Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3047860_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3427
Den 26. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 937 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 19. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 937 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forestiller sig at opretholde tilliden mellem
landbrugserhvervet og staten, når man internt i forhandlingerne arbejder med scenarier, hvor man
bevidst søger grænserne for, hvor stort et tab man kan påføre erhvervet uden kompensation? Der
henvises til artiklen »Notat afslører: Så hårdt kan landmænd piskes til at omlægge marker til natur«,
bragt i Jyllands-Posten den 11. juni 2025.
Svar:
Den planlagte regulering, som er en del af
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,
angår
anvendelsen af næringsstoffer fra landbrugsdrift generelt i hele Danmark. Reguleringen skal sammen
med målrettet arealomlægning opfylde målene i vandrammedirektivet og dermed sikre god økologisk
tilstand i danske kystvande og fjorde.
Det er et grundlæggende princip i
Aftale om Implementering et Grønt Danmark,
at arealomlægningen
skal bygge på lodsejernes frivillige deltagelse i arealomlægningsindsatserne. Det fremgår også, at der
gives kompensation for omkostninger differentieret efter reguleringsniveau. Der skal i efteråret tages
stilling til den endelige indretning af den nye reguleringsmodel, herunder en konkret
kompensationsmodel.
Jeppe Bruus
/
Louise Skouby
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V
[email protected]
www.mgtp.dk