Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3556
Den 11. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 844 (MOF alm. del) stillet 20. maj 2025 efter ønske fra
Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 844
”Vil
ministeren oversende en opgørelse over alle produkter, der er blevet testet på VAP-markerne i de
seneste fem år, herunder en liste med produktnavne, oplysninger om eventuelle fund af miljømæssige
konsekvenser ved brugen, hvor mange kilo eller liter der er solgt, samt en beskrivelse af de
efterfølgende konsekvenser?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”I varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) udbringes
produkterne på
markerne i henhold til de godkendte anvendelser på etiketten, men selve testen består i en
undersøgelse af, om aktivstoffet og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter udvasker til grundvand.
Vedlagte bilag indeholder en liste med de anvendte produktnavne (Bilag 1, tabel 1) samt de
aktivstoffer, der er testet. Information om solgte mængder er relateret til de aktivstoffer, som indgår i
de pågældende produkter.
./.
I de seneste fem år (2020-2024) er der i alt testet 13 forskellige produkter (Bilag 1, Tabel 1), som
indeholder 13 forskellige aktivstoffer (Bilag 1, tabel 2). Solgte aktivstofmængder i perioden fremgår i
tabel 2.
På baggrund af moniteringsdata fra testene i VAP, er der foretaget regulering af produkter
indeholdende ét af de testede aktivstoffer, cyazofamid. Produkterne er tilbagekaldt på grund af risiko
for udvaskning af to nedbrydningsprodukter. Endvidere er der en igangværende revurdering af
produkter indeholdende yderligere ét aktivstof, propyzamid, på baggrund af
data fra VAP.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk