MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm. om ministeren er enig med spørgeren i, at den klare afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om Skærbækværket af 11. juni 2025 bør medføre en præcisering i Miljøstyrelsens FAQ-vejledning

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2025 -

Den X.XX 2025

Miljø- og Ligestillingsministeriets forståelse af afgørelse fra

Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværket (sag

24/11139)

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 11. juni 2025 i sagen 24/11139 truffet afgørelse

om Skærbækværkets miljøgodkendelse til udledning af renset spildevand til Kolding

Fjord. I sagen har klager navnlig anført, at enhver tilledning af en række metaller, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet i recipienten, ikke kan accepteres, og en

række af de anvendte fremgangsmåder fra Miljøstyrelsens FAQ-vejledning er i strid

med vandrammedirektivet og kan derfor ikke anvendes.

I afgørelsen forholder Klagenævnet sig for første gang til Miljø- og

Ligestillingsministeriets forståelse af Klagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i

sagen 22/02461, der medførte, at Miljøstyrelsen suspenderede dele af vejledningen til

indsatsbekendtgørelsen og dele af vejledningen til bekendtgørelsen om krav til

udledning af visse forurenende stoffer.

Afgørelsen af 23. februar 2023 gav Miljø- og Ligestillingsministeriet anledning til en

fornyet

analyse

EU-Domstolens

praksis

vandrammedirektivets

forringelsesbegreb. På den baggrund blev vejledningerne revideret med bl.a. en

præcisering af, at miljømyndighederne altid skal foretage en konkret vurdering af, om

en udledning vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en

forringelse. Det blev lagt til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil

ske en stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i

vandområdet.

Med klagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 vurderes det, at Miljø- og

Ligestillingsministeriet har forstået klagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 korrekt,

at de reviderede vejledninger fra 2024 og 2025 er i overensstemmelse med EU-retten

og at metoderne, der er udviklet til at beregne, om et projekt vil medføre en forringelse

af vandområdets tilstand, kan bruges.

Klagenævnet bemærker bl.a. følgende om EU-Domstolens praksis på side 12:

”Efter nævnets opfattelse følger det endvidere af EU-Domstolens

dom i sag C-

535/18, Land Nordrhein-Westfalen, at en forringelse af tilstanden i forhold til

forurenende stoffer skal forstås således, at når den relevante grænseværdi for et

stof allerede er overskredet, er det afgørende, hvorvidt tilledningen forventes at

Miljø- og Ligestillingsministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm. om ministeren er enig med spørgeren i, at den klare afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om Skærbækværket af 11. juni 2025 bør medføre en præcisering i Miljøstyrelsens FAQ-vejledning

medføre en stigning i koncentrationen

af det pågældende stof.” (Fremhævelse

tilføjet).

Klagenævnet bekræfter dermed dele af den forståelse af EU-Domstolens praksis, som

ministeriet fremlagde i notat af 6. oktober 2023 om fortolkning og håndtering af Miljø-

og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 og dermed indirekte også

ministeriets udlægning af afgørelsen af 23. februar 2023. Notatet af 6. oktober 2023

dannede udgangspunkt for den juridiske ramme for revideringen af vejledningerne.

Klagenævnet bemærker herudover følgende om hvorvidt udledningen medfører en

forringelse af kystvandets tilstand på side 14:

”Miljø-

og Fødevareklagenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke

anledning til at anfægte Miljøstyrelsens tilgang, hvorefter der ved vurderingen af,

om der vil ske en forringelse, kan lægges vægt på, om der ud fra en forudgående

beregning vil ske en stigning i den nuværende koncentration på det sidst

betydende ciffer i det pågældende stofs relevante grænseværdi.

(…)

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at det må

anses som en almindeligt forekommende fremgangsmåde inden for

naturvidenskaben ved måling og angivelse af stofkoncentrationer at foretage

afrundinger af værdier. Den af styrelsen foretagne afrunding svarer til den

afrundingsmetode, der forud er fastlagt, og som anvendes ved klassificering af

tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne, (…). Nævnet

finder således, at nævnet ikke på det foreliggende grundlag kan tilsidesætte den

af Miljøstyrelsen anvendte afrundings-metode, så længe det sikres, at der ved

metoden også tages højde for kumulative effekter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder herudover ikke grundlag for at tilsidesætte

Miljøstyrelsens vurdering af, at beregningen af, om der vil ske en stigning i

koncentrationen, kan foretages ud fra repræsentative overvågningspunkter.”

(Fremhævelse tilføjet).

Det følger derfor af afgørelsen, at klagenævnet ikke finder anledning til at anfægte den

metode, Miljøstyrelsen bruger til at beregne, om der er sket en stigning i

koncentrationen. Ligesom Klagenævnet herudover ikke finder grundlag for at

tilsidesætte, at beregningen af koncentrationsstigningen kan foretages ud fra

repræsentative overvågningspunkter.

Afgørelsen af 11. juni 2025 ophæver Miljøstyrelsens miljøgodkendelse til

Skærbækværket og hjemviser sagen til fornyet behandling. Om baggrunden skriver

Klagenævnet følgende på side 15:

”Miljø-

og Fødevareklagenævnet finder dog, at det er en forudsætning for at

anvende repræsentative overvågningspunkter til at påvise, at der ikke sker

yderligere forringelse, at det godtgøres, at de anvendte punkter er repræsentative

for vandområdet i den konkrete sag

(…).

Dette er efter nævnets vurdering ikke

godtgjort i den påklagede afgørelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at

Miljøstyrelsens beregninger af koncentrationsstigningerne i vand og sediment er

foretaget i forhold til to overvågningsstationer henholdsvis ca. 600 m (vandfasen)

og 1000 m (sedimentfasen) fra udledningspunktet, og at Miljøstyrelsen ikke har

begrundet, hvorfor disse to overvågningsstationer er repræsentative for

kystvandenes tilstand. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke uden

nærmere begrundelse på forhånd kan antages, at de nærmest tilgængelige

eksisterende overvågningsstationer er repræsentative for kystvandenes tilstand.

Nævnet bemærker desuden, at det er uden betydning, at der ifølge sagens

oplysninger ikke findes andre allerede eksisterende overvågningsstationer, som

er nærmere udledningspunktet. Som følge heraf finder nævnet, at den påklagede

afgørelse lider af en retlig mangel, idet det ikke er godtgjort, at udledningen ikke

vil medføre en forringelse af kystvandenes tilstand. På denne baggrund ophæver

og hjemviser nævnet sagen til fornyet behandling.”

(Fremhævelse tilføjet).

Afgørelsens retlige mangel består derfor i, at Miljøstyrelsen ikke har godtgjort, at de

anvendte overvågningspunkter i den konkrete sag er repræsentative, da styrelsen ikke

har begrundet, hvorfor de to konkrete overvågningsstationer er repræsentative for

kystvandenes tilstand i denne sag. Der er derfor tale om manglende begrundelse, og

klagenævnet anfægter derfor ikke den metode til vurdering af forringelse af

vandområdets tilstand, som Miljøstyrelsen har anvendt.