Bilag 1 til svar på MOF alm del spm. 860
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ifm.
udvidet producentansvar for emballage
De økonomiske og administrative konsekvenser af det udvidede producentansvar
for emballage blev vurderet i forbindelse med udstedelse af
emballagebekendtgørelsen, der udmønter hjemlerne i Miljøbeskyttelsesloven vedr.
udvidet producentansvar for emballage.
Emballagebekendtgørelsen blev udstedt i to faser:
Fase 1 vedrører pligt for producentansvarlige virksomheder til registrering i
producentregisteret og trådte i kraft d. 1. april 2024.
Fase 2 af emballagebekendtgørelsen vedrører de nærmere regler for organisering,
ansvars- og rollefordeling mellem producenter og kommuner, rammer for
fastsættelse af producenternes betaling for affaldsindsamling og affaldsbehandling
mv., samt krav om miljøgraduering af producenters betaling til producentansvaret
og trådte i kraft d. 30. december 2024.
Det er de samme virksomheder (emballageproducenter), der omfattes af kravene i
hhv. fase 1 og fase 2 af emballagebekendtgørelsen.
Direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det udvidede producentansvar for emballage gælder både for emballageaffald fra
husholdninger og fra erhverv. Udmøntning af udvidet producentansvar for
emballageaffald for husholdninger betyder, at omkostninger til indsamling,
transport og behandling af emballageaffald fra husholdninger fremover skal
afholdes af producenter af emballage via gebyrer
(såkaldte ”producentgebyrer”).
I
dag afholder husholdninger disse omkostninger over affaldsgebyret. Denne
omfordeling af omkostninger fra husholdning til producenter skønnes at medføre
nye økonomiske omkostninger for erhvervslivet på ca. 1,5 mia. kr. i 2025 og 1,58
mia. kr. i 2030. Disse tal er baseret på Rapporten ’Økonomi ved behandling af
emballageaffald i 2025’,
der er udarbejdet af COWI på vegne af Miljøstyrelsen.
Derudover stiller bekendtgørelsen krav om, at kollektive ordninger skal
tilvejebringe 3 måneders sikkerhedsstillelse for behandling af kommunalt
indsamlet affald. Dette skønnes at medføre en finansiel omkostning på 5,7 mio. kr.
årligt for de kollektive ordninger. Summen, der skal stilles sikkerhed for, skønnes
at være 114 mio. kr. årligt pba. ovennævnte rapport af COWI. Den finansielle
omkostning skønnes at udgøre 5 % af beløbet der skal stilles sikkerhed for årligt,
hvilket er vurderet pba. dialog med de kollektive ordninger. De finansielle
omkostning blev vurderet at ligge på et spænd mellem 0,5 % og 5 %. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har for en sikkerhed skyld taget udgangspunkt i den øvre
grænse på 5 % for spændet.