MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-25 fra Fair Spildevand om vandplaner, trepartsaftalen og påbud om forbedret spildevandsresning mangler lovhjemmel

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2025-3282

Den 26. juni 2025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 916 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for grøn trepart den 12. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 916 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Vil

ministeren kommentere henvendelse af 2/4-25 fra Fair Spildevand om vandplaner, trepartsaftalen

og påbud om forbedret spildevandsrensning mangler lovhjemmel, jf. MOF alm. del - bilag 372 og i den

forbindelse oplyse, om det er korrekt, at nitratkoncentrationer alene måles som vintertal for udledning,

og i bekræftende fald hvorfor?”

Svar

Bilag 372 er et omfattende materiale, herunder mailkorrespondance mellem Jørn Rasmussen og Mini-

steriet for Grønt Trepart om kvælstof og hjemmel. Ministeriet for Grøn Trepart kommenterer her på

sammenfatningen fra Jørn Rasmussen på sidste slide i præsentationen for Miljø- og Fødevareudvalget,

hvor der blandt andet fremgår følgende:

•

”Vandrammedirektivet

har intet at udsætte omkring kvælstof

Udelukkende krav om målinger af næringsstoffer i koncentrationer

Teori og modelberegninger kan understøtte, men ikke erstatte målinger

Ministeriet oplyser om misvisende nitratkoncentrationer til EU-kommissionen, men inden-

lands indrettes lovgivningen ikke efter koncentrationer, men udledt totalkvælstof i totale mæng-

der.

•

Borgere i det åbne land er pålagt byrder uden hjemmel i over 30 år, altså 10 år mere end vi

advarede udvalget om ved foretræde den 17. maj 2023.”

Kvælstof

Formålet med vandrammedirektivet er, at der skal opnås god økologisk tilstand i vandløb, søer, kyst-

vande og grundvand. Det er et krav efter direktivet, at bl.a. næringsstoffer, herunder kvælstof, fra men-

neskelig aktivitet ikke forhindrer direktivets formål. Det betyder, at hvis der udledes kvælstof til vand-

områderne i et omfang, der forhindrer god økologisk tilstand, skal kvælstofudledningerne reduceres.

Der er ikke nærmere krav til, hvordan reduktionen sker. Det afgørende er, at udledningen nedbringes i

overensstemmelse med direktivets formål. For den økologiske tilstand i kystvande vurderes for store

tilledninger af kvælstof at være den væsentligste presfaktor. Derfor stilles der i vandområdeplanerne

krav til reduktion af tilførslerne af kvælstof til kystvande opgjort som de mængder, der tilføres kystvande

Ministeriet for Grøn Trepart

•

Vester Voldgade 123

• 1552

København V

[email protected]

•

www.mgtp.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-25 fra Fair Spildevand om vandplaner, trepartsaftalen og påbud om forbedret spildevandsresning mangler lovhjemmel

(opgjort i tons pr. år). Det er de samlede tilførsler og ikke kun koncentrationer, der er afgørende for

påvirkningen af kystvandene.

Målinger og modelberegninger

Vandrammedirektivet (og nitratdirektivet) stiller krav om måling af næringsstoffer i vandmiljøet. Re-

sultaterne skal anvendes sammen med oplysninger om identificerede næringsstoftilførsler og alle andre

relevante oplysninger til at vurdere, om vandområderne kan nå målet om god økologisk tilstand, og hvis

det ikke er tilfældet at fastlægge en indsats, som kan sikre, at målet bliver nået. Der anvendes i vandom-

rådeplanerne både målinger (primært fra det nationale overvågningsprogram NOVANA) og modelbe-

regninger. Målinger foretages både i kystvande og afstrømning af næringsstoffer til kystvandene, der

gennemføres i vandløb. Beregningsmodellerne er kalibreret med tidsserier af målinger. Dette er doku-

menteret på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside

. Modellerne er nødvendige

for at kunne opgøre, hvor meget næringsstofbelastningen skal mindskes med henblik på at opnå god

tilstand. Det vil sige, at modellerne bruges til at fastlægge indsatsbehovet i forhold til den tilstand, der

skal opnås for klorofyl (småalger) og bundplanter (krav til lys ved bunden for at bundplanter kan gro).

Beregningsmetoderne er bekræftet af den second opinion-evaluering, der blev afsluttet i 2024

. Samlet

vurderer danske eksperter i fase I og det internationale ekspertpanel i fase II, at den danske tilgang til

opgørelse af kvælstofindsatsbehovet er robust i forhold til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet, og bak-

ker overordnet op om de valg og antagelser, der er foretaget i forbindelse med opgørelsen.

Krav til kvælstofkoncentration i grundvand

Krav til koncentrationer i grundvand er fastsat i forhold til drikkevandskrav til vandet og efter grund-

vandsdirektivet og nitratdirektivet. Krav for kvælstof i kystvande er fastsat af hensyn til den økologiske

tilstand i kystvandene, der vurderes ud fra biologiske elementer, bl.a. klorofyl og bundplanter, og kan

derfor ikke sammenlignes med grundvandskravet, der ikke inddrager biologiske elementer, men angiver

et koncentrationskrav.

Rapportering af vinter-nitratkoncentrationer til EU-Kommissionen

I medfør af nitratdirektivet (artikel 10) er EU-medlemslandene hvert 4. år forpligtet til blandt andet at

indberette nitratkoncentrationer i vandmiljøet til EU-Kommissionen. EU-Kommissionen kræver ekspli-

cit nitratkoncentrationer i overfladevand, herunder i vandløb, fra vinterhalvåret, da nitratkoncentratio-

nerne typisk er højest i dette tidsrum af året. Dette overvågnings- og indberetningskrav skal primært ses

i sammenhæng med grænseværdien for nitrat i drikkevand, som ligger på maks. 50 mg nitrat per liter.

Da andre EU-lande end Danmark indvinder drikkevand fra overfladevand, skal det derved sikres, at

grænseværdien også kan overholdes om vinteren. Rapporteringen i medfør af nitratdirektivet indehol-

der dog også oplysninger om nitratkoncentrationer i overfladevand, som er baseret på overvågningen i

løbet af hele året, som gennemføres i regi af NOVANA-overvågningsprogrammet.

https://sgavmst.dk/vandmiljoe/vandomraadeplaner/overblik-vandomraadeplanerne-2021-2027/supplerende-

https://mgtp.dk/Media/638796220618129658/Second%20opinion.pdf

oplysninger

Hjemmel til påbud

Indsatsen over for spildevandsudledning til vandløb og søer for ukloakerede ejendomme i det åbne land

for vandløb og søer er generelt baseret på målinger af vandkvalitet. For vandløb vil det typisk være ved

en bedømmelse af vandløbets faunaklasse (mængde og artssammensætning for smådyr i vandløb), og

for søer vil det typisk være ud fra tilførslen af fosfor til søerne. For vandløb og søer, hvor der vurderes at

være en uacceptabel spildevandspåvirkning, udpeges de ejendomme, der har behov for en forbedret

rensning. Med hensyn til hjemmel til påbud til forbedret spildevandsrensning i det åbne land oplyser

Miljø- og ligestillingsministeriet følgende:

[”Krav til rensning er fastlagt med renseklasser (dvs. krav til rensning) i vandområdeplanerne.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der er hjemmel til at meddele påbud om forbedret rens-

ning i miljøbeskyttelsesloven.

Ministeriet vejleder om reglerne i miljøbeskyttelseslove og spildevandsbekendtgørelsen i spildevands-

vejledningen (VEJ nr. 9568 af 30. juni 2018). Se hertil bl.a. spildevandsvejledningen afsnit 14.6 om for-

udsætninger for påbud om forbedret spildevandsrensning.”]

Jeppe Bruus

Kristian Hovgaard Juul-Larsen