Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3042578_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Cirkulær økonomi
J.nr. 2025 - 3504
Den 16. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 835 (MOF alm. del) stillet 19. maj 2025 efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 835
” Vil ministeren oversende alle dokumenter, opkaldslister, e-mails
og aktlister på Miljøstyrelsens sag
om københavnske supermarkeders overtrædelse af pantbekendtgørelsen, jf. politiets j. nr. 0100-
99110-00172-22?”
Svar
Miljø- og Ligestillingsministeriet har henvendt sig til Miljøstyrelsen for at få oplyst sagen og indhente
relevante dokumenter.
Miljøstyrelsen oplyser om sagen, at:
”Sagen
drejer sig om anmeldelse af to butikker for overtrædelse af pantbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen modtog første gang sagen fra Københavns Politi til udtalelse i marts 2024. Da
pantbekendtgørelsens ressort på daværende tidspunkt lå hos Miljøministeriets departement,
oversendte Miljøstyrelsen sagen til departementet, der imødekom anmodning om udtalelse. I
udtalelsen redegjorde Miljøministeriet for reglerne om tilbagetagning af pantmærkede
drikkevareemballager.
Miljøstyrelsen overtog pantreglerne i maj 2024 og modtog i samme måned en anmodning om at tage
sagen til behandling efter henvendelse fra politiet. Herefter rettede styrelsen henvendelse til Dansk
Retursystem mhp. at følge op på de i sagen omfattede butikkers efterlevelse af pantreglerne. Da sagen
var to år gammel pr. modtagelse fra politiet, anså Dansk Retursystem det ikke for nødvendigt at
foretage yderligere i de konkrete sager, da der ikke var kommet yderligere klager i de to år.
Miljøstyrelsen har for nyligt fulgt op på sagen med Dansk Retursystem, som ikke er bekendt med
klager mv. om butikkerne siden da.”
Miljøstyrelsen har identificeret fire akter i sagen, hvoraf alle fire akter kan udleveres. Disse akter er
vedlagt (se bilag 2-5). Det bemærkes, at det er vurderet, at de oplysninger i sagen, som er
personhenførbare, såsom navn og adresse, er anonymiseret ud fra princippet om dataminimering, da
det vurderes, at oplysningerne ikke er relevante eller nødvendige i forhold til det formål, hvortil
oplysningerne bliver behandlet.
./.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk