MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

BEREGNING AF

ERHVERVSØKONOMISKE

KONSEKVENSER VED

FASTSÆTTELSE AF NYE

MILJØKVALITETSKRAV

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

MST ID.NR. 8152480

–

UDKAST, OKTOBER 2023

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

OKTOBER 2023

MILJØMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

BEREGNING AF

ERHVERVSØKONOMISKE

KONSEKVENSER VED

FASTSÆTTELSE AF NYE

MILJØKVALITETSKRAV

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

MST ID.NR. 8152480

–

UDKAST, OKTOBER 2023

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A253630

A253630-02

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

0.2

1. oktober 2023

PFAS-rapport

MNDU/FDLX/TRK/

NJKV

MBOA/SIAT

MBOA

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

INDHOLD

2.1

3.1

4.1

7.1

7.2

Indledning

Formål og metode

Metodetilgang

PFAS

De nye miljøkvalitetskrav

Data og resultater

Metode, data, forbehold og afgrænsninger

Virksomhedsdata

Spildevandsforsyningernes renseanlæg

Valg af scenarier

Renseløsning 1

–

Total fjernelse af PFAS-

forbindelser

Renseløsning 2

–

Fjernelse af langkædet PFAS-

forbindelser

Konklusion

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Indledning

I tidligere rapport

”Beregning

af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fast-

sætte miljøkvalitetskrav for 14 stoffer” fra december 2020, er der foretaget en

beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte nye miljø-

kvalitetskrav i sediment og/eller biota for 12 udvalgte miljøfarlige forurenende

stoffer. Konsekvenserne er beregnet for spildevandsforsyningers renseanlæg,

virksomheder med direkte udledninger samt klapning af havsediment.

Formålet med nærværende projekt er at opdatere de tidligere udførte beregnin-

ger, så de udvides til at omfatte yderligere 14 stoffer og stofgrupper, som Miljø-

styrelsen har udarbejdet eller er ved at udarbejde datablade for kvalitetskriterier

for, således at beregningerne omfatter i alt 26 stoffer og stofgrupper samt kvali-

ficere beregningsgrundlaget efter input fra Partnerskabet for Miljøfarlige stoffer

og undersøge, om der er udviklet mere effektive renseteknologier siden 2020 og

i givet fald inkludere dem i beregningerne.

En opfølgende rapport fra februar 2023,

”Vurdering

af renseeffektivitet for ud-

valgte blødgørere, PAH’er, pesticider

og lægemidler ved fastsættelse af miljø-

kvalitetskrav” viste, at to af de 26 stoffer ikke i tilstrækkeligt omfang kan fjernes

med de rensetrin, der er anvendt til beregningerne i rapporten fra 2020. I nær-

værende projekt skal derfor så vidt muligt identificeres alternative renseløsnin-

ger for disse stoffer, og omkostningerne ved disse teknologier skal skønnes, hvis

datagrundlag er tilgængeligt.

Endvidere skal projektet omfatte en teoretisk gennemgang af rensemetoder for

24 PFAS på baggrund af databladet for sum af 24 PFAS, samt redegøres for om-

stillingsomkostninger, investeringsomkostninger og løbende omkostninger. Del-

opgaven omhandlende de 24 PFAS-forbindelser er afrapporteret i nærværende

rapport.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Formål og metode

Formålet med opgaven er at estimeret de erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved at rensning af de 24 PFAS-forbindelser beskrevet i databladet for PFAS:

"SCHEER - Scientific Opinion on "Draft Environmental Quality Standards for Prio-

rity Substances under the Water Framework Directive"

–

PFAS (18 august 2022,

author: Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks)"

for

spildevandsforsyningernes renseanlæg.

2.1

Metodetilgang

Det har været en del af COWIs opgave at bidrage til

–

i dialog med Miljøstyrel-

sen

–

at afgrænse opgaven og fastlægge tilgangen til opgaven, så den bedst

muligt har kunne lade sig gøre i forhold til de tidsmæssige- og økonomiske ram-

mer for projektet.

Der er for denne delopgave 1

–

vedrørende rensning af 24 PFAS besluttet føl-

gende:

›

Der udarbejdes en teoretisk gennemgang af mulige rensemetoder for 24

PFAS-forbindelser

Der redegøres for investeringsomkostninger og løbende omkostninger ved

de beskrevet rensemetoder

Hvilket betyder at i denne rapport ses på et gennemsnitligt renseanlæg i Dan-

mark ud fra 36 tilvalgte renseanlæg fra Miljøstyrelsen. Ud fra data generet fra

disse anlæg vurderes koncentrationer, og nuværende udstyr på renseanlæg-

gene.

2.1.1 Inddragelse og interview

Undersøgelsen bygger for langt hovedparten på datasæt udleveret af Miljøstyrel-

sen, trukket fra PULS databasen. Datasættene er supplereret med indhentning

af nye oplysninger fra relevante aktører som baggrund for estimater over om-

kostningerne knyttet til de forskellige renseteknologier benyttet på renseanlæg-

gene.

Der er indhentet oplysninger fra følgende:

•

PULS-databasen

Rapporten: Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fast-

sætte miljøkvalitetskrav for 14 stoffer, december 2020

Databladet:

SCHEER - Scientific Opinion on "Draft Environmental Quality

Standards for Priority Substances under the Water Framework Directive"

–

PFAS (18 august 2022, author: Scientific Committee on Health, Envi-

ronmental and Emerging Risks)

Leverandører: Purolite, Suez, Envytech

•

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

PFAS

PFAS-forbindelserne er en gruppe af stoffer som mistænktes for at være svært

nedbrydelige, bioakkumulerende og toksiske for både mennesker, dyr og natu-

ren (Scientific Committee on Health, 2022). Vi kan på nuværende tidspunkt

måle PFAS i befolkningen verden over (Sundhedsstyrelsen, 2023).

PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne har været an-

vendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosme-

tik og madindpakning. Så PFAS-forbindelserne er spredt i en stort andel produk-

ter og forekommer alle menneskers hverdag.

Der har løbende været et arbejde i gang med forbud mod PFAS og status er føl-

gende:

•

I 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS

I 2020 blev det forbudt at tilsætte stofferne til madindpakning

I 2023 indsender Danmark i samarbejde med Norge, Sverige, Tyskland

og Nederlandene et forslag til EU med et forbud mod brug af samtlige

PFAS-stoffer i EU

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regulering for alle PFAS-forbindelser, da

stofgruppen indeholder over 10.000 forskellige stoffer. Der er i dag udlederkrav

til PFOS og grænseværdier til sum 4 og sum 22 PFAS for drikkevand og grund-

vand

PFAS er dog meget omdiskuteret og flere PFAS-forbindelser er at finde på EU's

kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer). Det er følgende

forbindelser, vist i Tabel 1.

Tabel 1: Listen over PFAS-stoffer der allerede er på EU's kandidatliste over særligt proble-

matiske stoffer

Stofnavn

PFOA

PFDA

PFNA

PFHxS

Grundlag

Toksiske for reproduktion og persi-

stente, bioakkumulerende og giftige

stoffer

Meget persistente og meget bioakku-

mulerende stof

PFBS

Mistænkt for at have alvorlige konse-

kvenser for menneskers sundhed, og

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

for at have alvorlige konsekvenser for

miljøet

PFTrDA

PFDoDA

PFUnA

PFTeDA

HFPO-DA

Mistænkt for at have alvorlige konse-

kvenser for menneskers sundhed, og

for at have alvorlige konsekvenser for

miljøet

Meget persistente og meget bioakku-

mulerende stof

PFAS-forbindelserne forefindes i det der defineres som lang- og kortkædet for-

bindelser. Dette har betydning for de fysisk kemiske egenskaber for de enkelt

PFAS-stoffer og derfor også indvirkning på hvordan vi forventer der opfører sig

igennem renseanlægget og hvordan det fjernes. I Tabel 2 er de forventede fy-

siks-kemiske egenskaber for kædelængderne beskrevet.

Tabel 2: De fysisk-kemiske egenskaber for PFAS-forbindelserne som funktion af kæde-

længden.

Fysisk-kemiske egenskaber

Vandopløselighed

Vand/jordmobilitet

Adsorption til jord og sedi-

ment

Bioakkumulationspotentiale

hos dyr

Bioakkumulationspotentiale i

planter

Samlet forventet toksicitet

Kortkædet PFAS

Højere

Lavere

Højere

Lavere

Langkædet PFAS

Lavere

Højere

Lavere

Højere

Fra Tabel 2 kan vi udlede at de langkædet generelt har en højere toksicitet og

bioakkumuleres i dyr med større sandsynlighed, men til gengæld er de ikke så

mobile i vandfasen.

De kortkædet er derimod generelt mere mobile, så de spreder sig bedre de ak-

kumuleres ikke så godt i fedtvæv, men derimod i planter, og de er mindre toksi-

ske.

I Tabel 3 er kædelængden, mobiliteten og bioakkumulerbarheden for hvert af de

24 PFAS-forbindelser listet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Tabel 3: Kædelængde, mobilitet og bioakkumulerbarhed for de 24 PFAS-forbindelser

Akronym

Kæde-

længde

Mobilitet

Bioakkumulerbarhed

PFBA

Kort

Mobil

Sandsynligvis ikke bioakkumule-

rende

PFPeA

Kort

Mobil

Sandsynligvis ikke bioakkumule-

rende

PFHxA

PFHpA

PFOA

PFNA

Kort

Lang

Mobil

Ikke rigtig

mobil

Ikke bioakkumulerende (ECHA)

Potentielt bioakkumulerende

Bioakkumulerende

PFDA

PFUnA or

PFUnDA

PFDoDA or

PFDoA

PFTrDA

PFTeDA

PFHxDA

PFODA

PFBS

PFPeS

PFHxS

PFHpS

PFOS

Lang

Ikke mobil

Bioakkumulerende

Lang

Ikke mobil

Bioakkumulerende

Lang

Kort

Lang

Ikke mobil

Mobil

Ikke rigtig

mobil

Bioakkumulerende

Potentielt bioakkumulerende

Ingen data

Ikke Bioakkumulerende (ECHA)

Potentielt bioakkumulerende

Bioakkumulerende

Potentielt Bioakkumulerende

Bioakkumulerende

PFDS

Lang

Ikke mobil

Potentielt Bioakkumulerende

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

6:2 FTOH

Kort

PFHxA pre-

cursor

Ingen data

8:2 FTOH

Lang

Ikke mobil

Potentielt bioakkumulerende

(PFOA-forløber)

HFPO-DA

(Gen X)

ADONA

Kort

Mobil

Evaluering af bioakkumulation

Kort

Mobil

Ikke bioakkumulerende (ECHA

2021)

C6O4

Kort

Mobil

Ikke bioakkumulerende

Generelt passer de fysisk-kemiske egenskaber godt på de enkelte stoffer. Der er

enkelte som er forskellige fra den generelle beskrivelse.

3.1

De nye miljøkvalitetskrav

Det nye forslåede miljøkvalitetskrav for PFAS-forbindelser er en ækvivalent vur-

dering op mod Perfluoroktansyre (PFOA). Derfor vurderes samtlige PFAS-

forbindelser med en relativ styrkefaktor (eller potentheds faktor, RPF) for at ud-

regne den ækvivalente koncentration i forhold til PFOA.

Det nye miljøkvalitetskrav er derfor formuleret som: Sum af PFOA-ækvivalenter

4,4 ng/l og den er gældende for både fersk- og marinvand, hvilket skal forstås

som en samlet sum af alle PFAS-forbindelserne ikke må overstige denne koncen-

tration i ækvivalenter til PFOA.

Der er i databladet (Scientific Committee on Health, 2022) beskrevet en RPF-

værdi for samtlige af de 24 PFAS-forbindelser, som vist i Tabel 4.

Tabel 4: RPF-værdier for de 24 PFAS-forbindelser.

Akronym

PFBA

PFPeA

PFHxA

PFHpA

PFOA

PFNA

PFDA

PFUnA or

PFUnDA

PFDoDA or

PFDoA

CAS-nummer

375-22-4

2706-90-3

307-24-4

375-85-9

335-67-1

375-95-1

335-76-2

2058-94-8

307-55-1

Relativ potensfaktor (Bil et

al., 2021)

0.05

0.01 ≤ RPF ≤ 0.05 *

0.01

0.01 ≤ RPF ≤ 1 *

4 ≤ RPF ≤ 10 *

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

PFTrDA

PFTeDA

PFHxDA

PFODA

PFBS

PFPeS

PFHxS

PFHpS

PFOS

PFDS

6:2 FTOH

8:2 FTOH

HFPO-DA (Gen

ADONA

C6O4

72629-94-8

376-06-7

67905-19-5

16517-11-6

375-73-5

2706-91-4

355-46-4

375-92-8

1763-23-1

335-77-3

647-42-7

678-39-7

62037-80-3 /

13252-13-6

958445-44-8

1190931-27-1

0.3 ≤ RPF ≤ 3 *

0.3

0.02

0.001

0.001 ≤ RPF ≤ 0.6 *

0.6

0.6 ≤ RPF ≤ 2 *

0.02

0.04

0.06

0.03

0.06 *

Disse RPF-værdi sammenholdt med koncentrationen af PFAS-forbindelserne be-

nyttes til at udregne den samlede mængde PFOA-ækvivalent koncentration ud-

ledt. I Tabel 5 herunder, er et eksempel på udregningen, ud fra den gennem-

snitlige udledningskoncentration fra de 22 anlæg. Ønskes udledningen fra hvert

enkelt datasæt udtrukket fra puls, kan disse findes i Tabel 6 i afsnit 6.1.2

Tabel 5: Udregnet PFOA-ækvivalent udledning fra den gennemsnitlige koncentration fun-

det fra de 36 renseanlæg fra PULS data.

Akronym

Koncentra-

tion [ng/L]

RPF

PFOA ækviva-

lente [ng/L]

Perfluorbutansulfonsyre

Perfluorbutansyre

Perfluordecansulfonsyre

Perfluordecansyre*

Perfluordodecansyre

Perfluorheptansulfonsyre

Perfluorheptansyre

Perfluorhexansulfonsyre

Perfluorhexansyre

Perfluornonansyre

2,81

3,06

0,55

0,25

0,43

1,67

0,80

5,95

0,26

0,001

0,05

1,3

0,05

0,6

0,01

0,0028

0,15

3,86

0,75

0,56

0,084

0,48

0,060

2,65

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Perfluoroctansulfonsyre

Perfluoroctansyre

Perfluorpentansulfonsyre

Perfluorpentansyre

Perfluortridecansyre

Perfluorundecansyre

Sum af PFOA-ækvivalenter

Miljøkvalitetskrav

Overskridelse størrelsesorden:

1,92

4,18

4,03

0,3

0,025

0,3

3,84

4,18

0,10

16,72

4,4

3,8 gange

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

4.1

Data og resultater

Metode, data, forbehold og afgrænsninger

Rapporten indeholder gennemsnitsberegninger for de investerings- og driftsom-

kostninger, der skal til for at kunne leve op til de nye, miljøkvalitetskrav for

PFAS. Beregningerne giver Miljøstyrelsen et benchmark for, hvilke omkostninger

der gennemsnitligt kan blive tale om, hvis branchen skal leve op til de forven-

tede miljøkvalitetskrav der stilles for de 24 PFAS-forbindelser. Det er vigtigt i

den forbindelse at understrege, at metoden og gennemsnitsberegningerne er

baseret på foreliggende data og de givne forudsætninger.

4.1.1 Anvendte data fra databaser

Følgende data fra databaser er anvendt i beregningerne:

Udtræk fra PULS-databasen

Data i PULS-databasen stammer fra renseanlæggenes egenkontrol af PFAS-

forbindelser, samt fra overvågningskontroller.

I materialet fra Miljøstyrelsen er der 20 renseanlæg, der har registreret målinger

af PFAS. Det har ikke været intentionen og er ej heller muligt på det forelig-

gende grundlag at udarbejde en detaljeret analyse for alle renseanlæg, men

gennemsnitsbetragtninger for at estimere omkostningerne ved en renseløsning.

Analysen er derfor gennemført, som følger:

›

Kun renseanlæg med data for koncentration af et eller flere PFAS-stoffer,

indgår i beregningen (20 renseanlæg).

Ingen af de 20 renseanlæg har måledata for samtlige 24 PFAS-forbindelser

der beskrives i databladet

"Final Opinion on "Draft Environmental Quality

Standards for Priority Substances under the Water Framework Directive"

–

PFAS"

(Scientific Committee on Health, 2022), der er arbejdet ud fra til-

gængeligheden af de 16 PFAS-forbindelser der er målt

›

Det er antaget, at alle renseanlæg, uanset konfiguration af eksisterende

rensning, er underlagt det foreslåede miljøkvalitetskrav i det endelige data-

blad.

›

Der er ikke taget forbehold for fortyndingszoner, men udgangspunkt i det

beskrevet miljøkvalitetskrav i databladet (Scientific Committee on Health,

2022)

Data fra PULS er kontrolleret af COWI og tilpasset, hvad angår enhedsangivel-

ser, hvor enhederne µg/l er omregnet, så alle koncentrationer er i ng/l. Der er i

datasættet angivet gennemsnit for de seneste fem år. Det er ikke undersøgt, om

der for den enkelte virksomhed har været en udviklingstendens i koncentratio-

nerne. Målinger under detektionsgrænsen er regnet som nul, dette er gjort da

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

detektionsgrænsen for flere af PFAS-forbindelserne er højere end den nylige for-

slåede miljøkvalitetskrav.

4.1.2 Datagrundlag og metode for de erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Datagrundlag

Som datamæssig baggrund for beregningerne af de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser er der indhentet estimerede priser for investering og drift af et anlæg,

det kan behandle 100 m

/h og 250 m

/h (disse kapaciteter er valgt ud fra rap-

porten fra 2020). Overslagene er baseret på budgetpriser oplyst af udstyrsleve-

randører suppleret med erfaringstal for øvrige arbejder. De detaljerede omkost-

ninger fremgår af Bilag C.1 og Bilag C.2

Sent i processen har COWI modtaget prisestimater på 250 m³/h og 1.200 m³/h

fra en yderligere udstyrsleverandør og har kunne konkludere, at disse ligger fint

i tråd med vores beregninger. Disse prisestimater er kun anvendt til kvalitetssik-

ring af beregningerne, idet selve prisestimaterne ikke var udspecificeret i en-

kelte poster på et niveau, hvor de kunne indgå i beregningerne.

Derudover indgår data for alle renseanlæggenes størrelse. Der er i alt 289 ren-

seanlæg i Danmark. Til brug i denne rapport er der indsamlet data om de 36

største renseanlægs respektive anlægs kapacitet. Disse anlæg udgør tilsammen

knap 52% af den samlede kapacitet på renseanlæg i Danmark. For de øvrige

253 renseanlæg er der kun anvendt deres gennemsnitlige kapacitet, som er 126

m³/h.

Metode

På baggrund af omkostningsdata ved 100 m

/h og 250 m

/h er der udarbejdet

en omkostningsfunktion, som bruges til at beregne omkostningen for hvert an-

læg som en funktion af anlæggets kapacitet. Da der er væsentlige forskellen på

forholdet mellem omkostninger og kapacitet på tværs af forskellige omkost-

ningstyper, har hver omkostningstype fået sin egen omkostningsfunktion. Funk-

tionerne er, udover at være databaseret, også blevet vurderet og kvalitetssikret

af COWIs eksperter på området.

Med omkostningsfunktionerne har det efterfølgende været muligt at beregne

omkostningerne for hvert af de 36 største anlæg, og yderligere beregne omkost-

ningerne for det gennemsnitlige 'øvrige' anlæg med en kapacitet på 126 m

/h.

Ved at lægge alle disse omkostningerne sammen beregnes de samlede omkost-

ninger, som tager højde for, at anlæggene har forskellige kapaciteter, og at for-

holdet mellem kapacitet og omkostninger ikke er lineært.

Omstillingsomkostninger, investeringsomkostninger og løbende

omkostninger

Omkostningerne opdeles i omstillingsomkostninger, investeringsomkostninger

og løbende omkostninger. Dog er der for så vidt aangår denne analyse ingen

omstillingsomkostninger, som skal opgøres. Dette skyldes, at der ikke ifm.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

overgangen til de nye anlæg vil være teknologi, som skal udfases på den bag-

grund og derved "gå til spilde" som følge af de nye anlæg. Investeringsomkost-

ningerne opgøres som de initiale omkostninger, der er nødvendige for at igang-

sætte rensningen, og de løbende omkostninger opgøres som de efterfølgende

omkostninger til drift og vedligeholde se af anlæggene.

Forudsætninger

Der er yderligere antaget en levetid af anlæggene på 25 år og ikke medregnet

potentialet for geninvesteringer. Dertil er der anvendt en diskonteringsrente på

3,5%, jf. det seneste Nøgletalskatalog fra Finansministeriet

. Da data på om-

kostningerne er fra 2020, er disse også inflationskorrigeret til 2022K4-priser på

baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks. Alle be-

regningerne følger standarden fra Erhvervsstyrelsen Vejledning om erhvervsøko-

nomiske konsekvensvurderinger

Nøgletalskalalog - juni 2023 (fm.dk)

VEJLEDNING OM ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSVURDERINGER (erhvervsstyrelsen.dk)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Virksomhedsdata

Der er grundet den tidsmæssige begrænsning af opgaven ikke kigget videre ind i

PFAS-rensning, fordeling eller andet for virksomheder. Der er dog lavet et ud-

træk fra PULS der viser gennemsnitlige målinger fordelt på forskellige virksom-

hedstyper. Disse kan findes i Bilag B.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Spildevandsforsyningernes renseanlæg

6.1.1 Aktuelle belastning og udløbskoncentrationer

Den gennemsnitlige indløbskoncentration for de målte PFAS-forbindelser fra de

36 udvalgte anlæg. Der findes kun data i indløb på 15 ud af de 36 anlæg og de

er vist herunder i Figur 1.

[ng/l]

Gns. Indløbskonc. Inkl. Nyborg 2020-2023

Gns. Indløbskonc. Eksl. Nyborg 2020-2023

Figur 1: De gennemsnitlige indløbskoncentrationer målt på PFAS-forbindelser på de ud-

valgte danske renseanlæg.

Der er vist to sæt af den samme data, dette skyldes at Nyborg Centralrensean-

læg har en enkelt måling for perflourbutansulfonsyre, som er ca. en faktor 100

højere end nogen andre målinger på stoffet. At der for flere af PFAS-

forbindelserne er vist nul er ikke ens betydende med at der ikke kan forefindes

noget, men at samtlige målinger for de 15 renseanlæg var under detektions-

grænsen for stoffet.

Den gennemsnitlige udløbskoncentration fra de danske renseanlæg er vist Figur

2Figur 2. Der findes data i afløbet for 20 af de 36 udvalgte renseanlæg. Der er

for udløbskoncentrationen også lavet to forskellige sæt af samme data, da Skive

Renseanlæg har en enkeltstående måling som er en faktor 100 højere end de

gennemsnitlige målinger i afløbet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

12,00

10,00

8,00

ng/l

6,00

4,00

2,00

0,00

Gns. Udløbskonc. Eksl. Skive 2020-2023

Gns. Udløbskonc. Inkl Skive 2020-2023

Figur 2: Den gennemsnitlige udløbskoncentration for PFAS-forbindelserne i de danske ren-

seanlæg.

Det er også gældende for Figur 2 at de PFAS-forbindelser der er nul, ikke nød-

vendigvis er nul, men under detektionsgrænsen og derfor repræsenteret som

nul i grafen.

6.1.2 Eksisterende renseanlægs effektivitet i rensning af

PFAS i dag

I Figur 3 er den gennemsnitlige koncentration I ind- og udløb fra renseanlæg-

gene uden outliers sammenlignet. Det er ikke muligt at sige noget konkret om

den reelle fjernelse igennem de danske anlæg i 2023 ud fra dataene trukket fra

PULS, da flere af resultaterne tyder på at der kommer en større mængde PFAS

ud af renseanlæggene end ind.

For at give et indblik i data bag gennemsnitsberegningerne, og vise at tenden-

serne vist i gennemsnittet ikke skyldes outliers, er der i Bilag A plottet data fra

fire renseanlægs ind- og udløbsdata.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

[ng/l]

Gns. Indløbskonc. Eksl. Nyborg 2020-2023

Gns. Udløbskonc. Eksl. Skive 2020-2023

Figur 3: Sammenligningen af det gennemsnitlige indløb uden outliers, med det gennem-

snitlige udløb uden outliers.

Der kan være flere grunde til at den reelle fjernelse igennem danske renseanlæg

i dag er svær at se i data. Der er ikke målt for PFAS forbindelserne igennem de

danske renseanlæg som en fast analyse, der udføres flere gange månedligt/år-

ligt, så datagrundlaget består af 38 datasæt på indløbet og 58 datasæt på udlø-

bet, målt i forbindelse med et måleprogram en enkelt gang hver år på de fleste

af anlæggene.

Søholt Renseanlæg adskiller sig og har i perioden februar 2023 til august 2023

målt fast på 16 forskellige PFAS-forbindelserne i udløbet, disse er vist i Figur 4.

Der er dog ikke målt i indløbet i samme periode.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Søholt (Feb-Aug 2023)

[ng/l]

24-01-2023

15-03-2023

04-05-2023

Perfluorbutansulfonsyre

Perfluordecansulfonsyre

Perfluordodecansyre

Perfluorheptansyre

23-06-2023

12-08-2023

Perfluorbutansyre

Perfluordecansyre

Perfluorheptansulfonsyre

Perfluorhexansulfonsyre

Figur 4: Søholts månedlige målinger af 16 PFAS-forbindelser i udløbet fra renseanlægget.

Udover datagrundlaget ikke er så stort, så er det gældende for PFAS-

forbindelserne, at der i renseanlæggets indløb ikke måles for forskellige precur-

sors, som igennem renseanlæggets formentlig nedbrydes til andre PFAS-

forbindelser, som der måles for i udløbet. Selve den hydrauliske opholdstid igen-

nem et renseanlæg giver formentlig også udfordringer for at opstille en korrekt

balance igennem anlægget.

Som sidste punkt, så skal der tages højde for koncentrationerne der måles,

PFAS-forbindelserne detekteres i nanograms niveau, og ofte i 1-2 nanogram, så

selve usikkerheden ved analysen får en betydning for resultatet i dette lave om-

råde.

Det er som beskrevet tidligere svært at konkluderer på eventuel fjernelse af

PFAS-forbindelser igennem de danske renseanlæg med nuværende data. Der

mangler et stykke arbejde med at få dannet en præcis massebalancen for de 24

PFAS-forbindelser igennem renseanlæggene. Det er dog muligt at beskrive om

de målinger der findes i dag, lever op til miljøkvalitetskravet beskrevet i databla-

det fra SCHEER, i Tabel 6 herunder er PFOA-ækvivalenterne udregnet for samt-

lige 58 datasæt der er udtrykket fra Puls i forbindelse med dette projekt.

Af de 58 datasæt overholder fem det forslåede miljøkvalitetskrav, af disse fem

datasæt består tre af dem af en måling på et enkelt stof, og bør derfor ses bort

fra, da der stadig mangler målinger for 23 stoffer.

De to resterende består af komplette målinger af 16 PFAS-forbindelser. Det ene

datasæt er fra Gadevang renseanlæg, og ligger på 2,56 ng/l PFOA-ækvivalenter

ud af de tilladte 4,4 PFOA-ækvivalenter, med 8 PFAS-forbindelser der er af

ukendt koncentration.

Det andet sæt er fra Søholt i forbindelse med deres målekampagne igennem

2023, hvor PFOA-ækvivalenter falder fra et gennemsnit på 9,27 ng/l PFOA-

ækvivalenter til 0,72 ng/l PFOA-ækvivalenter. COWI har kontaktet Søholt for at

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

be-/afkræfte om der er testet rensning på sitet, men det formodes at der har

været fejl i analyserne fra august, og dette er grunden til de lave værdier, da

nyeste målinger viser samme niveau som tidligere.

Tabel 6: Aktuelle PFOA-ækvivalent sum for samtlige 58 udløbsdatasæt.

Renseanlæg

PFOA-

ækvivalenter

Antal PFAS-

forbindelser

målt

Overholder ny

miljøkvalitets-

krav

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Ejby Mølle Renseanlæg

13,55

4,90

16,24

Esbjerg Vest

11,11

14,11

12,42

Gadevang

2,56

Køge-Egnens Rensean-

læg I/S

8,30

6,76

22,53

14,99

20,48

21,54

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Under miljøkva-

litetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

15,30

Marselisborg

16,33

15,67

6,60

17,28

17,49

37,23

Måløv Rens

7,49

4,99

4,71

19,86

Nyborg Centralrense-

anlæg

Næstved

4,42

Renseanlæg Damhus-

åen

7,29

16,10

7,65

0,52

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Under miljøkva-

litetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

3,80

21,05

Renseanlæg Lynetten

8,17

37,95

14,30

3,20

16,96

Skævinge Centralren-

seanlæg

Bjergmarken

14,41

Grindsted

10,48

Haderslev

10,34

15,51

Herning - Hcr

11,77

Horsens

9,80

Skive

161,52

79,64

18,20

Under miljøkva-

litetskrav værdi

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værdi

Under miljøkva-

litetskrav vær

Over miljøkvali-

tetskrav vær

Over miljøkvali-

tetskrav vær

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Spildevandscenter

Avedøre

Søholt

8,23

32,24

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

7,63

8,35

11,94

6,99

7,27

14,49

0,72

Vedbæk

13,31

Vejle Centralrens.

7,36

8,38

Aalborg Vest

5,48

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Under miljøkva-

litetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav værd

Over miljøkvali-

tetskrav vær

Over miljøkvali-

tetskrav vær

Over miljøkvali-

tetskrav vær

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

6.1.3 Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i relation til

PFAS-rensning

COWI er ikke bekendt med, at der findes et BREF-dokument

for rensning på

spildevandsforsyningernes renseanlæg (se evt.:

https://mst.dk/erhverv/indu-

stri/bat-bref/liste-over-alle-brefer/)

I dette afsnit beskrives de teknologier som COWI anser som BAT i relation til op-

gaven med at fjerne PFAS-forbindelser fra spildevandsforsyningers renseanlæg.

Det betyder at der er taget hensyn for at teknologiens fjernelsesgrad, investe-

ringsomkostninger, driftsomkostninger og evt. problematikker der opstår ved

valgte teknologier. Dette betyder også at teknologier som membranprocesserne

(omvendt osmose og nanofiltrering) ikke er beskrevet, på trods af de gode re-

sultater for fjernelse af PFAS-forbindelser. Dette skyldes både de økonomiske og

teknologiske aspekter omkring at skulle installere disse på renseanlæg.

Aktivt kul

Aktivt kul kan leveres som pulver eller som granulat. I et aktivt kulfilter anven-

des normalt et granulat. Aktivt kul er i stand til at adsorbere mange organiske

forbindelser (op til 10-20 % organisk stof i forhold til egen vægt). Upolære for-

bindelser kan normalt fjernes med aktivt kul, mens polære forbindelser (vandop-

løselige) normalt fjernes dårligt. Stoffer med høj log K

= Opløselighed i

octanol i forhold til opløselighed i vand) vil generelt let kunne fjernes med aktivt

kul i modsætning til stoffer med lav log K

Derfor har aktivt kul en varieret effekt på fjernelsen af PFAS-forbindelser. De

langekædet PFAS-forbindelser, som generelt er mere upolære fjernes med høj

effektivitet, mens de kortkædet, som er mere polære fjernes i en mindre grad.

Sammenfattende vurderes det, at aktivt kul sandsynligvis kan fjerne størstede-

len af de PFAS-forbindelser, der findes på renseanlæggene I dag. Fjernelsesgra-

den af PFAS i aktivt kul er >99%, hvis det anvendes med meget lange opholds-

tider og kullet skiftes meget ofte, så de kortkædet PFAS forbindelser ikke desor-

bere igen.

Det betyder også, at hvis det skal være et økonomisk solid BAT løsning, så bli-

ver der en grad af usikkerhed i hvilken grad især de kortkædet PFAS-

forbindelser fjernes, og aktivt kul bør derfor suppleres med anden teknologi hvis

der ønskes en total fjernelse.

For at illustrere funktionen af et aktivt kulfilters optagelse af PFAS-forbindelser,

og hvorfor det ikke kan stå alene ses Figur 5.

BREF: Referencedokument udarbejdet på EU-plan, der beskriver bedste tilgængelige teknikker (BAT) for forskellige

brancher omfattet af direktivet for industrielle emissioner 2010/75 EU. Spildevandsforsyningernes renseanlæg er ikke

omfattet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

100

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

%PFAS i udløbet fra GAC

Bedvolumner

Kortkædet (Hurtigste breakthrough)

Kortkædet (langsomste breakthrough)

Langkædet (langsomste)

Langkædet (Hurtigste)

Figur 5: Illustration af adsorbtionsgraderne i et aktivt kulfilter

Figur 5 illustrer at op til de første 50 bedvolumner der optages alt PFAS i kullet,

så vi tilbageholder alt. Hvis kullet ikke udskiftes, falder tilbageholdelsen af de

kortkædet PFAS-forbindelser, men de langkædet PFAS-forbindelser optages sta-

dig, det gør de hen til cirka 25.000 bedvolumner og her begynder vi at se gen-

nembrud af de langkædet forbindelser.

Så for at bevare en forsvarlig økonomi, vil det være forventeligt at vælge et an-

tal bedvolumner omkring breakthrough punktet for de langkædet forbindelser.

En anden ulempe, som øger kompleksiteten yderligere ved aktivt kul, er selekti-

viteten. Aktivt kul er ikke en selektiv proces, mange andre stoffer end PFAS-

forbindelserne vil adsorbere på kullet og derfor nedbringe den reelle tilbagehol-

delse af PFAS, da kapaciteten opbruges af andre stoffer.

Selektiv ionbytning

Resinerne til selektiv ionbytning leveres som et granulat og fungere i princippet

som aktivt kul. Den store forskel er selektiviteten, disse resiner er produceret til

at specifikt fjerne PFAS-forbindelserne, så størstedelen af kapaciteten i et selek-

tiv resin, vil benyttes til at fjerne PFAS-forbindelser.

Derudover er resinnerne designet til både at adsorbere de upolær og polær

PFAS-forbindelser, så fjernelsesgraden af især de kortkædet PFAS-forbindelser

er signifikant bedre, hvor breakthrough punktet for disse er rykket markant ift.

for et aktivt kulfilter, som for aktivt kul er der i Figur 6 vist en illustration af ad-

sorbtionsgraderne for et selektiv ionbytterresin til PFAS. Fordelen for resinerne

er mængden af PFAS-forbindelser, der kan adsorberes før breakthrough obser-

veres.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

100

50000

100000

150000

200000

250000

300000

%PFAS i udløbet fra IX

Bedvolumner

Kortkædet (Hurtigste breakthrough)

Kortkædet (langsomste breakthrough)

Langkædet (Hurtigste)

Langkædet (langsomste)

Figur 6: Illustration af adsorbtionsgraderne i et selektiv ionbytterresin

Overfladeaktiv skumfraktionering (SAFF)

SAFF-processen udnytter de fysisk-kemiske egenskaber af PFAS-forbindelser til

at binde til fine luftbobler som et resultat af dets hydrofobe og hydrofile egen-

skaber. Når præcist kontrollerede bobler indføres og får lov til at stige i en smal

søjle af vand, bliver boblerne effektive til at opsamle PFAS-forbindelser, der er

løst bundet til vandmolekylerne. Ved overfladen PFAS fjernes ved adskillelse og

koncentration gennem et passivt ”spild over overløbssystem” og et

aktivt vaku-

umsystem (Barr Engineering Co., 2023). Det opsamlede PFAS-koncentrat føres

videre yderligere koncentrering igennem samme metode for at blive en højkon-

centrationsvæske med relativt lille volumen, der er egnet til destruktion.

Systemet har betydelige fordele i forhold til alle andre teknologier på markedet,

da processen er meget robust. SAFF virker uden nedsat effekt, uanset om van-

det indeholder store mængder suspenderede stoffer og forurenende stoffer af

forskellig art, herunder olie og biologiske stoffer. Teknikken er ikke følsomt over

for høje koncentrationer og er ikke pH-følsomt. Teknikken har ikke behov for no-

gen forbehandlingssystemer, men for at minimere servicearbejde kan der med

fordel fjernes suspendere partikler.

SAFF-processen er en nyere teknik til behandling af PFAS, men som beskrevet

ovenfor er der nogen fordele ved teknikkens følsomhed, derudover er det en

teknik der fungerer ved at boble luft igennem vandet, som vi allerede gør på

renseanlæg i biologien. Derfor anser COWI SAFF-teknologien på en god teknisk

løsning, men det er er et bud, hvor teknologien formentlig har behov for at mod-

nes før den investeringsmæssigt kan konkurrere med aktivt kul og selektiv ion-

bytning.

Der er dog for teknikken gode forsøgsdata for flere af de 24 PFAS-forbindelser,

fra større pilot systemer udført af Envytech og Alonia. Derudover er der i littera-

turen estimeret fjernelsesgrader på >80% for de langkædet forbindelser, og op

til 50% fjernelse for de kortkædet, disse er beskrevet i rapporten (Barr

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Engineering Co., 2023) og (M. Riegel, S. Egner & F. Sacher (DVGW-

Technologiezentrum Wasser (TZW)), 2020)

Tabel 7: Fjernelsesgrader for de forskellige PFAS-forbindelser med SAFF-teknikken

Akronym

Kæde-

længde

Fjernelses-

grader (for-

søgsdata)

Fjernelses-

grader (esti-

mat)

PFBA

PFPeA

PFHxA

PFHpA

PFOA

PFNA

PFDA

PFUnA or

PFUnDA

PFDoDA or

PFDoA

PFTrDA

PFTeDA

PFHxDA

PFODA

PFBS

PFPeS

PFHxS

PFHpS

PFOS

PFDS

Kort

Lang

0-10%

0-30%

60-95%

>99,9%

~95%

Lang

>80%

Lang

Kort

Lang

>99,9%

99,90%

>99,9%

0-40%

>80%

0-50%

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

6:2 FTOH

8:2 FTOH

HFPO-DA

(Gen X)

ADONA

C6O4

Kort

Lang

Kort

99,90%

~95%

0-50%

Kort

0-50%

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

ser.

Valg af scenarier

Der er opstillet to scenarier for fjernelsen af PFAS for de danske renseanlæg. For

begge scenarier er der lavet beregninger for de erhvervsøkonomiske konsekven-

COWI har yderligere kigget på SAFF-processen, men det har vist sig, at meto-

den kræver en modning, før anlæggene produceres i de kapaciteter, der vil være

nødvendigt på danske renseanlæg, samt en signifikant reducering i investerings-

omkostningerne, da løsningen er cirka fire gange så høje som investeringen i

aktivt kul.

7.1

Renseløsning 1

–

Total fjernelse af PFAS-

forbindelser

I scenarie et fokuseres der på en total fjernelse af alle PFAS-forbindelser, både

kort- og langkædet til under detektionsgrænsen ud fra alle danske renseanlæg.

Ud fra det tilgængelige materiale om spildevandsforsyningernes renseanlæg, og

fjernelsen af PFAS, vurderes det, at samtlige renseanlæg i Danmark ville skulle

opstille ekstra rensetrin for at overholde det forslåede miljøkvalitetskrav i Data-

bladet fra SCHEER.

Givet opgavens tids- og ressourcemæssige rammer er der valgt et generelt teo-

retisk løsningsforslag til at opnå den totale fjernelse af PFAS-forbindelser i spil-

devandet. Ud fra kendskab til og vurdering af forskellige rensemetoder og under

hensyntagen til BAT-principper, hvor der er taget hensyn til den tekniske gen-

nemførlighed og den økonomiske indvirkning, foreslår COWI følgende kombine-

rede løsning som udgangspunkt for beregningerne til de erhvervsøkonomiske

vurderinger:

›

Trin 1: Filtrering i et tryksandfilter

Trin 2: Rensning i et aktivt kulfilter (2-søjle-anlæg)

Trin 3: Rensning ved selektiv ionbytning (f.eks. PFA694E resin, 2-søjlean-

læg).

Med denne løsning fjernes først alle partikler filtreres fra, hvilket er nødvendigt

for at undgå tilstopning af kulfiltre og ionbytterkolonner. Kulfilterets primære

funktion er at adsorbere de langkædet PFAS-stoffer, men samtidig vil der i et

vist omfang også adsorberes tungmetaller og organiske forbindelser. Det vil der-

for for renseanlæg være spildevandet indhold af andre organiske stoffer (målt

som COD), der vil være afgørende for, hvor længe et kulfilter kan anvendes, før

det er mættet og derved har nedsat renseeffekt over for PFAS-stofferne.

Der er lavet vurdering af hvor mange bedvolumner, der bør køres, før kullet skal

skiftes, og det er valgt at sætte skiftet ved 25.000 bedvolumner, da det for-

mentlig er omkring dette punkt de første langkædet PFAS-forbindelser vil be-

gynde at gennembryde, da dette punkt som beskrevet tidligere er omkring

mætningspunktet for COD.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Slutrensning i et selektivt ionbytningsanlæg, som vil fjerne de kortkædet PFAS-

forbindelser, har allerede gennembrud ved 5.000-10.000 bedvolumner i det ak-

tive kul og derved fortsat sikrer en høj fjernelsesgrad. Der er ud fra de udtrukne

PULS data lavet en modelleret simulering af gennembryd på resinet og denne

ligger imellem 16-25.000 bedvolumner. Der er til udregningerne valgt at benytte

25.000 bedvolumner før der skiftes resin.

Både aktivt kul og ionbytterresinerne benyttes som single use, og bortskaffes til

forbrænding eller for kullet til genaktivering.

Det vurderes, at den samlede løsning ud fra en BAT-vurdering vil give det bed-

ste resultat.

Det vurderes, at der med denne løsning kan opnås koncentrationer for PFAS-

forbindelserne der kan overholde det beskrevede miljøkvalitetskrav i databladet

fra SCHEER.

Det er dog usikkert, om dette niveau reelt kan opnås, og om den kan oprethol-

des med de antal bedvolumner der er antaget til udregningerne, da metoden al-

drig har været afprøvet på spildevandsforsyningernes renseanlæg. Der findes

ikke umiddelbart en egnet metode, som kan forbedre renseeffektiviteten. Det

skal bemærkes, at ovennævnte løsning renser til samme niveau uanset recipien-

tens miljøtilstand. Der skelnes derfor ikke mellem udledning til god eller dårlig

miljøtilstand.

Den foreslåede løsning vil i noget omfang fjerne tungmetaller og problematiske

organiske stoffer, som ikke er målet med dette projekt.

7.1.1 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

COWI har beregnet de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser i dette

scenarie. En beskrivelse af metoden kan findes i Afsnit 4.1.2, og resultatet af

beregningen fremgår af Tabel 8

Tabellen viser, at det samlet set forventes at koste de 289 renseanlæg knap 6,9

mia. kr. at investere i de nødvendige anlæg ved dette scenarie for rensning af

PFAS. Dette svarer i gennemsnit til knap 24 mio. kr. for hvert anlæg, men varie-

rer naturligvis meget afhængigt af kapaciteten for det konkrete anlæg.

Investeringsomkostningerne er væsentligt mindre end de løbende omkostninger

til drift og vedligeholdelse. Det forventes, at de nye anlæg vil koste 3,3 mia. kr.

om året i løbende omkostninger, svarende til 11,5 mio. kr. for hvert anlæg. Til-

bagediskonteres de samlede løbende omkostninger for anlæggenes forventede

levetid på 25 år, så kan det samlet opgøres til 54,6 mia. kr.

–

altså et beløb,

som er knap 8 gange større end de samlede investeringsomkostninger.

Samles investeringsomkostningerne med de løbende omkostninger, så forventes

omkostningerne at blive på 61,5 mia. kr. i alt, svarende til 213 mio. kr. pr. an-

læg og 6,5 kr. pr. m

vand.

Bemærk, at der ikke indgår omstillingsomkostninger, jf. afsnit 4.1.2.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Tabel 8: Erhvervsøkonomiske konsekvenser af renseløsning 1, 2022-priser

Antal

anlæg

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

(drift og vedligeholdelse)

Samlede omkostninger

NPV

Årlig

NPV

Årlig

NPV

Årlig

289

Mio. kr.,

i alt

6.879

417

54.631

3.315

61.510

3.732

Mio.

kr./an-

læg

23,8

1,4

189,0

11,5

212,8

12,9

kr./m3

0,7

5,7

6,5

Note: Metoden beskrives i Afsnit 4.1.2. NPV: Nettonutidsværdi. Det antages, at anlæggene står klar i

2025.

Omkostningerne til rensning afhænger naturligvis i høj grad af kapaciteten på

det pågældende renseanlæg. Tabel 9. viser omkostningerne fordelt på de 36

største anlæg hhv. de øvrige 253 anlæg. Det ses, at over halvdelen af de sam-

lede omkostninger til rensning vil komme fra disse anlæg, hvilket ligger fint i

tråd med, at de også udgør over halvdelen af den samlede kapacitet.

Tabel 9: Opdeling af de erhvervsøkonomiske konsekvenser på anlæg, renseløsning 1,

2022-priser

NPV

Mio.

kr., i

kr./an-

alt

læg

De 36

store

anlæg

253

øv-

rige

anlæg

I alt,

289

anlæg

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

3.127

27.926

31.053

3.752

26.705

30.457

6.879

54.631

61.510

776

863

106

120

189

213

Årlig

Mio. kr., Mio.

i alt

kr./an-

læg

190

1.694

1.884

228

1.620

1.848

417

3.315

3.732

5,3

0,9

6,4

7,3

1,4

Note: Metoden beskrives i Afsnit 4.1.2. NPV: Nettonutidsværdi. Det antages, at anlæggene står klar i

2025.

7.2

Renseløsning 2

–

Fjernelse af langkædet

PFAS-forbindelser

I scenarie to er der fokus på at få fjernet de langkædet PFAS-forbindelser. Bag-

grunden for at kigge på et scenarie, hvor der kun er fokus på at fjerne de lang-

kædet forbindelser skyldes at ud fra det tilgængelige materiale, så som vist i Ta-

bel 10, er ~95% af problemet fra de danske renseanlæg de langkædet

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

forbindelser, så fjernes alle de langkædet PFAS-forbindelser, så kan det forslå-

ede miljøkvalitetskrav i databladet overholdes.

Tabel 10: Summeringen af PFOA-ækvivalenter fordelt på PFAS-forbindelsernes kæde-

længde

Koncen-

tration

[ng/l]

Langekædet PFAS-forbindelser

Perfluoroktansyre

Perfluornonansyre

Perfluordecansyre

Perfluordodecansyre

Perfluorheptansulfonsyre

Perfluoroctansulfonsyre

Sum langkædet PFAS-

forbindelser

4,18

0,26

0,55

0,25

0,43

1,92

PFOA-

ækvivalenter

[ng/l]

4,18

2,65

3,86

0,75

0,56

3,84

15,84

Kortkædet PFAS-forbindelser

Perfluorbutansyre

Perfluorpentansyre

Perfluorhexansyre

Perfluorheptansyre

Perfluorbutansulfonsyre

Perfluorpentansulfonsyre

Perfluorhexansulfonsyre

Sum af kortkædet

PFAS-forbindelser

Sum total

16,717

3,06

4,03

5,95

1,67

2,81

0,8

0,15

0,1

0,06

0,084

0,0028

0,48

0,8768

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Langkædet%

Kortkædet%

94,76

5,24

Ud fra det overstående foreslår COWI under hensyntagen til BAT-principper en

kombineret løsning som består af følgende:

›

Trin 1: Filtrering i et tryksandfilter

Trin 2: Rensning i et aktivt kulfilter (2-søjle-anlæg)

Med denne løsning fjernes først alle partikler filtreres fra, hvilket er nødvendigt

for at undgå tilstopning af kulfiltrene. Kulfilterets primære funktion er at adsor-

bere de langkædet PFAS-stoffer, men som beskrevet tidligere vil der også adsor-

beres tungmetaller og organiske forbindelser. Dimensioneringen er med samme

antagelse som tidligere scenarie, hvor COD bliver afgørende for længden af an-

vendelsen før skift af kullet. Det er som beskrevet tidligere også her benyttet

25.000 bedvolumner som punkt for skift af kul.

Der vil tidligere ske gennembrud af de korte PFAS-forbindelser, så der vil for

dette scenarie være stor usikkerhed i fjernelsesgraden af de kortkædet PFAS-

forbindelser, og den vil formentlig være meget lille.

Det vurderes, at den samlede løsning ud fra en BAT-vurdering vil give det bed-

ste resultat.

Det vurderes, at der med denne løsning kan opnås koncentrationer for PFAS-

forbindelserne der kan overholde det beskrevede miljøkvalitetskrav i databladet

fra SCHEER

Det er dog usikkert, om dette niveau reelt kan opnås, og om den kan oprethol-

des med de antal bedvolumner der er antaget til udregningerne, da metoden al-

drig har været afprøvet på spildevandsforsyningernes renseanlæg. Der findes

ikke umiddelbart en egnet metode, som kan forbedre renseeffektiviteten. Det

skal bemærkes, at ovennævnte løsning renser til samme niveau uanset recipien-

tens miljøtilstand. Der skelnes derfor ikke mellem udledning til god eller dårlig

miljøtilstand.

Den foreslåede løsning vil i noget omfang fjerne tungmetaller og problematiske

organiske stoffer, som ikke er målet med dette projekt.

7.2.1 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

COWI har også for dette scenarie beregnet de forventede erhvervsøkonomiske

konsekvenser. En beskrivelse af metoden kan findes i Bilag C, og resultatet af

beregningen fremgår af Tabel 11

Denne løsning forventes at være væsentligt billigere end renseløsning 1

–

pri-

mært som følge af lavere løbende omkostninger. Renseløsning 2 forventes at

Bemærk, at der ikke indgår omstillingsomkostninger, fordi der ikke er teknologi, som vil skulle udfa-

ses og "gå til spilde" som følge af de nye anlæg.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

koste ca. 1 mia. kr. om året (16,8 mia. kr. i alt) i løbende omkostninger til drift

og vedligeholdelse, hvilket altså er under en tredjedel af de løbende omkostnin-

ger til renseløsning 1. Forskellen udgøres af, at der til renseløsning 1 er store

omkostninger til skift af IX resin, som altså ikke er aktuelle for renseløsning 2.

Også investeringsomkostningerne er lidt lavere ved denne renseløsning. Det for-

ventes at kræve samlede investeringer på knap 5,8 mia. kr., hvilket altså er ca.

1,1 mia. kr. lavere end for renseløsning 1. Disse forskelle medfører alt i alt, at

renseløsning 2 forventes at koste knap 22,6 mia. kr. i alt, svarende til 78 mio.

kr. pr. anlæg og 2,4 kr. pr. m

Tabel 11: Erhvervsøkonomiske konsekvenser af renseløsning 2, 2022-priser

Antal

anlæg

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

(drift og vedligeholdelse)

Samlede omkostninger

NPV

Årlig

NPV

Årlig

NPV

Årlig

289

Mio. kr.,

i alt

5.774

350

16.813

1.020

22.587

1.370

Mio.

kr./an-

læg

20,0

1,2

58,2

3,5

78,2

4,7

kr./m3

0,6

1,8

2,4

Note: Metoden beskrives i Bilag C. NPV: Nettonutidsværdi. Det antages, at anlæggene står klar i 2025.

Også ved denne renseløsning vil omkostningerne for de 36 største anlæg blive

væsentligt større pr. anlæg som følge af deres høje kapacitet, jf. Tabel 12. Sam-

let set udgør de store anlæg ved denne løsning knap halvdelen af de samlede

omkostninger.

Tabel 12: Opdeling af de erhvervsøkonomiske konsekvenser på anlæg, renseløsning 2,

2022-priser

NPV

Mio.

kr., i

kr./an-

alt

læg

De 36

store

anlæg

253

øv-

rige

anlæg

I alt,

289

anlæg

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

Investeringsomkostninger

Løbende omkostninger

Samlede omkostninger

2.588

8.411

10.999

3.186

8.402

11.588

5.774

16.813

22.587

234

306

Årlig

Mio. kr., Mio.

i alt

kr./an-

læg

157

510

667

193

510

703

350

1.020

1.370

4,4

0,8

2,0

2,8

1,2

3,5

4,7

Note: Metoden beskrives i Afsnit 4.1.2. NPV: Nettonutidsværdi. Det antages, at anlæggene står klar i

2025.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Konklusion

Rensningen af de 24 PFAS-forbindelser anslås at medføre betydelige erhvervs-

økonomiske omkostninger for renseanlæggene. Det er vigtigt i den forbindelse

at understrege, at metoden og gennemsnitsberegningerne er baseret på forelig-

gende data og de givne forudsætninger.

Den samlede investeringsomkostning til rensning for de 24 PFAS-forbindelser vil

på alle 289 MBNDK-renseanlæg i Danmark vil beløbe sig til 6,88 milliarder kr.

for renseløsning 1. Den årlige meromkostning for driften af disse anlæg vil be-

løbe sig til 3,32 milliarder kr. hvor udskiftningen af resinner og kul er de to store

poster. Omregnet til nutidsværdi svarer det til 54,63 milliarder kr. over levetiden

på 25 år. Samlede omkostninger over levetiden (invest+drift NPV) er 63,51 mil-

liarder svarende til en årlig omkostning (annuitet) på 3,73 milliarder kr. Det skal

understreges, at omkostningskonsekvenserne er baseret på de foreliggende tal

og den valgte metode.

Der er i rapporten opstillet et scenarie uden ionbytterne (renseløsning 2), da

~95% af PFOA-ækvivalenterne for de tilgængelige data tilskrives de langkædet

PFAS-forbindelser. Da ionbytterne primært er indsat i renseløsningen for at sik-

rer en høj fjernelsegrad af de kortkædet PFAS-forbindelser, var det i forhold til

miljøkvalitetskravet og de erhvervsøkonomiske konsekvenser interessant at op-

stillet et scenarie uden ionbytterne, og sammenligne resultaterne

Den samlede investeringsomkostning til rensning af de langkædet PFAS-

forbindelser (renseløsning 2) vil på alle 289 MBNDK-renseanlæg i Danmark vil

beløbe sig til 5,77 milliarder kr. Den årlige driftsomkostning af disse anlæg vil

beløbe sig til 1,02 milliarder kr., hvor udskiftningen af kul er den største drifts-

omkostning. Omregnet til nettonutidsværdi svarer det til 16,81 milliarder kr.

over levetiden på 25 år. Den samlede nettonutidsværdi over levetiden (in-

vest+drift NPV) er 22,59 milliarder svarende til en årlig omkostning (annuitet)

på 1,37 milliarder kr. Det skal understreges, at omkostningskonsekvenserne er

baseret på de foreliggende tal og den valgte metode.

Det har en signifikant betydning for de løbende omkostninger om der opføres

anlæg til totalrensning af alle 24 PFAS-forbindelser (renseløsning 1), eller anlæg

der fjerner de langkædet PFAS-forbindelser (renseløsning 2), som ud fra tilgæn-

geligt materiale præsenterer det største kilde til PFOA-ækvivalenter. Der skal

her understreges, at der ikke ligger resultater på koncentrationerne for samtlige

PFAS-forbindelser, og derved er det ukendt om der forefindes høje koncentratio-

ner af de resterende fire kortkædet PFAS-forbindelser.

Resultaternes nuance

Det samlede resultat giver et overblik over de samlede erhvervsøkonomiske

konsekvenser i renseløsning 1 ved rensning af de 24 PFAS-forbindelser samt et

overblik over de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en rensning,

der kan overholde det nye forslåede miljøkvalitetskrav uden forbehold for evt.

fortyndingszoner i marine udledninger. Det skal understreges, at der er tale om

gennemsnitsberegninger foretaget på baggrund af de data, Miljøstyrelsen har

kunnet stille til rådighed, samt øvrige data, som med relativt kort varsel har

kunnet fremskaffes. Dette betyder at følgende:

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

•

Koncentrationerne af PFAS-forbindelser igennem de danske renseanlæg

er baseret på et relativ lille datasæt, da det ikke på nuværende tids-

punkt er et krav til danske renseanlæg at måle for de 24 PFAS-

forbindelser

•

Derudover består datasættet ikke af målinger af samtlige 24 PFAS-

forbindelser

Alle værdier der er målt til under detektionsgrænsen, er blevet udregnet

som nul. Dette er specifikt gjort, fordi detektionsgrænserne for nogen af

PFAS-forbindelserne er så høje ift. det forslåede miljøkvalitetskrav, at

hvis de medtages som detektionsgrænseværdien, så øges PFOA-

ækvivalenterne markant.

Der er anvendt metoder baseret på antagelser og forudsætninger, som der er

opnået enighed om med Miljøstyrelsen

Det er vigtigt at pointere at renseløsningerne beskrevet i denne rapport er de

rensetekniske løsninger på markedet der på nuværende tidspunkt er både mest

teknisk og økonomisk gennemførlige, men at vi stadig er på et tidligt stadie i ud-

viklingen til rensningen af PFAS, især i de mere komplekse vandmatricer som

spildevand. Der forskes og udvikles i øjeblikket i flere mulige løsninger til fjer-

nelsen af PFAS, bl.a. flokkuleringsmidler specifikt til udfældningen af PFAS-

forbindelser, eller som nævnt i denne rapport SAFF-processen, som har vist

gode resultater for fjernelsen af langkædet PFAS-forbindelser, men stadig er en

teknisk dyr løsning.

Det er også vigtigt at pointerer at de rensetekniske løsninger beskrevet i rappor-

ten er vurderet som en god teknisk løsning til rensningen af de 24 PFAS-

forbindelser, men der findes endnu ingen erfaringstal for disse løsninger i stor

skala på spildevandsrensning. Der er for de erhversøkonomiske konsekvenser

antaget en mængde af bedvolumner der kan behandles i både kulfilteret og ion-

bytterene, men det er antagelser ud fra erfaringstal og litteratur, og da aktivt

kul fungere ved adsorption, og vi ved at andre stoffer end PFAS optages i fil-

trene, så mangler vi reelle erfaringstal for at kunne verificere de antagende

bedvolumner. Det vil også i realiteten være anlægsspecifikt, hvor mange bedvo-

lumner, der vil kunne driftes, ud fra spildevandssammensætningen på det en-

kelte anlæg.

Der vil være positive miljømæssige sideeffekter forbundet med at indfører ren-

seanlæggene for de 24 PFAS-forbindelser. Denne sideeffekt er gældende for

begge løsninger, da det især det aktive kul vil have en indvirkning på koncentra-

tion af flere miljøfarlige stoffer som f.eks. medicinrester. Investeringsomkostnin-

gerne, som er beregnet i rapporten her, vil altså samtidig reelt dække over en

andel af omkostningerne til rensning for andre stoffer end de 24 PFAS-

forbindelser. Vælger man efterfølgende at lade ekstraomkostningerne dække af

særbidrag fra de tilledende virksomheder, vil særbidraget skulle korrigeres for

denne rensning af andre stoffer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Bilag A

Eksempler på indløb og udløbs data fra 4 renseanlæg

[ng/l]

Ejby Mølle - Indløb

Ejby Mølle - Udløb

[ng/l]

Renseanlæg Lynetten - Indløb

Renseanlæg Lynetten - Udløb

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

[ng/l]

Køge-egnens Renseanlæg - Indløb

Køge-egnens renseanlæg - Udløb

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

[ng/l]

Aalborg Vest - Indløb

Aalborg Vest - Udløb

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Bilag B

PFAS-målinger i ng/l for forskellige virksomhedstyper

Grundvandssænkning

Perfluorbutansulfonsyre

Perfluorbutansyre

Perfluordecansulfonsyre

Perfluordecansyre

Perfluordodecansyre

Perfluorheptansulfonsyre

Perfluorheptansyre

Perfluorhexansulfonsyre

Perfluorhexansyre

Perfluornonansyre

Perfluoroctansulfonsyre

Perfluoroctansyre

Perfluorpentansulfonsyre

Perfluorpentansyre

Perfluortridecansyre

Perfluorundecansyre

0,3

0,6

0,3

0,33

0,3

0,6

0,3

0,21

0,64

0,3

Industrielt

overfladevand

Industrispildevand

0,33

4,54

0,72

0,31

0,72

0,3

0,35

0,3

3,52

0,3

3,39

0,81

0,3

3,64

0,72

Overfladevand

2,02

11,37

1,04

6,7

1,12

1,16

10,22

3,35

21,83

2,19

16,45

6,71

1,12

31,09

1,69

1,2

Perkolat

20,12

0,3

0,31

0,3

1,26

46,25

14,3

2,7

31,75

101,5

3,82

69,55

0,3

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Bilag C

C.1

Sandfilter

Kulfilter anlæg

Selektivt ionbytteranlæg

Forsyningstavle og kommunikationsmodul

Forbindelsesrørsystem, PVC

El-montage

Dokumentation

Opstart

Eksterne rørforbindelser, montage og el-fremføring (anslået)

Bygning á 10.000 kr./m²

Buffertank til peakload

Rådgivning, 20% af udstyr og bygning

Uforudsete udgifter, 20%

Omkostninger for renseløsning 1

Spildevandsforsyning 100 m

763.530,00 kr.

1.055.840,00 kr.

1.061.590,00 kr.

250.000,00 kr.

150.000,00 kr.

153.840,00 kr.

700.000,00 kr.

800.000,00 kr.

2.000.000,00 kr.

1.446.960,00 kr.

1.736.352,00 kr.

Spildevandsforsyning 250 m

1.717.943,00 kr.

2.507.620,00 kr.

2.521.276,00 kr.

531.250,00 kr.

318.750,00 kr.

281.250,00 kr.

288.450,00 kr.

1.750.000,00 kr.

2.000.000,00 kr.

3.000.000,00 kr.

3.047.057,80 kr.

3.656.469,36 kr.

Investeringsomkostninger

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

Løbende omkostninger

Elektricitet, 100.000 kWh/år & 250.000 kWh/år

Skift af kul, 27.375 kg/år & 70.000 kg/år

Bortskaffelse af kul, 27.375 kg/år & 70.000 kg/år

Skift af IX resin, hhv. 36500 kg/år & 91250 kg/år

Bortskaffelse af ionbytterresin hhv. 36500 kg/år & 91250 kg/år

Pasning, 240 hhv. 365 h/år

Service og vedligehold, 5 %

Drift og vedligehold af buffertank

Spildevandsforsyning 100 m

100.000,00 kr.

941.700,00 kr.

54.750,00 kr.

2.721.805,00 kr.

182.500,00 kr.

109.500,00 kr.

186.740,00 kr.

30.000,00 kr.

Spildevandsforsyning 250 m

250.000,00 kr.

2.354.250,00 kr.

136.875,00 kr.

6.804.512,50 kr.

456.250,00 kr.

164.250,00 kr.

424.264,45 kr.

75.000,00 kr.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

TEORETISK GENNEMGANG AF RENSEMETODER FOR 24 PFAS

C.2

Sandfilter

Omkostninger for renseløsning 2

Spildevandsforsyning 100 m

763.530,00 kr.

1.055.840,00 kr.

250.000,00 kr.

150.000,00 kr.

153.840,00 kr.

700.000,00 kr.

800.000,00 kr.

2.000.000,00 kr.

1.234.642,00 kr.

1.481.570,40 kr.

Spildevandsforsyning 250 m

1.717.943,00 kr.

2.507.620,00 kr.

531.250,00 kr.

318.750,00 kr.

281.250,00 kr.

288.450,00 kr.

1.750.000,00 kr.

2.000.000,00 kr.

3.000.000,00 kr.

2.542.802,60 kr.

3.051.363,12 kr.

Investeringsomkostninger

Kulfilter anlæg

Forsyningstavle og kommunikationsmodul

Forbindelsesrørsystem, PVC

El-montage

Dokumentation

Opstart

Eksterne rørforbindelser, montage og el-fremføring (anslået)

Bygning á 10.000 kr./m²

Buffertank til peakload

Rådgivning, 20% af udstyr og bygning

Uforudsete udgifter, 20%

Løbende omkostninger

Elektricitet, 100.000 kWh/år & 250.000 kWh/år

Skift af kul, 27.375 kg/år & 70.000 kg/år

Bortskaffelse af kul, 27.375 kg/år & 70.000 kg/år

Pasning, 240 hhv. 365 h/år

Service og vedligehold, 5 %

Drift og vedligehold af buffertank

Spildevandsforsyning 100 m

100.000,00 kr.

941.700,00 kr.

54.750,00 kr.

109.500,00 kr.

133.660,50 kr.

30.000,00 kr.

Spildevandsforsyning 250 m

250.000,00 kr.

2.354.250,00 kr.

136.875,00 kr.

164.250,00 kr.

298.200,65 kr.

75.000,00 kr.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A253630-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Delopgave_1_PFAS/Rapport_Delopgave_1_okt_2023.DOCX