Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3055054_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3091
Den 11. august 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 932 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 18. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 932 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det ville koste at indføre en mærkningsordning for danskproducerede
fødevarer, inspireret af den svenske ordning, som allerede eksisterer i dag, som vil gøre det nemmere at
tilvælge danskproducerede fødevarer i supermarkederne?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det er ikke muligt for den danske stat at lave en mærkningsordning. Dette skyldes,
at Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 34 om varernes fri bevægelighed ikke tillader,
at myndighederne i medlemsstaterne er med til særligt at markedsføre og fremme nationale produkter,
jf. EU-domstolsafgørelse C-249/81.”
Det bemærkes hertil, at eksisterende frivillige oprindelsesmærkningsordninger, som for eksempel den
svenske ”Från Sverige”, er branchedrevne uden statslig involvering. Hvis et
tilsvarende mærke skulle
etableres af den danske fødevarebranche, ville det i givet fald f.eks. skulle være den danske fødevare-
branche selv, som ville skulle afholde udgifterne.
Jacob Jensen
/
Jakob Haslund-Thomsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk