Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3919
Den 2. juli 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 898 (MOF alm. del) stillet 6. juni efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 898
”Hvor
udbredt er det, at der spredes jord på nedlagte minkfarme, og i hvilket omfang foretages der
kontrol med, om jorden er forurenet? Der henvises til artiklen »Karin frygter forurening i nyudlagt
jord med både tagrester, plast og ledninger«, jv.dk, den 11. maj 2025.”
Svar
Hvorvidt der kan spredes jord på nedlagte minkfarme vil afhænge af den konkrete sag, og der henvises
til tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 623 (MOF Alm del). Her gøres rede for, hvilke krav der stilles i
forbindelse med flytning af jord, samt Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om jordflytning fra april
2025, der blandt andet gør rede for regler om modtagelse af jord.
Byggeaffald må ikke dumpes i naturen. Gældende regler muliggør som udgangspunkt ikke, at
byggeaffald og jord må blandes. Dog kan nedknust og uforurenet eller mindre forurenet bygge- og
anlægsaffald i visse tilfælde erstatte råstoffer og bruges til f.eks. terrænregulering.
./.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk