Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2695
Den 2. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 830 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 15. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben
Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 830 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvilke muligheder en kommune har for at flytte et fredsskovpligtigt areal inden-
for kommunen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser:
”Når et areal er omfattet af
fredskovspligt, er der tale om en permanent arealreservation til skov. Man
kan derfor ikke flytte fredskovspligt. Ifølge skovlovens § 6 kan fredskovspligten ophæves, hvis der fore-
ligger særlige grunde. Ønsker en kommune eller lodsejer at få fredskovpligten ophævet, forudsætter det
en ansøgning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Praksis på området er restriktiv, og
tilladelse til ophævelse gives kun, hvis den ønskede ændrede anvendelse ikke kan ske uden for fredskov,
og hvis de samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov.
Tilladelse kan også gives, hvis arealet ikke længere er egnet til bæredygtig skovdrift, og arealet ikke ind-
går som integreret del af en skov. Da administrationen af skovloven inddrager biologiske, landskabelige
og rekreative hensyn foruden hensynet til skovens produktion, vil dette i praksis sjældent være tilfældet.
Ved ophævelse af fredskovspligt stiller styrelsen krav om etablering af erstatningsskov. Størrelsen heraf
beregnes efter et beregningsgrundlag, fastlagt i bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatnings-
skov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer.”
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk