Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2644
Den 12. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 836 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 836 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er
Miljøstyrelsens bekymring om, at muslingefiskeriets påvirkning af ålegræs har været problematisk
i forhold til reglerne i vandrammedirektivet, blevet løst på en sådan måde, at Miljøstyrelsen ikke længere
mener, at muslingefiskeriet i Limfjorden er problematisk i forhold til at leve op til vandrammedirektivet,
jf. Rigsrevisionens beretning 8/2024 om Tilsynet med Muslingefiskeriet i Limfjorden, pkt. 30 og 31?”
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der spørges til, om bekymringerne fra daværende Miljøstyrelsen, nu Sty-
relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, omtalt i punkt 30 og 31 i Statsrevisorernes beretning nr.
8/2024 om tilsynet med muslingefiskeriet i Limfjorden, er imødekommet.
Det fremgår bl.a. af punkt 30 i beretningen, at Miljøstyrelsen i forbindelse med en høring over et udkast
til en ny bekendtgørelse om muslingefiskeri påpegede,
”...
at reglerne i bekendtgørelsen var problema-
tiske i forhold til reglerne i vandrammedirektivet”
og ”
... at reglerne var med til at hindre, at miljø-
målene for udbredelsen af ålegræs blev opfyldt”.
Videre i punkt 31 fremgår det bl.a., at
”...
i oktober
2023 orienterede fødevareministeren fiskeriordførerne om, at det ikke var muligt at fortsætte det nu-
værende muslingefiskeri i Limfjorden uden at være i konflikt med reglerne i vandrammedirektivet”.
I ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse til Rigsrevisionen af 21. marts 2025 fremgår
det endvidere, at
”…
der i 2023 er indført regulering, således at muslingefiskeri ikke er tilladt i de på-
gældende områder.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har løbende været i dialog med daværende Miljøstyrelsen
og sidenhen Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om muslingefiskeriets påvirkning af åle-
græs. I oktober 2023 indførte ministeriet i alle tilladelser til fiskeri efter muslinger et vilkår om, at fiskeri
ikke måtte ske på vanddybder lavere end miljømålsdybden for ålegræs.
Jacob Jensen
/
... . . .
... . . .
. .
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk