn er en fast udgift for hver af de 11 renseløsninger

El-udgifterne afhænger af flow og antal renseprocesser

Service og vedligehold: Sættes til 5% af investeringen

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Forbrug af PIX 111 til arsenfjernelse afhænger af flowet. Der er regnet

med en dosering af jern på 10 mg/l tilsat som ferrichlorid.

Forbrug aktivt kul afhænger af vandets indhold af COD (organisk stof) og

flowet. Der er regnet med en COD-koncentration på 100 mg/l i alt vand.

Forbrug af TP207 (IX-harpiks) afhænger af flow og metalindholdet i van-

det. Der er regnet med en tilbageholdelse af alt Cu, Ni og Zn

10 Forbrug af adsorbent afhænger af flow og chromindholdet i vandet. Der er

regnet med en tilbageholdelse af alt chrom.

Ud fra disse oplysninger er de aktuelle årlige driftsudgifter udregnet for hver af

de 11 grupper af virksomheder, der skal have samme renseproces. Resulta-

terne fremgår af Tabel 7.3. De samlede driftsudgifter for de 36 virksomheder

er 52,4 mio. kr. pr. år, hvilket udgør ca. 37% af investeringen. Det fremgår

også, at udgifterne til aktivt kul er langt den største driftsudgift, og den udgør

66,7% af de samlede driftsudgifter.

Tabel 7-4

rifts- og vedligeholdelsesudgifter for de 36 virksomheder opdelt på grupper for de 11

renseløsninger.

Kroner pr. år

Renseløsning

1.Tungmetal

2.Arsen

3.Chrom

4.Tungmetal

+ As

5.Tungmetal

+ Cr

6. Tungmetal

+ As + Cr

7.MFS

8.MFS +

tungmetal

9.MFS + ar-

sen

10.MFS +

Chrom

11.MFS +

tungmetal +

Chrom

Sum

2,790,000

638,994

10,387,281

397,343

34,453,011

6,167,353

1,079,734

55.913.715

921.542.714

240,000

22,000

832,793

999,954

80,792

37,199

2.212.738

36.469.275

180,000

14,000

214,080

619,044

16,572

1.043.696

17.201.698

90,000

7,000

110,500

1,548

209.147

3.447.055

360,000

90,000

274,288

53,264

2,324,320

113,375

28,833,120

3,999,345

31.791.727

4.255.983

523.975.819

70.145.051

120,000

55,062

420,879

205,011

336,867

11,552

1.149.372

18.943.384

900,000

70,000

4,140,766

5,401,499

994,846

11.507.111

189.654.615

Pasning

420,000

120,000

180,000

90,000

93,850

27,530

15,000

7,000

Service

1,650,346

191,576

276,984

111,662

PIX 111

184,504

7,730

Kul

IX TP 207

181,814

166,381

Adsorb.

19,565

Kr. i alt

Sum

2.346.009

523.610

491.549

382.773

Sum, NPV

38.665.784

8.629.881

8.101.469

6.308.683

Note: Værdien af det samlede beløb (NPV) er beregnet som nettonutidsværdien af de årlige drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger over 25 år og med en diskonteringsrente på 3,5%, jf. Finansministe-

riet:

Nøgletalskatalog - juni 2023 (fm.dk).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

Konklusion

Et hovedformål med denne opgave er at vurdere, hvor mange renseanlæg og

virksomheder, der ikke kan overholde de forventede nye krav, og som derfor

må investere i yderligere rensning samt omkostninger hertil.

Det foreliggende datagrundlag er spinkelt og ikke målrettet mod formålet med

dette projekt. For spildevandsforsyningernes renseanlæg er der generelt få

analyser for MFS mens metaller er lidt bedre belyst. Flere analyseresultater er

uden værdiangivelse men oplyst til at være mindre end detektionsgrænsen,

som i mange tilfælde er højere end de forventede nye udlederkrav. I disse til-

fælde kan det ikke vurderes om det udledte spildevand lever op til eventuelle

nye krav eller har behov for yderligere rensning. Dette forhold indskrænker

yderligere anvendeligheden af de analysedata, som er stillet til rådighed.

De estimerede totale omkostninger for 289 MBND

-renseanlæg er baseret på

et meget begrænset antal anvendelige analyseresultater for få og forskellige

stoffer og fra kun 14 renseanlæg. De totale omkostningsestimater for de 289

renseanlæg er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Med henblik på at forbedre datagrundlaget, bør det overvejes at iværksætte et

prøvetagnings- og analyseprogram. Det er vigtigt, at analysemetoder og de-

tektionsgrænser er i overensstemmelse med VKK og forventede udlederkrav,

De foreslåede rensemetoder er de samme for spildevandsforsyningernes ren-

seanlæg og for industriens renseanlæg. Der opereres med følgende renseme-

toder: Sandfilter til fjernelse af partikler, fældning af arsen med jernsalt, selek-

tiv ionbytning af metaller (Zn, Cu, Ni), adsorption af chrom på en jernoxid ad-

sorbent samt aktiv kulfiltrering af organiske MFS.

Sandfiltre anvendes allerede i dag på flere renseanlæg. Fældning af arsen an-

vendes i praksis på grundvand og industrispildevand. Selektiv ionbytning an-

vendes ofte til efterrensning af industrispildevand efter kemisk fældning. Jern-

oxid adsorbenter kan ifølge udenlandske erfaringer og flere danske laboratorie-

forsøg fjerne chrom i spildevand ganske effektivt.

Alt i alt er det kendte rensemetoder, der næsten alle har været afprøvet på

danske industrirenseanlæg. På spildevandsforsyningernes renseanlæg har man

imidlertid kun praktiske erfaringer med sandfiltre. Der er dog en forventning

om, at alle metoder kan benyttes på renseanlæggene, men effektiviteten er

naturligvis lidt usikker. Der er en forventning om, at de organiske MFS kan

fjernes i et kulfilter. Det har været prøvet i anden sammenhæng, og der er be-

skrevet i litteraturen. For nogle af stofferne er det usikkert, om stofferne kan

fjernes så effektivt, at det rensede vand vil kunne overholde udlederkravene,

hvis de er meget lave. Det gælder f.eks. PAH-forbindelserne og TBT. Der er

også usikkerhed om, hvor vidt TCA og TFA kan fjernes så godt i et kulfilter, at

vandet efter rensning kan overholde udlederkravene.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

De fremsendte PULS-data fra Miljøstyrelsen antyder, at der for renseanlæg er

behov for tre rensekombinationer. I praksis vil der nok være behov for en

mere nuanceret rensepalette.

Der er ikke medtaget mulige alternativer til renseløsninger f.eks. flytning af

udledning fra fersk til marin recipient, substitution af problemstoffer og gene-

relt ændret adfærd. Hvis der er et eller flere stoffer, der overskrider udleder-

kravene for et givet renseanlæg, kan man måske reducere tilledningen af disse

stoffer til renseanlægget ved at stramme grænseværdierne i tilslutningstilladel-

serne for de store kilder. På den måde kan et renseanlæg måske undgå at

rense for et eller flere stoffer og derved reducere omkostninger helt eller delvis

ved efterrensning på renseanlægget.

Mange virksomheder har allerede et renseanlæg, og hvis de i dag overskrider

udlederkravene, kan det måske løses med en simplere ekstra renseproces,

som er billigere, end de renseløsninger, som anvendes i denne rapport. I

mange tilfælde kan virksomheder måske ligefrem reducere mængden af pro-

blematiske stoffer i spildevandet gennem omlægninger i produktionen eller ved

substitution af kemikalier. Denne vurdering kræver nøjere indsigt i de enkelte

virksomheder, og det ligger uden for arbejdet i denne rapport.

Der er ikke foretaget en vurdering af forventet udvikling i renseanlæggenes

spildevandssammensætning. Udfasning af problemstoffer må formodes at lede

til en lavere belastning og mindre behov for efterrensning.

Konsekvenser af eksisterende efterpoleringstrin er ikke vurderet, f.eks. 1) om-

kostningsreduktion for eksisterende sandfiltre og membranfiltre, 2) omstillings-

omkostninger som følge af nedlæggelse af andre efterpoleringstrin.

Skærpede udlederkrav kan udløse igangsættelse af planlagte centraliserings-

løsninger, hvor der etableres større centrale renseanlæg og nedlægges en

række mindre renseanlæg, som afskæres til de nye centrale renseanlæg. Om-

kostninger hertil er ikke vurderet.

Etablering af visse rensetrin kan give sidegevinster i form af fjernelse af stof-

fer, som ikke er det primære mål for rensningen. F.eks. vil rensning for zink og

kobber i tilgift resultere i fjernelse af nikkel og bly. Sådanne gevinster er ikke

indregnet i omkostningerne.

Kapacitet af rensetrin svarer til den nuværende belastning på de respektive

renseanlæg. I praksis vil der blive dimensioneret med en vis overkapacitet.

Denne praksis er ikke inddraget i økonomioverslagene.

Forøgede analyseudgifter er ikke medtaget. Det samme gælder ressourcefor-

brug i forbindelse med udstedelse af nye udledningstilladelser.

Behov for nedlægning, flytning og sammenlægning af renseanlæg og evt. are-

alerhvervelse er ikke kvantificeret og prissat.

Priserne er ikke tillagt beløb for uforudsete omkostninger.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED NYE SPILDEVANDSKRAV

De samlede omkostninger for tilpasning af spildevandsforsyningernes rensean-

læg og af renseanlæg på virksomheder med direkte udledning til de forventede

nye udlederkrav er vist i de følgende Tabel 8-1 og Tabel 8-2.

Tabel 8-1

Samlede omkostninger for ~190 MBNDK+-anlæg som overskrider de for-

ventede nye udlederkrav.

Investering [kr]

Salt

242.724.587

Investering [kr/år]

Salt

14.727.080

Vedligehold [kr (NPV)]

Salt

200.023.441

Vedligehold [kr/år]

Salt

12.136.229

Drift [kr (NPV)]

Salt

325.294.640

Drift [kr/år]

Salt

19.736.939

I alt

2.450.559.074

I alt

148.685.308

I alt

2.019.446.257

I alt

122.527.954

I alt

3.178.290.907

I alt

192.839.735

Fersk

2.207.834.488

Fersk

133.958.228

Fersk

1.819.422.816

Fersk

110.391.724

Fersk

2.852.996.267

Fersk

173.102.797

Tabel 8-2

Samlede omkostninger for 36 virksomheder som overskrider den forven-

tede nye udlederkrav.

Investering [kr]

207.745.616

Investering [kr/år]

12.604.765

Vedligehold [kr (NPV)]

171,198,118

Vedligehold [kr/år]

10,387,281

Drift [kr (NPV)]

750,344,592

Drift [kr/år]

45,526,434

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-

Documents/Delopgave_2_Forbedret_beregningsgrundlag/V3_Rapport_Delopgave_2_og_3_dec_2023.docx