Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3055157_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3900
Den 12. august 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 884 (MOF alm. del) stillet den 5. juni 2025 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 884
”Vil
ministeren oplyse, hvornår man som resultat af de gennemførte habitatkonsekvensvurderinger for
de seks havbrug, der skal have nye placeringstilladelser, blev opmærksom på, at fem af anlæggene ikke
vil kunne fortsætte den nuværende drift på deres nuværende placeringer?”
Svar
Miljøstyrelsen er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
./.
”Miljøstyrelsen
påbegyndte i 2019 en gennemgang af de 19 eksisterende havbrugs placeringstilladelser,
herunder de pågældende seks havbrug, hvor placeringstilladelsen var udløbet. Med baggrund i denne
gennemgang, igangsatte Miljøstyrelsen processen for udarbejdelse af habitatkonsekvensvurderinger af
havbrugene i 2020. For yderligere om habitatkonsekvensvurderingerne henvises til svaret på MOF
alm. del 883.
Habitatkonsekvensvurderingerne for de fem havbrug viser, at det enkelte havbrugs drift ikke i sig selv
påvirker Natura 2000-området, men at driften i kumulation med de øvrige fire havbrug i området
medfører en samlet påvirkning af området, som ikke kan fortsætte. Dette blev Miljøstyrelsen
opmærksom på i 2021 i forbindelse med udførelsen af habitatkonsekvensvurderingerne. Miljøstyrelsen
modtog udkast til habitatkonsekvensrapporter i december 2021.
Miljøstyrelsen vil ikke på det foreliggende grundlag kunne meddele placeringstilladelse til havbrugene,
og har derfor været i dialog med havbrugene. Havbrugene har søgt om miljøgodkendelse til at flytte tre
havbrug ud af Natura 2000-området til placeringer på to andre havbrug. Miljøstyrelsen har meddelt
havbrugene, at der skal laves en miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med flytningerne og
habitatvurderingsprocessen er igangsat.
Habitatkonsekvensvurdering for det sjette havbrug viser, at havbruget hverken i sig selv eller i
kumulation påvirker Natura 2000-områder.”
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk