Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 3105
Den 14. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. juni. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra hele Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 19/6-25 fra Forbrugerrådet Tænk om store bekymringer
omkring det kommende klimamærke for fødevarer, jf. MOF alm. del - bilag 515?”
Svar
Der arbejdes på at indføre et klimamærke, som er en frivillig statskontrolleret mærkningsordning, hvis
formål er at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk. Klima-
mærket skal samtidig fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i en retning, der under-
støtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning.
Som led i udarbejdelsen af klimamærket blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
fra detailbranchen, fødevarebranchen, forbrugerorganisationer samt Fødevarestyrelsen. Siden arbejds-
gruppens anbefalinger til udvikling af et klimamærke til fødevarer blev overrakt til mig i 2023, har Fø-
devarestyrelsen igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at fastsætte, hvordan klimamærket kon-
kret skal udformes.
Udformningen af klimamærket er et komplekst udviklingsarbejde, der skal balancere mange hensyn.
Samtidig vil Danmark være et af de første lande til at introducere et klimamærke for fødevarer, og andre
lande følger interesseret arbejdet. Derfor er det vigtigt, at vi fra start introducerer et mærke, som for-
brugerne har tillid til, og som erhvervet ønsker at anvende på deres produkter.
Planen er, at klimamærket udvikles og implementeres i de kommende år. Eftersom det er et udviklings-
projekt, og at det ikke er noget, vi har prøvet før, er det vigtigt at have for øje, at der skal afsættes tid til,
at vi får sikret et velfunderet og solidt klimamærke. Jeg vil samtidig fortsat løbende inddrage aftalekred-
sen bag fødevare- og veterinæraftalen i arbejdet med klimamærket.
Jacob Jensen
/
Jakob Haslund-Thomsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk