MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om kommentar til henvendelse fra ERFA-gruppen mod rotter om rottebekæmpelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2025 - 4224

Den 14. august 2025

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 944 (MOF alm. del) stillet 19. juni 2025 efter ønske fra

Miljø- og Fødevareudvalget.

Spørgsmål nr. 944

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra ERFA-gruppen mod rotter om rottebekæmpelse, jf.

MOF alm. del - bilag 490?”

Svar

ERFA-gruppen mod rotter rejser i sin henvendelse en række problemstillinger, som gennemgås ne-

denfor.

Vedr. efterspørgsel efter flere årsværk til rotteenheden i Miljøstyrelsen i Odense

Miljøstyrelsen har i øjeblikket en bemanding på rotteområdet på ca. 2,5 årsværk, som Miljøstyrelsen

vurderer er tilstrækkeligt. De 2,5 årsværk er fordelt på tre teknikere og en jurist. Med de 2,5 årsværk

bliver der afholdt rottekurser, varetaget daglig sagsbehandling, bidraget til departementets arbejde og

ført tilsyn med udvalgte kommuner.

Miljøstyrelsen foretager årlige risikobaserede tilsyn med kommunernes indsats. I perioden 2022-2024

udførtes i alt seks tilsyn. I 2025 og 2026 forventes det, at der gennemføres seks tilsyn om året. Her er

det muligt at følge op på, om kommunerne opfylder kravene i rottebekendtgørelsen, for eksempel om

handlingsplaner er opdaterede, om kommunen leverer effektiv rottebekæmpelse, overholder resistens-

strategien og har opsat rottespærrer på private, statslige, regionale og kommunalt ejede institutioner. I

forbindelse med al rottebekæmpelse i Danmark, indsamles der en stor mængde data, hvilket giver et

unikt stort datagrundlag og sikrer effektiv sagsbehandling i Miljøstyrelsen.

Vedr. bekymring om risiko for sundhedskrise og øgede udgifter til rottebekæmpelse

som følge af at milde vintre kan medføre flere rotter

Antallet af rotteanmeldelser har på landsplan været svagt faldende de seneste ti år, men med stignin-

ger i 2020 og i efteråret 2024. En ret stor procentdel af disse anmeldelser viser sig at være andre dyr

–

primært mus.

Miljøstyrelsen vurderer, at selvom de mildere vintre har haft en betydning, er der en række faktorer,

som kan have haft betydning for udviklingen, navnlig øget nedbør, som trænger rotterne op på overfla-

den, og oldenår, der har givet et større fødegrundlag. Miljøstyrelsen vurderer, at når man ser på rot-

terne i kloakkerne har ændringer i vejrliget, bortset fra nedbør, næppe nogen væsentlig betydning for

antallet af rotter, fordi miljøet i kloakken er ganske stabilt. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at en

stigning i antallet af anmeldelser ikke nødvendigvis er det samme som, at der er en stigning i antallet

af rotter.

Miljø- og Ligestillingsministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om kommentar til henvendelse fra ERFA-gruppen mod rotter om rottebekæmpelse

Rottegebyret opkræves ud fra de faktiske udgifter til kommunernes rottebekæmpelse. Ved hjælp af en

beregningsmodel indkræves beløbet hos alle grundejerne i kommunen. Det opkrævede beløb afspejler

dermed den reelle udgift og kan tilpasses af kommunerne.

Vedr. ønske om, at erhvervsministeren indfører regler for tilsynsordning for kloakker

Jeg må henvise til erhvervsministeren vedr. det konkrete forslag om en tilsynsordning for kloakker

ifm. huskøb. Jeg kan dog oplyse, at der er hjemmel i rottebekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven

for kommunerne til at kræve defekte kloakledninger udbedret. Hvis årsagen til et rottetilhold er en de-

fekt kloakledning, kan der gives påbud m.m. Det er grundejers ansvar at undersøge og vedligeholde

egne stikledninger.

Vedr. forslag til revision af rottebekendtgørelsen

1. Bekendtgørelsen skal skelne mellem land og bydistrikter

Kravet om at sikre effektiv rottebekæmpelse er det samme i både byer og på landet. I rottebekendtgø-

relsen og den tilhørende vejledning er effektiv bekæmpelse beskrevet, så den kan anvendes i både by

og landzone. Der er forskel på, hvordan rotterne bekæmpes mest effektivt i kloakerede områder og

ikke kloakerede områder, men Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er behov for en opdeling af regel-

sættet for hhv. by og landzone.

2. Service af rottespærrer skal indføres som autoriseret arbejde

Jeg må igen henvise til erhvervsministeren, da der ikke er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at regu-

lere disse regler. Jeg kan dog oplyse, at Miljøstyrelsen er enige i, at opsætningen af rottespærrer bør

foretages af en autoriseret person, da der skal laves en faglig vurdering i forhold til placering, antal

m.m. Miljøstyrelsen vurderer imidlertid, at den faglige vurdering ikke er nødvendig ved servicering, så

længe placeringen ikke ændres.

3. Røgprøver skal gøres pligtige ved rottebekæmperindsatser

Rottebekendtgørelsen foreskriver, at rottebekæmpelsen skal være effektiv, og det ligger implicit i dette,

at der skal udføres røgprøver i områder, der er kloakerede, medmindre det kan påvises, at årsagen til

rottetilholdet skyldes andet end kloakken.

4. Kommunale rotteteams bør undervises i basis kloakviden

Det er kommunernes opgave at sikre de nødvendige kompetencer hos deres medarbejdere.

5. Tilladelse til at sætte ny skelbrønd skal underkastes præcise bestemmelser. Forsyningsselskaber

skal ikke kunne modarbejde opsætning af rottespærrer i skel og på privat grund

Spildevandsforsyningsselskaberne ejer kloakken frem til skel. Hvorvidt selve skelbrønden ejes af forsy-

ningen eller er privat kan være forskelligt. Det vil være op til spildevandsselskabet at beslutte, om der

kan/skal opsættes rottespærrer i ledninger, som de ejer.

Vedr. ønske om at indføre skattefradrag for udgifter for montering af rottespærrer

Jeg må henvise til skatteministeren ift. muligheden for at indføre skattefradrag for montering af rot-

tespærer. Miljøstyrelsen oplyser dog, at den bedste måde at rottesikre kloaksystemet på er via vedlige-

hold og hurtig udbedring af skader. Rottespærrer er ikke en erstatning for vedligehold af kloaksyste-

met.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om kommentar til henvendelse fra ERFA-gruppen mod rotter om rottebekæmpelse

Vedr. bekymring om, at global opvarmning medfører øgede rottebestande i Danmark og

efterspørgsel efter større finansiering af rottebekæmpelse

Det er korrekt, at studier kæder den globale opvarmning sammen med et stigende antal rotter. Disse

studier og betragtninger er dog meget generelle. Kloakrotter i Danmark er, efter Miljøstyrelsens vurde-

ring, ikke direkte påvirket af den globale opvarmning, idet der er en nogenlunde konstant fødemængde

og temperatur i kloakkerne. Ændringer i nedbørsmængden forårsaget af klimaforandringerne kan dog

have en meget større betydning for kloakrotterne, idet oversvømmelse af kloakkerne kan tvinge rot-

terne op på terræn. Det er endvidere Miljøstyrelsens vurdering, at den vigtigste begrænsning for rotter

er adgang til føde og redepladser.

Miljøstyrelsen vurderer, at kloakrottebekæmpelse kan være et vigtigt virkemiddel i bestræbelserne for

at nedbringe antallet af rotteanmeldelser, men understreger, at rotter ikke vurderes at udgøre et

sundhedsmæssigt problem, før de trænger ud af kloaksystemet.

Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er et akut rotteproblem i Danmark. Dette understøttes af figur 1.,

som viser, at antallet af rotteanmeldelser har været nogenlunde stabilt siden 2015.

Figur.1: Antallet af rotteanmeldelser fra 2015-2024 for hele landet, med andel af anmeldelserne som viser sig at være andre

dyr, når anmeldelsen undersøges nærmere.

Magnus Heunicke

Morten Pedersen