Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3041299_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2691
Den 16. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 846 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 846 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Region Midt, som er miljømyndighed, ikke er blevet taget med på
råd i forhold til ophævelsen af forbuddet mod fiskeri i området omkring Harboøre Tange?”
Svar
Kompetencen til at ophæve bekendtgørelser på området ligger hos ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri samt Fødevarestyrelsen.
Samtidig vil det, på baggrund af EU-lovgivning, fortsat være forbudt at omsætte forurenede fødevarer
fra de berørte områder. Derfor blev det af Fødevarestyrelsen vurderet, at det ikke var relevant at ind-
drage Region Midtjylland i processen for ophævelsen. Region Midtjylland havde dog, ligesom andre in-
teressenter, mulighed for at afgive høringssvar i høringsprocessen.
Fødevarestyrelsen arbejder sammen med de lokale myndigheder om restriktioner og sundhedsmæssige
risici ved fiskeri i områderne, eventuelt suppleret af skiltning ved området foranlediget af lokale myn-
digheder.
./.
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 845 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fø-
devareudvalg.
Jacob Jensen
/
Jakob Haslund-Thomsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk