Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3042545_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2778
Den 17. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 865 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 865 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er
der foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber i Nissum
Bredning vil resultere i fornyet påvirkning af vandmiljøet med giftige stoffer fra Cheminova/FMC Cor-
poration, som er aflejret på havbunden, og hvilke analyser og undersøgelser bygger vurderingen i givet
fald på?”
Svar
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der i forbindelse med ophævelsen af bekendtgørelse nr. 245 af
06/04/2001 om forbud mod fiskeri m.v. ved Harboøre Tange er meget lille sandsynlighed for, at der vil
blive fisket med bundslæbende fiskeredskaber. Det skyldes, at det fortsat vil være ulovligt at markeds-
føre forurenede fisk fanget i områderne, jf. artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) 2023/915
af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophæ-
velse af forordning (EF) nr. 1881/2006 med senere ændringer.
Da det således er forventningen, at der
ikke
vil blive fisket med bundslæbende fiskeredskaber, er der
ikke foretaget en analyse af, hvad effekten vil være af fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber.
Jacob Jensen
/
Jakob Haslund-Thomsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk