Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3049780_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3919
Den 2. juli 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 900 (MOF alm. del) stillet 6. juni 2025 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 900
”Hvad
vil regeringen gøre for at stoppe spredning af forurenet jord, herunder på nedlagte minkfarme?
Der henvises til artiklen »Karin frygter forurening i nyudlagt jord med både tagrester, plast og
ledninger«, jv.dk, den 11. maj 2025.”
Svar
Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Miljøstyrelsen og KL, som har set nærmere på håndtering af
jord. Arbejdet i arbejdsgruppen har Miljøstyrelsen opsummeret i et bruttokatalog med initiativer, der
kan iværksættes for at sikre, at jord håndteres hensigtsmæssigt og efter reglerne. Bruttokataloget
adresserer en række centrale udfordringer, som overordnet falder i kategorierne: Manglende
sporbarhed, manglende kontrol og manglende håndhævelse.
Bruttokataloget blev præsenteret for Miljø- og Fødevareudvalget onsdag den 25. juni 2025 og
efterfølgende oversendt til udvalget. På mødet med Miljø- og Fødevareudvalget blev der, med afsæt i
bruttokataloget, ligeledes præsenteret regeringens bud på en handlingsplan. Der vil blive fulgt op med
politiske forhandlinger efter sommerferien.
Som et vigtigt element i handlingsplanen indgår udviklingen af et nyt fælles offentligt IT-system, der
skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger og dermed gøre det nemmere for kommunerne
at opdage fejl og svindel med forurenet jord. Der er sikret finansiering til det nye IT-system via den
fælles offentlige digitaliseringsstrategi.
I forhold til den konkrete håndhævelse af eksisterende regler, så er det kommunerne, der er
miljømyndighed. Det betyder, at det er kommunen, der vurderer om et jordarbejde overholder
gældende regler, herunder om de nødvendige tilladelser er indhentet. Der henvises til besvarelsen af
MOF alm spørgsmål nr. 623.
./.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk