Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2318
Den 27. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 623 (MOF alm. del) stillet 24. marts 2025 efter ønske fra
Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 623
”
Vil ministeren redegøre for, hvad modtagerkommuner må, og hvilke redskaber de har til rådighed i
forhold til kontrol og sanktioner ved deponering af jord?”
Svar
Jeg har spurgt mit ministerium, og de har oplyst, at:
”Flytning
af jord skal anmeldes til den kommune,
hvor jorden opgraves. Den kommune, der modtager jorden, får en kopi af anmeldelsen om jordflytning
fra den kommune, der har modtaget anmeldelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om,
hvorvidt jorden er forurenet
–
herunder hvordan jorden er kategoriseret og analyseret m.m. efter de
retningslinjer, der er i jordflytningsbekendtgørelsen. Desuden skal der i anmeldelsen være oplysninger
vedr. adresse og matrikelnummer for det areal, som modtager jorden.
Transportøren påfører navn, adresse samt CVR-nummer på den nyeste version af anmeldelsen, som er
jordens følgeseddel. Modtager af jorden skal i to år
–
efter flytningen har fundet sted - opbevare et
eksemplar af følgeseddel for jorden. Hvis miljømyndigheden ønsker det, skal følgesedlen fremvises.
Det følger af reglerne om jordflytning.
Ved konstatering af et ulovligt forhold skal tilsynsmyndigheden sikre, at der sker en lovliggørelse.
Enten ved, at det ulovlige forhold bringes til ophør, eller ved, at den nødvendige tilladelse meddeles.
Der kan også ske anmeldelse til politiet i grove tilfælde.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk