Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3044129_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 853 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 22. maj 2025 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 853 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Simon Milwertz Philipsen om landbrugspligt og private,
jf. MOF alm. del - bilag 412?”
Svar
Der er i dag ikke begrænsninger på hvem, der må eje landbrugsejendomme. Det er udelukkende et krav,
at ejeren opfylder bopælspligten jf. lov om landbrugsejendomme. Der er heller ikke i lov om landbrugs-
ejendomme begrænsninger på, hvordan jorderne på en landbrugsejendom skal anvendes, ud over hvad
der kan følge af anden lovgivning. Reglerne om bopælspligt blev senest lempet ved lovforslag i 2007 og
2009. Folketinget understregede ved lempelsen, at det ikke måtte føre til affolkning i landdistriktsom-
råderne, og at landbrugslovens formål om at tilgodese bosætning på landet fortsat skulle stå stærkt.
Adgangen til at købe landbrugsejendomme og landbrugspligtig jord er reguleret i lov om landbrugsejen-
domme. Reglen om landbrugspligt på en landbrugsejendoms arealer sikrer, at arealer, der anvendes til
landbrug, skov eller natur, forbliver under lov om landbrugsejendommes regler. Dermed bevares også
formålet med lovens regler om bopælspligt, og det undgås, at ejerskab af jord fragmenteres unødigt.
Jeg er optaget af, at reglerne bedst muligt understøtter den udvikling, som landbruget er i, og jeg har
ikke aktuelle planer om at ændre de pågældende regler i lov om landbrugsejendomme.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk