Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3048436_0001.png
NOTAT
J.nr. 2025- 15893
Ref. jesha
Den 20. juni 2025
Idrætsanlæg og støj
Der har de seneste år været et øget fokus på idrætsanlæg og de
støjreducerende tiltag, som kommunerne har skulle tage stilling til ifm.
både opførelse af nye anlæg og driften af eksisterende anlæg.
Der er heraf opstået en tvivl om, hvordan kommunerne skal forholde sig til
genevurderingerne, og om anlæggene er årsag til en væsentlig støjulempe.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at den mest hensigtsmæssige
løsning på problemstillingen er, at Miljøstyrelsen opdaterer og præciserer
de gældende regler i en ny vejledning for idrætsanlæg og støj.
Ændringerne i en ny kommende vejledning vil tage udgangspunkt i
nedenstående, som
Vi skal bede om jeres bemærkninger til inden 4. juli 2025
Nedenstående vedrører alene organiserede idræts- og fritidsaktiviteter.
Nedenstående vedrører ikke aktiviteter, der er godkendelsespligtige som
skyde- og motorsportsbaner samt forlystelsesparker.
Idræt skal ikke reguleres som virksomheder
Først og fremmest skal det gøres klart, at idrætsstøj ikke skal reguleres på
samme måde som virksomheder. Idræt er en fælles og sundhedsskabende
aktivitet, som er godt for børns, unges, voksnes og ældres trivsel og kan
modvirke inaktivitet. Det er et stort samfundsmæssigt gode at have
idrætsanlæg i byer og i umiddelbar nærhed af, hvor folk bor, så anlægget
kan nås umiddelbart og dermed gøre anlæggene mere attraktive for
brugerne og understøtte de positive effekter. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at idrætsanlæg kan ligge centralt i byerne, så der er en let
adgang, og det kan være samlende for et aktivt foreningsliv.
Anvendelsen af grænseværdierne for virksomhedsstøj som et pejlemærke
for, om idrætsanlæg medfører en væsentlig støjulempe, har været anvendt i
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 878: Spm. om differentieret tilgang til støjregulering, hvor sociale aktiviteter som boldspil vurderes efter en anden målestok end mekanisk støj
3048436_0002.png
mangel af bedre, da der pt. ikke er tilstrækkelig evidens for at fastsætte en
vejledende grænseværdi for idrætsstøj. Måle- og beretningsteknisk er det
også vanskeligere at vurdere idrætsstøj end andre former for støj, hvilket
heller ikke taler for en støjgrænse.
Der lægges op til, at vurderingen af, om idrætsanlæg medfører en væsentlig
støjulempe, dermed ikke skal tage udgangspunkt i grænseværdierne i
støjvejledningen fra 1984 (Ekstern støj fra virksomheder, vejledning nr.
5/1984) eller kunstgræsbanevejledningen. Dette er en ændring ift.
tidligere. De måle- og beregningstekniske metoder angivet i Miljøstyrelsens
vejledninger om ekstern støj kan stadig benyttes.
Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, gælder fortsat, og kommunen kan
stadig give påbud, hvis den vurderer, at et idrætsanlæg medfører
væsentlige støjulemper for omgivelserne.
Ny vurdering af væsentlig støjulempe
Vurdering af om støjen er væsentlig overlades til et kommunalt skøn ift. at
vurdere dette. Kommunen skal altså med sit lokale kendskab
–
evt. med
inddragelse af eksterne konsulenter
–
afgøre, om idrætsanlægget medfører
en væsentlig støjgene, som ikke skønnes at være acceptabel for naboerne,
og om der dermed skal overvejes udarbejdet støjreducerende tiltag eller
særlige driftstider. Dette kan bl.a. ske med afsæt i afstand til boliger,
driftstider, mulighed for at låse anlægget af, typen af
idrætsgren/fritidsaktivitet.
Kommunerne skal således stadig lave en afgørelse på baggrund af de
almindelige forvaltningsretlige regler (oplyst grundlag, lighed, saglighed,
proportionalitet m.v.). Her kan kommunen lægge vægt på den
samfundsnyttige nytte af et idrætsanlæg, vigtigheden af en central og
bynær placering, at nogle idrætsgrene dyrkes udendørs, og at naboerne på
den baggrund må acceptere en vis støjbelastning i konkrete tilfælde.
Omvendt kan kommunerne også lægge vægt på, at fx nogle former for
idrætsstøj eller en helt uhensigtsmæssig placering kan opleves meget
generende, og at støjgenerne vurderes at overskride et acceptabelt niveau.
Der skal i sådanne tilfælde laves støjdæmpende tiltag.
Proportionalitetsvurderinger
Der lægges således op til, at vurderingen af, om der er tale om en væsentlig
støjulempe, fremadrettet ikke foretages pga. af grænseværdierne i
virksomhedsstøjvejledningen fra 1984, men skal foretages efter en konkret,
skønsmæssig vurdering af den pågældende kommune. Ændringen skal
medføre et større kommunalt råderum for kommunerne til at foretage
deres proportionalitetsvurderinger af tiltag på. Det er kommunens ansvar,
at sagen er oplyst, saglig m.v., og kommunen er altså stadig ansvarlig for, at
der sker en tilstrækkelig sagsbehandling ift. afgørelsen.
Kommunerne kan vælge at gøre brug af kendt viden på området i deres
vurdering af om fritidsaktiviteten medfører en væsentlig støjulempe. Det
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 878: Spm. om differentieret tilgang til støjregulering, hvor sociale aktiviteter som boldspil vurderes efter en anden målestok end mekanisk støj
kan være nødvendigt med besigtigelse (syn og skøn) og/eller
støjberegninger. Her skal kommunen bl.a. lægge vægt på, hvornår og i
hvilket område fritidsaktiviteterne finder sted samt hvilken type aktivitet,
der er tale om.
Kommunen skal foretage en tilstrækkelig proportionalitetsvurdering og
dermed en afgørelse med konkrete vurderinger.
Videre proces
Efter at Miljøstyrelsen har modtaget kommentarer til ovenstående fra
kommuner og organisationer, vil Miljøstyrelsen efter sommerferien
udarbejde en ny vejledning om idrætsanlæg og støj, som kommer i offentlig
høring, og som kan træde i kraft hurtigst muligt.
Indtil en ny vejledningstekst er gældende, er det Miljøstyrelsens vurdering,
at en del af de afgørelser, der er blevet hjemvist i Miljø- og
Fødevareklagenævnet, primært er blevet hjemvist på baggrund af retlige
mangler. Det er vurderingen, at hvis kommunerne ifm. deres
proportionalitetsvurdering tager udgangspunkt i den nuværende
vejledning (Kunstgræsbanevejledningen og vejledning om støj fra
virksomheder, vejledning nr. 5/1984), og ikke i Kløvermarksrapporten fra
2007, da kan nogle af disse hjemvisninger undgås.
Kommunerne er, indtil en ny vejledningstekst er gældende, velkomne til at
række ud til Miljøstyrelsen for yderligere vejledning vedrørende de
nuværende regler.
3