MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

FEBRUAR 2023

MILJØMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

Vurdering af

renseeffektivitet for

udvalgte blødgørere,

, pesticider og

lægemidler ved

fastsættelse af

miljøkvalitetskrav

MST ID.NR. 5905127

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

FEBRUAR 2023

MILJØMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

Vurdering af

renseeffektivitet for

udvalgte blødgørere,

lægemidler ved

fastsættelse af

miljøkvalitetskrav

MST ID.NR. 5905127

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A246288

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

2.0

01.02.2023

FDLX, TRK

MBOA

MILJØKVALITETSKRAV

INDHOLD

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

Indledning

Vandkvalitetskriterier og udlederkrav

Nøgletal

Datagrundlag

Renseløsning

Effektivitet over for tilføjede stoffer

Phthalater: DNOP og DIDP

PAH: Phenanthren, Pyren, Benz(a)anthracen,

Chrysen

Lindan (HCH, hexachlorcyclohexan)

AMPA (aminomethylphosphonsyre)

(nedbrydningsprodukt af glyphosat)

Prosulfocarb (S-benzyl-dipropylthiocarbamat)

Sulfamethizol

Trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre

(TFA)

Konklusion

BILAG

Bilag A

Referencer

MILJØKVALITETSKRAV

Indledning

Miljøministeriet har til brug for klassificering af overfladevandområders tilstand

udarbejdet det faglige grundlag for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for en

række miljøfarlige forurenende stoffer.

I en tidligere

Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at

fastsætte miljøkvalitetskrav for 14 stoffer har Miljøministeriet undersøgt de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte nye miljøkvalitetskrav for 14

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) valgt fra en pulje af stoffer udpeget af mi-

nisteriet i

følgende

oprindelig

2021-2027 . Rapporten omtales i det

I den oprindelige rapport skitseres et rensekoncept til reduktion af udledningen

af de udvalgte MFS fra renseanlæg og fra virksomheder (med direkte udledning

til recipient) til opfyldelse af nye miljøkvalitetskrav.

Efterfølgende har Miljøministeriet ønsket at få vurderet, hvor effektivt det skitse-

rede rensekoncept er over for yderligere 10 MFS fra puljen udpeget i vandområ-

deplanerne, samt, hvis konceptet ikke er velegnet, en vurdering af hvilke sup-

plerende renseteknologier, som vil kunne bringes i anvendelse.

I denne rapport er ovennævnte vurderinger foretaget for følgende tilføjede MFS:

Blødgørerne: di-n-octylphthalat (DNOP) og diisodecylphthalat (DIDP),

PAH-forbindelserne: pyren, chrysen (triphenylen), benz(a)anthracen og

phenanthren

Pesticiderne: Lindan (hexachlorcyclohexan, HCH), AMPA (Nedbrydningspro-

duktet af glyphosat), prosulfocarb (S-benzyl dipropyldithiocarbamat),

Lægemidlet sulfamethizol

Desuden er følgende to MFS behandlet på et mindre detaljeret niveau, da den

aktuelt tilgængelige information er sparsom:

trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre (TFA).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Ovennævnte MFS

tilføjede .

Der er i denne rapport ikke skelnet mellem M og MBNDK-anlæg. M-anlæg udgør

en meget lille andel af renseanlæggene og bidrager kun lidt til den samlede ud-

ledning. Endvidere er disse anlæg i nogen grad under opgradering til MBNDK el-

ler under udfasning.

Renseprocesser og vurderinger er ikke udført for industrianlæg, da man på indu-

strier typisk vil isolere de vandstrømme, som indeholder MFS, og derfor kan den

optimale renseløsning se anderledes ud end på spildevandsforsyningernes ren-

seanlæg.

Denne rapport indeholder ikke økonomiske analyser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Vandkvalitetskriterier og udlederkrav

Der findes ikke standard udlederkrav for alle de 12 tilføjede MFS, som er oplistet

Tabel 2-1. Der skal for MFS fastsættes udlederkrav for alle punktkilder baseret

på vandkvalitetskriterier. Ved kravfastsættelsen skal der endvidere tages hensyn

til forhold i den aktuelle recipient.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017 anviser miljøkvalitetskrav for undersø-

gelsens PA

(1). Datablade og udkast til datablade fra MST giver

vandkvalitetskriterierne for de fleste af de tilføjede stoffer. Miljøkvalitetskrav og

vandkvalitetskriterier er vist i Tabel 2-1

Hvis der findes datablade med vandkvalitetskriterier, er disse vandkvalitetskrite-

rier benyttet som udlederkrav. I denne rapport er der ved kvantificering af udle-

derkrav antaget udledning til fersk recipient, hvor der ikke indregnes fortyn-

dingseffekt. Udlederkrav til salt (marin) recipient er typisk mere lempelige, idet

der her må forventes en fortyndingseffekt. F.eks. kan udlederkrav for udledning

til saltvand kan sættes lig med 10 gange vandkvalitetskriteriet, når der (konser-

vativt) antages en 10 gange fortynding ved udledning til marin recipient.

I Vejledning om tilslutning til offentlige spildevandsanlæg , nr. 2, 2006, (2) er

der anvendt en faktor 20 ved omsætning af kvalitetskriterier til grænseværdier

for udledning af liste B-stoffer til spildevandsanlæg. Denne faktor kompenserer

både for reduktion i renseanlæg og for fortynding i recipient. Initialfortynding

ved udledning til marin recipient er typisk 10-50 gange. Ingen af de tilføjede

MFS er liste B-stoffer.

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt vandkvalitetskrav for de blødgørere

(DNOP og DIDP), som er listet i Tabel 2-1. For disse MFS er der i det følgende

skønnet en forventet procentvis reduktion ved anvendelse af det - i den oprinde-

lige rapport - skitserede rensekoncept.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Tabel 2-1

Benyttede vandkvalitetskriterier for tilføjede MFS (i.v.: ingen værdier, data

med

rødt

er fra udkast til datablade).

Stof

Bek. 1625 Generelt

miljøkvalitetskrav

ind-

lands-

vand

andet

overflade-

vand

Bek. 1625 Maksimum

koncentration

Datablade

Vandkvalitetskriterier

indlands-

vand

andet over-

flade-vand

Ferskvand

Saltvand

Blødgørere

1 di-n-octylphthalat (DNOP)

2 diisodecylphthalat (DIDP)

PAH

i.v.

pyren

chrysen (triphenylen)

benz(a)anthracen

phenanthren

0,0046

0,014

0,012

1,3

0,0017

0,0014

0,0012

1,3

0,023

0,014

0,018

4,1

0,023

0,014

0,018

4,1

0,0023

0,014

0,0005

0,94

0,0023

0,0014

0,0005

0,94

Pesticider

7 hexachlorcyclohexan (HCH, Lindan)

- glyphosat

8 AMPA (aminomethylfosfonsyre)

9 prosulfocarb (S-Benzyl dipropylthio-

carbamate)

Lægemidler

10 sulfamethizol

Haloeddikesyrer

11 trichloreddikesyre (TCA)

12 trifluoreddikesyre (TFA)

0,02

0,002

0,04

0,02

266

540

1,1

0,002

26,6

0,11

2,54

0,254

0,88

560

0,088

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Nøgletal

Opdaterede nøgletal for den gennemsnitlige koncentration af en række miljøfar-

lige forurenende stoffer i spildevand til og fra renseanlæg er vist i Miljøstyrelsens

nøgletalsrapport fra marts 2021 (3). Nøgletallene er opgjort med udgangspunkt i

to statistiske bearbejdningsmetoder, en fraktilbaseret metode og den såkaldte

Maximum Likelihood-metode (ML-metoden).

ML-metoden er statistisk set en mere korrekt metode, og muliggør fastsættelse

af flere nøgletal end med fraktilmetoden, fordi nøgletalsfastsættelse efter ML-

metoden ikke kræver så stort et antal måledata som fraktilmetoden. I denne

rapport benyttes ML-baserede nøgletal.

Hvis der er tale om stoffer med store underliggende måledatasæt, som f.eks.

gældende for tungmetaller, så giver fraktilmetoden nøgletalsværdier, der ligger

tæt på ML-metodens. Fraktilmetodens nøgletal giver en mulighed for at sam-

menligne med tidligere resultater og rapporter, hvor nøgletal er baseret på

denne metode.

Hvor der er mindre end 50 målinger, er angivet det såkaldte indikative nøgletal,

som ifølge nøgletalsrapporten (ligesom selve nøgletallet) er et bud på en gen-

nemsnitlig koncentration, men det indikative nøgletal har ikke samme sikkerhed

som selve nøgletallet.

Som det fremgår af Tabel 3-1, findes der ikke nøgletal eller indikative nøgletal

for halvdelen af de tilføjede MFS.

Hvor der ikke findes nøgletal for udledte koncentrationer, er der i det følgende

skønnet en forventet procentvis reduktion af det pågældende MFS ved anven-

delse af det rensekoncept, som er skitseret i den oprindelige rapport.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Tabel 3-1

Nøgletal for den estimerede til- og udledte koncentration af tilføjede MFS

til/fra renseanlæg sammenlignet med vandkvalitetskriterier for ferskvand.

ML: Maximum Likelihood metoden. Tal med

rødt

er indikative værdier.

MBNDK: Mekanisk biologisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse.

M: Mekanisk renseanlæg. I.v.: ingen værdier

Stof

MBNDK-renseanlæg

(ML)

M-renseanlæg (ML)

Indløb

Blødgørere

1 di-n-octylphthalat (DNOP)

2 diisodecylphthalat (DIDP)

PAH

1,3

Udløb

Indløb

1,2

Udløb

0,56

Vandkva-

litetskri-

terier

µg/l

Fersk-

vand

i.v.

pyren

chrysen (triphenylen)

benz(a)anthracen

phenanthren

0,15

0,073

0,074

0,21

0,045

0,021

0,029

0,021

0,06

0,018

0,077

0,06

0,023

0,017

0,023

0,0023

0,014

0,0005

0,94

Pesticider

7 hexachlorcyclohexan (HCH, Lindan)

- glyphosat

8 AMPA (aminomethylfosfonsyre)

9 prosulfocarb (S-Benzyl dipropylthio-

carbamate)

Lægemidler

10 sulfamethizol

Haloeddikesyrer

11 trichloreddikesyre (TCA)

12 trifluoreddikesyre (TFA)

0,02

266

540

1,1

1,5

0,58

5,9

4,8

2,54

0,88

560

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Datagrundlag

Det er konsulentens indtryk, at erfaring med fjernelse af de omhandlede MFS til

et lavt niveau, jf. vandkvalitetskriterierne, er temmelig begrænset. Denne rap-

port bygger på information fra MST og ekspertviden. Dette er suppleret med er-

faring fra udvalgte undersøgelser.

Rapportens vurderinger er i væsentligt omfang foretaget med udgangspunkt i

undersøgelser udført i anden anledning. Der er ikke gennemført et egentligt lit-

teraturstudium eller supplerende forsøg til underbygning af rapportens konklusi-

oner.

Det skal derfor understreges, at de refererede renseresultater er fremkommet i

en anden sammenhæng og derfor må ses som indikative i forhold til overhol-

delse af nye miljøkvalitetskrav.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Renseløsning

Her præsenteres kort den renseløsning, som er foreslået i den oprindelige rap-

port, hvor formålet var at fjerne:

Tungmetallerne: arsen (As), bly (Pb), kobber (Cu), krom (Cr), nikkel (Ni),

zink (Zn)

DEHP, som anvendes som repræsentant for blødgørerne, da DEHP findes i

de højeste koncentrationer i spildevand, og der er for få data på DEHA og

DINP, som ellers er de blødgørere, som anvendes i dag

Benz(a)pyren, som indikator for PAH, og som forekommer sammen med

fluoranthen.

Ud fra det tilgængelige materiale om spildevandsforsyningernes renseanlæg er

det meget svært at vurdere, hvilke renseanlæg, der skal rense for specifikke

stoffer for at overholde de skønnede nye grænseværdier for de fem tungmetaller

og syv organiske stoffer. Ved modelberegningerne er det valgt at anvende en

kombineret løsning, som har størst mulig effekt på de stoffer, som skal fjernes

helt eller delvist. Ud fra kendskab til og vurdering af forskellige rensemetoder og

under hensyntagen til BAT-principper foreslår COWI følgende kombinerede løs-

ning som udgangspunkt for beregningerne:

Trin 1: Dosering af jern for at fælde arsen

Trin 2: Filtrering i et tryksandfilter

Trin 3: Rensning i et aktivt kulfilter (2-søjle-anlæg)

Trin 4: Rensning ved selektiv ionbytning (TP207, 2-søjleanlæg).

I Figur 5-1 er vist en et principdiagram for et sådant renseanlæg.

Jernchlorid

Urenset

spildevand

MDNDK renseanlæg

renset

spildevand

Buffertank

Reaktor

Finrenset

vand

Ionbytter

Kulfilter

Sandfilter

Kasseret harpiks

Kasseret kul

Returskyllevand

Figur 5-1: Principdiagram for

anlæg.

MDNBK-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Med denne løsning fjernes først arsen ved fældning med jern, hvorefter alle par-

tikler filtreres fra, hvilket er nødvendigt for at undgå tilstopning af kulfiltre og

ionbytterkolonner. Organiske stoffer vil i et vist omfang blive absorberet på de

udfældede jernholdige slampartikler. Kulfilterets primære funktion er at adsor-

bere syntetiske organiske stoffer, men samtidig vil der i et vist omfang også ad-

sorberes tungmetaller. Det vil dog være spildevandets indhold af andre organi-

ske stoffer (målt som COD), der vil være afgørende for, hvor længe et kulfilter

kan anvendes, før det er mættet med nedsat renseeffekt over for de syntetiske

stoffer til følge.

Slutrensning i et selektivt ionbytningsanlæg vil fjerne de fleste opløste tungme-

taller (Zn, Cu, Ni), så der formentlig opnås en restkoncentration, som ligger la-

vere end de foreslåede nye kravværdier for recipienter. COWI forventer også, at

koncentrationen af arsen ligger under den foreslåede nye kravværdi, men det er

mere tvivlsomt, om chrom kan komme ned på 0,16 µg/l, som er den laveste fo-

reslåede værdi for chrom. COWI vurderer, at den samlede renseløsning ud fra

en BAT-vurdering vil give det bedste resultat.

Det skal nævnes, at buffertanken er nødvendig til at udjævne spidsbelastninger.

Uden buffertank, skulle de efterfølgende procestrin have noget større kapacitet.

Når første kulfilter er mættet, kasseres kullet, og der byttes om på rækkefølgen

af de to kulkolonner. Samme princip anvendes for de to ionbytningskolonner.

COWI forudsætter, at der med denne løsning opnås følgende koncentrationer for

tungmetallerne:

Arsen = 0,5 µg/l

Chrom = 0,5 µg/l

Nikkel = 1 µg/l

Kobber = 1 µg/l

Zink = 1 µg/l.

Det er dog usikkert, om dette niveau reelt kan opnås, da metoden så vidt vides

ikke har været afprøvet på spildevandsforsyningernes renseanlæg. I den supple-

rende undersøgelse, skal det vurderes, om den foreslåede renseløsning kan

fjerne: DNOP, DIDP, pyren, chrysen, benz(a)anthracen, phenanthren, Lindan

(HCH), AMPA, prosulfocarb og sulfamethisol. Desuden skal det kort udredes, om

trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre (TFA) også kan fjernes. Ved vur-

deringen er udgangspunktet, at stofferne ved rensningen kommer under de gæl-

dende miljøkvalitetskrav.

Ved vurderingen vil stoffernes renseeffekt med aktivt kul være den væsentligste

indikator på, hvor godt man kan fjerne de enkelte organiske miljøfremmede

stoffer. Dog kan man også forvente, at nogle af stofferne i mindre omfang vil

kunne absorberes til de jernholdige slampartikler, som dannes i renseanlæggets

første trin. Man ved således, at visse PAH-forbindelser kan absorberes til så-

danne slampartikler. Man kan ikke forvente at denne absorption kan fjerne stof-

ferne så effektivt, at restkoncentrationen efter rensning vil ligge under

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

vandkvalitetskriteriet. Det vil være renseeffekten med aktivt kul, som er afgø-

rende for, om man kan bringe de enkelte stoffer under vandkvalitetskriteriet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

6.1

Effektivitet over for tilføjede stoffer

Phthalater: DNOP og DIDP

DNOP = di-n-octyl phthalat, Bruttoformel: C24H38O4

DIDP = diisodecyl phthalat, Bruttoformel: C28H46O4

I den oprindelige rapport var der fokus på DEHP. Denne gang er der fokus på

DNOP og DIDP, da disse phthalater efterhånden er blevet de mest almindelige

blødgørere i plastmaterialer. Generelt anvendes i dag højmolekylære phthalater

til blødgøring af plast. I 1999 stod DEHP for ca. halvdelen af de forbrugte phtha-

later i EU, men i dag er det faldet til ca. 20%. DEHP må i EU kun anvendes, hvis

man har en særlig autorisation. Blandt de ikke-klassificerede phthalater udgør

DINP ca. 63%, og er således den mest almindelige phthalatforbindelse i dag.

For DNOP og DIDP findes ingen VKK. Stofferne er kun ganske lidt opløselige i

vand, og da de beregnede VKK ligger højere end vandopløseligheden giver det

ifølge Miljøstyrelsen ingen mening at udregne en teoretisk VKK.

Kan phthalater fjernes med aktivt kul?

I tabeller fra producenter og leverandører af aktivt kul (Chemviron Carbon,

Lenntech, Sentry Air System, Continental Carbon group) kan man læse, at

DEHP, DEP og DBP kan fjernes meget effektivt med aktivt kul. Dog er der ikke

fundet talværdier for, hvilken restkoncentration man kan komme ned på ved

rensning af disse phthalater i vand.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Kemisk-fysiske data for udvalgte phthalater

Der er meget lidt litteratur om DNOP og DIDP. Derfor er der i Tabel 6-1 sam-

menlignet en række fysiske og kemiske data for 5 af de mest almindelige phtha-

later.

Tabel 6-1: Fysisk-kemiske data for udvalgte phthalater fra (6)

Opløselig-

g/mol

CAS-nr.

hed

mg/l

diethyl phthalet, DEP

222,2

84-66-2

591

di-n-butyl phthalat, DBP

278,4

84-74-2

9,9

di(2-ethylhexyl)phthalat, DEHP 390,6 117-81-7

2,49 x 10

-3

di-n-octyl phthalat, DNOP

390,6 117-84-0

2,49 x 10

-3

diisnonyl phthalat, DINP

418,6 28553-12-0 3,08 x 10

-4

diisodecyl phthalat, DIDP

446,7 26761-40-0 3,08 x 10

-4

logK

2,54

4,27

10,53

11,03

11,52

VKK, fersk-

vand

µg/l

2,3

1,3

ingen

Phthalater med den mindste molekylvægt er de mest vandopløselige. Høje vær-

dier for log K

(log [opløselighed i octanol delt med opløselighed i vand]) bety-

der, at stofferne hellere være i en organisk fase end i vand, og derfor er de me-

get tilbøjelige til at adsorbere til organisk materiale i spildevandsforsyningernes

renseanlæg (f.eks. til den organiske fraktion i slam). Høj molekylvægt og høj log

vil normalt også betyde en god adsorption til aktivt kul.

Delkonklusion

På baggrund af de fysiske og kemiske egenskaber vurderer COWI, at DNOP og

DIDP kan absorberes på aktivt kul, så restkoncentrationen af stofferne i det ren-

sede vand ligger lavere end stoffernes opløselighed i vand. Eventuelt uopløste

phthalater i vandet forventes at blive fjernet ved en filtrering af spildevandet ef-

ter tilsætning af ferrichlorid. Der er ikke fundet data, så man kan angive den

procentvise reduktion.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

6.2

PAH: Phenanthren, Pyren, Benz(a)anthracen,

Chrysen

Data fra nøgletalsrapporten

PAH-koncentrationerne i tilløbet til spildevandsforsyningernes renseanlæg

(MBNDK) vil ifølge nøgletalsrapporten typisk ligge mellem 0,21 og 0,073 µg/l,

mens udløbet uden nye ekstra rensetrin vil ligge mellem 0,021 og 0,045 µg/l.

Alle tal fremgår af Tabel 6-2, hvor også de nye vandkvalitetskriterier er anført.

Tabel 6-2: Oversigt over indløbs- og udløbskoncentrationer på offentlige renseanlæg samt

nye vandkvalitetskrav.

Phenanthren, µg/l

Pyren, µg/l

Benz(a)anthracen, µg/l

Chrysen, µg/l

Renseanlæg

Indløb

Udløb

0,21

0,021

0,15

0,045

0,074

0,029

0,073

0,021

Vandkvalitets-

kriterium

0,94

0,0023

0,0005

0,014

Kemiske-fysiske data for 16 PAH-forbindelser

I Tabel 6-3 er vist en samlet oversigt over de kemiske og fysiske egenskaber af

de 16 PAH-forbindelser, som udgør EPAs liste (EPA: U.S. Environmental Protec-

tion Agency). Det fremgår, at molekylvægten stiger i rækkefølgen phenanthren

pyren

benz(a)anthracen

chrysen, og det samme gør log K

. Modsat fal-

der vandopløseligheden fra penanthren til chrysen. Jo mindre vandopløselighe-

den er, jo større affinitet vil stofferne have til aktivt kul.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Tabel 6-3: Oversigt over kemisk og fysiske egenskaber for 16 PAH-forbindelser (EPA-liste).

PAH-forbindelser omfattet af denne rapport er fremhævet med gul farve.

PAH

Formel

Molekyl- Opløselighed i

vægt,

vand ved 25

g/mol

(µg/l)

3,17 x 10

3,4 x 10

3,93 x 10

1,98 x 10

1,29 x 10

260

135

1,2

0,76

3,8

0,26

0,5 (27

Log K

(Log K

)

3,29 (2,97)

4,07 (3,40)

3,98 (3,66)

4,18 (3,86)

4,45 (4,15)

4,90 (4,58)

4,88 (4,58)

5,61 (5,30)

5,16 (5,30)

6,04 (5,74)

6,06 (5,74)

6,06 (6,74)

6,50 (6,20)

6,58 (6,20)

6,84 (6,52)

CAS nr.

Naphthalen

Acenaphthylen

Acenaphthen

Fluoren

Phenanthren

Anthracen

Fluoranthen

Pyren

Benz[a]anthracen

Chrysen

Benzo[b]fluoranthen

Benzo[k]fluoranthen

Benzo[a]pyren

Benzo[ghi]perylen

Indeno[1,2,3-cd]pyren

Dibenz[a,h]anthracen

128,2

152,2

154,2

166,2

178,2

202,3

228,3

252,3

276,3

278,4

91-20-3

208-96-8

83-32-9

86-73-7

85-01-8

120-12-7

206-44-0

129-00-0

56-55-3

218-01-9

205-99-2

207-08-9

50-32-8

191-24-2

193-39-5

53-70-3

Ud fra den generelle viden om PAH-forbindelser vurderes det, at benz(a)anthra-

cen og chrysen i høj grad vil blive adsorberet til slampartikler på renseanlæg-

gene, ligesom man må forvente, at man ved rensning i aktivt kul fjerner

benz(a)anthracen og chrysen mere effektivt, end man fjerner phenanthren og

pyren. Spørgsmålet er så, hvor effektivt det rensekoncept, der er beskrevet i

den oprindelige rapport, vil være til at fjerne de fire PAH-forbindelser, som er til-

føjet i denne undersøgelse.

Litteraturdata

I litteraturen anføres mange steder, at aktivt kul er en meget effektiv renseme-

tode til at fjerne PAH fra vand. Aktivt kul kan enten bruges alene eller sammen

med et aluminiumsholdigt fældningsmiddel.

I en undersøgelse (4) har man prøvet forskellige rensemetoder til fjernelse af

PAH i overfladevand. Først har man tilsat 3 ppm aluminium til flokkulering. Dette

vand kaldes

de fire relevante PAH-forbindelser i

det forrensede start-vand fremgår af Tabel 6-4. Dette startvand er herefter ren-

set på flere forskellige måde. Dels har man anvendt to forskellige typer aktivt

kul og dels har man renset med en kombination af aktivt kul og polyaluminium-

chlorid (PAX19). Forsøgene er lavet som batchforsøg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Tabel 6-4: Forsøg med rensning af PAH i overfladevand

Koncentrationer i

ng/l

Phenanthren

Pyren

Benz(a)anthracen

Chrysen

Start-vand

48,4

51,3

50,9

50,6

CWZ-22

20,7

12,5

13,0

13,2

CWZ-30

18,0

6,0

8,1

8,4

PAX19F+CWZ30

13,8

71,5%

2,1

95,9%

2,2

95,7%

2,0

96,0%

Aktivt kul, CWZ-22: Overflade 960 m²/g

Aktivt kul, CWZ-30: Overflade 1.134 m²/g

Det bedste resultat opnås tilsyneladende med en kombination af PAX19 og CWZ-

30. CWZ-30 er bedre end CWZ-22 formentlig på grund af en større aktiv over-

flade af kullene. Vi hæfter os ved, at restkoncentrationen af pyren, benz(a)anth-

racen og chrysen er nede på ca. 2 ng/l ved det bedste renseforsøg, men

phenanthren ligger på 13,8 ng/l. Det er som forventeligt den mest vandopløse-

lige forbindelse (phenanthren), som fjernes dårligst ved denne rensemetode.

Man kan formentlig nå endnu længere ned, hvis der anvendes mere aktivt kul,

eller hvis man anvender kul i en kolonne. Det skal bemærkes, at phenanthren i

udløb fra renseanlæg er på et niveau, som er lavere end vandkvalitetskravet

(3).

I en anden undersøgelse (5) har man undersøgt renseeffekten i nogle kolonner

med forskellige fyldmaterialer:

Q = Kvartssand

A = Absodan Plus (et lecaprodukt til opsugning af olie)

C = aktivt kul

Der er anvendt 6 forskellige fyldninger i 6 kolonner, idet der i nogle kolonner er

anvendt en kombination af flere fyldmaterialer: Kolonne 1 = Q, kolonne 2 = A,

kolonne 3 = C, kolonne 4 = A+Q, kolonne 5 = C+Q, kolonne 6 = Q+A+C.

Resultaterne fra de 6 kolonneforsøg fremgår af Tabel 6-5. Summen af de 6 PAH-

forbindelser i det urensede vand er 400 ng/l.

Tabel 6-5: Resultater fra kolonneforsøg med forskellige fyldmaterialer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Som det fremgår af resultaterne, opnås den største rensegrad i den kolonne,

som er fyldt op med aktivt kul. Det bemærkes specielt, at rensegraden for

phenanthren i aktivt kul er 100%. Rensegraden for phenanthren er også høj i de

kolonner, hvor aktivt kul er blandet med andre fyldmaterialer. Phenanthrenkon-

centrationen i det urensede vand var ved forsøget ca. 90 ng/l. Ved en rensegrad

på 99,7% (QC) bliver restkoncentrationen i vandet 0,27 ng/l.

COWIs erfaringer fra laboratorieforsøg

COWI har i 2013 for en klient lavet en større undersøgelse for at finde frem til

en effektiv metode til rensning af PAH-holdigt vand. Man besluttede sig for at

anvende aktivt kul, da mange forskellige litteraturreferencer fremhævede det

som den mest effektive løsning. Da klienten ikke ønskede at anvende et kulfilter

undersøgte man i stedet en kombineret metode, hvor der tilsættes et alumini-

umholdigt fældningsmiddel samt pulveriseret aktivt kul. I den aktuelle sag an-

vendte man petrolkoks, som i princippet ligner aktivt kul. Ved forsøget blev der

analyseret for 26 PAH-forbindelser, og i Figur 6-1 er vist resultatet for phenanth-

ren, pyren, benz(a)anthracen og chrysen.

Rensning af scrubbervand med PAH, 2013

10,00

1,00

0,10

0,01

Phenantren

Pyren

Benz(a)anthracen

Chrysen

Figur 6-1: Resultater fra forsøg med rensning af PAH i scrubbervand. UF=urenset vand,

F=dekanteret og filtreret. pK42=42 mg/l petrolkoks, PAX5=5 mg/l Al fra PAX

XL60. Al5=5 mg/l Al fra aluminiumsulfat.

Som det fremgår af resultaterne, så er restkoncentrationen af benz(a)anthracen

og chrysen under detektionsgrænsen på 0,01 µg/l i samtlige forsøg med petrol-

koks. Phenanthren og pyren reduceres også betydeligt i alle renseforsøg, idet

reduktionen er størst i de forsøg, hvor der anvendes mest petrolkoks. Laveste

restkoncentration for phenanthren er 0,09 µg/l, og laveste restkoncentration for

pyren er 0,6 µg/l. Det er i højere grad mængden af petrolkoks end doseringen af

aluminium, der er afgørende for at komme ned på lave restkoncentrationer.

Det er COWIs vurdering at en endnu større dosering af petrolkoks, kunne have

givet endnu lavere restkoncentration af phenanthren og pyren. Man kunne for-

mentlig også nå endnu lavere restkoncentration af phenanthren og pyren ved at

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

anvende et kulfilter med passende lang opholdstid i stedet for den kombinerede

løsning med flokkulering og kuldosering.

Delkonklusion

Baseret på udenlandske laboratorieforsøg samt COWIs egne laboratorieforsøg

tyder meget på, at man kan nå ned på de nye vandkvalitetskravværdier for

phenanthren, pyren og chrysen ved filtrering i et aktivt kulfilter. Det er måske

muligt, at man kan komme ned på det nye lave vandkvalitetskrav for

benz(a)anthracen (VKK=0,5 ng/l) ved filtrering med aktivt kul, men COWI har

ikke kunnet finde dokumentation herfor.

6.3

Lindan (HCH, hexachlorcyclohexan)

Bruttoformel: C6H6Cl6

Hexachlorcyclohexan (HCH) findes i flere isomere varianter. Teknisk lindan be-

står af 90% -HCH. Teknisk HCH består af 60-70% -HCH, 5-12% -HCH, 10-

40% -HCH og 6-10% -HCH. Både lindan og teknisk HCH anvendes som pesti-

cid og lægemiddel.

Vandkvalitetskriteriet for lindan/HCH i ferskvand er 0,02 µg/l.

Erfaringer med rensning i aktivt kul

Ifølge producenter af aktivt kul (Chemviron Carbon, Lenntech, Sentry Air Sy-

stem, Continental Carbon group) vil Lindan blive optaget meget effektivt på ak-

tivt kul, men producenterne har dog ikke umiddelbart tal for, hvilken restkon-

centration af lindan/HCH man kan komme ned på.

I (6) har man i laboratoriet renset vand med Lindan med en metode, hvor man

først flokkulerer vandet og derefter tilsætter pulveriseret aktivt kul (PAC). Her-

ved er man kommet ned på en restkoncentration af lindan på 0,1 µg/l. Med

større dosering af PAC kan man formentlig komme endnu længere ned.

I amerikanske undersøgelser har man især fokus på at komme under 0,2 µg/l

ved rensning i aktivt kul. Det skyldes, at grænseværdien for lindan i drikkevand

er 0,2 µg/l i USA. Mange filterfirmaet sælger kulfiltre til fjernelse af lindan i drik-

kevand, ligesom man sælger test-kit, så forbrugeren selv kan måle lindankon-

centrationen i vandet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Delkonklusion

Ud fra de tilgængelige oplysninger i litteraturen kan det konstateres, at lindan

og HCH kan fjernes meget effektivt i et aktivt kulfilter. Selv om der ikke er fun-

det dokumentation for, at man kan nå ned under en restkoncentration på 0,02

µg/l, så anser COWI det dog for sandsynligt, hvis man anvender et kulfilter.

6.4

AMPA (aminomethylphosphonsyre)

(nedbrydningsprodukt af glyphosat)

AMPA (aminomethylphosphonsyre) er et nedbrydningsprodukt af glyphosat

(Roundup), og det findes ofte i grundvand sammen med glyphosat. Vandkvali-

grun

tetskriteriet for AMPA er 540 µg/l.

Litteraturdata fra laboratorieforsøg

Ifølge flere undersøgelser, er glyphosat moderat adsorberbart på aktivt kul, men

der er meget lidt dokumentation for, hvor effektivt glyphosat kan adsorberes på

aktivt kul. Der findes færre undersøgelsesresultater vedrørende fjernelse af

AMPA i vand.

I (7) findes et omfattende review over forskellige rensemetoder for glyphosat og

AMPA i vand. Log K

er -4,0, hvilket indicerer stor vandopløselighed, og dermed

må forventes forholdsvis dårlig adsorption på aktivt kul. Der henvises til forskel-

lige batchforsøg med aktivt kul, hvor der opnås 10-20% fjernelse af glyphosat i

vand ved en glyphosatkoncentration på 3,13 mg/l. Der er lavet tilsvarende for-

søg med AMPA, og her er renseeffekten kun 0-5% ved en AMPA startkoncentra-

tion på 1,57 µg/l, hvilket er meget ringe rensning.

I (7) henvises der til nogle mere lovende forsøg ved kemisk sorption med enten

polyaluminiumsulfat eller ferrichlorid. Med ferrichlorid kan fjernes 70-88%

glyphosat/AMPA ved startkoncentrationer mellem 1,8 og 3,3 µg/l. Renseeffekten

var afhængig af mængden af adsorptionsmiddel og pH. Forsøgene viser dog, at

kemisk sorption er betydelig mere effektiv end aktivt kul til rensning af glypho-

sat og AMPA i vand.

Delkonklusion

Det er COWIs opfattelse ud fra litteraturdata, at man selv ved lave koncentratio-

ner sandsynligvis kan reducere både glyphosat og AMPA med 70-88% ved sorp-

tion på aluminiumhydroxid eller ferrihydroxid. Det betyder, at man formentlig

kan fjerne så meget AMPA, at spildevandet vil kunne overholde VKK efter rens-

ning i et renseanlæg, hvor der tilsættes ferrichlorid i første rensetrin, hvilket er

tilfældet i det udvidede renseanlæg, som beskrevet i afsnit 5.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

6.5

Prosulfocarb (S-benzyl-dipropylthiocarbamat)

Prosulfocarb er et pesticid, som kemisk hører til gruppen af thiocarbamater,

hvoraf flere stoffer (f.eks. methomyl og carbaryl) også anvendes som pesticider.

Molekylstrukturen for prosulfocarb er vist på figuren:

Vandkvalitetskriteriet for prosulfocarb i ferskvand er: 1,1 µg/l.

Litteraturdata fra laboratorieforsøg

Der findes meget lidt litteratur om rensemetoder for prosulfocarb, og det har

ikke været muligt at finde dokumentation for, om presulfocarb kan fjernes med

et aktivt kulfilter.

I (8) konkluderer man, at aktivt kul er lovende til fjernelse af insekticider base-

ret på carbamater. Ved forsøgene har man undersøgt renseeffekten på metho-

myl [(E,Z)-methyl N-{[(methylamino)carbonyl]oxy}ethanimidothioat] og carba-

ryl (1-naphthyl methylcarbamat).

Der er desuden lavet en grundig laboratorieundersøgelse med rensning af foru-

renet grundvand fra Grindstedværket-grunden. COWI har i 2019-2020 været

rådgiver for region SydDanmark i denne undersøgelse, hvor det franske firma

Suez Water har udført renseforsøg med forskellige AOP-metoder (AOP = Ad-

vanced Oxidation Processes) og aktivt kul.

Ved disse forsøg har man fået meget dårlige resultater for stoffet diethylcarba-

mat ved rensning med aktivt kul. Diethylcarbamat er et forholdsvis lille mole-

kyle, og man ved generelt om rensning med aktivt kul, at det er mere effektivt,

når molekylerne er større. Både prosulfocarb, methomyl og carbaryl er alle bety-

deligt større molekyler end dietheylcarbamat, hvilket kan tyde på, at prosulfo-

carb i højere grad vil ligne methomyl og carbaryl end dietheylcarbamat, når det

gælder rensning med aktivt kul.

Delkonklusion

COWI vurderer ud fra litteraturdata fra laboratiorieforsøg, at prosulfocarb kan

adsorberes til aktivt kul. Det er dog usikkert, om man ved rensning med aktivt

kul kan komme ned på en restkoncentration under 1,1 µg/l, som er VKK i

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

ferskvand. Ligeledes er datagrundlaget for spinkelt til, at man kan fastsætte en

procentvis reduktion ved rensningen.

6.6

Sulfamethizol

Sulfamethizol er kemisk et sulfonamid, og stoffet har denne molekylstruktur:

Stoffet er et antibiotikum, der bl.a. anvendes ved urinvejsinfektion. Stoffet blev

tidligere fremstillet på Grindstedværket, men i dag fremstilles lægemidlet hos

flere medicinalfirmaer, og det anvendes på danske hospitaler.

Vandkvalitetskravet er 2,54 µg/l for en fersk recipient ifølge Miljøstyrelsen data-

ark for sulfamethizol.

Data fra nøgletalsrapporten

Ifølge nøgletalsrapporten (3) er den udledte koncentration af sulfamethizol fra

MBNDK-anlæg lavere end vandkvalitetskravet. Det indicerer, at der er begræn-

set behov for rensning til overholdelse af vandkvalitetskravene.

Litteraturdata fra laboratorieforsøg

I (9) har man undersøgt forskellige traditionelle spildevandsrensemetoder til for-

rensning af hospitalsspildevand. Det ser ud til, at man kan reducere koncentrati-

onen af sulfamethizol i hospitalsspilvand lidt ved en flokkulering med aluminium

eller jern efterfulgt af en filtrering. Resultaterne er usikre, og man kan næppe

regne med, at man med denne simple teknologi kan komme under 2,54 µg/l.

COWIs erfaringer fra laboratorieforsøg

Der findes ikke mange oplysninger i litteraturen om rensemetoder for sulfa-

methizol. Det er imidlertid undersøgt meget grundigt i den tidligere omtalte

Suez-undersøgelse med grundvand fra Grindstedværket-grunden

Ozon

Ozon + H

UV + H

Aktivt kul

Desuden har det hollandske firma Water IQ gennemført laboratorieforsøg, hvor

man aktiverer H

med en faststof katalysator.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Ved forsøgene har man analyseret en meget stort antal miljøfremmede stoffer

samt 35 pharmastoffer, heriblandt sulfametizol. Resultaterne for sulfamethizol

fremgår af Tabel 6-6.

Tabel 6-6: Rensning af forurenet grundvand med sulfamethizol fra Grindstedværket-grun-

den.

Urenset grundvand

Rensemetoder

Ozon

Ozon + H

+ UV

+ katalysator

Aktivt kul (PAC)

Sulfamethizol, µg/l

Efter rensning:

< 0,05

Alle 4 AOP-metoder samt aktivt kul kan under de optimale procesforhold destru-

ere sulfamethizol, så restkoncentrationen i det rensede vand ligger under detek-

tionsgrænsen på 0,05 µg/l.

Delkonklusion

Laboratorieforsøgene med vand fra Grindstedværket grunden viser, at sulfa-

methizol kan fjernes meget effektivt med aktivt kul. På den baggrund vurderer

COWI, at man ved rensning med aktivt kul med meget stor sandsynlighed kan

komme ned på en restkoncentration under 2,54 µg/l.

6.7

Trichloreddikesyre (TCA) og trifluoreddikesyre

(TFA)

Trifluoreddikesyre: CF

-COOH

Trichloreddikesyre: CCl

-COOH

Ifølge Miljøstyrelsens datablad er vandkvalitetskriteriet (ferskvand) for TCA 0,88

µg/l og vandkvalitetskriteriet (ferskvand) for TFA er 560 µg/l

Erfaring med aktivt kul til rensning for TCA og TFA

Flere amerikanske filterfirmaer sælger vandfiltre med aktivt kul, som kan fjerne

TCA, så vandet får drikkevandskvalitet. Disse firmaer har dog ingen oplysninger

om, hvilken TCA-koncentration, der findes i vandet, når det er renset i kulfilte-

ret. TCA findes ikke på listen hos de producenter og leverandører af aktivt kul,

som er undersøgt.

TFA findes ikke på de standardlister, som producenter og leverandører har publi-

ceret over, hvilke stoffer som kan adsorberes til aktivt kul. Der er ikke meget til-

gængelig litteratur om adsorption af TFA på aktivt kul.

Litteraturdata fra laboratorieforsøg med rensning af TCA i aktivt kul

I (10) har man undersøgt adsorption af eddikesyre og TCA på forskellige typer

aktivt kul. Man har opnået op til 80% adsorption af TCA i vand med eddikesyre.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Startkoncentrationen af TCA var dog meget høj (ca. 1.500 mg/l), og derfor kan

resultatet ikke umiddelbart overføres til rensning af vand med betydelig lavere

startkoncentration. Renseeffektiviteten afhænger bl.a. af mængden af adsorbent

i forhold startkoncentrationen samt kontakttiden.

I (11) har man opnået renseeffektiviteter på 99,9% med startkoncentrationer af

TCA mellem 4 og 100 mg/l.

Kemiske og fysiske data for TCA of TFA

Log K

for TFA er 0,5 og log K

for TCA er 1,33. Det betyder, at TFA sammen-

lignet med TCA er mere opløselig i vand and TCA. Det kan indicere, at TFA sand-

synligvis adsorberes dårligere til aktivt kul end TCA.

Delkonklusion

Der er opnået en meget store rensegrad på 99,9% for TCA ved et laboratoriefor-

søg, hvor startkoncentrationen lå mellem 4 og 100 mg/l. Derfor vurderer COWI,

at det skulle være muligt at nå ned på en restkoncentration af TCA på 0,88 µg/l

ved rensning med aktivt kul.

Alt peger på, at renseffekten for TFA i aktivt kul er noget lavere end for TCA. Da

vandkvalitetskravet for TFA er

560 µg/l,

så anser COWI det som en mulighed,

at man kan komme under 560 µg/l ved rensning af TFA-holdigt vand i aktivt kul.

COWI kan ikke pege på andre rensemetoder, der vil kunne anvendes i stedet til

fjernelse af TFA.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Konklusion

Der er kun tilgængelige nøgletal for renseanlæggene med indløbs- og ud-

løbskoncentrationer for 6 ud af de 12 MFS, som undersøges i denne rap-

port. Det er pyren, chrysen, benz(a)anthracen, phenanthren, DNOP og sul-

famethizol

Nøgletallene for de 4 PAH-forbindelser viser som ventet, at en stor del af

PAH fjernes i de offentlige renseanlæg, hvor de formentlig bindes til det or-

ganiske slam (VSS). Her fjernes 90% phenanthren, 70% pyren, 60%

benz(a)anthracen og 70% chrysen. Kun phenanthren ligger i dag under VKK

for en fersk recipient efter MBNDK-rensning.

Baseret på udenlandske laboratorieforsøg samt COWIs egne laboratoriefor-

søg tyder meget på, at man kan nå ned på de nye vandkvalitetskravværdier

for phenanthren, pyren og chrysen ved filtrering i et aktivt kulfilter. Det er

måske muligt, at man kan komme ned på det nye lave vandkvalitetskrav

for benz(a)anthracen (VKK=0,5 ng/l) ved filtrering med aktivt kul, men

COWI har ikke kunnet finde dokumentation herfor.

Nøgletalsrapporten viser, at udløbskoncentrationen af sulfamethizol ligger

under det gældende VKK. Der er desuden solid dokumentation for, at sulfa-

metizol kan renses med aktivt kul til en restkoncentration, som ligger ca. 50

gange lavere end VKK.

For DNOP og DIDP findes ingen VKK. Stofferne er kun ganske lidt opløselige

i vand, og da de beregnede VKK ligger højere end vandopløseligheden giver

det ifølge Miljøstyrelsen ingen mening at udregne en teoretisk VKK. Meget

tyder dog på, at de to phthlater vil kunne adsorberes til aktivt kul, så rest-

koncentrationen bliver lidt mindre end opløseligheden. Såfremt der findes

uopløste phthalater i vandet forventes det, at de vil blive fjernet, ved en fil-

trering efter tilsætning af ferrichlorid.

Hexachlorcyklohexan (Lindan) har en lav VKK på 0,02 µg/l. Der er ingen

tvivl om, at HCH kan adsorberes til aktivt kul. I USA anvendes kulfiltre til

rensning af drikkevand med HCH, og her kommer man under grænsevær-

dien for drikkevand på 0,2 µg/l. Der er dog ikke fundet dokumentation for,

at man kan komme under 0,02 µg/l ved rensning med aktivt kul, men det

må betragtes som en realistisk mulighed.

Prosulfocarb har det kemiske navn S-benzyl-dipropylthiocarbamat). VKK er

1,1 µg/l, og denne værdi kan måske opnås ved rensning med aktivt kul.

Der er ikke fundet nogen dokumentation for det, men der er fundet doku-

mentation for, at visse andre stoffer af typen carbamat kan renses glim-

rende med aktivt kul.

AMPA eller aminomethylfosfonsyre er et nedbrydningsprodukt af glyphosat.

Det har en relativ høj VKK på 540 µg/l. Meget tyder på, at stoffet ikke kan

fjernes med aktivt kul, men til gengæld viser nogle undersøgelser, at AMPA

kan fjernes 70-88% ved kemisk sorption med enten polyaluminiumsulfat

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

eller ferrichlorid. Ved efterrensning af spildevand fra offentlige renseanlæg

som skitseret i den oprindelige rapport, starter renseprocessen netop med

en flokkulering med ferrichlorid, så der skulle være gode chancer for at

fjerne en hel del AMPA i dette rensetrin, så man efter rensning ligger bety-

deligt under 540 µg/l.

TCA har en VKK på 0,88 µg/l. Det er tvivlsomt, om man kan nå ned denne

restkoncentration efter rensning i aktivt kul. I USA anvendes filtre med ak-

tivt kul til at fjerne TCA i drikkevand, men da grænseværdien for drikke-

vand er 200 µg/l, så er det ikke nogen dokumentation for, at man kan

komme ned under 0,88 µg/l. Nogle undersøgelser antyder, at det er muligt.

TFA har en VKK på 560 µg/l. Der er ikke umiddelbart fundet dokumentation

for at TFA kan renses med aktivt kul. Vurderet ud fra forskellige kemiske

parametre tyder meget dog på, at TFA vil renses meget dårligere i aktivt

kul end TCA, men da VKK er relativ høj, er det måske muligt, at man ved

rensningen kan komme under 560 µg/l.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

Bilag A

Generelt:

Referencer

Miljøstyrelsen (2004). Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for

stoffer i overfladevand .

Henvisninger:

BEK nr. 1625 af 19/12/2017. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand .Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen (2021). Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spilde-

vand fra renseanlæg

978-87-7038-287-8.

Opdatering på baggrund af data fra det nationale

overvågningsprogram for punktkilder 1998-2019. Miljøstyrelsen. ISBN:

Selection of Coagulants for the Removal of Chosen PAH from Drinking Wa-

ter. Agata Rosinska * and Lidia Dabrowska, 2018.

https://www.mdpi.com/2073-4441/10/7/886

ADSORPTION OF POLYCYCLIC AROMATIC HYDROCARBONS (PAHS) FROM

AQUEOUS SOLUTIONS ON DIFFERENT SORBENTS.University of Technology,

Department of Chemistry, Poland

https://bibliotekanauki.pl/articles/396572

cal processes-

p. 193-202, A. Kauras.

https://www.infona.pl/resource/bwmeta1.element.elsevier-4b98734c-89a6-

3abd-8813-998e463c4e9e/tab/summary

Removal and degradation of glyphosate in water treatment: a review. Jör-

gen Jönsson, Rob Camm and Tom Hall

https://www.proquest.com/open-

view/fb28c88274525ab090539e2ab1f8468a/1.pdf/advanced

column of granular activated carbon: a thermodynamic, kinetic and equili-

https://www.deswater.com/DWT_abstracts/vol_108/108_2018_171.pdf

vand med fokus på reduk

2007.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-588-

6/html/helepubl.htm

-2,

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om rapporter fra Cowi om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer

MILJØKVALITETSKRAV

FASTSÆTTELSE AF

Adsorption Studies on the Removal of Hazardous Acids like Acetic Acid and

Trichloro Acetic Acid by Saraca Asoca(Rexb)de wilde as a Low-cost.

https://www.ijert.org/research/adsorption-studies-on-the-removal-of-haza-

rdous-acids-like-acetic-acid-and-trichloro-acetic-acid-by-saraca-asocarex-

bde-wilde-as-a-low-cost-adsorbent-IJERTV3IS10504.pdf

Disinfection By-Product Removal by Activated Carbon-using Batch

mode.Nabeel Ibrahim Hasan and Hasan F. Makki, 2021, IOP Conf. Ser.:

Earth Environ. Sci. 790 012035.

https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1755-1315/790/1/012035/pdf