Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3056414_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 18-08-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2025 - 7045
Dok. nr.: 362174
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 958 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål 958:
”Industrihamp
er ifølge EU-lovgivningen anerkendt som en nytteplante uden
euforiserende effekt på grund af det lave indhold af THC, og den kan derfor dyrkes i
Danmark efter særlig tilladelse. Hvordan forklarer ministeren, at industrihamp fortsat
er omfattet af lov om euforiserende stoffer, og hvilke tiltag vil ministeren iværksætte
for at sikre, at relevante myndigheder behandler industrihamp som en
landbrugsafgrøde og nytteplante
og ikke som et rusmiddel?”
Svar:
Cannabisplanter er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf.
bekendtgørelsens bilag 1, liste B, nr. 59. Efter bekendtgørelsens § 3 må
cannabisplanter derfor som udgangspunkt kun anvendes i medicinsk eller
videnskabeligt øjemed. I henhold til bekendtgørelsens § 4 kan Lægemiddelstyrelsen
imidlertid efter ansøgning tillade erhvervsmæssig dyrkning for ét år ad gangen på
nærmere angivne arealer, der hver for sig udgør et sammenhængende areal på
mindst 0,3 hektar, af cannabisplanter med et THC-indhold på højst 0,2 pct. Ansøgning
skal efter bestemmelsen indgives til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, som videresender ansøgningen med en indstilling til Lægemiddelstyrelsen.
Cannabisplanter, som dyrkes erhvervsmæssigt med tilladelse i henhold til § 4 i
bekendtgørelse om euforiserende stoffer, betragtes ikke som et rusmiddel af
myndighederne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde