Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3056155_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3231
Den 15. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 948 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 948 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
kan regeringen stå inde for et estimat på 17 mio. kr. i udgifter forbundet med tilføjelsen af
amerikanske mink til IAS-listen, når minkerhvervet selv vurderer, at estimatet er skudt helt ved siden
af, og at erfaringerne fra 2020 underbygger erhvervets påstand om, at man undervurderer sagen?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
vurderer, at såfremt de eksisterende aktive minkvirksomheder ydes erstatning efter
almindelige ekspropriationsretlige principper, vil dette medføre en anslået udgift på cirka 3 mio. kr.
Endvidere må der påregnes yderligere udgifter i størrelsesordenen 14 mio. kr., såfremt der træffes be-
slutning om nedrivning og bortskaffelse af bygninger og øvrige anlægsaktiver på de farme, hvorfra mink-
virksomhederne drives.
Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der foreligger begrænset tilgængelig og relevant in-
formation om de berørte minkfarme. Der er derfor lagt en række antagelser til grund for skønnet. Skøn-
net er baseret på data pr. 1. november 2024 og kan ændres som følge af udviklingen i fastsættelse af
erstatning til minkvirksomheder i Danmark.
Skønnet for ekspropriationserstatningen, opgjort som markedsværdi i et aktuelt prisniveau, er baseret
på estimater af substansværdien af anlægsaktiverne på de fem minkfarme, hvorfra der pr. 1. november
2024 var i alt 11 aktive minkvirksomheder. Beregningen hviler på Fødevarestyrelsens konkrete erfarin-
ger med erstatningsfastsættelser vedrørende anlægsaktiverne på de minkfarme, hvor Erstatnings- og
Taksationskommissionerne pr. medio oktober 2024 havde truffet afgørelse om erstatning i forbindelse
med den permanente nedlukning.
Omkostningerne til nedrivning og bortskaffelse af bygninger med tilhørende installationer på minkfar-
mene er fastlagt på baggrund af et skøn over udgifterne for en gennemsnitsfarm, hvilket er opgjort til
ca. 2,8 mio. kr.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 949: MFU spm. om den juridiske vurdering, som ligger bag regeringens antagelse om, at tomrumsfarme ikke kan føre ekspropriationssager
På mødet i EU-Kommissionens Komité for Invasive Arter den 20. juni 2025 var der opbakning til at
tilføje mink på EU-listen over invasive arter med virkning fra 2027. Nu vil Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri derfor vurdere spørgsmålet om ekspropriation, og om der i den forbindelse er behov
for nye lovgivningsmæssige tiltag.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
2