Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3056410_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 18-08-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2025 - 7045
Dok. nr.: 362174
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 957 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål 957:
”Vil
ministeren sikre, at en eventuel ændring af bekendtgørelse nr. 2446 af 12.
december 2021 om euforiserende stoffer vil sikre lige konkurrencevilkår for danske
industrihampdyrkere og tage højde for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljøs høringssvar til Sundhedsstyrelsen af 19. december 2024, hvor det bl.a.
fremgår, at »med den nuværende grænse på 0,2 pct. THC opleves der allerede
konkurrenceforvridende forhold hos danske industrihampdyrkere, da det ikke er
muligt at dyrke de samme sorter, som deres kollegaer i andre EU-medlemslande«?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som led i et igangværende arbejde med en
eventuel ændring af de bestemmelser i bekendtgørelse om euforiserende stoffer,
som vedrører THC-grænseværdien, inddrage Ministeriet for Grøn Trepart, herunder
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, samt andre relevante ministerier
og styrelser med henblik på, at alle relevante hensyn, herunder erhvervs- og
konkurrencemæssige, indgår i arbejdet.
I forlængelse af dette bredt inddragende arbejde vil et eventuelt udkast til
ændringsbekendtgørelse blive sendt i offentlig høring hos bl.a. relevante
brancheorganisationer, således at også deres perspektiver kan indgå i overvejelserne
inden udstedelsen af en ændringsbekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde